TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om skovfrø og –planter

DanmarkBekendtgørelse2007

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1100 af 20/09/2007 I medfør af § 1 og § 4, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999 og efter bemyndigelse fastsættes:

Godkendelse og formålskåring

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Plantedirektoratet kan efter ansøgning godkende en bevoksning eller en frøplantage samt et klonformeringskvarter med træarter nævnt i bilag 3 som grundmateriale til produktion af forstligt formeringsmateriale jf. § 2, stk.1. Bevoksningen, frøplantagen eller klonformeringskvarteret kan godkendes som grundmateriale for produktion af formeringsmateriale i følgende kategorier:

  1. »udvalgt«, hvis betingelserne i bilag 4.1. er opfyldt,
  2. »kvalificeret«, hvis betingelserne i bilag 4.2. er opfyldt, eller
  3. »afprøvet«, hvis betingelserne i bilag 4.3. er opfyldt Stk. 2. Materiale nævnt i stk. 1 kan godkendes som grundmateriale til produktion af certificeret frø eller plantedele med henblik på markedsføring af formeringsmateriale til følgende formål:
  4. vedproduktion, hvis betingelserne i bilag 4.1.1, B. er opfyldt,
  5. værn- og læplantningsformål, hvis betingelserne i bilag 4.1.1, C. er opfyldt,
  6. juletræ- og klippegrøntproduktion, hvis betingelserne i bilag 4.1.1, D er opfyldt, samt
  7. alleer og parkplantninger, hvis betingelserne i bilag 4.1.1, E. er opfyldt. Stk. 3. For de i stk. 2, nr. 3 og 4, nævnte formål, tages der ved godkendelse af grundmaterialet hensyn til, at der kan være behov for materiale med en lille genetisk variation. Stk. 4. Ejere af bevoksninger m.v. kan indgive ansøgning om godkendelse efter stk. 1 og 2. Ansøgning indgives til Plantedirektoratet på et af direktoratet udarbejdet skema.
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Plantedirektoratet offentliggør en fortegnelse (Kåringsfortegnelsen) over godkendte bevoksninger, jf. § 1, stk. 1. Kåringsfortegnelsen indeholder de i bilag 8.1 anførte oplysninger. Stk. 2. Godkendelse af grundmateriale kan tilbagekaldes, hvis

  1. avlsværdien viser sig at være ringere end oprindeligt antaget,
  2. der opstår krydsningsfare fra nabobevoksninger,
  3. en afmærkning af den kårede bevoksnings afgrænsning, der er nødvendig for en korrekt indsamling, ikke foretages,
  4. avlsværdien forringes ved uhensigtsmæssig hugst, eller
  5. en efterkontrol viser, at en forbedret dyrkningsværdi ikke er opnået.

Registrering

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Virksomheder, der markedsfører formeringsmateriale af de i bilag 3 nævnte træarter, skal være registreret i Plantedirektoratet. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for ejere af godkendt grundmateriale, hvis indsamlingen af frø er overdraget til en registreret virksomhed.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller ophører virksomhedens registreringspligt efter § 3, stk. 1, skal Plantedirektoratet underrettes skriftligt herom. Stk. 2. Plantedirektoratet kan ophæve registreringen, hvis virksomheden ikke senest 30 dage efter påkrav har betalt forfaldne afgifter og gebyrer i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol med skovfrø og –planter.

Indsamling og stamcertifikater

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Indsamling af formeringsmateriale fra godkendt grundmateriale må ikke påbegyndes, før Plantedirektoratet har modtaget en skriftlig anmeldelse jf. bilag 6. Anmeldelsen skal ske på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Stk. 2. Indsamlingen skal foretages efter retningslinierne i bilag 6. Når indsamlingen er afsluttet, skal en kopi af anmeldelsen, udfyldt med oplysninger om det indsamlede materiale, sendes til Plantedirektoratet, der på grundlag heraf udsteder stamcertifikat for partiet.

§ 6

§ 6. Plantedirektoratet offentliggør en fortegnelse over partier af formeringsmateriale certificeret i Danmark (Partiliste). Partilisten indeholder de i bilag 8. 2 anførte oplysninger.

Import

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Import af formeringsmateriale fra tredjelande er ikke tilladt. Dog kan Plantedirektoratet tillade import fra de tredjelande der er nævnt i bilag 9, med hensyn til de arter, kategorier og grundmateriale der er fastsat i bilag 9. Stk. 2. Importen skal anmeldes til Plantedirektoratet mindst 48 timer forud for importen. Anmeldelsen skal ske på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Plantedirektoratet kontrollerer det importerede materiale med tilhørende dokumentation for oprindelse og udsteder på baggrund heraf stamcertifikat for partiet.

Markedsføring og mærkning

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3 A, må kun markedsføres, hvis det er frembragt fra grundmateriale, der er godkendt her i landet, i en anden medlemsstat af den Europæiske Union eller i en stat, hvis godkendelse der er truffet beslutning om at ligestille med godkendelse meddelt her i landet. Stk. 2. Formeringsmateriale af de i bilag 3 nævnte træarter må ikke markedsføres, medmindre det opfylder relevante krav i bilag 7, nr.1-4. Stk. 3. Uanset stk. 1, kan direktoratet i særlig tilfælde og på særlige vilkår tillade indførsel samt markedsføring af formeringsmateriale produceret på grundlag af ikke godkendt grundmateriale.

§ 9

§ 9. Hvert parti formeringsmateriale skal under indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning holdes tydeligt adskilt og mærket efter bestemmelserne i bilag 5.

§ 10

§ 10. Frø må kun markedsføres i lukket emballage. Lukkeanordningen skal være således udført, at den bliver ubrugelig, når emballagen åbnes.

§ 11

(Stk. 5)

§ 11. Partier af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3 må kun markedsføres, hvis mærkeseddel eller ledsagende dokument fra leverandøren (leverandørdokumentet) indeholder oplysninger som beskrevet i bilag 5.For partier af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3 B, kan oplysningerne i bilag 5, nr. 2, 3, 6 og 12 udelades. Stk. 2. Hvis plantedele af Populus spp. opfylder de i bilag 7.4 nævnte kvalitetskrav, kan klassebetegnelse anføres på mærkeseddel eller leverandørdokument. Stk. 3. Partier af frø kan dog markedsføres til første køber uanset oplysningerne om spireprocent og antal spiredygtigt frø pr. kg. endnu ikke foreligger. Stk. 4. Partier, som ved indsamlingen indeholder mindre end ca. 25.000 frø, eller en vægtmængde svarende hertil, jf. bilag 3, kan markedsføres uden information om spiringsresultater. Stk. 5. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over indsamling, køb, lager og salg. Regnskabet skal for hvert parti indeholde oplysninger om stamcertifikatnummer, mængde samt navn og adresse på afsender og modtager af ind- og udgående partier. Regnskabet skal opbevares i mindst fem år. Findes der formeringsmateriale fra godkendt og ikke godkendt grundmateriale af samme art i virksomheden, omfatter regnskabspligten hele virksomhedens beholdning og omsætning af frø og plantemateriale af denne art.

regnskab
§ 12

§ 12. Bestemmelserne om markedsføring gælder også for fremvisning med henblik på salg, udbud til salg, salg eller levering til en anden person, herunder levering i henhold til en kontrakt om tjenesteydelse.

Plantepas

§ 13

(Stk. 5)

§ 13. Frø eller kogler til opformeringsformål, af slægten Pinus L. og arten Pseudotsuga menziesii som enten har oprindelse i den Europæiske Union eller importeres til den, må kun flyttes indenfor Fællesskabet, hvis de ledsages af et plantepas jf. bilag 5, som dokumentation for at frø og kogler overholder kravene i bilag 11. Stk. 2. Små mængder frø og kogler bestemt til ejerens eller modtagerens brug til ikke-kommercielle formål, er undtaget for krav om plantepas, hvis der ikke er nogen risiko for spredning af planteskadegøreren Gibberella circinata. Stk. 3. Mærkningen med plantepas skal være foretaget af Plantedirektoratet eller af en registreret virksomhed, der er godkendt hertil af direktoratet. Stk. 4. Plantepassets udformning skal være godkendt af Plantedirektoratet. Stk. 5. Plantepas må ikke anvendes til andre planter end dem, de oprindeligt er udstedt til.

Indberetning af salg

§ 14

§ 14. Registrerede virksomheder skal senest den 15. i måneden efter et kvartals afslutning foretage indberetning til Plantedirektoratet om oplysninger om salg af formeringsmateriale af arter som nævnt i bilag 3. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, der er beskrevet i bilag 10.

Udførsel

§ 15

§ 15. Plantedirektoratet udsteder efter anmodning oprindelsesbevis for formeringsmateriale bestemt til udførsel til en stat der ikke er medlem af Den Europæiske Union. Tilsvarende udsteder direktoratet efter anmodning et OECD-oprindelsesbevis, hvis materialet agtes solgt efter »Regler for kontrol med forstligt formeringsmateriale i international handel, C(2007) 69« af 20. juni 2007, fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Særlige bestemmelser

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Plantedirektoratet kan efter ansøgning og på særlige vilkår tillade markedsføring af forstligt formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3, der ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse med henblik på:

  1. forsøg,
  2. videnskabelige formål, eller
  3. bevarelse af særlige genetiske ressourcer. Stk. 2. Direktoratet kan endvidere tillade markedsføring i Danmark af frø af træarter nævnt i bilag 3 A, som ikke opfylder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, hvis det klart godtgøres, at frøene ikke er bestemt til de i § 1, stk. 2, nævnt formål.
§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på planter eller plantedele af de i bilag 3 nævnte træarter, som markedsføres til andre formål end de i § 1, stk. 2 nævnte, hvis det er tydeligt mærket med »Ikke til skovbrugsformål«. Stk. 2. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder endvidere ikke anvendelse på forstligt formeringsmateriale som godtgøres at være bestemt til udførsel eller genudførsel til en stat der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

Straffebestemmelser

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Overtrædelse af § 3, stk. 1, § 5, § 8, stk. 1 og 2, §§ 9 -11, og §§ 13-14, samt af vilkår fastsat efter § 8, stk. 2 og § 16, stk. 1, straffes med bøde. Stk. 2. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

selskab
§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1017 af 12. december 2002 om skovfrø og –planter ophæves. Stk. 3. Lagre af formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 985 af 22. november 1996 om skovfrø og planter, der enten er, eller er frembragt af materiale indsamlet inden den 1. januar 2003, kan markedsføres, såfremt det klart angives på mærkeseddel eller leverandørdokument, at indsamlingen er sket inden den 1. januar 2003.

Plantedirektoratet /Ole P. Kristensen / Birthe Schubart/

Bilag 1 Fortegnelse over bilag

Bilag 1 Fortegnelse over bilag Bilag 2 Definitioner Bilag 3 Træarter omfattet af bekendtgørelsen A Formeringsmateriale »EU-træarter« B Formeringsmateriale »Øvrige OECD-træarter« Bilag 4 Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (kåringskriterier) 1. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »udvalgt« 2. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »kvalificeret« 3. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som »afprøvet« Bilag 5 Mærkning og følgedokumentation 1 Almindelige bestemmelser 2 Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning 3 Markedsføring 4 Plantepas Bilag 6 Retningslinier for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale 1 Afgrænsning af indsamlingsområde 2 Indsamling 3 Forarbejdning Bilag 7 Kvalitetskrav til vegetativt formeringsmateriale 1 Krav, som skal være opfyldt af partier af frugter og frø af de i bilag 3 angivne arter 2 Krav, som skal være opfyldt af plantedele af de i bilag 3 angivne arter og kunstige hybrider 3 Krav, som skal opfyldes af plantemateriale bestemt til udplantning af arter og kunstige hybrider anført i bilag 3 4 Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp. formeret ved stængelstiklinger eller sættestænger Bilag 8 Information i offentligt tilgængelige oversigter over kårede bevoksninger og certificerede partier: 1 Kåringslisten 2 Partilisten Bilag 9: Liste over forstligt formeringsmateriale, som må importeres til Danmark fra tredjelande Bilag 10 Oplysninger ved salg Bilag 11 Betingelser for flytning af frø og kogler af slægten Pinus L. og arten Psedotsuga menziesii

Bilag 2 Definitioner

  1. Forstligt formeringsmateriale: Formeringsmateriale af de i bilag 3 nævnte træarter til formålene nævnt i § 1, stk. 2 2. Formeringsmateriale: Frømateriale: Kogler, frugtstande, frugter og frø, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning. Plantedele Stængelstiklinger, bladstiklinger og rodstiklinger, eksplanteret væv eller kimplanter til mikroformering, knopper, aflæggere, rødder, podekviste, sættestænger og enhver del af en plante, som er bestemt til produktion af plantemateriale til udplantning Plantemateriale bestemt til udplantning: Planter tiltrukket af frømateriale eller fra plantedele eller fra planter fra selvforyngelse. 3. Grundmateriale: Frøkilde: Træer indenfor et område, hvorfra der indsamles frø. Bevoksning: En afgrænset population af træer af tilstrækkeligt ensartet sammensætning. Frøplantage: En plantage af udvalgte kloner eller familier, som er isoleret eller forvaltet således, at bestøvning fra eksterne kilder undgås eller mindskes, så den frembringer hyppige, rigelige og let høstede frøafgrøder. Familie-forældreplanter Træer, som anvendes til at opnå afkom ved kontrolleret eller åben bestøvning af en identificeret forældreplante, som anvendes som hunplante, med pollen fra en forældreplante (helsøskende) eller en række identificerede eller uidentificerede forældreplanter (halvsøskende). Klon: Gruppe af individer (rameter), som oprindelig er afledt af et enkelt individ (ortet) ved vegetativ formering, f.eks. stiklinger, mikroformering, podning, aflæggere eller deling. Klonblanding: En blanding af identificerbare kloner i bestemt forhold. 4. Autokton: Autokton bevoksning eller frøkilde: En autokton bevoksning eller frøkilde er en bevoksning eller frøkilde, som normalt til stadighed er blevet forynget ved selvforyngelse. Bevoksningen eller frøkilden kan være forynget kunstigt fra formeringsmateriale, som er indsamlet fra samme bevoksning eller frøkilde eller fra autoktone bevoksninger eller frøkilder i umiddelbar nærhed. Hjemmehørende bevoksning eller frøkilde: En hjemmehørende bevoksning eller frøkilde er en autokton bevoksning eller frøkilde, som er dyrket kunstigt ud fra frø, hvis oprindelse findes i samme proveniensregion 5. Oprindelse: For en autokton bevoksning eller frøkilde er oprindelsen det sted, hvor træerne vokser. For en ikke-autokton bevoksning eller frøkilde er oprindelsen det sted, hvorfra frø eller planter oprindelig indførtes. Oprindelsen for en bevoksning eller frøkilde kan være ukendt. 6. Proveniens: Det sted, hvor en given bevoksning af træer vokser. 7. Proveniensregion: For en art eller underart er proveniensregionen det område eller den gruppe af områder, som er underkastet tilstrækkeligt ensartede økologiske betingelser, og hvor der findes bevoksninger eller frøkilder med ensartede fænotypiske eller genetiske egenskaber, eventuelt under hensyntagen til grænser betinget af højden over havet. 8. Produktion: Produktion indbefatter alle trin i frembringelsen af frømaterialet, omdannelse fra frømateriale til frø og dyrkning af plantemateriale, som er bestemt til udplantning, fra frø og plantedele. 9. Leverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der som erhverv markedsfører eller importerer formeringsmateriale af træarter nævnt i bilag 3. 10. Kategorier af forstligt formeringsmateriale: »Udvalgt« formeringsmateriale: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af en bevoksning beliggende inden for en proveniensregion, som hvad angår fænotype er udvalgt på populationsniveau, og som opfylder kravene i bilag 4.1. »Kvalificeret« formeringsmateriale: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger, hvis komponenter med hensyn til fænotype er udvalgt på individplan, og som opfylder kravene i bilag 4.2. Afprøvning behøver ikke nødvendigvis have været iværksat eller gennemført. »Afprøvet« formeringsmateriale: Formeringsmateriale, som er fremkommet af et grundmateriale bestående af bevoksninger, frøplantager, familie-forældreplante, kloner eller klonblandinger. Det pågældende formeringsmateriales værdifuldhed skal være godtgjort ved sammenlignende afprøvning eller ved et skøn over formeringsmaterialets værdifuldhed, beregnet ud fra den genetiske vurdering af grundmaterialets komponenter. Materialet skal opfylde kravene i bilag 4.3. »Lokalitetsbestemt« formeringsmateriale Formeringsmateriale hidrørende fra grundmateriale, som kan være en frøkilde eller en bevoksning beliggende inden for én proveniensregion, og som opfylder mindstekravene i bilag II i Rådsdirektiv 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale.
§ 19

(Stk. 3)

Bilag 3 Træarter omfattet af bekendtgørelsen

A. Formeringsmateriale »EU-trærter« Botanisk navn Dansk navn Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø Abies alba Mill. Almindelig ædelgran 1.200 g Abies grandis Lind. Kæmpegran, Grandis 500 g Acer platanoides L . Spids-løn 3.500 g Acer pseudoplatanus L. Ahorn, Ær 3.000 g Alnus glutinosa Gaertn. Rød-el 40 g Alnus incana Moench Grå-el, Hvid-el 20 g Betula pendula Roth Vorte-birk 50 g Betula pubescens Ehrh Dun-birk 50 g Carpinus betulus L. Avnbøg 2.500 g Fagus sylvatica L. Bøg 6.000 g Fraxinus excelsior L. Ask 2.000 g Larix decidua Mill. Europæisk lærk 170 g Larix kaempferi Carr. Japansk lærk 100 g Larix x eurolepis Henry Hybrid-lærk 160 g Picea abies Karst. Rød-gran 200 g Picea sitchensis Carr. Sitka-gran 60 g Pinus contorta Loud. Contorta-fyr, Klit-fyr 90 g Pinus nigra Arnold Østrigsk fyr 500 g Pinus sylvestris L. Skov-fyr 200 g Populus spp. og kunstige hybrider mellem disse arter Poppel-arter 20 g Prunus avium L . Fugle-kirsebær 4.500 g Pseudotsuga menziesii Franco Douglasgran 300 g Quercus petraea Liebl. Vinter-eg 40.000 g Quercus robur L. Almindelig eg, Stilk-eg 40.000 g Qercus rubra L. Rød-eg 40.000 g Robina pseudoacaicia L. Robinie 500 g Tilia cordata Mill. Småbladet lind, Skov-lind 900 g Tilia platyphyllos Scop. Storbladet lind 2.500 g B. Formeringsmateriale »Øvrige OECD-træarter« . Botanisk navn Dansk navn Vægtmængde svarende til ca. 25.000 frø Abies nordmanniana (Stev .) Spach Nordmannsgran 3.000 g Abies procera Rehd. Nobilis, Sølvgran 2.000 g Chamaecyparis lawsoniana (Murr.) Parl. Ædelcypres 20 g Picea omorika (Pancic) Purkyne Serbisk gran, Omorika-gran 20g Pinus peuce Griseb. Silke-fyr 100 g Thuja plicata D. Don Kæmpe-thuja 20 g Tsuga heterophylla (Raf.) Sarg. Tsuga, Skarntydegran, 20 g

Bilag 4 Mindstekrav for godkendelse af grundmateriale (kåringskriterier)

  1. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som » udvalgt « Bevoksninger, frøplantager og klonformeringskvarterer vurderes i henseende til det eller de konkrete angivne formål, som formeringsmaterialet er bestemt til, og der lægges tilbørlig vægt på kravene nedenfor, afhængigt af det konkrete formål. Bevoksninger A. Generelle krav:
  1. O prindelse: Det skal enten ved historisk dokumentation eller på anden passende måde kunne afgøres, om bevoksningen er auktokton/hjemmehørende, ikke auktokton/ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse. For ikke auktokton/ikke hjemmehørende grundmateriale skal oprindelsen være angivet, hvis den kendes.
  2. Isolering : Bevoksninger skal være beliggende i tilstrækkelig afstand fra mindreværdige bevoksninger af samme art eller fra bevoksninger af en beslægtet art eller sort, som kan hybridisere med den pågældende art. Især må man være opmærksom på dette krav, når de bevoksninger, som omgiver autoktone/hjemmehørende bevoksninger, er ikke autoktone/ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse.
§ 19

(Stk. 3)

  1. Populationens effektive størrelse: Bevoksninger skal bestå af en eller flere grupper af træer, som er godt fordelt og tilstrækkeligt talrige til at sikre tilstrækkelig gensidig bestøvning. For at undgå ugunstige indavlseffekter skal de udvalgte bevoksninger have et tilstrækkeligt stamtal og tilstrækkelig tæthed af individer på et givet areal.
  2. Alder og udvikling: Bevoksningerne skal bestå af træer på et sådant alders- og udviklingsstade, at de angivne udvælgelseskriterier klart kan bedømmes.
  3. Ensartethed : Bevoksningerne skal udvise en normal grad af individuel variation med hensyn til morfologiske kendetegn. Om nødvendigt bør dårlige træer fjernes.
  4. Tilpassethed : Tilpasningen til de fremherskende økologiske forhold i proveniensregionen skal være påviselig.
  5. Sundhed og modstandsdygtighed : Træerne i bevoksningen skal i almindelighed være fri for skadegørere og udvise modstandsdygtighed over for ugunstige forhold, herunder klimatiske og lokale forhold på voksestedet, dog ikke over for forureningsskader. B. Krav til vedproduktion:
  6. Vedproduktion: Vedproduktionen skal normalt være større end det accepterede gennemsnit under tilsvarende økologiske samt forvaltningsmæssige betingelser.
  7. Veddets kvalitet: Vedkvaliteten skal tages i betragtning og kan i visse tilfælde være et afgørende kriterium.
  8. Form eller vækstmønster: Træer i bevoksninger skal udvise særligt gode morfologiske karaktertræk, navnlig ret og cylindrisk stamme, gunstigt forgreningsmønster, grenenes finhed og god naturlig oprensning. Endvidere skal andelen af træer med tvegedannelse og snoet vækst være lav. C. Krav til værn- og læplantningsformål:
  9. Egenskaber: Træerne i bevoksningen skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) i relation til funktioner som skovbryn, læhegn og vildtplantninger, såsom veludviklethed i forgrening og vækstform og med stærke grene og grenvinkler, der kan modstå vindpres. Løvet skal være vindstærkt og velfordelt på planten og være overvejende grønt.
  10. Klimatolerance: Bevoksningerne skal udvise vindførhed og hårdførhed over for lave vintertemperaturer, sen forårsnattefrost og andre ugunstige klimaforhold. Klimatolerancen skal angives i relation til tre typer vækstforhold: a)Vest- og Nordjylland, b) kystnære danske lokaliteter og c) danske ikke kystnære lokaliteter med undtagelse af Vest- og Nordjylland. Træerne i bevoksningen eller deres afkom skal under de vækstforhold, som gør sig gældende til de bestemte formål, på lokaliteten have udvist en høj grad af robusthed og stabilitet. D. Krav til juletræer og klippegrønt: Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation.
  11. Egenskaber : Træerne i bevoksningen skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk), såsom nålebesætning og -farve, kvistbygning, grenmængde og kronebygning. Træerne skal udvise en til formålet passende vækstkraft.
  12. Særlige bestemmelser: Bevoksninger må ikke indeholde hybrider i væsentligt omfang. For udvalg til juletræsproduktion må bevoksningen ikke selv have været udnyttet til denne produktion, da der derved kan være sket en til dette formål negativ selektion.
§ 19

(Stk. 3)

E. Krav til parkanlæg og alléer: Grundmateriale til disse formål kan have en snæver genetisk variation. 15) Egenskaber : Træerne skal vise særligt gode og passende egenskaber (morfologiske karaktertræk) til funktioner som parkanlæg og alléer, facadebeplantninger og anden bynær anvendelse. Træerne skal udvise egenskaber, herunder særlig ensartethed i ”formudtrykket” og væksten, passende til de specifikke formål. Derfor stilles særligt krav til træernes ensartede form (silhuet / opbygning), herunder ensartet kronebygning, forgrening, nåle- /bladfylde og –farve. Træerne skal have en veldefineret, begrænset formvariation. 16) Særlige betingelser : Da formeringsmaterialet kun tænkes anvendt i én omdrift, vil det være muligt at anvende et materiale med en snæver genetisk variation og med særlige egenskaber. Træerne eller deres afkom skal udvise en høj grad af robusthed og stabilitet. 2. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som » kvalificeret « 2.1 Frøplantager Frøplantagers type, formål, krydsningsmønster, arealudlægning, komponenter, isolering og beliggenhed såvel som eventuelle ændringer heri skal være godkendt og registreret af Plantedirektoratet. De indgående kloner eller familier skal være udvalgt for deres fortrinlige egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under punkt 1.1. nr. 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10 nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til krav nævnt under punkt 1.1. nr. 11 – 16, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. De indgående kloner eller familier skal plantes eller være plantet efter en plan, som er godkendt af Plantedirektoratet og udarbejdet således, at hver indgående komponent kan identificeres. Udtyndingen i frøplantager skal beskrives tillige med de forædlingskriterier, der anvendes ved sådan udtynding, og skal registreres af Plantedirektoratet. Frøplantager skal drives og frø høstes på en sådan måde, at plantagen opfylder sit formål. For frøplantager bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve. 2.2 Forældreplanter til familie(r) Forældreplanterne skal udvælges for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under punkt 1.1. nr. 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10 nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til kravene nævnt under punkt 1.1. nr. 11-16, i det omfang de er relevante for kåringsformålet Formål, krydsningsmønster og bestøvningssystem, komponenter, isolering og beliggenhed samt eventuelle ændringer heri skal være godkendt og registreret af Plantedirektoratet. Identitet, antal og andel af forældreplanter i en blanding skal være godkendt og registreret af Plantedirektoratet. For forældreplanter bestemt til produktion af en kunstig hybrid skal procentandelen af hybrider i formeringsmaterialet bestemmes ved en kontrolprøve. 2.3 Kloner Kloner skal være identificerbare ved et sæt kendetegn, som er godkendt og registreret af Plantedirektoratet. Værdifuldheden af de enkelte kloner skal være godtgjort gennem erfaring eller være påvist gennem tilstrækkeligt langvarige forsøg.

§ 19

(Stk. 3)

Orteter anvendt til produktion af kloner skal være udvalgt for deres særligt gode egenskaber, og der skal tages særligt hensyn til de under punkt 1.1. nr. 3, 4, 6, 7, 8, 9 og 10 nævnte krav. Endvidere kan der tages hensyn til krav nævnt under punkt 1.1. nr. 11-16, i det omfang de er relevante for kåringsformålet. Godkendelsen begrænses fra sag til sag til et maksimalt antal år, eller et maksimalt antal producerede rameter. 2.4 Klonblandinger Klonblandinger skal opfylde kravene i punkt 2.3. Identitet, antal og andel af indgående kloner i en blanding samt udvælgelsesmetode skal være godkendt og registreret af Plantedirektoratet. Hver blanding skal indeholde tilstrækkelig genetisk diversitet. Godkendelsen begrænses fra sag til sag til et maksimalt antal år eller et maksimalt antal år eller et maksimalt antal producerede rameter. 3. Grundmateriale bestemt til produktion af formeringsmateriale, som skal certificeres som » afprøvet « 3.1 Krav til alle afprøvninger A. Almindelige forhold: Grundmaterialet skal opfylde de pågældende forskrifter i punkt 1 eller 2 ovenfor. Afprøvning, som iværksættes med henblik på godkendelse af grundmateriale, skal tilrettelægges, udformes, gennemføres og resultaterne fortolkes i overensstemmelse med internationalt anerkendt procedurer. Ved sammenlignende afprøvninger skal det afprøvede formeringsmateriale sammenlignes med én og helst flere godkendte, på forhånd valgte standarder. B. Egenskaber, som skal undersøges: Afprøvningerne skal være udformet således, at de giver mulighed for bedømmelse af nærmere beskrevne egenskaber, som skal være angivet for hvert grundmateriale. Der skal lægges vægt på tilpasning, vækst samt biotiske og abiotiske faktorer af betydning. Desuden vurderes andre egenskaber, som anses for vigtige med henblik på det påtænkte konkrete formål på baggrund af de økologiske betingelser i det område, hvor afprøvningen gennemføres. C. Dokumentation: Dokumentationen skal indeholde en beskrivelse af afprøvningsområdet, herunder beliggenhed, klima, jordbund, tidligere benyttelse, etablering, forvaltning og eventuel skade som følge af abiotiske/biotiske faktorer, og skal forelægges for Plantedirektoratet. Materialets alder og resultaterne på bedømmelsestidspunktet skal registreres af Plantedirektoratet. D. Tilrettelægning af afprøvningerne: Hver afprøvning af formeringsmateriale skal dyrkes, plantes og forvaltes på identisk måde i det omfang plantematerialets type gør det muligt. Til hver afprøvning skal anvendes et validt statistisk design med et tilstrækkeligt antal træer til, at de individuelle egenskaber af hver undersøgt komponent kan bedømmes. E. Analyse og validitet af resultaterne De fremkomne forsøgsdata skal analyseres med internationalt anerkendte statistiske metoder, og resultaterne fremlægges for hver af de undersøgte egenskaber. Desuden angives det område, hvor tilpasning må antages at kunne finde sted i det land, hvor afprøvningen udførtes, samt egenskaber, som eventuelt kan begrænse prøvens anvendelighed.

§ 19

(Stk. 3)

Hvis det under afprøvningen påvises, at formeringsmaterialets egenskaber ikke i det mindste: svarer til grundmaterialet, eller har en modstandskraft svarende til grundmaterialets over for økonomisk betydningsfulde skadegørere skal sådant formeringsmateriale udelukkes. 3.2 Krav til genetisk vurdering af grundmaterialets komponenter A. Komponenterne: Komponenterne i følgende grundmaterialer kan vurderes genetisk: frøplantager forældreplanter til familie(r) kloner og klonblandinger. B. Dokumentation: Til godkendelse af grundmateriale kræves følgende supplerende dokumentation:

  1. identitet, oprindelse og afstamning af de evaluerede komponenter, og
  2. det krydsningsmønster, der er anvendt til at frembringe det formeringsmateriale, som er indgået i evalueringsprøven. C. Prøvningsprocedurer: Følgende betingelser skal være opfyldt:
  3. Den genetiske værdi af hver komponent skal vurderes på to eller flere forsøgsarealer, hvoraf mindst det ene skal være i omgivelser, som er relevante for den foreslåede anvendelse af formeringsmaterialet og
  4. den skønnede værdi af det formeringsmateriale, som skal markedsføres, beregnes på grundlag af disse genetiske værdier og det konkrete krydsningsmønster. Evalueringsprøver og genetiske beregninger skal godkendes af Plantedirektoratet. D. Fortolkning: Formeringsmaterialets skønnede værdi beregnes i forhold til en referencebestand med hensyn til en egenskab eller et sæt egenskaber. Det angives, om den skønnede genetiske værdi af formeringsmaterialet med hensyn til nogen vigtig egenskab er ringere end referencebestandens. 3.3 Krav til sammenlignende prøvning af formeringsmateriale A. Udtagning af prøver af formeringsmaterialet: Prøven af formeringsmaterialet til sammenlignende afprøvning skal være reelt repræsentativ for det formeringsmateriale, som stammer fra det grundmateriale, som skal godkendes. Generativt produceret formeringsmateriale til sammenlignende afprøvning skal være:
  5. høstet i år med god blomstring og god frugt-/frøproduktion; kunstig bestøvning kan anvendes, og
  6. høstet ved metoder, som sikrer, at de indsamlede prøver er repræsentative. B. Standarder: Ydeevnen af de standarder, som anvendes til sammenligning i afprøvningerne, bør så vidt muligt have været kendt tilstrækkelig længe i det område, hvor afprøvningen skal udføres. I princippet repræsenterer standarderne materiale, som er påvist at være nyttigt for skovdriften på det tidspunkt, hvor afprøvningen begynder, og under de økologiske forhold, som materialet agtes certificeret under. Standarderne bør i videst muligt omfang hidrøre fra bevoksninger, som er udvalgt efter kriterierne i A (ovenfor), eller fra grundmateriale, som er officielt godkendt til produktion af afprøvet materiale. Til sammenlignende afprøvning af kunstige hybrider skal begge forældreplanter om muligt indgå blandt standarderne. Når det er muligt, bør der altid anvendes flere forskellige standarder. Når det er nødvendigt og berettiget, kan standarderne erstattes af det mest velegnede af det afprøvede materiale eller et gennemsnit af de komponenter, der indgår i afprøvningen.
§ 19

(Stk. 3)

I alle afprøvninger anvendes samme standarder over så bredt et udsnit af voksestedsbetingelser som muligt. C. Fortolkning: Det skal godtgøres, at der foreligger statistisk signifikant overlegenhed over standarderne med hensyn til mindst én vigtig egenskab. Hvis resultaterne med hensyn til nogen økonomisk eller miljømæssigt betydningsfuld faktor er signifikant ringere end standardernes, skal dette klart rapporteres, og virkningen heraf skal opvejes af gunstige egenskaber. 3.4 Betinget godkendelse På grundlag af en foreløbig vurdering af nye forsøg kan der gives betinget godkendelse. Påstande om overlegenhed på grundlag af en tidlig vurdering skal efterprøves med et interval af højst ti år. 3.5 Tidlige godkendelser Plantedirektoratet kan godtage planteskole-, væksthus- og laboratorieafprøvninger med henblik på betinget eller endelig godkendelse, såfremt det kan godtgøres, at der er nøje sammenhæng mellem det målte karaktertræk og de egenskaber, som normalt vil blive vurderet ved afprøvninger på skovniveau. Andre egenskaber, som der skal prøves for, skal opfylde forskrifterne i 3. 3.

Bilag 5 Mærkning og følgedokumentation

  1. Almindelige bestemmelser Mærkningen skal være let læselig, uden rettelser og må ikke kunne udviskes. Er partiet emballeret, kan mærkningen enten anføres direkte på emballagen eller på en mærkeseddel, der på forsvarlig måde er fastgjort til emballagen. Er partiet ikke emballeret, skal det være mærket således, at det tydeligt fremgår, hvad det omfatter.
  2. Indsamling, forarbejdning, oplagring, transport og dyrkning Formeringsmateriale skal under indsamling løbende emballeres og mærkes. Mærkeseddel og indlægsseddel skal ledsage partiet under forarbejdningen. Hver pakningsenhed skal være forsynet med en ydre mærkeseddel og en indlægsseddel, der hver indeholder nedenstående oplysninger:
  1. Botanisk navn
  2. Stamcertifikat-nummer
  3. Kategori: »udvalgt«, »kvalificeret«, eller »afprøvet«
  4. Formål
  5. »Frø« eller »Vegetativt formeringsmateriale«
  6. Kåringsnummer
  7. Modningsår
  8. Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning
  9. Om det er genetisk modificeret. 2.1 Mærkning af partier indført fra andre lande Frø og vegetativt formeringsmateriale, som indføres fra andre lande, og som enten er »lokalitetsbestemt« eller indført under særlige betingelser som »formeringsmateriale, der opfylder mindre strenge krav« i henhold til tilladelse efter § 7, stk. 3, skal anmeldes til Plantedirektoratet, som udsteder et stamcertifikat på dansk. Partierne skal derefter emballeres, mærkes og opbevares efter bestemmelserne i §§ 9 og 10. For formeringsmateriale, som opfylder mindre strenge krav, skal angives herkomstområde, højde over havet og lokalitet. Disse oplysninger kan erstatte et oprindeligt kåringsnummer fra oprindelseslandet.
  1. Markedsføring Mærkeseddel eller leverandørdokument skal ved markedsføring af formeringsmateriale af de i bilag 3 nævnte træarter indeholde følgende oplysninger ud over de ovenfor under nr. 1- 9 nævnte oplysninger:
§ 19

(Stk. 3)

  1. Leverandørens navn og adresse
  2. Mængde leveret
  3. Evt. "midlertidigt godkendt" for afprøvet materiale
  4. Analyseresultater opnået ved brug af internationalt anerkendte analysemetoder: a) Renhedsprocent b) andre frø c) % affald d) Spireprocent af rent frø (evt. kvalitetsprocent efter anden metode) e) Vægten af 1000 frø f) Antal spiredygtige frø pr. kg (evt. antal levedygtige frø pr. kg)
  5. Modtagerens navn og adresse. Hvis spireprocenten ikke kendes på leveringstidspunktet, skal det angives, at den efterfølgende vil blive oplyst. For plantemateriale ledsaget af et plantepas kan plantepasset udgøre mærkeseddel og oplysningerne anføres da på den ikke officielle del af plantepasset. Farve på mærkesedler: Følgende farver på mærkesedler skal anvendes: »Lokalitetsbestemt« formeringsmateriale anvendes gul mærkeseddel »Udvalgt formeringsmateriale« anvendes grøn mærkeseddel »Kvalificeret formeringsmateriale« anvendes lyserød mærkeseddel »Afprøvet formeringsmateriale« anvendes blå mærkeseddel. Der kan dog også anvendes hvid mærkeseddel til alle kategorier, såfremt kategorien tydeligt er anført.
  1. Plantepas Frø og kogler af slægten Pinus L. og arten Psedotsuga menziesii må kun flyttes indenfor Fællesskabet, hvis de er ledsaget af et plantepas, jf. § 13. A. Plantepasset skal udfærdiges, inden partiet forlader virksomheden/indsamlingsstedet. Plantepasset (etiketdelen) skal være fastgjort til emballagen. Plantepasset skal udfyldes med tydelige uudviskelige blokbogstaver, eller maskinskrift. Plantepasset skal være
  1. en etiket, der indeholder oplysninger i afsnit B, nr. 1-9, eller
  2. en etiket, der indeholder oplysningerne i afsnit B, nr. 1-5, og en følgeseddel, der indeholder oplysningerne i nr. 1-9. B. Plantepasset skal indeholde nedenstående oplysninger, eventuelt som en integreret del af den øvrige mærkning af partiet
  3. »EF-plantepas«
  4. »Danmark«
  5. »Plantedirektoratet«
  6. »Registreringsnummer«: (Virksomhedens registreringsnummer i Plantedirektoratet)
  7. »Løbenummer, ordre eller uge og år«: (Følgedokumentationens løbenummer, eller tidspunkt for plantepassets udfærdigelse.)
  8. »Botanisk navn«
  9. »Mængde«
  10. »RP, erstatningspas« 9) »Produktets oprindelse« 1) Ved udskiftning af plantepas anføres den oprindelige producents registreringsnummer og landebetegnelse eller en kode, der entydigt identificerer producenten overfor Plantedirektoratet. Registreringsnummeret på den, der udsteder erstatningspasset anføres i rubrik 4, jf. nr. 4. 2) Anvendes kun for frø og kogler med oprindelse i lande, som ikke er medlem af Den Europæiske Union

Bilag 6 Retningslinier for indsamling og forarbejdning af certificeret formeringsmateriale

Indsamling af træarter nævnt i bilag 3 må kun foretages efter forudgående anmeldelse til Plantedirektoratet. Anmeldelsen skal være direktoratet i hænde senest 10 arbejdsdage før indsamlingen agtes påbegyndt.

  1. Afgrænsning af indsamlingsområde Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre:
  1. at området er tydeligt afgrænset/afmærket og
§ 19

(Stk. 3)

  1. at indsamling kun sker i dette område.
  1. Indsamling Den ansvarlige indsamlingsleder skal sikre:
  1. at indsamlerne kun samler formeringsmateriale af den kårede art på høstlokaliteten inden for den godkendte bevoksning/plantage,
  2. at der til sikring af en passende repræsentation fra grundmaterialet i formeringsmaterialet indsamles formeringsmateriale fra mindst 50 individer i den godkendte bevoksning, og
  3. at der løbende føres regnskab over de faktisk indsamlede mængder formeringsmateriale.
  1. Forarbejdning Det skal sikres:
  1. at partier holdes forsvarligt adskilt og at forarbejdnings- og sorteringsudstyr rengøres grundigt efter behandling af hvert parti og
  2. at der foreligger dokumentation for oprindelse og mængde af de behandlede partier.

Bilag 7 Kvalitetskrav til formeringsmateriale

  1. Krav, som skal være opfyldt af partier af frugter og frø af de i bilag 3 angivne arter a) Partier af frugter og frø må ikke markedsføres, medmindre partiet har en artsrenhed på mindst 99%. b) Uagtet bestemmelserne i litra a, skal frugt- eller frøpartiets artsrenhed oplyses for nært beslægtede arter, bortset fra kunstige hybrider, såfremt den ikke er på mindst 99%.
  2. Krav, som skal være opfyldt af plantedele af de i bilag 3 angivne arter og kunstige hybrider Plantedele skal være af rimelig gængs kvalitet. Ved afgørelse af, hvad der skal forstås ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed og passende størrelse i betragtning.
  3. Krav, som skal opfyldes af plantemateriale bestemt til udplantning af arter og kunstige hybrider, der er anført i bilag 3 Plantemateriale skal være af rimelig gængs kvalitet. Ved afgørelse af, hvad der skal forstås ved »rimelig gængs kvalitet«, tages almindelige egenskaber, sundhed, levedygtighed og fysiologisk kvalitet i betragtning.
  4. Krav til normer for ydre beskaffenhed af Populus spp. formeret ved stængeslstiklinger eller sættestænger A. Stængelstiklinger: Stængelstiklinger af Populus spp. anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl: a) hvis deres ved er over to år gammelt b) hvis de har mindre end to veldannede knopper c) hvis de har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere d) hvis de viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd. Stiklingerne skal være mindst 20 cm lange og have en topdiameter på 8 mm (Klasse 1) eller 10 mm (Klasse 2). B. Sættestænger: Sættestænger anses ikke for at være af rimelig gængs kvalitet, hvis de har nogen af følgende fejl: a) hvis deres ved er over tre år gammelt b) de har mindre end fem veldannede knopper c) hvis de har nekroser eller udviser skade forårsaget af skadegørere d) hvis de viser tegn på udtørring, for høj temperatur, skimmel eller råd e) hvis de har skader bortset fra snit fra beskæring f) hvis de er flerstammede g) hvis stammen er stærkt krummet. Størrelsesklasser for sættestænger: Klasse Mindstediameter ved midthøjde (mm) Mindstehøjde (m) N 1 6 1,50 N 2 15 3,00

Bilag 8 Information i offentligt tilgængelige oversigter over kårede bevoksninger og certificerede partier

regnskab
§ 19

(Stk. 3)

  1. Kåringslisten Plantedirektoratet offentliggør en liste med oplysninger om alle kårede bevoksninger i Danmark. Listen indeholder følgende oplysninger om hver kåret bevoksning:
  1. Botanisk betegnelse
  2. Kategori
  3. Formål
  4. Typen af grundmateriale
  5. Proveniensregion
  6. Beliggenhed af bevoksningen a) for kategorien udvalgt: proveniensregion og geografisk beliggenhed, angivet ved bredde og længde, eller bredde- og længdeinterval, eventuelt ved UTM-koordinater, b) for kategorien kvalificeret: de(n) nøjagtige geografiske position(er), hvor grundmaterialet befinder sig, c) for kategorien afprøvet: de(n) nøjagtige geografiske position(er), hvor grundmaterialet befinder sig
  7. Højde over havet, eller højdeinterval
  8. Areal: størrelse af frøkilde(r), bevoksning(er) eller frøplantage(r)
  9. Oprindelse: Det skal angives, om grundmaterialet er autoktont/hjemmehørende eller ikke. For autoktont/hjemmehørende grundmateriale skal oprindelse angives, hvis den kendes
  10. Om det er genetisk modificeret.
  1. Partilisten Plantedirektoratet offentliggør en liste med oplysninger om alle certificerede partier af forstligt formeringsmateriale. Listen indeholder følgende oplysninger for hvert certificeret parti (dansk eller udenlandsk oprindelse):
  1. Stamcertifikatkode og -nummer
  2. Botanisk betegnelse
  3. Kategori
  4. Formål
  5. Typen af grundmateriale
  6. Registerhenvisning eller identitetskode for proveniensregionen
  7. Proveniensregion - for formeringsmateriale af kategorien »lokalitetsbestemt« og »udvalgt« - eller, hvis relevant, andet formeringsmateriale
  8. Eventuelt angivelse af, om materialet af oprindelse er autoktont eller hjemmehørende, ikke autoktont eller ikke hjemmehørende eller af ukendt oprindelse
  9. Modningsår (kun for frømateriale)
  10. Alder og type på plantemateriale, som er bestemt til udplantning og består af frøbedsplanter eller stiklinger, hvad enten deter rodskårne eller omskolede planter eller containerplanter
  11. Om det er genetisk modificeret.

Bilag 9 Liste over forstligt formeringsmateriale, som må importeres til Danmark fra tredjelande

Plantedirektoratet kan give tilladelse til import af følgende arter, kategorier og grundmateriale fra de nedenstående tredjelande, forudsat at importen er forudanmeldt og godkendt af Plantedirektoratet jf. § 7, stk. 2. 2) Jf. Kommissionens beslutning af 21. december 2005 om bemyndigelse af medlemsstaterne til at træffe afgørelse i henhold til rådets direktiv 1999/105/EF om den sikkerhed, forstligt formeringsmateriale, der er produceret i tredjelande, frembyder. Oprindelsesland Art Kategori Type grundmateriale Belarus Picea abies Karst. SI SS, St Canada (British Columbia) Abies grandis Lindl. SI, Q, T SS, St, SO, PF Picea sitchensis Carr. SI, Q SS, St, SO Pinus contorta Loud. SI SS, St Psedutsuga Menziesii Franco SI, Q, T SS, St Kroatien (I-1. Podravina Podunavlje, I-2 Posavina) Quercus robur L. SI SS, St Norge Picea abies Karst. SI SS, St Pinus sylvestris L. SI SS, St Quercus petraea Liebl. SI SS, St Quercus robur L. SI SS, St Schweiz Fagus sylvatica L. SI SS, St USA (Washington, Oregon, Californien) Abies grandis Lindl. SI, Q, T SS, St, SO, PF Picea sitchensis Carr. SI SS, St Pinus contorta Loud. SI SS, St Psedutsuga Menziesii Franco SI, Q, T SS, St, SO, PF

§ 19

(Stk. 3)

Forklaring: Kategori: Type grundmateriale SI Lokalitetsbestemt SE Udvalgt Q Kvalificeret T Afprøvet SS Frøkilde St Bevoksning SO Frøplantage PF Familie-forældreplante

Bilag 10 Indberetning af salg

Registrerede virksomheder skal ved salg af materiale omfattet af denne bekendtgørelse indberette følgende oplysninger til Plantedirektoratet, jf. § 14.

  1. Botanisk navn
  2. Stamcertifikatnummer
  3. Kategori
  4. »Frø« eller »vegetativt formeringsmateriale«, hvis det ikke er frøformerede planter
  5. Kåringsnummer
  6. Modningsår
  7. Alder og type på plantemateriale, der er bestemt til udplantning
  8. Leverandørens navn og adresse
  9. Mængde leveret
  10. Modtagerens navn og adresse
  11. Modtagerens CVR-nr.
  12. Faktura nummer
  13. Faktura dato

Bilag 11 Betingelser for flytning af frø og kogler af slægten Pinus L. og arten Psedotsuga menziesii

Frø eller kogler til opformeringsformål, af slægten Pinus L. og arten Psedotsuga menziezii, som enten har oprindelse i fællesskabet eller importeres til Fællesskabet, må kun flyttes inden for Fællesskabet, hvis de ledsages af plantepas jf. § 13, og samtidig skal frø og kogler opfylde følgende betingelser: a) de har været dyrket på et produktionssted i et land, hvor Gibberella circinata ikke vides at forekomme, eller b) de har været dyrket på et produktionssted i et område, fri for skadegøreren Gibberella circinata , der er fastlagt af det officielle ansvarlige organ i dyrkningslandet i overensstemmelse med relevante internationale standarder for plantebeskyttelsesforanstaltninger, eller c) de har oprindelse på et produktionssted, hvor der ved officielle inspektioner i to år forud for flytningen ikke er konstateret tegn på Gibberella circinata , og som er blevet undersøgt umiddelbart inden flytningen og fundet fri for Gibberella circinata .

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
25. september 2007