TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v. og om gebyr for kommunalbestyrelsens orientering om dispensationsansøgninger efter lov om planlægning

DanmarkBekendtgørelse2007

By-, Land- og Kirkeministeriet

BEK nr 1116 af 13/09/2007 I medfør af § 13, stk. 6, og § 54 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 fastsættes:

Om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v.

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Hovedlandevejsprojekter, som er godkendt af ekspropriationskommissionen og/eller transport- og energiministeren, og anlæg, der er vedtaget i enkeltheder ved særlig lov, skal lægges til grund for lokalplanlægningen. Stk. 2. Lokalplaner, der tilvejebringes i forbindelse med vejprojekter og anlæg, jf. stk. 1, kan alene regulere arealer, der grænser op til det anlæg, som er fastlagt ved projektet eller loven. Stk. 3. Ved sideanlæg til vejprojekter, jf. stk. 1, skal projektets retningslinjer af vejteknisk og færdselsmæssig betydning, herunder bestemmelser om placering og belysning af anlægget, lægges til grund for lokalplanlægningen.

Om gebyr for den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i forbindelse med en dispensationsansøgning

§ 2

(Stk. 7)

§ 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ved dispensationsansøgninger, jf. stk. 2, skal opkræves gebyr hos ansøgeren for den orientering, som kommunalbestyrelsen foretager i medfør af planlovens § 20. Stk. 2. Der kan opkræves gebyr for orientering om dispensationsansøgninger, som

  1. vedrører byggeri, der har et etageareal på mere end 250 m 2 eller en højde på mere end 8,5 m over det omgivende terræn, og
  2. forudsætter orientering af flere end 10 beboere og foreninger. Stk. 3. Opkrævning af gebyr skal ske med et fast grundbeløb ganget med antallet af beboere og foreninger, som skal orienteres. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at der ikke opkræves gebyr i visse, nærmere angivne byggesagstyper. Stk. 5. Grundbeløb, jf. stk. 3, fastsættes af kommunalbestyrelsen og kan reguleres efter nettoprisindeks eller på anden måde. Stk. 6. Gebyret forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at orientere om dispensationsansøgningen. Kommunalbestyrelsen kan vente med at iværksætte orienteringen, indtil gebyret er betalt. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til stk. 1 - 5 bekendtgøres på den måde, som er sædvanlig i kommunen.

Ikrafttræden

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1006 af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse) ophæves.

Miljøministeriet /Connie Hedegaard / Anne-Marie Rasmussen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
29. september 2007