Seniorjobbekendtgørelsen

Kompensationen til en person, som har ret til kompensation fra kommunen efter §§ 8 og 9 i lov om seniorjob, fastsættes til det beløb, som personen modtog i arbejdsløshedsdagpenge ved dagpengeperiodens udløb. Kompensationen udbetales månedsvis bagud.

Kompensationen reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Der sker fradrag i kompensationen efter reglerne i §§ 2-16.

Personen har pligt til at oplyse kommunen om arbejde og indtægter, der medfører fradrag i kompensationen.

Arbejde, der udføres i en periode, hvor den pågældende modtager kompensation, medfører fradrag i kompensationen. Dette gælder også arbejde uden for normal arbejdstid og på helligdage.

Ved arbejde forstås aktiviteter, som er nævnt i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om fradrag i dagpenge m.v.

Udøvelse af selvstændig beskæftigelse medfører fradrag i kompensationen.

Ved frivilligt, ulønnet arbejde forstås i denne bekendtgørelse arbejde, som en modtager af kompensation udfører for frivillige organisationer, foreninger eller lignende. Arbejdet skal udføres, uden at den pågældende er underlagt sædvanlige ansættelsesretlige pligter. Frivilligt, ulønnet arbejde kan kun udføres, hvis det foregår i Danmark og ikke har forbindelse med privat erhvervsvirksomhed.

En modtager af kompensation kan uden fradrag udføre frivilligt, ulønnet arbejde, der ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde.

En modtager af kompensation kan uden fradrag udføre frivilligt, ulønnet arbejde, der kan udbydes som almindeligt lønarbejde, i op til 4 timer om ugen. De 4 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag. Arbejdet må ikke vedrøre primær drift eller vedligeholdelse.

En modtager af kompensation, som udfører frivilligt, ulønnet arbejde, skal skriftligt oplyse kommunen om arbejdets art og varighed, samt hvilken organisation, forening eller lignende der arbejdes for.

Der kan ikke udbetales kompensation til en person, der som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller ombygge egen bolig m.v., jf. dog stk. 2. Der kan igen udbetales kompensation, når den personlige medvirken i byggeriet er ophørt.

Ved mindre byggearbejder i egen bolig kan den pågældende fortsat modtage kompensation. Der sker dog fradrag for de timer, der anvendes på arbejdet.

Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig medfører ikke fradrag.

Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer m.v. Indtægterne medfører fradrag, selv om der ikke udføres arbejde i den periode, som indtægterne dækker.

Indtægter, der træder i stedet for de indtægter, der er nævnt i stk. 1, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og fratrædelsesgodtgørelse, medfører også fradrag.

Stk. 1 og 2 finder anvendelse på både engangsbeløb og løbende indtægter.

Indtægter, som modtages for at udføre borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medfører fradrag i kompensationen.

Indtægter, som modtages for hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand, medfører fradrag i kompensationen.

Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter de kommunale styrelseslove, medfører ikke fradrag.

Indtægter, som modtages for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, medfører ikke fradrag.

Løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som er led i et tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag i kompensationen.

Løbende udbetaling af pension, som har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet, medfører fradrag i kompensationen.

Løbende udbetaling af en pension og pensionslignende ydelser til en person, der tidligere har været borgmester, udvalgsformand, rådmand, medlem af Folketinget eller Europaparlamentet m.v., medfører fradrag i kompensationen.

Løbende udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag i kompensationen.

Indtægter fra førsteudsendelse og indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film m.v., medfører fradrag. Der skal dog kun ske fradrag, hvis indtægten stammer fra arbejde inden for den pågældendes sædvanlige arbejdsområde, hvor genanvendelser m.v. er normale.

Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter, royalties og lignende rettigheder medfører ikke fradrag.

Legater medfører fradrag i kompensationen, hvis der er knyttet en arbejdspligt til legaterne.

Der sker ikke fradrag for arbejdsfrie indtægter, herunder:

1. Kapitalpensioner og kapitalforsikringer.

1. Indtægter fra opsparings- og forsikringsordninger, herunder livrente, der er uden forbindelse med et arbejdsforhold.

1. Ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og udbetalinger efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

1. Pension efter ægtefælle eller samlever.

1. Erstatninger, herunder erstatninger efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

1. Krigserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver.

1. Livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte.

1. Invaliditetsydelse samt efterlevelsespension efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

1. Efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter kapitel 6 i lov om tjenestemandspension, godtgørelse for usaglig afskedigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, og funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a og godtgørelse efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.

1. Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom.

1. Forpagtningsafgift og indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.

1. Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster.

1. Underholdsbidrag.

Tantieme, gratiale, bonus, opsparet søgne-helligdagsbetaling og lignende udbetalinger, som vedrører et arbejdsforhold, medfører ikke fradrag i kompensationen.

Fradrag efter §§ 2-8 og 10 sker på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres eller for den periode, som indtægterne dækker. Fradrag efter § 9 sker på det tidspunkt, hvor indtægterne modtages.

Fradraget i kompensationen sker ugevis.

Fradrag i kompensationen sker efter forholdet mellem modtagerens arbejdstid i ugen og 37 timer.

Får modtageren i en uge løn for flere timer end modtageren har arbejdet, foretages der fradrag med antallet af løntimer.

Udbetaling af løn, der kan henføres til andre beskæftigelsesperioder, er ikke omfattet af stk. 2.

Timetallet, der skal ske fradrag for efter §§ 6-10, beregnes ved omregning af indtægterne efter § 16.

Fradrag for udøvelse af selvstændig beskæftigelse, jf. § 3, sker for den faktiske tid, som modtageren har brugt på samtlige arbejdsfunktioner knyttet til virksomhedsudøvelsen, herunder administration og transport.

Hvis modtagerens arbejdstid ikke kan dokumenteres, beregnes arbejdstiden i ugen ved omregning af nettoindtægten med den gældende omregningssats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Nettoindtægten ved omregning er indtægten i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler kan fradrages indtægten før skatteberegning.

Hvis indtægten ikke er kendt på tidspunktet for arbejdets udførelse, foretages et foreløbigt fradrag i kompensationen på baggrund af det antal timer, der efter modtagerens oplysninger er brugt på arbejdets udførelse. Når indtægten kendes, skal der foretages omregning efter stk. 1 og 2.

En person, der ønsker at holde ferie med kompensation efter § 18, skal før feriens afholdelse give kommunen besked herom.

En person, der er ledig og modtager kompensation, skal senest dagen før feriens begyndelse give kommunen besked om ferien for at kunne få udbetalt kompensation under ferie. Der kan dog udbetales kompensation under ferie fra og med den dag, hvor kommunen har fået besked om ferien.

Personer, der modtager kompensation, har ret til at få udbetalt kompensation under ferie.

Retten til kompensation under ferie gælder for følgende dage og perioder:

1. Er retten til kompensation opnået i perioden 1. maj til og med 31. juli i et ferieår, har pågældende ret til 15 feriedage med kompensation i det pågældende ferieår og 25 feriedage med kompensation i de efterfølgende ferieår.

1. Er retten til kompensation opnået i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har pågældende ret til 10 feriedage med kompensation i det pågældende ferieår og 25 feriedage med kompensation i de efterfølgende ferieår.

1. Er retten til kompensation opnået i perioden 1. januar til og med 30. april i et ferieår, har pågældende ret til 5 feriedage med kompensation i det pågældende ferieår og 25 feriedage med kompensation i de efterfølgende ferieår.

Ferie med kompensation efter stk. 2 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med kompensation, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Der sker fradrag i antallet af feriedage med kompensation i et ferieår efter stk. 2, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med kompensation overstiger 25 feriedage.

Under ferie med kompensation, udbetales en kompensation, der svarer til det, den pågældende hidtil har modtaget.

Ansættelse af personer i seniorjob skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte i den pågældende kommunale virksomhed. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos den kommunale virksomhed.

Virksomheden afgrænses som udgangspunkt som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Såfremt der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte herom, kan der ske en anden afgrænsning. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om denne enighed.

Det betragtes som nettoudvidelse, hvis personen, der ansættes i seniorjob, afløser en fastansat, der er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Ved afgørelse af, om der foreligger nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen i seniorjob er foretaget afskedigelser af ansatte uden støtte, om ansatte uden støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte.

Betingelsen om merbeskæftigelse påses af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed.

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Det regionale beskæftigelsesråd underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.

Det skal af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person i seniorjob fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive over for at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen.

Af arbejdsgiverens tilbud skal det tillige fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Forud for etableringen skal der fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant foreligge skriftlig tilkendegivelse om

1. at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen,

1. de ansatte er positive overfor at medvirke til at opfylde formålet med ansættelsen, og

1. hvorvidt der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008.

Arbejdsmarkedsstyrelsen

/Marie Hansen / Kim Svendsen-Tune/