TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen

DanmarkBekendtgørelse2007

Ministeriet for Grøn Trepart

BEK nr 1129 af 26/09/2007 I medfør af §§ 43 og 61 i lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007, § 6 i lov om Domaineeiendommes Afhændelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 788 af 21. juni 2007, § 70 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007, § 49, stk. 1 og 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, § 5 i lov om støtte til de små øsamfund, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 21. juni 2007, § 17 i lov om Skjern Å Naturprojekt, jf. lovbekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2007, § 14 a i om okker, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 21. juni 2007, § 78 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007, § 27 i lov nr. 533 af 6. juni 2007 om nationalparker og § 48 i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 21. juni 2007, fastsættes:

Skov- og Naturstyrelsens opgaver

§ 1

§ 1. Skov- og Naturstyrelsen varetager ledelsen af statsskovbruget og opgaver i forbindelse med Miljøministeriets arealforvaltning.

§ 2

§ 2. Skov- og Naturstyrelsen varetager administrationen af lov om skove, lov om Domaineeiendommes Afhændelse, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om støtte til de små øsamfund, lov om Skjern Å Naturprojekt, lov om okker, lov om nationalparker, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken og lov om naturbeskyttelse, f.s.v. angår naturforvaltning, offentlighedens adgang til naturen og beskyttelse af plante- og dyrearter.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Skov- og Naturstyrelsen afgør enkeltsager og udarbejder vejledninger. Styrelsen forbereder og udarbejder generelle retsforskrifter og enkeltsager m.v., der skal forelægges for miljøministeren. Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen udarbejder forslag til oprettelse af nationalparker. Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen indsamler, bearbejder og formidler oplysninger og medvirker ved forsøgs- og udredningsvirksomhed inden for de lovgivningsområder, der er nævnt i § 2.

§ 4

§ 4. Skov- og Naturstyrelsen udøver de beføjelser, som måtte være tillagt ministeriet i henhold til servitutter, aftaler, fundatser m.v., og som er udfærdiget i medfør af skovloven eller har tilknytning til denne lov.

§ 5

§ 5. Skov- og Naturstyrelsen varetager visse tilsyns- og plejeopgaver vedrørende Miljøministeriets arealer og efter miljøministerens bestemmelse i vildtreservaterne. Skov- og Naturstyrelsen udfører plejeopgaver på de klitfredede arealer.

leje
§ 6

§ 6. Skov- og Naturstyrelsen varetager opgaver vedrørende nyopståede øer på søterritoriet.

§ 7

§ 7. Skov- og Naturstyrelsen varetager sekretariatsfunktioner for Skovrådet, Naturforvaltningsudvalget og Vildtforvaltningsrådet.

§ 8

§ 8. Skov- og Naturstyrelsen yder faglig rådgivning og anden bistand til miljøministeren og andre centrale og lokale myndigheder.

§ 9

§ 9. Skov- og Naturstyrelsen forestår vejlednings- og informationsvirksomhed over for andre centrale og lokale myndigheder samt private.

§ 10

§ 10. Skov- og Naturstyrelsen varetager EU-sager og internationale sager på området.

§ 11

§ 11. Skov- og Naturstyrelsen kan efter miljøministerens bestemmelse få tillagt andre opgaver og beføjelser i forbindelse med administrationen af den lovgivning, der hører under ministeriet.

Skov- og Naturstyrelsens administrative beføjelser

§ 12

§ 12. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til skovloven udøves af Skov- og Naturstyrelsen:

  1. Beslutte om et areal er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3; § 3, stk. 2.
  2. Modtage oplysning om at stat, kommuner og folkekirke har erhvervet eller etableret skov, eller skov har indfundet sig på arealer, som ejes af disse; § 3, stk. 6.
  3. Beslutte at et areal bliver fredskovspligtigt; § 4.
  4. Beslutte at fredskovspligt ophæves; § 6.
  5. Beslutte at majoratsbåndet ophæves, at arealet herefter noteres som fredskovspligtigt i matriklen, og at sammenhængende arealer herefter skal udgøre en fast samlet ejendom i henhold til lov om udstykning og anden registrering i matriklen; § 7, stk. 2.
  6. Godkende udseende og beliggenhed af arbejdsskure, nævnt i § 11, stk. 2, nr. 1; § 11, stk. 3.
  7. Beslutte at der i de første 10 år efter et ejerskifte kun på nærmere angivne vilkår må foretages erhvervsmæssig hugst; § 13.
  8. Udarbejde Natura 2000-skovplaner for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer i de internationale naturbeskyttelsesområder; § 14.
  9. Foretage kortlægning af beliggenhed og bevaringsstatus for naturtyper og levesteder for arter; § 15, stk.1.
  10. Fastsætte de målsætninger, som er nødvendige for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, og de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde målsætningerne, i Natura 2000-skovplanerne; § 15, stk. 2.
  11. Revidere Natura 2000-skovplaner; § 16, stk. 2.
  12. Ændre en Natura 2000-skovplan, hvis det viser sig nødvendigt for at opfylde forpligtelserne efter EF-habitatdirektivet; § 16, stk. 3.
  13. Modtage meddelelse efter lovens § 17, stk. 1, inden iværksættelse af aktiviteter omfattet af bilag 1, og vurdere virkningen på området; § 17, stk. 1.
  14. Træffe afgørelse om at foretage en nærmere vurdering af meddelelser modtaget efter § 17, stk. 1; § 17, stk. 3.
  15. Indgå aftale med ejeren eller brugeren af en ejendom i et internationalt naturbeskyttelsesområde om driften eller andre foranstaltninger med henblik på at realisere Natura 2000-skovplanens bevaringsmålsætninger samt om at ændre aftalen; § 18.
  16. Pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder en bestemt drift; §§ 19-21.
  17. Ekspropriere ejendom; § 23.
  18. Træffe afgørelse om erstatning og fastsætte erstatningen efter reglerne i naturbeskyttelsesloven; § 24.
  19. Registrere andre naturmæssigt særlig værdifulde skove end dem, der er omfattet af kortlægningen efter § 15; § 25, stk. 1.
  20. Indgå aftaler med ejere på grundlag af registreringen efter § 25, stk. 1, eller kortlægningen efter § 15; § 25, stk. 2.
  21. Registrere bevaringsværdige egekrat og indgå aftaler med ejeren om at sikre deres bevaring; § 26.
  22. Yde tilskud på skovområdet; § 29, stk. 1.
  23. Give tilsagn om tilskud ud over finansåret og bestemme om tilskud skal udbetales forskudsvis eller a conto; § 29, stk. 3.
  24. Meddele påbud til bestyrelsen af Produktionsafgiftsfonden; § 32, stk. 3.
  25. Forestå rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed; § 36, stk. 1 og 2.
§ 12
  1. Iværksætte forskning og udvikling om skovbrugsfaglige spørgsmål af betydning for lovens administration; § 36, stk. 3.
  2. Justere grænserne for arealer, der er noteret som fredskovspligtige efter den tidligere skovlov; § 37.
  3. Dispensere fra bestemmelserne i § 8, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1, og §§ 12 og 26-28; § 38.
  4. Fastsætte vilkår for afgørelser efter §§ 4 og 6, § 7, stk. 2, og §§ 19-21, 29 og 38; § 39, stk. 1.
  5. Lade vilkår af varig karakter tinglyse på ejendommen for ejers regning; § 40, stk. 1.
  6. Lade aftaler, der indgås efter §§ 18, 25 og 26, og afgørelser, der træffes efter §§ 19-21, tinglyse på ejendommen; § 40, stk. 3.
  7. Drage omsorg for, at fredskovspligt og ændringer heraf registreres i matriklen; § 41, stk. 1.
  8. Indhente oplysninger fra offentlige registre om ejerskifte af skov og fredskovspligtige arealer; § 44.
  9. Udøve tilsynsmyndighed; § 48.
  10. Adgang uden retskendelse til offentlige og private ejendommes arealer for at udøve de beføjelser, der er tillagt styrelsen, herunder at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål; § 49, stk. 1.
  11. Adgang uden retskendelse til bygninger, der helt eller delvis udnyttes erhvervsmæssigt for at udøve tilsyn på ejendomme, hvortil der er ydet tilskud; § 49, stk. 2.
  12. Indhente oplysninger om skovejendomme; § 50, nr. 1.
  13. Drage omsorg for at ulovlige forhold lovliggøres, give påbud samt tinglyse og aflyse påbud; § 51, stk.1-4.
  14. Lade det nødvendige arbejde udføre for at berigtige forhold påbudt ved dom; § 52, stk. 2.
  15. Lade det nødvendige arbejde udføre for at berigtige et ulovligt forhold, der bringer beskyttede områder eller dyr og planter i fare; § 53.
  16. Udpege de træer, der må fældes, og tage privat skov i drift, hvis det bestemmes ved dom som følge af manglende opfyldelse af påbud; § 54, stk. 1, nr. 1 og 2.
  17. Udøve tilsynsmyndighed i forbindelse med udbetaling af tilskud og modtage underretning, hvis vilkårene for at modtage tilskud ikke opfyldes; § 56, stk. 1 og 2.
  18. Bestemme at tilsagn om tilskud helt eller delvis skal bortfalde, eller at udbetalte beløb skal tilbagebetales; § 57, stk. 1.
  19. Bestemme at op til 20 pct. af det udbetalte tilskudsbeløb eller hele tilskudsbeløbet kan anvendes til modregning af modtagerens eventuelle restancer til det offentlige; § 57, stk. 2.
  20. Træffe afgørelse om tinglyste deklarationer om fredning af enkelte træer og partier af skov; § 70, stk. 3.
  21. Beslutte om et areal er omfattet af § 72, stk. 1, om egekrat, der eksisterede den 1. juli 1989; § 72, stk. 2.

Lov om Domaineeiendommes Afhændelse(lovbekendtgørelse nr. 788 af 21. juni 2007)

§ 13

§ 13. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til lov om Domaineeiendommes Afhændelse udøves af Skov- og Naturstyrelsen:

  1. Afhænde gadejorder; § 5.

Lov om naturbeskyttelse(lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007)

§ 14

§ 14. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til naturbeskyttelsesloven udøves af Skov- og Naturstyrelsen:

  1. Tillade at dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, udsættes i naturen; § 31, stk. 1.
  2. Give tilladelse til rørskær; § 32.
  3. Iværksætte de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på klitfredede arealer; § 53, stk. 1.
  4. Give påbud til en grundejer om for egen regning at udføre de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på arealer, der ikke er klitfredede, samt påbud om begrænsninger i ejerens anvendelse af et areal; § 53, stk. 2.
  5. Lade udføre dæmpningsarbejder for ejerens regning; § 53, stk. 3.
  6. Træffe beslutning om dæmpningsarbejder, herunder tillade ejer at udføre dæmpning, § 53, stk. 4.
  7. Erhverve fast ejendom og afholde drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme; § 55, stk. 1, nr. 1.
  8. Yde lån til erhvervelse af fast ejendom samt yde lån og tilskud til bevaring, pleje og genopretning af naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet; § 55, stk. 1, nr. 2 og 3.
  9. Sælge fast ejendom; § 55, stk. 2.
  10. Afgøre sager om erstatning for skader som følge af en aftalt offentlig adgang til privat ejendom samt udbetale evt. erstatning; § 55, stk. 4.
  11. Modtage gaver til opfyldelse af lovens formål; § 56, stk. 2.
  12. Beslutte pålæg af forkøbsret for staten; § 57, stk. 1.
  13. Varetage funktioner ved udøvelse af forkøbsret for staten; § 57, stk. 2, og § 59.
  14. Beslutte ekspropriation af fast ejendom; § 60, stk. 1.
  15. Varetage funktioner ved ekspropriation af fast ejendom; § 60, stk. 4.
  16. Forestå rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed; § 63, stk. 1.
  17. Afmærke klitfredningslinjen; § 69 a, stk. 5.
  18. Adgang uden retskendelse til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt styrelsen i medfør af naturbeskyttelseslovgivningen, herunder at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt; § 76.
  19. Bestemme hvorledes der skal forholdes med dyr og planter, herunder dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven eller regler udstedt efter loven; § 90.
  20. Give påkrav om afholdelse af udgifter til opbevaring m.v. og til transport tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet af vilde dyr eller planter eller produkter heraf, der er indført i strid med regler udstedt efter lovens § 30; § 91.

Lov om jagt og vildtforvaltning(lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007)

leje
§ 15

§ 15. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til jagt- og vildtforvaltningsloven udøves af Skov- og Naturstyrelsen:

  1. Tillade mærkning af vildt; § 9.
  2. Yde tilskud til fremme af de interesser, som loven tilsigter at varetage; § 12.
  3. Drage omsorg for offentliggørelse og tinglysning af reglerne for vildtreservater; § 33, stk. 3.
  4. Fastsætte erstatning til ejere og brugere af ejendomme, der er omfattet af et vildtreservat, samt foranledige, at tilkendte erstatninger udbetales; § 34.
  5. Bestemme om der i forbindelse med nedlæggelse af et vildtreservat skal betales et beløb til staten samt fastsætte beløbets størrelse; § 36, stk. 2.
  6. Pålægge en grundejer at foretage foranstaltninger til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i lovens § 37, samt i givet fald udføre foranstaltningen; § 38.
  7. Inddrage jagttegn hvis det skønnes, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne efter lovens § 40, stk. 1, nr. 3; § 42, stk. 1.
  8. Bestemme om generhvervelse af jagttegn skal betinges af ny jagt- eller riffelprøve; § 42, stk. 2.
  9. Gøre undtagelse fra bestemmelserne i lovens § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 25, § 26, § 28 og § 30, stk. 1; § 46.
  10. Påse at loven og regler udstedt efter loven overholdes; § 47, stk. 1.
  11. Påse at forbud og påbud efterkommes, og at vilkår for tilladelser overholdes; § 47, stk. 2.
  12. Foranledige ulovlige forhold lovliggjort; § 47, stk. 3.
  13. Foranledige påbud om berigtigelse af ulovlige forhold tinglyst samt, når forholdet er berigtiget, aflyse påbudet af tingbogen; § 48, stk. 2.
  14. Foretage nødvendige foranstaltninger for at berigtige forhold påbudt ved dom; § 48, stk. 3.
  15. Adgang uden retskendelse til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt styrelsen i medfør af jagt- og vildtforvaltningslovgivningen; § 50.

Lov om støtte til de små øsamfund(lovbekendtgørelse nr. 787 af 21. juni 2007)

§ 16

§ 16. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til østøtteloven udøves af Skov- og Naturstyrelsen:

  1. Yde støtte til gennemførelse af forsøgsordninger, projekter m.v., der har betydning for sikring af levevilkårene på de enkelte øer, og til driften af sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer; § 4, stk. 1.
  2. Fastsætte vilkår og betingelser for ydelse af støtte; § 4, stk. 2.

Lov om Skjern Å Naturprojekt(lovbekendtgørelse nr. 812 af 21. juni 2007)

§ 17

§ 17. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til Skjern Å-loven udøves af Skov- og Naturstyrelsen:

  1. Beslutte udførelse af mindre foranstaltninger uden for projektområdet, hvis det er nødvendigt for at undgå uønskede konsekvenser af projektet; § 4, stk. 2.
  2. Udarbejde i samarbejde med vandløbsmyndigheden de nødvendige ændringer i gældende vandløbsregulativer; § 9, stk. 1.
  3. Iværksætte i samarbejde med kommunalbestyrelsen under gennemførelsen af projektet og i en periode efter, at det er afsluttet, overvågning af projektets virkning på naturen inden for projektområdet; § 14.

Lov om okker( lovbekendtgørelse nr. 786 af 21. juni 2007)

§ 18

§ 18. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til okkerloven udøves af Skov- og Naturstyrelsen:

  1. Afgøre sager i hvilke kommunalbestyrelsen finder, at der bør fastsættes vilkår om okkerrensningsanlæg, eller at godkendelse bør nægtes, samt returnere sager til kommunalbestyrelsen med henblik på at denne meddeler godkendelse, såfremt styrelsen finder, at godkendelse bør meddeles uden etablering af okkerrensningsanlæg; § 3, stk. 3.
  2. I særlige tilfælde meddele afslag på godkendelse til udgrøftning eller dræning; § 4, stk. 1.
  3. Stille vilkår om hel eller delvis tilbagebetaling af erstatning, såfremt et tidligere meddelt afslag ændres; § 4, stk. 5.
  4. Yde støtte og afholde udgifter til etablering og drift af okkerrensningsanlæg og -tiltag, undersøgelser m.v. vedrørende okkerforurening og erstatning efter lovens § 4; § 6.
  5. Fastsætte vilkår for ydelse af støtte; § 7, stk. 2.
  6. I visse tilfælde bestemme at en meddelt godkendelse bortfalder, at et meddelt tilsagn helt eller delvis bortfalder, eller at udbetalt støtte skal tilbagebetales; § 8.

Lov om vandløb(lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007)

§ 19

§ 19. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til vandløbsloven udøves af Skov- og Naturstyrelsen:

  1. Yde tilskud til vandløbsrestaurering og fastsætte vilkår; § 37 a.

Lov om nationalparker(lov nr. 533 af 6. juni 2007)

§ 20

§ 20. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til lov om nationalparker udøves af Skov- og Naturstyrelsen:

  1. Offentliggøre og udsende nationalparkforslag og fastsætte frist for indsigelser; § 5.
  2. Udarbejde ændringer af forslag til nationalparker, offentliggøre disse og fastsætte frist for kommentarer; § 6.
  3. Bistå nationalparkbestyrelsen med udarbejdelse af en forretningsorden; § 12, stk. 4.
  4. Overtage arealer og indgå aftaler om driften; § 15, stk. 1.
  5. Træffe beslutning om markedsføring af nationalparker; § 26.

Lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken(lovbekendtgørelse nr. 792 af 21. juni 2007)

§ 21

§ 21. Følgende opgaver og beføjelser i henhold til Tøndermarskloven udøves af Skov- og Naturstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1007 af 11. oktober 2004:

  1. Afholde de udgifter, digelaget påføres ved de i § 24, stk. 1, og § 25 nævnte forpligtelser; § 26, stk.1.
  2. Efter indstilling fra kommunen godkende budget og regnskab for de i § 26, stk. 1, nævnte udgifter; § 26, stk. 2.
  3. Afholde udgifterne til vedligeholdelse og drift af de i § 31 nævnte anlæg, jf. § 35.
  4. Forestå vejlednings- og informationsvirksomhed om de natur- og kulturhistoriske forhold i samarbejde med kommunerne og øvrige berørte myndigheder; § 46.
regnskab

Klage, ikrafttræden m.v.

§ 22

§ 22. Afgørelser truffet af Skov- og Naturstyrelsen efter bekendtgørelsens §§ 12-21 kan ikke påklages til ministeren. Afgørelserne er endelige, med mindre det følger af loven, at afgørelsen kan påklages til Naturklagenævnet eller Taksationskommissionen for naturbeskyttelse.

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Miljøministeren kan bestemme, at en afgørelse, der i henhold til bekendtgørelsen henhører under Skov- og Naturstyrelsen, træffes af ministeren. Stk. 2. Miljøministeren kan give direktøren for Skov- og Naturstyrelsen instruktioner for udøvelsen af de opgaver og beføjelser, der er henlagt til Skov- og Naturstyrelsen.

§ 24

(Stk. 2)

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. oktober 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 48 af 18. januar 2007 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre ophæves.

Miljøministeriet /Connie Hedegaard / Anne Marie Rasmussen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
3. oktober 2007