TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udbetaling af tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

DanmarkBekendtgørelse2007

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 1132 af 27/09/2007 I medfør af § 12 b, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 20. juli 2007, fastsættes:

ansættelse

Tilskud

§ 1

§ 1. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder tilskud til faglige udvalg, jf. lov om erhvervsuddannelser § 37, og lokale uddannelsesudvalg, jf. lov om erhvervsuddannelser § 40, til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse mv. for elever og praktikvirksomheder i overgangen fra grundforløb til hovedforløb i erhvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institutionerne for erhvervsrettet uddannelse og de lokale og regionale interessenter herom.

ansættelse

Betingelser for tilskud

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. De aktiviteter, der kan søges tilskud til, jf. § 1, omfatter projekter, kampagner og opsøgende arbejde med det formål at fremme indgåelse af uddannelsesaftaler mellem elever i erhvervsuddannelserne og praktikvirksomheder, nedbringe optaget af elever i skolepraktik og mindske antallet af ubesatte praktikpladser. Aktiviteterne skal ligge inden for et eller flere af følgende indsatsområder:

  1. uddannelsesområder med gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse og med mangel på praktikpladser eller på elever,
  2. virksomheder, der ikke er godkendt som praktiksted eller har færre elever, end virksomheden er godkendt til,
  3. forøgelse af elevers faglige og geografiske mobilitet,
  4. elevgrupper, som har særligt svært ved at skaffe sig en praktikplads. Stk. 2. Det er en betingelse for, at Arbejdsgivernes Elevrefusion kan yde tilskud, at Arbejdsgivernes Elevrefusion vurderer, at aktiviteten vil kunne resultere i forøget indgåelse af uddannelsesaftaler, herunder kombinationsaftaler.
ansættelse
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Tilskud ydes inden for et samlet beløb, som er fastsat på finansloven. De samlede bevilgede beløb til aktiviteter, jf. § 2, kan ikke overstige dette beløb. Hvis de samlede ansøgninger om tilskud overstiger beløbet, kan Arbejdsgivernes Elevrefusion afslå ansøgningerne eller give tilskud til en del af udgifterne forbundet med aktiviteterne. Stk. 2. 75 pct. af puljen, jf. stk. 1, afsættes til en runde med ansøgningsfrist den 1. april. 25 pct. af puljen, jf. stk. 1, afsættes til en runde med ansøgningsfrist den 1. september. Uforbrugte beløb fra runden med ansøgningsfrist den 1. april overføres til runden med ansøgningsfrist den 1. september. Uforbrugte beløb fra runden med ansøgningsfrist den 1. september skal så vidt muligt anvendes til senere indkomne ansøgninger i kalenderåret.

ansættelse

Ansøgning, udbetaling og revision

regnskab
§ 4

(Stk. 4)

§ 4. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg indsender inden for fristerne i § 3, stk. 2, ansøgning om tilskud til Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. dog stk. 4. Det skal af ansøgningen fremgå, hvor mange nye uddannelsesaftaler, herunder kombinationsaftaler, aktiviteten forventes at medføre. Stk. 2. Ved ansøgningen anvendes en blanket, der er udarbejdet af Arbejdsgivernes Elevrefusion. Arbejdsgivernes Elevrefusion kan stille krav om indsendelse af yderligere beskrivelse af aktiviteten, der søges tilskud til. Stk. 3. Der kan efter aftale mellem de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg og Arbejdsgivernes Elevrefusion etableres en ordning, hvorefter ansøgningsblankettens oplysninger overføres elektronisk til Arbejdsgivernes Elevrefusion. Stk. 4. De lokale uddannelsesudvalg indsender ansøgning om tilskud via det landsdækkende faglige udvalg på det pågældende uddannelsesområde. Det landsdækkende faglige udvalg påtegner ansøgningen med dets udtalelse om, hvorvidt ansøgningen kan anbefales.

ansættelse
§ 5

§ 5. Tilskuddet udbetales som et engangsbeløb i forbindelse med, at Arbejdsgivernes Elevrefusion bevilger tilskuddet.

ansættelse
§ 6

(Stk. 5)

§ 6. Senest 2 måneder efter aktivitetens afslutning aflægger tilskudsmodtageren rapport over for Arbejdsgivernes Elevrefusion med beskrivelse af aktivitetens forløb, anvendelsen af tilskuddet fra Arbejdsgivernes Elevrefusion samt oplysninger om antallet af forgæves praktikpladssøgende henholdsvis ledige praktikpladser før og efter forløbet inden for den eller de omfattede uddannelser. Stk. 2. Ved rapporteringen anvendes en blanket, der er udarbejdet af Arbejdsgivernes Elevrefusion. Arbejdsgivernes Elevrefusion kan stille krav om indsendelse af yderligere dokumentation for de afholdte udgifter samt effekten af aktiviteten. Stk. 3. Hvis tilskuddet ikke er brugt, skal det overskydende beløb tilbagebetales til Arbejdsgivernes Elevrefusion i forbindelse med indsendelsen af rapporteringsblanketten. Stk. 4. Rapporten påtegnes af tilskudsmodtagerens revisor med udtalelse om, hvor stor en del af tilskuddet, der er brugt samt, hvorvidt tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med bevillingen og denne bekendtgørelse. Stk. 5. Hvis tilskudsbeløbet ikke er brugt i overensstemmelse med bevillingen og denne bekendtgørelse eller, hvis tilskudsmodtageren ikke aflægger rapport, jf. stk. 1, kan Arbejdsgivernes Elevrefusion bestemme, at tilskuddet skal tilbagebetales helt eller delvist.

ansættelse

Forskellige bestemmelser

§ 7

§ 7. Faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg, offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer skal efter anmodning give Arbejdsgivernes Elevrefusion oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af tilskud.

ansættelse
§ 8

§ 8. De faglige udvalgs og de lokale uddannelsesudvalgs krav på tilskud forældes 3 år efter afholdelsen af den udgift, som kravet vedrører.

§ 9

§ 9. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Elevrefusion om udbetaling af krav på tilskud, kan inden fire uger efter meddelelse af afgørelsen indbringes for det ankenævn, der er nedsat i henhold til ATP-lovens § 28. Ankenævnets adresse er: ATP-Ankenævnet, Ved Stranden 8, 1061 København K.

ansættelse

Ikrafttræden

§ 10

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 39 af 21. januar 2003 om udbetaling af tilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion /Ole Bonde Larsen / Lars Rohde/

ansættelse

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
3. oktober 2007