Bekendtgørelse om adgang for inseminører fra visse lande til at inseminere husdyr

§ 2. Ved tjenesteyder forstås den person, der midlertidigt eller lejlighedsvist agter at inseminere husdyr i Danmark, og som anmelder dette til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Ved etableringsland forstås et land, som er omfattet af § 1, og hvor tjenesteyderen er lovlig etableret i det erhverv, der agtes udøvet i Danmark. Stk. 3. Ved erhvervsmæssige kvalifikationer forstås:

1. I de tilfælde, hvor adgangen til erhvervet er lovreguleret i anmelderens etableringsland, uddannelsesbevis, jf. stk. 4-5 eller kursusbevis, jf. stk. 6.
2. I de tilfælde, hvor adgangen til erhvervet ikke er lovreguleret i anmelderens etableringsland, dokumentation for, at inseminering af den dyreart, som anmelderen agter at inseminere, er udført som erhverv i mindst to år inden for de sidste ti år. Stk. 4. Ved det i stk. 3, nr. 1, nævnte uddannelsesbevis forstås eksamensbeviser, certifikater og andre beviser for en erhvervskompetencegivende uddannelse som inseminør af den dyreart, som anmelderen agter at inseminere, der er erhvervet i et af de i § 1 nævnte lande. Beviset skal være udstedt af den myndighed eller det organ, der er udpeget i overensstemmelse med love eller administrative bestemmelser i det pågældende land. Stk. 5. Ved det i stk. 3, nr. 1, nævnte uddannelsesbevis forstås, ud over de i stk. 4 nævnte beviser, uddannelsesbeviser, der er udstedt i et tredjeland, hvis
3. myndighederne i etableringslandet har anerkendt beviset, og
4. anmelderen har mindst tre års erhvervserfaring i etableringslandet inden for uddannelsesbevisets område, og etableringslandet har attesteret denne erhvervserfaring. Stk. 6. Ved det i stk. 3, nr. 1, nævnte kursusbevis forstås et bevis udstedt af den myndighed eller det organ, der er udpeget i overensstemmelse med love eller administrative bestemmelser i hjemlandet for:
5. en uddannelse, som ikke er omfattet af et certifikat eller et eksamensbevis som nævnt i art. 11, litra b, c, d eller e, i direktiv 2005/36/EF,
6. en specifik uddannelse uden forudgående uddannelse, eller
7. udøvelse af erhvervet i etableringslandet på fuld tid i tre på hinanden følgende år eller på deltid i en periode af tilsvarende varighed i løbet af de forudgående ti år. Stk. 7. Ved faglig titel forstås tjenesteyderens faglige titel i etableringslandet. Titlen anføres på etableringslandets officielle sprog. Hvis en sådan titel ikke findes i etableringslandet, anfører tjenesteyderen på denne stats officielle sprog hvilket uddannelsesbevis tjenesteyderen har.

§ 3. Personer fra de i § 1 nævnte lande, der midlertidigt eller lejlighedsvist agter at inseminere husdyr i Danmark, skal inden aktiviteten påbegyndes indgive skriftlig anmeldelse til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Anmeldelsen gælder for et år og skal fornys for hvert efterfølgende år tjenesteyderen agter inseminere husdyr i Danmark. Stk. 3. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

1. anmelderens fulde navn,
2. anmelderens bopælsadresse,
3. anmelderens eventuelle adresse i Danmark, og
4. den dyreart anmelderen agter at inseminere. Stk. 4. Anmeldelsen skal ved første anmeldelse, eller hvis der ved en fornyelse er tale om ændring af de oplysninger, der tidligere er givet, ledsages af følgende dokumenter:
5. Dokumentation for tjenesteyderens nationalitet.
6. Attestation fra de kompetente myndigheder i etableringslandet om, at tjenesteyderens er lovligt etableret i landet til at inseminere den dyreart, som tjenesteyderens agter at inseminere.
7. Attestation fra den kompetente myndighed i etableringslandet om, at tjenesteyderens ikke har fået permanent eller midlertidigt forbud eller lignende mod at inseminere husdyr.
8. Bevis for erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. § 2, stk. 3.

§ 6. Fødevarestyrelsen kan for hver tjenesteydelse udveksle nødvendige oplysninger med kompetente myndigheder i de i § 1 nævnte lande om, hvorvidt tjenesteyderen er lovlig etableret, om tjenesteyderens redelige adfærd og om, hvorvidt tjenesteyderen har været idømt faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan udveksle relevante oplysninger med kompetente myndigheder i de i § 1 nævnte lande i forbindelse med klager fra modtagere af tjenesteydelser. Fødevarestyrelsen underretter tjenestemodtageren om undersøgelsens resultat.

§ 8. Med bøde straffes den, som overtræder § 3 eller § 4. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved overtrædelsen er

1. forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller
2. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.