Bekendtgørelse om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven
Beskæftigelsesministeriet
BEK nr 1186 af 09/10/2007 I medfør af § 3, stk. 2, 3 og 5, i lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 107 af 7. februar 2007, fastsættes:
Rørledninger
§ 1. Offshoresikkerhedslovens §§ 5-7, § 8, stk. 2-6, §§ 9-10, 12-15, 18-23, § 25, stk. 1 og stk. 2, 2. punktum, §§ 26-27, § 28, stk. 1, §§ 29, 31, 33-35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 4 og 5, §§ 52, 56, 57, 59-62 og 64-77 finder inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, herunder bælter og sunde, anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg.
Indkvarteringsfaciliteter på skibe
§ 2. Offshoresikkerhedslovens § 5, stk. 2, § 7, § 8, stk. 2 og 4, §§ 1-17 og 20-24, § 25, stk. 1, §§ 26, 34, 36 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52, stk. 1, §§ 59 og 61-77 finder anvendelse på indkvarteringsfaciliteter på skibe og indretninger, som ikke er omfattet af offshoresikkerhedslovens definition i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres, i det omfang, det har betydning for sikkerheden og sundheden for de indkvarterede personer.
Specialfartøjer m.v.
§ 3. Offshoresikkerhedslovens § 5, stk. 2, §§ 7-18, 20-22 og 24, § 25, stk. 1 og 3, § 26, § 33, stk. 2, §§ 34, 35 og 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, § 45, stk. 1-3 og 5, §§ 46 og 48-50, § 52, stk. 1, og §§ 53-55, 59-62 og 64-77 finder anvendelse på de aktiviteter der udføres fra skibe og indretninger omfattet af offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 5 (specialfartøjer), samt på det udstyr der anvendes i den udstrækning aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundhedsforholdene på tilknyttede offshoreanlæg.
Ikrafttræden
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2007.
Energistyrelsen /Ib Larsen / Birgitta Jacobsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. oktober 2007