TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer

DanmarkBekendtgørelse2007

Kulturministeriet

BEK nr 1197 af 15/10/2007 I medfør af § 11a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007, fastsættes følgende:

§ 1

§ 1. Det Danske Filminstitut kan af den på finansloven opførte bevilling til Public Service-Puljen yde støtte til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Det Danske Filminstitut skal ved tilskudsgivningen prioritere tv-programmer, der repræsenterer original og nyskabende tv-produktion. Det Danske Filminstitut skal endvidere ved tilskudsgivningen tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, jf. § 10 om public service-virksomhed i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Støtten, jf. § 1, ydes til tv-programforetagender (tv-stationer) forudsat, at programvirksomheden retter sig mod Danmark. Stk. 2. Der kan ikke ydes støtte til DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle lokale tv-stationer. Stk. 3. Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der førstegangsudsendes på betalingskanaler, som koster mere end 30 kr. pr. måned, f.eks. filmkanaler Stk. 4. Der kan ikke ydes støtte til versionering af udenlandske koncepter/tv-serier. Stk. 5. Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der af TV 2/DANMARK A/S anvendes til opfyldelse af de særlige forpligtelser, der er pålagt selskabet for så vidt angår tv-drama og tv-dokumentarprogrammer i henhold til selskabets tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed. På grundlag af TV 2/DANMARK A/S´ årlige public service-redegørelser kan Radio- og tv-nævnet bestemme, at støtten til et tv-program skal tilbagebetales, såfremt programmet indgår i selskabets public service-regnskab.

selskabregnskab
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Det Danske Filminstitut kan yde produktionsstøtte til enkeltstående tv-programmer og til tv-serier. Stk. 2. For at opnå støtte skal programmet være på dansk. Et støttet program skal udsendes i tidsrummet 18.30-23.00 på en kanal, der modtages af mindst 50 pct. af de danske husstande. Stk. 3. Det forudsættes, at tv-stationen har afholdt omkostningerne til programmets udvikling. Dog vil særligt begrundede udviklingsomkostninger kunne indgå i produktionsstøtteansøgningen.

§ 4

§ 4. Det Danske Filminstitut kan i særlige tilfælde yde støtte til udvikling af programmer. Udviklingsstøtten retter sig mod nyskabende projekter, hvor tv-stationen kan godtgøre et særligt behov for støtte. Det forudsættes, at udviklingsansøgningen indeholder et gennemarbejdet oplæg samt en plan for udvikling og produktion af programmet.

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Støtte til tv-drama forudsætter medfinansiering fra anden side på 50 pct. af produktionsbudgettet. Stk. 2. Støtte til tv-dokumentarprogrammer forudsætter medfinansiering på 20 pct. Stk. 3. Udviklingsstøtte for begge kategorier forudsætter medfinansiering på 25 pct. Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte procentsatser vil kunne justeres af Filminstituttet efter drøftelse med Kulturministeriet i lyset af indhøstede erfaringer med ordningen.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Midlerne, jf. § 1, forventes fordelt ligeligt til i alt 5 ansøgningsrunder i perioden 2007-2009. Til hver runde fastsættes en ansøgningsfrist Stk. 2. Forud for hver ansøgningsrunde fastlægger Det Danske Filminstitut en vejledende fordeling af støttemidlerne til henholdsvis tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Som udgangspunkt fordeles midlerne med 70 pct. til tv-drama og 30 pct. til tv-dokumentarprogrammer.

§ 7

(Stk. 5)

§ 7. Det Danske Filminstituts direktion træffer endelig afgørelse om tildeling af støtte til de indkomne projektforslag. Afgørelsen træffes på grundlag af en samlet indstilling fra en styregruppe om fordeling af støttemidlerne ved de enkelte ansøgningsrunder. Stk. 2. Styregruppen består af 3 personer, der udpeges af Det Danske Filminstituts bestyrelse. Styregruppen skal repræsentere erfaring med produktion af dansk tv-drama og dokumentarprogrammer. Stk. 3. Som grundlag for styregruppens arbejde vurderes de indkomne projektforslag af Det Danske Filminstitut og af 2 læsere med grundigt kendskab til den danske og internationale tv-verden og erfaring i at vurdere programforslag. Stk. 4. Læserne vurderer forslagenes indhold, seerpotentiale mv. med vægt på forslagenes originalitet, programmæssige kvalitet, aktualitet mv., jf. også § 1. På dette grundlag indstilles projektforslagene til styregruppens videre behandling i én af følgende kategorier: uegnet til støtte, potentiale til udvikling, produktionsstøtteklart. Læserne må ikke være fastansat ved Det Danske Filminstitut. Stk. 5. Det Danske Filminstitut udarbejder en teknisk/økonomisk indstilling af projektet med en vurdering af projektets økonomiske og produktionsmæssige bæredygtighed og gennemførlighed.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Tv-stationen er i alle henseender ansvarlig over for Filminstituttet for anvendelsen af den modtagne støtte og for aflæggelse af regnskab for det støttede projekt. Regnskabet revideres af en af tv-stationen valgt revisor i henhold til reglerne om god offentlig revisionsskik. Stk. 2. Det Danske Filminstitut udarbejder nærmere retningslinjer for ansøgning om støtte og om rapportering til filminstituttet, jf. § 10. Stk. 3. I forbindelse med tilsagn om projekttilskud meddeler Filminstituttet retningslinjer for regnskabsaflæggelse og revision.

regnskab
§ 9

§ 9. Pligtaflevering af de støttede produktioner sker efter reglerne om aflevering af radio- og fjernsynsprogrammer i lov om pligtaflevering.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Det Danske Filminstitut foretager på baggrund af oplysninger fra tv-stationerne en årlig afrapportering af, hvordan de tildelte midler er brugt, herunder om de støttede programmer er færdigproduceret og udsendt, udsendelsestidspunkt, seertal og evt. anmeldelser af programmerne. Afrapporteringen sendes til Radio- og tv-nævnet og til Kulturministeriet til orientering. Stk. 2. Public Service-Puljen evalueres i 2009.

§ 11

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. oktober 2007.

Kulturministeriet /Carina Christensen / Lars M. Banke/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
17. oktober 2007
Bekendtgørelse om tilskud til produktion af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer | TheLawyer.sh