Bekendtgørelse om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-35 i politiet
Justitsministeriet
BEK nr 1221 af 19/10/2007 I medfør af § 3 og § 26, stk. 2, i lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 531 af 11. juni 2004, som senest ændret ved lov nr. 1587 af 20. december 2006, fastsættes følgende:
(Stk. 2)
§ 1. Udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-35 i politiet foretages af rigspolitichefen. Dog kan udnævnelse af tjenestemænd i lønramme 1-31 i politisektoren og af tjenestemænd i lønramme 1-35 i den administrative sektor foretages af vedkommende politidirektør. Stk. 2. Uansøgt afsked kan kun foretages af justitsministeren. Afskedigelse af tjenestemænd på prøve i politiet foretages dog af rigspolitichefen.
§ 2. Justitsministeren foretager udnævnelse i og afskedigelse fra stillinger, hvor det er en forudsætning for ansættelse, at indehaveren har juridisk kandidateksamen.
(Stk. 2)
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 12 af 13. januar 2004 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd i lønramme 1-35 i politiet ophæves.
Justitsministeriet /Lene Espersen / Rikke Steffensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. oktober 2007