Bekendtgørelse om speciallæger

§ 1. Sundhedsstyrelsen kan meddele læger tilladelse til at betegne sig som speciallæge inden for følgende specialer: Almen medicin Anæstesiologi Arbejdsmedicin Børne- og ungdomspsykiatri Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme) Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse) Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp) Intern medicin: endokrinologi (medicinske hormonsygdomme) Intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (medicinske mave-tarm- og leversygdomme) Intern medicin: geriatri (alderdommens sygdomme) Intern medicin: hæmatologi (blodsygdomme) Intern medicin: infektionsmedicin Intern medicin: kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme) Intern medicin: lungesygdomme Intern medicin: nefrologi (medicinske nyresygdomme) Intern medicin: reumatologi (gigtsygdomme) Kirurgi (kirurgiske sygdomme) Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme) Plastikkirurgi (plastik- og rekonstruktionskirurgi) Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdomme) Urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme) Klinisk biokemi Klinisk farmakologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk genetik Klinisk immunologi Klinisk mikrobiologi Klinisk onkologi (kræftsygdomme) Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme) Neurologi (medicinske nervesygdomme) Oftalmologi (øjensygdomme) Ortopædisk kirurgi Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme) Patologisk anatomi og cytologi (vævs- og celleundersøgelser) Psykiatri Pædiatri (sygdomme hos børn) Retsmedicin Samfundsmedicin Stk. 2. Læger, der har fået tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et speciale i henhold til tidligere gældende regler, har fortsat ret til at benytte denne betegnelse. Tilladelse til ændring af betegnelsen meddeles af Sundhedsstyrelsen.

Uddannelsen

§ 2. Tilladelse til at betegne sig som speciallæge i et speciale er betinget af følgende:

1. Autorisation som læge.
2. Tilladelse til selvstændigt virke som læge.
3. En uddannelse i specialet, hvor de enkelte forløb er gennemført i en af Sundhedsstyrelsen nærmere bestemt rækkefølge. Stk. 2. Uddannelsen efter stk. 1, nr. 3, omfatter:
4. Godkendt introduktionsforløb af 12 måneders varighed. For specialet almen medicin dog kun 6 måneder, hvis den kliniske basisuddannelse har omfattet 6 måneder i almen praksis.
5. Godkendt hoveduddannelsesforløb af 48 – 60 måneders varighed.
6. Godkendt teoretisk uddannelse. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan meddele tilladelse til, at en person kan betegne sig som speciallæge på grundlag af en helt eller delvis tilsvarende uddannelse, som nævnt i stk. 1, erhvervet i udlandet.

Tilrettelæggelse m.v.

§ 3. Uddannelse i et speciale skal være opnået ved ansættelse i et uddannelsesforløb efter forudgående opslag og ansøgning. Stk. 2. Hoveduddannelsen i et speciale skal være påbegyndt senest 4 år efter første ansættelsesdag i den kliniske basisuddannelse. Stk. 3. For læger, der opnår tilladelse til selvstændigt virke som læge på andet grundlag end klinisk basisuddannelse, jf. § 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 1247 af 24. oktober 2007 om tilladelse til selvstændigt virke som læge, skal hoveduddannelsen være påbegyndt senest 3 år efter, at Sundhedsstyrelsen har meddelt tilladelse til selvstændigt virke som læge. Stk. 4. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om uddannelsen i de enkelte specialer. Stk. 5. Sundhedsstyrelsen godkender målbeskrivelse for hvert speciale, som angiver, hvilke kompetencer der skal være opnået i et uddannelsesforløb. Stk. 6. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for dimensionering af uddannelsesforløb. Stk. 7. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for godkendelse af uddannelsesforløb. Stk. 8. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for evaluering. Stk. 9. Sundhedsstyrelsen fastlægger bestemmelser for lægers adgang til at gennemføre en resterende del af en uddannelse til speciallæge, som er afbrudt på grund af sygdom, graviditet, barsel, adoption eller af andre særlige grunde.

§ 5. Tidsfristen efter § 3, stk. 2 og 3, forlænges ved afholdt orlov i henhold til lovgivningen, ved gennemførelse af en godkendt ph.d., ved ansættelse i forsvaret, ved udsendelse i humanitær lægevirksomhed efter forhåndsgodkendelse i Sundhedsstyrelsen samt ved deltidsansættelse i klinisk basisuddannelse og introduktionsuddannelse i medfør af § 6, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 1256 af 25. oktober 2007 om lægers kliniske basisuddannelse og § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger. Stk. 2. Ved indleveret ph.d. forlænges tidsfristen med 3 år. Stk. 3. Ved ansættelse i forsvaret som læge forlænges tidsfristen forholdsmæssigt, dog højst 8 måneder. Stk. 4. Efter forhåndsgodkendelse i Sundhedsstyrelsen forlænges tidsfristen ved udsendelse i humanitær lægevirksomhed med op til 6 måneder. Stk. 5. Ved deltidsansættelse i klinisk basisuddannelse og introduktionsuddannelse forlænges tidsfristen forholdsmæssigt med forlængelsen af uddannelsestiden i medfør af § 6, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1256 af 25. oktober 2007 om lægers kliniske basisuddannelse og § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1257 af 25. oktober 2007 om uddannelse af speciallæger, dog højst 12 måneder. Stk. 6. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at kontrollere, at tidsfristen er overholdt.

§ 11. Uddannelsessøgende læger, der har påbegyndt en undervisningsstilling eller ansættelse i en 1. reservelægestilling efter § 2, stk. 1, nr. 3, litra b og c eller § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 599 af 27. juni 1996 om speciallæger kan færdiggøre den påbegyndte uddannelse efter denne bekendtgørelse og opnå tilladelse til at betegne sig som speciallæge. Stk. 2. Læger, som er uddannet i specialerne intern medicin, medicinsk allergologi, kirurgisk gastroenterologi og klinisk neurofysiologi, kan indtil den 1. januar 2011 opnå godkendelse for disse specialer i overensstemmelse med reglerne i EU´s direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer samt Bekendtgørelse af overenskomst af 14. juni 1993, som ændret ved aftale af 11. november 1998, om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet m.v.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2008. Bestemmelserne i § 3, stk. 2, og § 5 gælder for læger, der har påbegyndt kliniske basisuddannelsesforløb fra den 1. august 2008 eller derefter. Fristen efter § 3, stk. 3, løber tidligst fra den 1. august 2008. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 269 af 4. april 2005 om speciallæger. Stk. 3. Følgende læger kan opnå ret til at betegne sig som speciallæge i retsmedicin:

1. Læger, som ved denne bekendtgørelses ikrafttræden har erhvervet ret til at betegne sig som speciallæge i patologisk anatomi og cytologi efter bekendtgørelse nr. 269 af 4. april 2005 eller speciallæge i patologisk anatomi efter tidligere uddannelsesbestemmelser, og som efter speciallægeanerkendelsen har haft fuldtidsbeskæftigelse i mindst 3 år inden for de seneste 5 år ved et retsmedicinsk institut.
2. Læger, der kan dokumentere at have gennemgået en uddannelse, der fuldt ud kan sidestilles med uddannelsen i specialet retsmedicin. Stk. 4. Ansøgninger efter stk. 3, nr. 1, skal være modtaget i Sundhedsstyrelsen inden udgangen af 2008.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet /Lars Løkke Rasmussen / John Erik Pedersen/