TheLawyer.sh
Tilbage

Biodieselbekendtgørelse

Bekendtgørelse om tilskud til forsøgsordning med biodiesel

BEK nr 1258 af 25/10/2007

DanmarkBekendtgørelse2007

Transportministeriet

Ordningens indhold

§ 1

Denne bekendtgørelse regulerer en forsøgsordning med biodiesel (2007-2009). Forsøgsordningen administreres som en åben tilskudsordning.

Myndigheder

§ 2

Færdselsstyrelsen træffer afgørelse om tilskud efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Færdselsstyrelsen udpeger en følgegruppe, der kan rådgive Færdselsstyrelsen. Følgegruppen har Færdselsstyrelsen som formand og vil have repræsentanter fra Færdselsstyrelsen, Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og relevante organisationer.

Definitioner

§ 3

Ved biodiesel forstås et methylester af dieselkvalitet, der er fremstillet af vegetabilsk eller animalsk olie, og som anvendes som biobrændstof (Europa-parlamentets og Rådets Direktiv 2003/30/EF).

Stk. 2

Med ren vegetabilsk olie forstås olie, der er fremstillet af olieplanter ved presning, udvinding eller lignende procedurer, og som kan være rå eller raffineret, men er kemisk uændret, hvor anvendelsen heraf er forenelig med den pågældende motortype og de tilsvarende emissionskrav (Europa-parlamentets og Rådets Direktiv 2003/30/EF).

Forsøgsordningens område

§ 4

Tilskud kan gives til projekter med anvendelse af biodiesel, herunder biodiesel opblandet i fossil diesel. Tilskudet kan gives forudsat at:

  1. Afgrænsede flåder af dieselkøretøjer anvender en vis mængde biodiesel.
  1. Der sker en afprøvning og erfaringsindsamling vedrørende tekniske, organisatoriske og økonomiske aspekter ved anvendelse af biodiesel i praksis samt vedrørende forsyning med biodiesel.
Stk. 2

Ren vegetabisk olie, der kan fortrænge fossil diesel i eksisterende eller modificerede dieselmotorer kan også få tilskud som biodiesel.

Tilskudsgrundlag

§ 5

Der kan ydes tilskud til:

  1. Merpris for biodiesel eller blandinger med biodiesel i forhold til almindelig diesel
  1. Nødvendige investeringer, fx tankningsfaciliteter og tilpasning af motorer
  1. Løbende meromkostninger til fx hyppigere serviceeftersyn af motorer og udskiftning af komponenter
  1. Projektets planlægning, styring, udførelse, rapportering og evaluering.

Ansøgning

§ 6

Alle relevante aktører kan indgive ansøgning. Der kan ansøges om op til 100 % tilskud.

Stk. 2

Ansøgning med bilag skal give en tydelig beskrivelse af projektet, der som minimum skal indeholde:

  1. Kort forklaring af projektets idé.
  1. Beskrivelse af hvilke fremadrettede praktiske erfaringer der forventes opnået.
  1. Beskrivelse af praktiske og tekniske forsøg, herunder problemstillinger og parametre der vil blive undersøgt samt metoder hertil.
  1. Overvejelser omkring eventuelle teknologiske og organisatoriske risici ved projektet og forslag til håndtering heraf.
  1. Beregning af mængden af biodiesel der ventes forbrugt i projektet.
  1. Beskrivelse af metode til at dokumentere merudgift til brændstof og meromkostninger vedr. service og komponentudskiftning.
  1. Beskrivelse af projektets organisering og samlede kompetence samt beskrivelse af projektdeltagernes navne og kvalifikationer.
  1. Budget for projektet.
  1. Tidsplan for projektet.
Stk. 3

Man kan ansøge som enkeltaktør eller som konsortium. Hvis man søger som konsortium skal man organisere sig med én hovedansøger og øvrige i konsortiet som hovedansøgerens underleverandør(er).

Stk. 4

Budgettet skal opfylde ”Standardvilkår for projekter omfattet af Forsøgsordning med Biodiesel”, bilag 1.

Stk. 5

Ansøgning indsendes elektronisk til Færdselstyrelsen: fstyr@fstyr.dk, cc. nfr@fstyr.dk senest 10. december 2007.

Kriterier for tilskud

§ 7

Ved ansøgningernes bedømmelse lægges der vægt på nedenstående kriterier:

  1. Projektets omkostningseffektivitet mht. volumen af biodiesel der forventes forbrugt i forhold til projektets samlede tilskud.
  1. Projektets erfaringsindsamling og forventede resultater, herunder relevans for danske forhold.
  1. Projektets organisering og samlede kompetence samt projektdeltagernes kvalifikationer.
Stk. 2

Ved udvælgelsen af projekter vil Færdselsstyrelsen lægge vægt på, at de tilsammen belyser drift ved forskellige blandingsforhold i forskellige biltyper, samt belyser anvendelse af biodiesel i motorer med forureningsbegrænsende udstyr (originalt eller eftermonteret).

Stk. 3

I tilfælde af, at der er flere kvalificerede projekter, end der er afsat bevilling til, forbeholder Færdselsstyrelsen sig ret til at foreslå projekter begrænset eller koordineret.

Stk. 4

Alle ansøgere, der får tilsagn om tilskud fra Forsøgsordning med Biodiesel, skal skriftligt meddele Færdselsstyrelsen sin accept af de for tilsagnet fastsatte vilkår og ”Standardvilkår for projekter omfattet af Forsøgsordning med Biodiesel” jfr. bilag 1. Tilsagnet bortfalder, såfremt accepten ikke er modtaget inden en måned efter tilsagnets dato.

Udbetaling

§ 8

Tilskuddet udbetales kvartårligt bagud ved fremsendelse af elektronisk faktura til Færdselsstyrelsen. Der kan aftales udbetaling af tilskud til nødvendige engangs-investeringer når tilskudsmodtageren har modtaget fakturaer for disse.

Afrapportering

§ 9

Projekternes erfaringer, resultater og evaluering af fremadrettede perspektiver skal afrapporteres til Færdselsstyrelsen.

Ikrafttrædelse

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. november 2007.


Færdselsstyrelsen

/Carsten Falk Hansen / Ib Rasmussen/

Bilag 1 Standardvilkår for projekter omfattet af Forsøgsordning med Biodiesel

Alle ansøgere, der får tilsagn om tilskud fra Forsøgsordning med Biodiesel, skal skriftligt meddele Færdselsstyrelsen sin accept af de for tilsagnet fastsatte vilkår og nærværende standardvilkår. Tilsagnet bortfalder, såfremt accepten ikke er modtaget inden en måned efter tilsagnets dato.

Regler og principper for modtagelse af tilskud samt afvikling af projekter

  1. Tilsagnet afgives til en juridisk enhed eller en fysisk person. En juridisk enhed udpeger en kontaktperson, som er ansvarlig for projektet (kaldet projektansvarlig), og meddeler dette til Færdselsstyrelsen. 2) I forbindelse med gennemførelse af projektet er tilskudsmodtageren forpligtet til at afgive relevante oplysninger til Færdselsstyrelsen eller til personer, der er bemyndiget af Færdselsstyrelsen, herunder også til Statens Revision (Rigsrevisionen). 3) Tilskudsmodtageren og dennes projektansvarlige er forpligtet til at overholde de i forbindelse med tilsagnet fastsatte vilkår. Specielt er det en forudsætning for udbetaling af tilskud, at midlerne anvendes i overensstemmelse med den godkendte projektbeskrivelse. 4) Tilskudsmodtageren og dennes projektansvarlige har ansvaret for, at alle relevante oplysninger om projektet og afviklingen heraf gives til Færdselsstyrelsen. Enhver ændring af projektets formål, projektbeskrivelse, budget, tidsplan eller lignende skal indberettes til og godkendes af Færdselsstyrelsen, før den træder i kraft. 5) Færdselsstyrelsen forbeholder sig ret til at lade sig repræsentere ved afholdelse af de arbejdsgruppemøder, styregruppemøder eller lignende, som måtte blive afholdt i forbindelse med projektet. 6) Færdselsstyrelsen kan med 2 ugers varsel indkalde til møde om projektet. Tilskudsmodtageren eller dennes projektansvarlige er forpligtet til at møde eller sende en repræsentant.

Økonomi og budget i forbindelse med udbetaling og tildeling af tilskud fra Forsøgsordning med Biodiesel

Generelt

  1. Udbetaling af tilskud kan standses, ligesom allerede udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, såfremt projektet ikke udvikler sig iht. projektbeskrivelsen, jf. pkt. 10, eller hvis tilskudsmodtager ikke overholder standardvilkårene eller særlige vilkår fastsat i tilsagnet. 8) Tilsagn om tilskud fra Forsøgsordning med Biodiesel afgives på basis af budgettet i projektbeskrivelsen. Tilsagnet angiver det maksimale beløb, der kan udbetales, og det vil ikke blive indeksreguleret fra år til år. 9) I tilfælde af tvist mellem Færdselsstyrelsen og tilskudsmodtager har Færdselsstyrelsen ret til at standse udbetalingerne af tilskud for at undersøge projektets forhold nærmere. 10) Tilskud kan kræves helt eller delvist tilbagebetalt:– Hvis midlerne uden forudgående godkendelse har været anvendt til andre formål end beskrevet i projektbeskrivelsen.– Såfremt der er udbetalt tilskud til dækning af dokumenterede udgifter til for eksempel materialer, løn, konsulenthjælp mv., og det senere viser sig, at de indkøbte varer og tjenester ikke har fundet anvendelse i forbindelse med det konkrete projekt iht. projektbeskrivelsen.– Hvis projektet ikke kan fuldføres og evalueres som beskrevet i projektbeskrivelsen. Undtaget er, hvis projektet ikke kan fuldføres med årsag i særlige risici beskrevet i projektansøgningen, og disse er håndteret som beskrevet.– Såfremt der er sket ændringer i formål, projektbeskrivelse, budget, tidsplan eller lignende uden forudgående godkendelse af Færdselsstyrelsen. 11) Færdselsstyrelsen afholder eller refunderer alene relevante, berettigede og dokumenterede udgifter i forbindelse med afviklingen af et projekt - og under ingen omstændigheder med et beløb, der er større end det afgivne tilsagn om maksimalt tilskud. 12) Ingen tilskudsmodtager kan få udbetalt mere end 90 pct. af det samlede tilskudsbeløb, førend der foreligger godkendt regnskab og rapport. 13) Det påhviler til enhver tid tilskudsmodtageren samt dennes projektansvarlige at have en ajourført projektbeskrivelse, tidsplan, eventuel finansieringsplan samt budget og regnskab for det projekt, som Færdselsstyrelsen har bevilget tilskud til. 14) Der skal udarbejdes og ajourføres en finansieringsplan i de tilfælde, hvor projektet også finansieres fra andre kilder end Færdselsstyrelsen. Det samme gælder, hvis der er indtægter i forbindelse med projektet. 15) Med mindre der er anført andet i tilsagnsskrivelsen eller i bilagene til denne, gives Færdselsstyrelsens tilskud under forudsætning af, at finansieringsplan/budget følges. Færdselsstyrelsen skal underrettes, hvis der søges om eller modtages tilskud fra andre offentlige, internationale eller private støtteordninger eller lignende, som ikke eksplicit fremgår af en eventuel finansieringsplan eller budget. Færdselsstyrelsen vil herefter tage stilling til en eventuel ændring i tilskuddets størrelse og/eller de betingelser, der er knyttet til tilsagnet. 16) Tilskudsmodtager eller dennes projektansvarlige afgiver oplysninger om projektet og projektets økonomi under strafansvar efter straffeloven. 17) Der er oplysningspligt for tilskud, der udbetales af ministerier. Udbetalte tilskud indberettes derfor til SKAT, uanset om modtager er skattepligtig af tilskuddet eller ikke.

Budget

  1. Budgettet skal være specificeret på løn- og honorarudgifter, således at som minimum timesatser og antallet af timer klart fremgår. Herudover skal budgettet indeholde indkøb i øvrigt, rejseudgifter, fremmede tjenesteydelser og/eller konsulentbistand samt andre udgifter (der ikke kan henføres til ovenstående hovedpunkter). 19) Budgettet skal være opdelt i de eventuelle faser, som er en del af projektbeskrivelsen og tidsplanen, samt på kalenderår, hvis projektet løber over flere år.

Udbetaling

  1. Udbetalinger kan ske hvert kvartal, medmindre andet aftales. Elektronisk faktura med anmodning om udbetaling indsendes inden 1/l, 1/4, 1/7, 1/10. Fakturaen fremsendes til Færdselsstyrelsen, EAN-nr. 5798000893320. Almindelige krav til faktura skal være opfyldt og FS journalnummer og reference skal være påført. Fakturaen skal specificeres jfr. budgettet og indeholde en kort beskrivelse af ydelsen/aktiviteten i udbetalingsperioden. Fakturaen kan kun indeholde allerede afholdte udgifter. Udbetalinger foregår til den bank eller girokonto, som er anført. Der kan aftales udbetaling af tilskud til nødvendige engangs-investeringer når tilskudsmodtageren modtager fakturaer for disse. 21) Tilskud udbetales normalt ekskl. moms. Moms kan udbetales til tilskudsmodtagere, der ikke kan afløfte moms, hvis der indsendes originalbilag, hvoraf det fremgår, at beløbet er inkl. moms. 22) Det fakturerede beløb vil blive foranlediget udbetalt/overført af Færdselsstyrelsen, når fakturaen er godkendt. 23) Det fakturerede beløb kan normalt forventes udbetalt eller overført inden for 30 dage. Udbetaling eller overførsel forudsætter, at styrelsen godkender fakturaen, og det påhviler tilskudsmodtager at meddele styrelsen de oplysninger, der måtte ønskes til brug for denne godkendelse. Styrelsen er uden ansvar for eventuelle følger af, at udbetaling eller overførsel forsinkes som følge af sådanne undersøgelser. Fakturabeløb kan ikke kræves forrentet. 24) Hvert halve år, eller i øvrigt efter aftale med Færdselsstyrelsen, skal tilskudsmodtager sende en kort statusbeskrivelse for projektet til Færdselsstyrelsen, hvor der redegøres for budget- og aktivitetsmæssige fremdrift af projektet, hovedresultater i perioden, samt det forventede videre forløb.

Projektafslutning

  1. For hvert projekt skal der udformes en rapport med fokus på metode og resultater. 26) Rapporten sendes elektronisk til Færdselsstyrelsen i 2 formater - dels i PDF format og dels som redigerbart Word dokument. 27) Færdselsstyrelsen forbeholder sig ret til ikke-kommerciel udnyttelse af projektets resultater, herunder offentliggørelse af projektresultater i rapportform. Der kan ikke rejses krav om økonomisk kompensation eller lignende mod Færdselsstyrelsen eller andre i denne forbindelse. Færdselsstyrelsen forbeholder sig endvidere ret til at stille data, resultater og øvrigt projektmateriale til rådighed for tredjepart efter projektets afslutning. For projekter, hvor Forsøgsordning med Biodiesel kun finansierer en mindre del af de samlede omkostninger, eller hvor tilskudsmodtageren stiller velbegrundet krav om fortrolighed, kan der efter en individuel vurdering dispenseres fra denne bestemmelse. Der skal anmodes om dispensation ved indsendelse af projektansøgning.

Regnskab ved projektafslutning

  1. Ved afslutning af projektet skal der udformes og indsendes et revisorpåtegnet regnskab til Færdselsstyrelsen, jf. nedenfor. 29) Regnskabet skal være udført med en sådan detaljeringsgrad, at det er i rimelig overensstemmelse med det for projektet godkendte budget og eventuelle finansieringsplan. Desuden må der ikke kunne rejses tvivl om, hvorvidt regnskabet er rimelig dækkende for de aktiviteter, der har været gennemført. 30) Det revisorpåtegnede regnskab skal indsendes til Færdselsstyrelsen senest tre måneder efter projektets afslutning. Regnskabet skal underskrives af tilskudsmodtageren eller dennes projektansvarlige. 31) Regnskaber udført af offentlige tilskudsmodtagere, revideres af det revisionsorgan eller registreret revisor, der varetager revisionen af den pågældende institutions årsregnskaber. 32) Projekter med samlet budget under 100.000,- kr er friholdt fra kravet om revisorpåtegning. 33) I forbindelse med projektets afslutning skal en statsautoriseret eller en registreret revisor kontrollere det afsluttende regnskab med bilag med videre. Revisoren skal skriftligt underrette Færdselsstyrelsen, hvis der er bemærkninger i forbindelse med projektregnskabet. 34) Det påhviler tilskudsmodtagers eller dennes projektansvarliges revisor eller anden myndighed i den forbindelse at påse, at de bevilgede midler er blevet forvaltet efter samme krav, som gælder for forvaltningen af Statens midler i øvrigt. Desuden skal det påses, at tilskuddet er brugt sparsommeligt efter formålet, samt at regnskabet er retvisende. 35) Det påhviler tilskudsmodtager at underrette revisor om de krav, der er til revisionen i forbindelse med denne tilskudsordning. 36) Når der foreligger en rapport og et revisorpåtegnet regnskab, der begge kan godkendes af Færdselsstyrelsen, kan restbeløbet på 10 pct. af det maksimale tilskud udbetales. Hvis der er udbetalt for meget til projektet skal beløbet tilbagebetales til Færdselsstyrelsen.

Enhver uoverensstemmelse i forbindelse med tildeling af tilskud og reglerne i forbindelse hermed eller lignende skal afgøres efter dansk ret ved en dansk domstol.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
9. november 2010