Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af priser og betingelser for transport, levering og oplagring af naturgas samt betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distributionsnet samt LNG-faciliteter, herunder tariffer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 1277 af 29/10/2007 I medfør af § 40, stk. 3, og § 50 i lovbekendtgørelse nr. 1116 af 8. november 2006 om naturgasforsyning fastsættes:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde
§ 1. Anmeldelsespligt efter denne bekendtgørelse påhviler transmissions-, distributions-, lager-, LNG- og forsyningspligtige selskaber, som disse er defineret i lovens § 6, jf. §§ 10 og 24, samt virksomhed, der varetages af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet Danmark.
Anmeldelsespligten
(Stk. 2)
§ 2. Transmissions-, distributions-, lager-, LNG- og forsyningspligtige selskaber skal til Energitilsynet anmelde
- metoder til beregning eller fastsættelse af betingelser eller vilkår for adgang til transmissions- eller distributionsnet samt LNG-faciliteter, herunder tariffer, for et kommende år (kalenderår) senest 1. oktober året før med henblik på Energitilsynets godkendelse af metoderne, jf. lovens § 40, stk. 1, nr. 1,
- priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, inden 30 dage efter disses fastsættelse eller vedtagelse, dog senest samtidig med, at priserne, tarifferne og betingelserne træder i kraft, jf. lovens § 40, stk. 1, nr. 2,
- dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter hvert år senest 1. juni, jf. lovens § 40, stk. 1, nr. 3, og
- opgørelser af indskudskapital, jf. lovens § 40, stk. 1, nr. 4, hvert år inden 1. november. Stk. 2. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til anmeldelse af grundlaget for priser, tariffer og ydelser, der omfattes af bevillingerne, jf. stk. 1, nr. 2.
§ 3. Transmissions, distributions- og lagerselskaber skal hvert år senest 1. juni i det følgende kalenderår anmelde offentliggjort årsberetning for et kalenderår med beskrivelse af det interne overvågningsprogram mod diskriminerende adfærd samt kontrollen af dette, jf. lovens § 11a, stk. 1.
Distributionsselskaber
(Stk. 3)
§ 4. Til brug for fastsættelsen af de i lovens § 37a nævnte indtægtsrammer skal distributionsselskaberne anmelde de budgetterede omkostninger senest 1. juni året før det år, de vedrører, jf. bekendtgørelse nr. 38 af 14. januar 2005 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber. Stk. 2. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til selskabernes budgetter samt til anmeldelse af nødvendige oplysninger, jf. stk. 1. Stk. 3. Distributionsselskaberne anmelder hvert år senest 1. juni reguleringsregnskabet for det foregående år.
Forsyningspligtige selskaber
(Stk. 4)
§ 5. Virksomhedens årsregnskab samt oplysninger om faktisk afsætning og priser anmeldes inden 2 uger efter virksomhedens ledelse har godkendt årsregnskabet og senest 1. juni det efterfølgende år. Stk. 2. Som grundlag for anmeldelse af de forsyningspligtige salgspriser, gebyrer og vilkår i henhold til stk. 1, anmeldes årligt og senest 1. juni det efterfølgende år en udspecificering af årsregnskabets resultatopgørelse. Stk. 3. Virksomheden skal anmelde kopi af alle typer indgåede kontrakter og øvrige aftaler af væsentligt økonomisk omfang, der ikke er rettet mod slutkunder, og hvorved der udveksles økonomiske ydelser mellem forsyningspligtselskabet og andre parter, herunder koncernforbundne parter, inden 30 dage efter disses vedtagelse dog senest samtidig med, at kontrakterne og aftalerne træder i kraft. Stk. 4. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til anmeldelse af grundlaget for anmeldelse af salgspriser, gebyrer og vilkår m.v. for de forsyningspligtige ydelser.
Energinet.dk
(Stk. 5)
§ 6. Energinet.dk og denne virksomheds helejede datterselskaber skal for så vidt angår transmissions- og distributionsydelser anmelde priser, tariffer og betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, senest 30 dage efter disses vedtagelse, dog senest samtidig med, at priserne, tarifferne og betingelserne træder i kraft, jf. lovens § 40, stk. 2. Stk. 2. Energinet.dk anmelder hvert år senest 1. juni årsrapport og øvrige regnskaber for det foregående regnskabsår, samt årsrapporter fra helejede datterselskaber. Stk. 3. Energinet.dk anmelder hvert år inden 1. juni investerings- og finansieringsplaner. Ved ændringer anmeldes inden 30 dage revideret plan. Stk. 4. Ved anmeldelse af årsrapport og regnskaber samt investerings- og finansieringsplaner redegør Energinet.dk samtidig for konstaterede differencer mellem realiserede indtægter og nødvendige omkostninger og forrentning for det pågældende regnskabsår. Endvidere redegøres for den planlagte afvikling af konstaterede differencer. Stk. 5. Energitilsynet kan udarbejde nærmere vejledning til anmeldelse af grundlaget for priser, tariffer og ydelser, jf. stk. 1.
Offentlighed
(Stk. 2)
§ 7. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Stk. 2. Energitilsynet kan beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod.
Sanktionsbestemmelser
(Stk. 2)
§ 8. Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
- undlader at foretage anmeldelse efter denne bekendtgørelse eller
- undlader rettidigt at anmelde som nævnt i §§ 2, 3, 4, 5 og 6. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kap. 5.
Ikrafttræden
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2008. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1069 af 4. december 2000 om regler for anmeldelse af priser, tariffer og andre betingelser for transport, levering og oplagring mv. af naturgas samt hel eller delvis salg af ejerandele i naturgasselskaber.
Energitilsynet /Uffe Bundgaard-Jørgensen / Finn Dehlbæk/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. november 2007