TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

DanmarkBekendtgørelse2007

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 1362 af 05/12/2007 I medfør af § 4, stk. 6, § 5, § 15, stk. 5, § 16, stk. 1 og 2, § 22, stk. 1, 2 og 4 og § 24, stk. 2 og 3, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 27. juni 2007, samt efter forhandling med beskæftigelsesministeren, fastsættes:

Uddannelser, hvortil der kan opnås godtgørelse

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Der kan opnås godtgørelse efter reglerne i denne bekendtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Stk. 2. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, er:

  1. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
  2. Følgende uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (ÅU-loven) og efter de respektive uddannelsesbekendtgørelser herom: a) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne. b) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen.
  3. Følgende deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse, og enkeltfag herfra, efter ÅU-loven og efter de respektive uddannelsesbekendtgørelser herom: a) TF-kurser (teknikerforkursus). b) Kurser for ledere af håndværksvirksomheder. c) Arbejdsstudieassistent. d) Blomsterbinder. e) Tilsynsassistent. f) Opskoling for fodplejere. g) IT-administratoruddannelsen.
  4. Følgende meritforløb efter ÅU-loven og efter de respektive uddannelsesbekendtgørelser herom: a) Opskoling plejehjemsassistent. b) Opskoling plejer. c) Opskoling sygehjælper. d) Opskoling hjemmehjælper.
  5. Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) efter ÅU-loven, jf. bekendtgørelse herom.
  6. Individuel kompetencevurdering efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
  7. Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af Den Europæiske Socialfond. Uddannelsesforløbene skal ligge inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond og skal være godkendt af et projektgodkendelsesudvalg, jf. de nærmere regler om administrationen af Den Europæiske Socialfond.
  8. Grundlæggende voksenuddannelse (GVU), når forløbet er sammensat af uddannelser fra nr. 1-7.
  9. Erhvervsuddannelse plus (eud +), når forløbet i henhold til elevens uddannelsesplan er sammensat af uddannelser fra nr. 1-7, skoleundervisning i erhvervsuddannelse og svendeprøve eller anden afsluttende prøve samt under intensiv værkstedstræning i en periode på højst 1 måned på uddannelsesinstitutionen eller i en virksomhed efter aftale med institutionen samt i en periode på højst 1 måned på deltagerens arbejdsplads.
leje

Personkredsen

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Deltagere, der kan opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, er

  1. beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, jf. dog § 3,
  2. selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog § 3, og
  3. ledige, som er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og a) er fyldt 25 år, og som befinder sig inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed og efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-7, dog højst i en periode på 6 uger, eller b) endnu ikke er fyldt 25 år, og som befinder inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed og efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1-7, dog højst i en periode på 6 uger. Stk. 2. Deltagelse i uddannelse med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte fratrækkes perioden med selvvalgt uddannelse efter stk. 1, nr. 3, jf. § 18. Stk. 3. Ledige, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som er pålagt en karantæne i henhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan opnå godtgørelse. Stk. 4. Som beskæftiget efter stk. 1, nr. 1 og 2, anses også
  4. en person, der begynder på en uddannelse i umiddelbar forlængelse af et ansættelsesforholds ophør, hvis der mellem arbejdsgiver og arbejdstager er indgået en aftale om deltagelse i uddannelse, før personen blev afskediget, og
  5. en person, der er opsagt fra sin stilling eller selv har sagt op og deltager i uddannelse i opsigelsesperioden. Hvis uddannelsen strækker sig ud over opsigelsesperioden, anses personen for beskæftiget, hvis uddannelsesstedet har givet personen adgang til uddannelsen, før personen blev opsagt eller selv sagde op.
ansættelseopsigelse
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. dog stk. 2 og 3, kan ikke modtage godtgørelse ved deltagelse i:

  1. Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter § 1, stk. 2, nr. 2, litra a, når uddannelsen ikke er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter reglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
  2. Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter § 1, stk. 2, nr. 2, litra b.
  3. Deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra efter § 1, stk. 2, nr. 3. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, kan beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende modtage godtgørelse ved deltagelse i enkeltfag på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser også i de tilfælde, hvor disse enkeltfag ikke er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 1, kan beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende modtage godtgørelse ved deltagelse i de nævnte enkeltfag og deltidsuddannelser i det omfang, disse indgår i en GVU efter § 1, stk. 2, nr. 8, eller eud+ efter § 1, stk. 2, nr. 9.
ansættelse
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse efter denne bekendtgørelse, at deltageren højst

  1. har en uddannelse ud over en almen skoleuddannelse til og med gymnasialt niveau,
  2. har en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, en lærlingeuddannelse, en erhvervsfaglig grunduddannelse, en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse eller en grundlæggende uddannelse efter lov om landbrugsuddannelser,
  3. har en kommunal- eller etatsuddannelse eller lignende, hvis uddannelsesniveau og varighed ikke overstiger erhvervsuddannelserne eller et niveau og en varighed, der kan sidestilles hermed, eller
  4. har en anden og højere uddannelse end nævnt i nr. 1-3, og ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år. Stk. 2. Uddannelser, der kan sidestilles med erhvervsuddannelserne, jf. stk. 1, er uddannelser, der i niveau eller varighed maksimalt svarer til niveauet eller varigheden af erhvervsuddannelserne. Det er en betingelse, at der ikke er et adgangskrav til uddannelsen, der forudsætter bestået uddannelse på gymnasialt niveau. Stk. 3. Personer med en uddannelse, der er afløst af en ny tilsvarende uddannelse, kan opnå godtgørelse, hvis den nye uddannelse ikke forudsætter bestået gymnasial uddannelse.
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Deltagere i uddannelser, der afholdes som fjernundervisning, kan ikke modtage godtgørelse. Stk. 2. Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor mindre end 50 pct. af undervisningen er tilrettelagt som tilstedeværelsesundervisning.

Øvrige betingelser

§ 6

§ 6. Det er en betingelse for at modtage godtgørelse efter denne bekendtgørelse,

  1. at deltageren opfylder adgangskrav og aldersbetingelser til den pågældende uddannelse, der er fastsat i lov eller bekendtgørelse, og
  2. at uddannelsen afholdes efter reglerne i de respektive uddannelseslove og bekendtgørelser.

Godtgørelse til deltagere for tab af indtægt eller arbejdsmulighed

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af deltagelsen, jf. dog § 3 og § 8. Stk. 2. Som indtægt efter stk. 1 regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

ansættelse
§ 8

§ 8. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, har ikke ret til godtgørelse efter § 7, når

  1. de har ret til løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale, indgået i henhold til lov eller bekendtgørelse, eller når
  2. de har adgang til at opnå godtgørelse efter andre offentlige eller private godtgørelsesordninger.
ansættelse
§ 9

§ 9. Ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, så længe en periode med selvvalgt uddannelse ikke er opbrugt, og hver gang der opnås ret til en ny periode med selvvalgt uddannelse, jf. § 19.

Fuldtids- og deltidsundervisning

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. For deltagere i fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et beløb svarende til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk. 2. Fuldtidsundervisning er undervisning, der er tilrettelagt som heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser. Stk. 3. Godtgørelsen kan pr. dag maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

§ 11

§ 11. For deltagere i deltidsundervisning beregnes godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

Fællesbestemmelser

§ 12

(Stk. 7)

§ 12. Godtgørelse kan kun udbetales for den tid, som deltageren har deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 2-7. Stk. 2. En deltager, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, har ret til godtgørelse, hvis uddannelsen afbrydes på grund af uforudsete forhold på uddannelsesstedet. Godtgørelse kan alene udbetales for den første dag, undervisningen har været indstillet. Stk. 3. En deltager i et længerevarende uddannelsesforløb, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, har også ret til godtgørelse, når uddannelsesstedet er lukket på grund af ordinære ferieperioder på arbejdsmarkedet. Retten til godtgørelse gælder ligeledes i perioder med uddannelsespraktik. Det er en betingelse, at uddannelsesforløbet har en varighed af normalt mindst 6 uger, og at der ligger undervisningsdage både før og efter ferieperioden. Stk. 4. Godtgørelse efter stk. 3 fratrækkes hævet feriegodtgørelse, feriedagpenge eller godtgørelse for særlige feriefritimer. Stk. 5. Holder uddannelsesstedet lukket for undervisning den 1. maj, Grundlovsdag eller fredagen efter Kr. Himmelfartsdag, har dagpengeberettigede ledige deltagere, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, ret til godtgørelse for disse dage. Stk. 6. Til en ledig dagpengeberettiget deltager, som har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, og som på grund af deltagelsen mister indtægt for søgnehelligdage i uddannelsesperioden, udbetales der godtgørelse for sådanne dage. Stk. 7. En deltager, der har ret til godtgørelse efter reglerne i kapitel 3, har ret til godtgørelse, hvis deltageren ikke har deltaget i undervisningen på grund af indkaldelse til en jobsamtale eller lægeundersøgelse eller indkaldelse til session. Godtgørelse udbetales for den dag, samtalen, lægeundersøgelsen eller sessionen har fundet sted.

§ 13

§ 13. For deltagere, der har et delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, fordi de er i delvis beskæftigelse under uddannelsen, reduceres godtgørelsen med det antal timer, i hvilke beskæftigelsen udføres.

Refusion til arbejdsgiver

ansættelse
§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til efter kapitlerne 3, 4 og 5. Refusionen kan dog ikke være højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen. Stk. 2. Hvis godtgørelsen er højere end lønnen, udbetales forskellen til deltageren. Stk. 3. Arbejdsgivere, der udbetaler løn for fuld arbejdstid til deltagere, der ellers er deltidsbeskæftigede, har ret til refusion efter stk. 1 og 2.

ansættelse

Særlige bestemmelser for ledige dagpengeberettigede

§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, skal i perioder, hvori der udbetales godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, være tilmeldt staten i jobcenteret og stå til rådighed for arbejde formidlet af staten i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, medmindre staten i jobcenteret har fraveget kravet om rådighed, jf. stk. 2. Stk. 2. Staten i jobcenteret kan efter ansøgning fra den ledige træffe afgørelse om at undlade at formidle arbejde i uddannelsesperioden og/eller praktikperioden, hvis

  1. der ikke er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for den lediges fagområde,
  2. staten i jobcenteret skønner, at uddannelsen opfylder arbejdsmarkedets behov, eller
  3. uddannelsen konkret medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse. Stk. 3. Har staten i jobcenteret truffet afgørelse efter stk. 2, skal dette meddeles skriftligt til den ledige og til den lediges arbejdsløshedskasse. Staten i jobcenterets afgørelse efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Afslår den ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, i uddannelses- eller praktikperioden et formidlet arbejde uden gyldig grund, betragtes den ledige som selvforskyldt ledig. Reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om rådighed og selvforskyldt ledighed finder tilsvarende anvendelse på udbetalingen af godtgørelse. Stk. 2. Hvis en ledig, som modtager godtgørelse, afslår et arbejde formidlet af staten i jobcenteret, skal staten i jobcenteret underrette den lediges arbejdsløshedskasse.

§ 17

§ 17. For ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, medregnes perioder med godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter denne bekendtgørelse i ydelsesperioden ved ledighed efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. For en ledig dagpengeberettiget med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, fradrages perioder, der er anvendt til uddannelse med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i den periode, hvori der er mulighed for at deltage i selvvalgt uddannelse og modtage godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed. Stk. 2. Arbejdsløshedskassen skal opgøre, i hvor mange timer der til den ledige er udbetalt godtgørelse efter stk. 1 samt støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. En uge svarer til 37 timers udbetalt godtgørelse. Stk. 3. Godtgørelse efter kapitel 4 og 5 medregnes kun ved opgørelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor godtgørelsen er udbetalt for mindst én time, svarende til 1 undervisningslektion.

fradrag
§ 19

§ 19. Dagpengeberettigede ledige, som har opbrugt retten til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, opnår ret til godtgørelse i en ny periode med selvvalgt uddannelse, hvis de påbegynder en ny ydelsesperiode, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Strejke og lockout

§ 20

(Stk. 2)

§ 20. En person, som er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ikke ret til godtgørelse efter denne bekendtgørelse, så længe konflikten varer, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En person, som forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade er begyndt på en uddannelse, jf. § 1, stk. 2, og deltager i uddannelsen, når konflikten bryder ud, bevarer retten til godtgørelse under uddannelsen.

Administration og udbetaling

§ 21

(Stk. 5)

§ 21. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har det overordnede ansvar for administrationen af godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og foretager udbetaling af godtgørelse til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf. stk. 3. Stk. 2. Godtgørelse til deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, administreres og udbetales af arbejdsløshedskassen. Stk. 3. Godtgørelse til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, administreres, herunder beregnes og tildeles, af de uddannelsessteder, der udbyder voksen- og efteruddannelse, jf. § 1, stk. 2. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer og udbetaler godtgørelse til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som deltager i et forløb, der ikke udbydes af et af de uddannelsessteder, der udbyder voksen- og efteruddannelse efter § 1, stk. 2, men som enten

  1. udbydes af andre uddannelsessteder i henhold til bekendtgørelse nr. 1378 af 21. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for andre ministerområder, eller
  2. udbydes af tilskudsmodtagere efter bestemmelser fastsat i henhold til lov om Den Europæiske Socialfond. Stk. 5. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er til enhver tid berettiget til at træffe afgørelse i sager om godtgørelse, der er eller burde være under behandling på et uddannelsessted. Styrelsen kan desuden ændre uddannelsesstedernes afgørelser om godtgørelse efter klage eller på egen foranledning, jf. dog § 25, stk. 3.
§ 22

§ 22. Inden der kan ske udbetaling af godtgørelse, skal uddannelsesstederne eller uddannelsesudbyderne, jf. § 21, stk. 4, nr. 1 og 2, foretage en opgørelse af, i hvilket omfang deltagerne har fulgt uddannelsen. For deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, sendes opgørelsen til arbejdsløshedskassen. For deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som har fulgt et forløb hos en uddannelsesudbyder som nævnt i § 21, stk. 4, nr. 1 og 2, sendes opgørelsen til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. For andre deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, anvendes opgørelsen ved uddannelsesstedets beregning af den godtgørelse, der skal udbetales til deltagerne.

§ 23

§ 23. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og de arbejdsløshedskasser eller uddannelsessteder, der administrerer og udbetaler, henholdsvis beregner og tildeler, godtgørelse, kan kræve dokumentation for deltagernes indtægter før tilmeldingen, jf. §§ 7, 8 og 13.

§ 24

(Stk. 4)

§ 24. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vejleder arbejdsløshedskasser og uddannelsessteder om reglerne for administration, beregning og udbetaling af godtgørelse. Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fører tilsyn med varetagelsen af de opgaver, der efter §§ 21 og 22 er pålagt uddannelsesstederne og uddannelsesudbyderne, og kan i den forbindelse kræve alle oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet. Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fastsætter retningslinier for det enkelte uddannelsessteds administration af godtgørelse. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan autorisere uddannelsesstederne til styrelsens edb-system ved varetagelsen af uddannelsesstedernes opgaver efter § 21, stk. 2, og § 22.

Ansøgning, afgørelse og klageadgang

§ 25

(Stk. 3)

§ 25. Ved ansøgning om godtgørelse skal der anvendes et skema, der udarbejdes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Det udfyldte og underskrevne skema skal deltageren aflevere til en arbejdsløshedskasse, et uddannelsessted eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, jf. § 21. Stk. 2. Ansøgningsskemaet skal afleveres senest 4 uger efter uddannelsens afslutning. Stk. 3. Den arbejdsløshedskasse, det uddannelsessted eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, som ansøgningsskemaet er afleveret til, træffer afgørelse om, hvorvidt skemaet er rettidigt afleveret. Arbejdsløshedskassens, uddannelsesstedets eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 26

(Stk. 5)

§ 26. Følgende afgørelser om godtgørelse skal meddeles skriftligt:

  1. Afgørelse om godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter kapitel 3, 4 eller 5.
  2. Afgørelse om udbetaling af godtgørelse som refusion til arbejdsgiveren efter kapitel 6.
  3. Afgørelse om godtgørelse under lovlig konflikt efter § 20.
  4. Afgørelse om tilbagebetaling efter § 30. Stk. 2. Afslag skal være begrundede og indeholde klagevejledning. Stk. 3. Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger efter afgørelsens modtagelse klage således:
  5. Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af en arbejdsløshedskasse, stiles klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn og indgives til den arbejdsløshedskasse, der har truffet afgørelsen.
  6. Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af et uddannelsessted, stiles klagen til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og indgives til det uddannelsessted, der har truffet afgørelsen.
  7. Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, stiles klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn og indgives til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte afgør inden 4 uger efter klagens modtagelse, om klagen fuldt ud kan imødekommes. Hvis klagen ikke kan imødekommes, videresendes den med en udtalelse
  8. af arbejdsløshedskassen eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte til Arbejdsmarkedets Ankenævn eller
  9. af uddannelsesstedet til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 5. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen i stk. 3, når der er en særlig grund hertil.
ansættelse
§ 27

§ 27. Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Oplysningspligt, straffebestemmelser og tilbagebetaling

§ 28

(Stk. 3)

§ 28. Offentlige institutioner og private, såvel fysiske som juridiske personer, skal på begæring afgive oplysninger til brug for administrationen af godtgørelse efter denne bekendtgørelse, herunder om bestemte personers løn og arbejdstider i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 kan indhentes af Arbejdsmarkedets Ankenævn, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, uddannelsesstederne og, for så vidt angår egne medlemmer, af arbejdsløshedskasserne.

selskab
§ 29

§ 29. Offentlige myndigheder skal på begæring give Arbejdsmarkedets Ankenævn, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, uddannelsesstederne eller arbejdsløshedskasserne enhver oplysning, der er nødvendig til brug for administrationen af reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 30

§ 30. En person, der uberettiget har modtaget godtgørelse, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser efter denne bekendtgørelse, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.

§ 31

§ 31. Krav om tilbagebetaling varetages for de deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, af den arbejdsløshedskasse, der har udbetalt godtgørelsen til deltagerne. For de deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, varetages krav om tilbagebetaling af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

§ 32

(Stk. 2)

§ 32. Beløb, der skal tilbagebetales i henhold til § 30, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven. Stk. 2. Morarente efter stk. 1 tilfalder staten.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 33

(Stk. 3)

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008 og har virkning for ansøgninger, der modtages den 1. januar 2008 eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 494 af 14. juni 2005 ophæves. Stk. 3. Bestemmelserne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2008.

Undervisningsministeriet /Bertel Haarder / Hanna Dam/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2007