TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse

DanmarkBekendtgørelse2007

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 1363 af 05/12/2007 I medfør af § 22, § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 2, i lov nr. 446 af 10. juni 2003 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., som ændret ved lov nr. 1228 af 27. december 2003 og lov nr. 523 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med beskæftigelsesministeren, fastsættes:

Befordringstilskud

§ 1

(Stk. 6)

§ 1. Deltagere, der opfylder betingelserne i § 21 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., har ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring, hvis deres daglige befordring mellem bopæl og uddannelsessted og retur er mere end 24 km. Stk. 2. Tilskuddet for deltagere, der er i beskæftigelse under uddannelsen, er 1,07 kr. pr. kilometer (2. juli 2007) regnet fra deltagerens bopæl til uddannelsesstedet. For andre deltagere er tilskuddet 1,94 kr. pr. kilometer. Kilometertaksten reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved udbetaling afrundes det samlede tilskud til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 3. Tilskuddet pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer. Stk. 4. Er deltageren under uddannelsen indkvarteret uden for uddannelsesstedet, er der ret til dagligt tilskud til dækning af udgifter til befordring svarende til tilskuddet for andre end beskæftigede, jf. stk. 2. Ved beregningen af tilskud regnes indkvarteringsstedet for bopæl. Stk. 5. Er deltageren under uddannelsen indkvarteret, er der ret til tilskud til dækning af udgifter til befordring frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted Befordringstilskuddet udbetales efter taksterne i stk. 2.

  1. ved uddannelsens start og afslutning,
  2. ved søgnehelligdage og
  3. hver weekend. Stk. 6. Et samlet tilskud pr. uddannelse på under 29 kr. udbetales ikke. Denne mindsteudbetalingssats reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Administration og udbetaling

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har det overordnede ansvar for administrationen af tilskud til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og foretager udbetaling af tilskud til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, jf. stk. 3. Stk. 2. Tilskud til befordring til deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, administreres og udbetales af arbejdsløshedskassen. Stk. 3. Tilskud til befordring til deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, administreres, herunder beregnes og tildeles, af de uddannelsessteder, der udbyder voksen- og efteruddannelse, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte er til enhver tid berettiget til at træffe afgørelse i sager om tilskud til befordring, der er eller burde være under behandling på et uddannelsessted. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan ændre uddannelsesstedernes afgørelser om befordringstilskud efter klage eller på egen foranledning.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vejleder arbejdsløshedskasser og uddannelsessteder om reglerne for administration, beregning og udbetaling af befordringstilskud. Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fører tilsyn med varetagelsen af de opgaver, der er henlagt til uddannelsesstederne, og kan i den forbindelse kræve alle oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af tilsynet. Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fastsætter retningslinier for det enkelte uddannelsessteds administration i forbindelse med befordringstilskud. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan autorisere uddannelsesstederne til styrelsens edb-system ved varetagelsen af uddannelsesstedernes opgaver efter §§ 2 og 4.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Inden der sker udbetaling af befordringstilskud, skal uddannelsesstedet foretage en opgørelse af, i hvilket omfang deltageren har fulgt uddannelsen. For deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, sendes opgørelsen til arbejdsløshedskassen. For deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, anvendes opgørelsen ved uddannelsesstedets beregning af det befordringstilskud, der skal udbetales til deltagerne. Stk. 2. En arbejdsløshedskasse eller et uddannelsessted kan anmode en deltager om at fremvise dokumentation for, at der har været afholdt udgifter til befordring i forbindelse med deltagelse i uddannelse.

Tidsfrister

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Ansøgningsskema om befordringstilskud skal afleveres af ansøgeren til den, der administrerer reglerne herom, jf. § 2. Stk. 2. Ansøgningsskema om befordringstilskud skal afleveres senest 4 uger efter uddannelsens sidste dag. Stk. 3. Arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet, jf. § 2, træffer afgørelse om, hvorvidt skemaet, jf. stk. 2, er afleveret rettidigt.

Oplysningspligt og tilbagebetaling

§ 6

§ 6. Offentlige myndigheder skal på begæring give Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administrationen af reglerne efter denne bekendtgørelse.

§ 7

§ 7. En person, der uberettiget har modtaget befordringstilskud efter denne bekendtgørelse, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.

§ 8

§ 8. Krav om tilbagebetaling varetages for deltagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, af den arbejdsløshedskasse, der har udbetalt tilskuddet til deltageren. For de deltagere, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, varetages krav om tilbagebetaling af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Beløb, der skal tilbagebetales i henhold til § 7, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven. Stk. 2. Morarente efter stk. 1 tilfalder staten.

Formkrav og klage

§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Følgende afgørelser skal meddeles skriftligt:

  1. Afgørelse om befordringstilskud efter § 1.
  2. Afgørelse om tilbagebetaling efter § 7. Stk. 2. Et afslag på tilskud skal være begrundet og indeholde klagevejledning. Stk. 3. Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger efter afgørelsens modtagelse klage således:
  3. Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af en arbejdsløshedskasse, stiles klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn og indgives til den arbejdsløshedskasse, der har truffet afgørelsen.
  4. Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af et uddannelsessted, stiles klagen til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte og indgives til det uddannelsessted, der har truffet afgørelsen.
  5. Hvis der er tale om en afgørelse, der er truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, stiles klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn og indgives til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 4. Arbejdsløshedskassen, uddannelsesstedet eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte afgør inden 4 uger efter klagens modtagelse, om klagen fuldt ud kan imødekommes. Hvis klagen ikke kan imødekommes, videresendes den med en udtalelse
  6. af arbejdsløshedskassen eller Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte til Arbejdsmarkedets Ankenævn eller
  7. af uddannelsesstedet til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 5. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra en overskridelse af klagefristen i stk. 3, når der er særlig grund hertil.
§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 2. Arbejdsløshedskassens eller uddannelsesstedets afgørelser efter § 5, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden m.v.

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008 og har virkning for ansøgninger om tilskud til befordring, der er modtaget den 1. januar 2008 eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 495 af 16. juni 2005 ophæves. Stk. 3. Bestemmelserne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2008.

Undervisningsministeriet /Bertel Haarder / Hanna Dam/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2007