TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til elproduktion

DanmarkBekendtgørelse2007

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1400 af 30/11/2007 I medfør af § 2 a, stk. 7, § 2 b, stk. 7, § 3 c, § 5, stk. 3, § 8, stk. 1 og stk. 4-6, og § 9, stk. 1, i lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 30. november 2007, fastsættes:

Naturgas- og biogasbaseret kraft-varme-produktion

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Der ydes tilskud til produktion af elektricitet, der fremstilles ved biogas- og naturgasbaseret kraft-varme-produktion på decentrale kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, herunder blokvarmecentraler. Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh. Tilskuddet udgør 8 øre pr. kWh og ydes til elproduktion fremstillet på:

  1. Kraft-varme-værker, der forsynes med naturgas.
  2. Kraft-varme-værker, der forsynes med både biogas og naturgas, og hvor der af det samlede brændselsforbrug regnet efter energiindhold for regnskabsåret 2000-2001 eller 2001 var mindst 10 procent naturgas.
  3. Naturgasbaserede kraft-varme-værker, der omlægger deres forsyning til at kunne anvende både biogas og naturgas eller kun biogas. Stk. 2. Elektricitet, der fremstilles på et kraft-varme-værk, hvor fjernvarmenettet er etableret samtidig med produktionsanlægget (barmarksværk), er undtaget fra den årlige tilskudsgrænse på 8 mio. kWh.
regnskab
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Der ydes tilskud efter samme kriterier som i § 1 til den elproduktion, der kan henføres til varmeproduktionen, der leveres til et kollektivt varmeforsyningsanlæg fra et kraft-varme-anlæg, der ikke er omfattet af § 1, stk. 1, og hvor dele af varmen nyttiggøres til proces eller til erhvervsbygningers opvarmning og forsyning af varmt vand. Stk. 2. Opgørelsen af mængden af elektricitet foretages pro rata efter forholdet mellem den med et kollektivt varmeforsyningsanlæg afregnede mængde varme og den samlede nyttiggjorte varmeproduktion.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Tilskud efter §§ 1 og 2 ydes kun til værker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraft-varme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan værkerne modtage tilskud til elproduktionen på anlæg, der udskiftes eller etableres på en ny lokalitet inden for samme fjernvarmenet. Stk. 3. Et eller flere anlæg til produktion af kraft-varme, der forsyner et fjernvarmenet, anses som et værk.

Affaldsbaseret kraft-varme-produktion

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Der ydes tilskud på 7 øre pr. kWh til elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion på værker, der er godkendt til forbrænding af affald efter bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald. Stk. 2. Tilskuddet til fremstilling af elektricitet som nævnt i stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der fremstilles på decentrale affaldsbaserede kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraft-varme til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning. Stk. 3. Sker der efter den 1. januar 1997 ændringer i den installerede eller projekterede elproduktionskapacitet, således at kapaciteten for produktion af elektricitet overstiger 3 MW, ydes tilskuddet efter stk. 1. Stk. 4. Der ydes ikke tilskud til den del af et affaldsbaseret kraft-varme-værks elproduktion, som

  1. modtager pristillæg efter bestemmelsen i § 57 b i lov om elforsyning,
  2. sker på basis af mineralolieprodukter eller blandinger af mineralolieprodukter og af andre varer, hvoraf der betales afgift efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., eller
  3. sker på basis af varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Stk. 5. Elproduktion baseret på anvendelse af naturgas i forbindelse med affaldsbaseret-kraft-varme-produktion på værker med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW og derunder modtager tilskud efter bestemmelserne i § 1.

Fællesbestemmelser

§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Tilskud ydes kun til den del af produktionen af elektricitet, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Stk. 2. Der ydes ikke tilskud til produktion af elektricitet, der fremstilles ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter, såfremt produktionen finder sted efter tilladelse givet i medfør af § 12 a, stk. 1, i lov om elforsyning. Stk. 3. Tilskud til produktionen af elektricitet ydes kun til højeffektiv kraft-varme-produktion som defineret i bilag 2-3 i bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Stk. 4. Ved opgørelse af et værks samlede kapacitet efter §§ 1 og 4 lægges den samlede kapacitet for eleffekt på alle værkets elproducerende anlæg til grund, herunder effekten på anlæg, hvor værket anvender andre brændsler end de tilskudsberettigede. Stk. 5. Energistyrelsen afgør i tvivlstilfælde, om elproducenten er omfattet af kapacitetsgrænsen efter §§ 1 og 4.

Udbetaling af tilskud

§ 6

§ 6. Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at elproducenten er registreret i det i lov om elforsyning § 85 a, stk. 3, nævnte register (stamdataregistret).

§ 7

§ 7. Tilskud i henhold til kapitel 1 udbetales af Energinet.dk. Udbetaling af tilskud for den enkelte måned foretages senest 5 uger efter månedens udgang.

§ 8

(Stk. 5)

§ 8. Tilskudsgrundlaget er værkets nettoproduktion, hvorved forstås værkets bruttoproduktion med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktion. Stk. 2. Den præcise måling og opgørelse af nettoproduktionen defineres i Energinet.dk’s forskrifter i henhold til § 28, stk. 2, nr. 10, i lov om elforsyning. Stk. 3. Målinger efter stk. 2 skal udføres af netvirksomheden ved hjælp af netvirksomhedens egne målere. Måleudstyr skal være i overensstemmelse med Energinet.dk’s forskrifter for det pågældende sammenhængende elforsyningssystem, og målingerne skal registreres med det tidsopgørelsesinterval, der er standard i det pågældende sammenhængende elforsyningssystem. Stk. 4. Er der ved fremstillingen af elektricitet anvendt både tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede brændsler eller brændsler, der er tilskudsberettigede med forskellig sats, skal elproducenten forholdsmæssigt opgøre den tilskudsberettigede mængde elektricitet. Hvis der ikke foreligger konkret måling af de nyttiggjort brændslers energiindhold, anvendes de i bilag 1 nævnte brændværdier. Stk. 5. Energinet.dk kan bestemme, at tilskud til fremstilling af elektricitet som nævnt i stk. 4, skal opgøres efter retningslinjer fastlagt af Energinet.dk.

fradrag

Regnskabsforhold, oplysningspligt

regnskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Energinet.dk fører for hver afregningsperiode regnskab over mængden af tilskudsberettiget elektricitet og udbetalt tilskud. Tilskuddet og den hertil svarende mængde elektricitet skal opdeles efter de i kapitel 1 nævnte elproducenter og tilskudssatser. Stk. 2. Energinet.dk’s forpligtelser i øvrigt efter denne bekendtgørelse fastlægges i en samarbejdsaftale mellem Energinet.dk og Energistyrelsen.

regnskab
§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Elproducenter som nævnt i § 2, § 4 eller § 8, stk. 4, skal for hver afregningsperiode føre regnskab over følgende:

  1. Tilskudsgrundlaget efter § 8, som opdeles efter de i kapitel 1 nævnte tilskudssatser.
  2. Mængden af brændsler, der er forbrugt i virksomheden til energifremstilling på de elproducerende anlæg.
  3. Den nyttiggjorte varmeproduktion ab kraft-varme-enheden. Stk. 2. Elproducenter, som modtager tilskud, skal ved fakturaer eller afregningsbilag kunne dokumentere, hvilke typer og mængder af brændsel m.v., der er leveret til virksomheden. Stk. 3. Elproducenter, der er omfattet af § 2, skal tillige føre regnskab over den afregnede mængde varme leveret til det kollektive varmeforsyningsanlæg.
regnskab
§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Opgørelsen efter § 10 indgår som en del af virksomhedens almindelige forretningsregnskab. Tilskuddet skal til enhver tid kunne opgøres på grundlag af regnskabet. Stk. 2. Hvis opgørelsen ikke kan indpasses i forretningsregnskabet, føres et særskilt regnskab. Stk. 3. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb.

regnskab
§ 12

§ 12. Energistyrelsen og Energinet.dk kan pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i bekendtgørelsen nævnte opgaver.

Årsopgørelse

§ 13

(Stk. 5)

§ 13. Elproducenter, der er omfattet af bestemmelserne i § 2, § 4 eller § 8, stk. 4, skal årligt inden den 1. april indsende en årsopgørelse over brændselsforbrug til Energinet.dk. Opgørelsen skal følge kalenderåret og være underskrevet af en hos elproducenten tegningsberettiget person. Stk. 2. Årsopgørelsen udfærdiges på et skema udfærdiget af Energinet.dk efter høring af Energistyrelsen. Stk. 3. For elproducenter, der er omfattet af bestemmelserne i § 4, skal årsopgørelsen være påtegnet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller et kommunalt revisionsorgan. Stk. 4. Energinet.dk kan forlange, at årsopgørelsen for elproducenter omfattet af bestemmelserne i §§ 2 og 8, stk. 4, skal være påtegnet af en registreret revisor, statsautoriseret revisor eller et kommunalt revisionsorgan. Stk. 5. Såfremt det ud fra årsopgørelsen konstateres, at der er udbetalt et større eller mindre tilskud, end elproducenten er berettiget til, foretager Energinet.dk en regulering af det udbetalte tilskud.

Kontrol af vilkår om højeffektiv kraft-varme

regnskab
§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Energistyrelsen foretager årligt en opgørelse af, om elproducenterne opfylder det i § 5, stk. 3, nævnte vilkår om, at tilskud til fremstillingen af elektricitet kun ydes til højeffektiv kraft-varme-produktion som defineret i bilag 2-3 i bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Opgørelsen heraf foretages på grundlag af elproducentens oplysninger indgivet til Energistyrelsens årlige energiproducenttælling. Stk. 2. Viser opgørelsen, at en elproducent ikke opfylder kravet om højeffektiv kraft-varme-produktion regnet som et årsgennemsnit, skal hele det udbetalte tilskud for pågældende år tilbagebetales. Stk. 3. Energistyrelsen underretter Energinet.dk om sådanne sager. Elproducentens tilbagebetaling af tilskud sker efter påkrav fra Energinet.dk.

Tilbagebetaling af tilskud

§ 15

(Stk. 5)

§ 15. Udbetalingen af tilskud til elproduktion kan inddrages, hvis elproducenten uanset anmodning fra Energinet.dk eller Energistyrelsen ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af elproduktionstilskud eller tilsyn og kontrol med udbetalingen. Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold. Stk. 3. Energistyrelsen kan kræve, at en elproducent, der allerede har fået udbetalt kalenderårets elproduktionstilskud og efterfølgende undlader at afgive udbedte oplysninger til kontrolformål, skal tilbagebetale 1/12 af det allerede udbetalte tilskud for hver påbegyndt måned, der går mellem fristen for meddelelse af udbedte oplysninger og tidspunktet, hvor elproducenten meddeler fyldestgørende oplysninger. Stk. 4. Energinet.dk opkræver beløb efter stk. 3. Stk. 5. Tilskud, der inddrages eller tilbagebetales, kan ikke senere komme til udbetaling.

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Såfremt Energinet.dk eller Energistyrelsen i øvrigt konstaterer, at der er ydet for stort et tilskud til en elproducent, opkræver Energinet.dk denne det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Stk. 2. Tilbagebetales det skyldige beløb ikke rettidigt til Energinet.dk, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.

§ 17

§ 17. For betaling af for meget udbetalt tilskud hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomhed for egen regning.

Klageadgang

§ 18

(Stk. 2)

§ 18. Klage over afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til denne bekendtgørelse indgives skriftligt til Energistyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 2. Afgørelser truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 19

(Stk. 8)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 2003 om tilskud til elproduktion. Stk. 2. Sager, der vedrører forhold før 1. januar 2008, behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 2003 om tilskud til elproduktion. Stk. 3. Årsopgørelse af tilskud til elproduktion vedrørende 2007 indsendes til Energistyrelsen efter reglerne i § 16 i bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 2003 om tilskud til elproduktion. Stk. 4. Såfremt elproducenten ikke indsender årsopgørelsen rettidigt, jf. stk. 3, finder reglerne i kapitel 5 anvendelse. Stk. 5. Told- og skatteforvaltningens administration og kontrol, jf. §§ 4, 4a, 5, 7 og 9 i lov om tilskud til elproduktion, ophører pr. 1. januar 2008, jf. dog stk. 7. Stk. 6. For elproducenter, der den 31. december 2007 er registreret hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 12, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 2003 om tilskud til elproduktion, ophører denne registrering pr. 31. december 2007. Stk. 7. Netvirksomheden udbetaler tilskud til elektricitet, der produceres inden den 1. januar 2008. Tilskud til elektricitet, der produceres fra og med den 1. januar 2008, udbetales af Energinet.dk efter kapitel 2 i denne bekendtgørelse. Stk. 8. Tilskud vedrørende elektricitet fremstillet i 2007, som netvirksomheden udbetaler til elproducenten i januar, februar eller marts 2008, modregnes på afgiftsangivelsen for den pågældende måned vedrørende afgiftstilsvaret til told- og skatteforvaltningen efter lov om afgift af elektricitet og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilsvarende gælder, hvor netvirksomheden aftager tilskudsberettiget elproduktion fra egne anlæg.

Energistyrelsen /Ib Larsen / Flemming F. Nielsen/

Bilag 1 Brændværdier, der skal benyttes efter § 8, stk. 4

Gas/dieselolie 42,7 GJ/ton (35,9 MJ/l) Fuelolie 40,4 GJ/ton Spildolie 40,4 MJ/kg Fyringstjære 36,4 MJ/kg Petroleum 34,8 MJ/l Naturgas 39,6 GJ/1000 Nm 3 Stenkul 25,2 GJ/ton Brunkulsbriketter og brunkul 18,3 GJ/ton Koks 28,9 GJ/ton Jordoliekoks 31,4 GJ/ton LPG (flaskegas) 46,0 GJ/ton Halm 14,5 GJ/ton Halmpiller 16 GJ/ton Træflis 10,5 GJ/ton Træpiller 17,5 GJ/ton Affald 9,4 GJ/ton Kød- og benmel 18 MJ/kg Biogas 19,7 GJ/1000 Nm 3 Forgasningsgas 4 GJ/1000 Nm 3

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
4. december 2009
Bekendtgørelse om tilskud til elproduktion | TheLawyer.sh