TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om engangsudbetaling af tilskud til elproduktion på industrielle kraftvarmeanlæg

DanmarkBekendtgørelse2007

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

BEK nr 1401 af 30/11/2007 I medfør af § 2 a, stk. 4 og 7, § 3 c, § 5, stk. 3, § 8, stk. 1 og 5, og § 9 i lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 30. november 2007, fastsættes:

§ 1

§ 1. Elproducenter, som efter den 1. januar 2008 er berettiget til tidsbegrænset tilskud til den mængde elektricitet, der fremstilles ved industriel naturgasbaseret kraft-varme-produktion, modtager dette tilskud som et engangstilskud opgjort efter bestemmelserne i § 2.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Engangstilskuddet beregnes som nutidsværdien af det forventede tilskud til elproducenten i den resterende tilskudsperiode. Ved beregningen af nutidsværdien benyttes Nationalbankens diskonto pr. 1. januar 2008 som tilbagediskonteringsfaktor. Stk. 2. Den forventede tilskudsberettigede elproduktion opgøres månedsvis fra januar 2008 til og med datoen for tilskuddets ophør, og beregnes som summen af gennemsnittet af elproduktionen i hver af de måneder, hvorfra der er ydet tilskud frem til og med den 31. december 2007. Stk. 3. Tilskudsperiodens længde er fastlagt i Energistyrelsens erklæring som nævnt i § 12, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 2003 om tilskud til elproduktion. Stk. 4. For industrielle kraft-varme-anlæg omfattet af bestemmelserne i § 2 a, stk. 1, i lov om tilskud til elproduktion ydes der 7 øre pr. kWh til den forventede fremtidige elproduktion. Stk. 5. For industrielle kraft-varme-anlæg omfattet af bestemmelserne i § 2 a, stk. 3, i lov om tilskud til elproduktion ydes der 2 øre pr. kWh til den forventede fremtidige elproduktion.

§ 3

§ 3. Energistyrelsen udbetaler engangstilskuddet direkte til elproducenten senest ved udgangen af marts 2008.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Modtagere af engangstilskud skal fra den 1. januar 2008 frem til og med datoen for tilskuddets ophør, jf. § 2, stk. 3, opfylde kravet om højeffektiv kraft-varme-produktion som defineret i bilag 2-3 i bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Stk. 2. Kontrollen med det i stk. 1 nævnte krav om højeffektivitet foretages af Energistyrelsen på grundlag af elproducentens oplysninger indgivet til Energistyrelsens årlige energiproducenttælling. Stk. 3. Viser kontrollen, at en elproducent ikke opfylder kravet om højeffektiv kraft-varme-produktion regnet som et årsgennemsnit, kan hele det udbetalte tilskud vedrørende dette år forlanges tilbagebetalt. Stk. 4. Elproducentens tilbagebetaling af tilskud sker efter påkrav fra Energistyrelsen.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Såfremt en elproducent kan dokumentere, at vedkommendes fremtidige naturgasbaserede kraft-varme-produktion overstiger opgørelsen som nævnt i § 2, vil engangstilskuddet blive forhøjet svarende hertil. Stk. 2. Anmodning om ændring af opgørelsen som nævnt i stk. 1 bilagt dokumentationen herfor skal fremsendes til Energistyrelsen senest 4 uger efter, at elproducenten har fået underretning om engangstilskuddets størrelse.

§ 6

§ 6. Såfremt elproduktionen på et anlæg ophører varigt inden datoen som fastlagt i Energistyrelsens erklæring som nævnt i § 2, stk. 3, skal der ske en forholdsmæssig tilbagebetaling af engangstilskuddet for perioden mellem anlæggets ophør og det i erklæringen angivne ophør af det tidsbegrænsede tilskud. Det påhviler elproducenten at give meddelelse til Energistyrelsen herom.

§ 7

§ 7. Energistyrelsen kan pålægge elproducenterne og netselskaberne at udarbejde og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i bekendtgørelsen nævnte opgaver.

selskab
§ 8

§ 8. Afgørelser truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008. Stk. 2. Sager, der vedrører forhold før 1. januar 2008, behandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 2003 om tilskud til elproduktion. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 bortfalder forpligtelsen til at indgive en årsopgørelse vedrørende året 2007 efter § 16 i bekendtgørelse nr. 512 af 16. juni 2003 om tilskud til elproduktion.

Energistyrelsen /Ib Larsen / Flemming G. Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
14. november 2009