Bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag
Beskæftigelsesministeriet
BEK nr 1459 af 12/12/2007 I medfør af § 9, stk. 11, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1043 af 28. oktober 2005, som ændret ved § 19 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, § 85 c, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret ved § 16 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, § 114, stk. 17, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 7. september 2007, som ændret ved § 22 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, § 66, stk. 13, i lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, som ændret ved § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, § 45, stk. 3, i lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) samt § 13, stk. 21, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 27. juni 2007, fastsættes efter forhandling med Lønmodtagernes Garantifond, direktøren for Arbejdsdirektoratet, undervisningsministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension: 1) Ved kongelig resolution af 23. november 2007 er det bestemt, at lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) overføres fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til Beskæftigelsesministeriet.
Arbejdsgivernes finansieringsbidrag
Arbejdsgiverkreds
(Stk. 2)
§ 1. Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der er nævnt i § 3 i denne bekendtgørelse, jf. § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, § 85 c, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., § 114, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge, § 45, stk. 3, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) samt § 13, stk. 11, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk. 2. Udenlandske private arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, er omfattet af arbejdsgiverkredsen i stk. 1, selv om registreringskravet ikke er opfyldt.
§ 2. Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Finansieringsbidrag
(Stk. 6)
§ 3. Private arbejdsgivere skal betale de finansieringsbidrag, der er nævnt under stk. 2-5. Stk. 2. Finansieringsbidrag ved arbejdsløshed og erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (finansieringsbidrag ved arbejdsløshed mv.) . Dette finansieringsbidrag dækker følgende udgifter:
- 1/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som modtager dagpenge, jf. § 85 c, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
- 1/2 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for personer, der modtager jobrotationsydelse fra staten i jobcentret, jf. § 114, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
- 1/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales af fuld VEU-godtgørelse for deltagere, der er medlem af en a-kasse, jf. § 13, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og
- 1/2 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for deltagere, som ikke er medlem af en a-kasse, jf. § 13, stk. 4, jf. stk. 1, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk. 3. Finansieringsbidrag ved sygdom . Dette finansieringsbidrag dækker, sammen med bidrag fra offentlige arbejdsgivere, 2/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for modtagere af sygedagpenge, jf. § 65, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Stk. 4. Finansieringsbidrag ved barsel . Dette finanseringsbidrag dækker, sammen med bidrag fra offentlige arbejdsgivere, 2/3 af det ATP-bidrag (dobbeltbidrag), der samlet indbetales for modtagere af barseldagpenge, jf. § 44, stk. 3, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven). Stk. 5. Finansieringsbidrag til Lønmodtagernes Garantifond (LG) . Dette finansieringsbidrag dækker fondens samlede udgifter, jf. § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond. Stk. 6. I finansieringsbidrag efter stk. 2-5 indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension for beregning, opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag.
Fastsættelse af finansieringsbidrag ved arbejdsløshed mv.
(Stk. 3)
§ 4. Efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med undervisningsministeren fastsætter beskæftigelsesministeren for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af de ydelser, der er nævnt i § 3, stk. 2. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Den årsvise fastsættelse sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsdirektoratets og undervisningsministerens skøn over antallet af timer, der skal udbetales henholdvis dagpenge og VEU-godtgørelse for. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 3, stk. 6. Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.
Fastsættelse af finansieringsbidrag ved sygdom
(Stk. 3)
§ 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af sygedagpenge, jf. § 3, stk. 3. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Den årsvise fastsættelse sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsdirektoratets skøn over antallet af timer, der skal udbetales sygedagpenge for. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 3, stk. 6. Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.
Fastsættelse af finansieringsbidrag ved barsel
(Stk. 3)
§ 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af barseldagpenge, jf. § 3, stk. 4. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Den årsvise fastsættelse sker efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, der beregner finansieringsbidraget på grundlag af Arbejdsdirektoratets skøn over antallet af timer, der skal udbetales barseldagpenge for. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 3, stk. 6. Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.
Fastsættelse af finansieringsbidrag til Lønmodtagernes Garantifond
(Stk. 3)
§ 7. Lønmodtagernes Garantifond fastsætter for et år ad gangen et finansieringsbidrag til dækning af fondens udgifter, jf. § 3, stk. 5. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager. Stk. 2. Lønmodtagernes Garantifond beregner finansieringsbidraget på grundlag af et skøn over udbetalinger til dækning af krav på løn mv., nødvendige reserver med fradrag af dividende- og renteindtægter det følgende år. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, jf. § 3, stk. 6. Stk. 3. Finansieringsbidraget, jf. stk. 2, reguleres med et beløb, der svarer til over-/underskuddet af de indbetalte skønnede finansieringsbidrag i forhold til de faktiske afholdte finansieringsbidrag i det senest afsluttede regnskabsår.
Beregning
(Stk. 2)
§ 8. Arbejdsmarkedets Tillægspension står for beregning af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere. Stk. 2. Der indgås skriftlig aftale mellem på den ene side Beskæftigelsesministeriet og Lønmodtagernes Garantifond og på den anden side Arbejdsmarkedets Tillægspension om beregning af finansieringsbidrag samt opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag, jf. bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag, herunder om fordeling af administrationsomkostningerne på alle ordninger. Beskæftigelsesministeriet indgår aftalen på vegne af staten vedrørende de til enhver tid omfattede statslige ressortmyndigheder.
(Stk. 6)
§ 9. Arbejdsgiveren skal betale et fuldt års finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt års ATP-bidrag, jf. § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven). Stk. 2. Finansieringsbidraget beregnes hvert kvartal på grundlag af det samlede ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører, jf. stk. 5. Arbejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag. Stk. 3. Den kvartalsmæssige beregning efter stk. 2 sker ved, at det samlede ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode efter stk. 5, divideres med satsen for et fuldt kvartals ATP-bidrag i bilag 1. Beregningsresultatet (for antal fuldtidsbeskæftigede) afrundes til nærmeste to decimaler og ganges med satsen for finansieringsbidrag i bilag 1. Satser gældende på det tidspunkt, hvor ATP-bidraget modtages, finder anvendelse ved beregning i 1. og 2. pkt. Stk. 4. For en arbejdsgiver, der i løbet af et kvartal (beregningsperiode), jf. stk. 5, registreres som afgiftspligtig efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, beregnes finansieringsbidraget forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem den afgiftspligtige periode og hele kvartalet. Tilsvarende gælder, hvis en arbejdsgiver afmeldes som afgiftspligtig i løbet af et kvartal. Stk. 5. Finansieringsbidraget for 1.-4. kvartal beregnes på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget af arbejdsgiveren i følgende perioder: Beregningsperioder Kvartal 23. februar - 22. maj 1. kvartal 23. maj - 22. august 2. kvartal 23. august - 22. november 3. kvartal 23. november - 22. februar 4. kvartal Stk. 6. Finansieringsbidrag opkræves og indbetales efter reglerne i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag.
Forskellige bestemmelser
Klageadgang
§ 10. Afgørelser, der er truffet af Arbejdsmarkedets Tillægspension om finansieringsbidragspligt og beregning af finansieringsbidrag, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn.
Ikrafttræden mv.
(Stk. 3)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008. Bekendtgørelsen har virkning for finansieringsbidrag, der beregnes på grundlag af ATP-bidrag modtaget i beregningsperioden fra den 23. februar - 22. maj 2008 (1. kvartals finansieringsbidrag for 2008). Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 836 af 24. juli 2006 om finansieringsbidrag (Om beregning, opkrævning og indbetaling mv.) og bekendtgørelse nr. 841 af 21. juli 2006 om arbejdsgivernes finanseringsbidrag ved kommunernes indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af barseldagpenge. Stk. 3. Ved regulering af finansieringsbidraget for 2008, jf. § 5, stk. 3, indgår den regnskabsmæssige ubalance for tidligere regnskabsår for bidrag, der er opkrævet efter de hidtil gældende regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Udarbejdelse af bilag
§ 12. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan hvert år udarbejde bilag til denne bekendtgørelse, som indeholder de årsvise satser, som beskæftigelsesministeren og Lønmodtagernes Garantifond fastsætter som nævnt i denne bekendtgørelses §§ 4-7.
Beskæftigelsesministeriet /Claus Hjort Frederiksen / Vibeke Dalbro/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. december 2007