TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Grønland om kontributionsprincippet

DanmarkBekendtgørelse2007

Erhvervsministeriet

BEK nr 1500 af 12/12/2007 I medfør af § 20, stk. 3, § 21, stk. 5, og § 373, stk. 2, i anordning nr. 1252 af 15. december 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på de regler for beregning og fordeling af realiseret resultat, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal anmelde i forbindelse med livsforsikringsvirksomhed, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning. Bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne er berettigede til bonus, og det ikke er aftalt, at det realiserede resultat beregnes og fordeles efter en anden nærmere angiven metode. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes herefter livsforsikringsselskaber.

Realiseret resultat

selskab
§ 2

(Stk. 6)

§ 2. Ved realiseret resultat, jf. § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, forstås regnskabsperiodens forsikringstekniske resultat, jf. bekendtgørelse for Grønland om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, reguleret for posterne i stk. 2 og 3. Stk. 2. Regnskabsperiodens forsikringstekniske resultat reguleres for følgende poster, jf. bekendtgørelse for Grønland om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser:

  1. Overført investeringsafkast.
  2. Pensionsafkastskat.
  3. Tilskrivning af bonus.
  4. Ændringer i kollektivt bonuspotentiale og særlige bonushensættelser bortset fra ændringer, der skyldes forrentning af særlige bonushensættelser (type A).
  5. Ændringer i bonuspotentiale på fripoliceydelser, som er foretaget i medfør af § 6, stk. 2, eller § 7, stk. 1. Stk. 3. Resultatet efter stk. 1 og 2 reguleres endvidere for følgende poster, som i henhold til § 83, stk. 1, i bekendtgørelse for Grønland om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, er indregnet direkte på egenkapitalen:
  6. Stigninger i dagsværdien af domicilejendomme og tilbageførsler af sådanne stigninger.
  7. Valutakursforskelle, der er fremkommet ved omregning af transaktioner og balanceposter i en enhed med en funktionel valuta, der afviger fra præsentationsvalutaen.
  8. Værdiændringer og salgsgevinster eller -tab på egne kapitalandele.
  9. Ændringer i værdien af sikringsinstrumenter, der afdækker valutakursrisikoen på en investering i en udenlandsk enhed.
  10. Virkningen af ændringer af metode for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta og virkningen af, at væsentlige fejl i tidligere årsrapporter rettes. Stk. 4. Regulering af resultatet i medfør af stk. 3 foretages både på det tidspunkt, hvor posterne indregnes på egenkapitalen, og på det efterfølgende tidspunkt, hvor de måtte blive indregnet i resultatopgørelsen. Stk. 5. Den del af posterne i det forsikringstekniske resultat, der ikke vedrører de af bekendtgørelsen omfattede forsikringer og de forsikringer, hvor det er aftalt, at det realiserede resultat beregnes efter en nærmere angiven metode, medregnes ikke i beregningen af det realiserede resultat. Stk. 6. I det omfang livsforsikringsselskabets beholdning af aktiver er opdelt, således at resultatet af investeringsvirksomheden vedrørende bestemte dele af beholdningen af aktiver skal tildeles bestemte dele af forsikringsbestanden eller egenkapitalen, foretages fordelingerne efter §§ 3-5 i overensstemmelse hermed.

Kontributionsprincippet

skatselskabregnskableje
§ 3

§ 3. På baggrund af det efter § 2 beregnede realiserede resultat, skal der foretages en beregning af den del af det realiserede resultat, der tilfalder bestanden af forsikringer i overensstemmelse med det beregningsmæssige kontributionsprincip, jf. § 4. Denne del af det realiserede resultat tilføres til hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter. Er det realiserede resultat negativt, kan hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter fraføres denne del i det omfang, dette er muligt, jf. § 6.

Det beregningsmæssige kontributionsprincip

§ 4

(Stk. 7)

§ 4. Den del af det realiserede resultat, der tilfalder bestanden af forsikringer, jf. § 3, skal, jf. § 21, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, beregnes således, at bestanden af forsikringer tildeles en andel af det realiserede resultat, som er rimelig i forhold til, hvorledes bestanden har bidraget til dette resultat. Stk. 2. Livsforsikringsselskabet skal i henhold til § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, anmelde regler for beregning af den del af det realiserede resultat, der tilfalder egenkapitalen til Finanstilsynet. Afkast af særlige bonushensættelser af type B behandles ligesom egenkapital. Stk. 3. Ved anmeldelse efter § 4, stk. 2, skal livsforsikringsselskabet opdele egenkapitalens andel af det realiserede resultat i en andel relateret til forrentning af egenkapitalen, og en andel, som afspejler omfanget af den risiko, som påhviler egenkapitalen. Det skal i anmeldelsen begrundes, hvorledes det anmeldte er rimeligt i forhold til den risiko, der påhviler egenkapitalen. Stk. 4. Ved beregningen af andelen af det realiserede resultat til forsikringsbestanden henholdsvis egenkapitalen skal der tages hensyn til:

  1. Den tilførsel til hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, der allerede er foretaget i perioden som følge af de antagelser med hensyn til rente, risiko og administrationsomkostninger, der er indeholdt i grundlaget for beregning af præmierne.
  2. Den regulering af egenkapitalen, som er foretaget i henhold til § 2, stk. 3.
  3. Den del af reguleringen i henhold til § 2, stk. 3, der er overført til hensættelser for forsikrings- og investeringskontrakter, jf. § 83, stk. 2, i bekendtgørelse for Grønland om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Stk. 5. Der må ikke ske en omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringerne ud over, hvad der følger af de risikodækninger, der indgår i forsikringerne. Der må ikke fordeles en højere andel til egenkapitalen, jf. stk. 3, end, at denne andel sammen med de beløb, der fordeles til forsikringsbestanden i overensstemmelse med stk. 1, kan rummes i et positivt realiseret resultat for året. Stk. 6. Har egenkapitalen tidligere fået en lavere andel, end den kunne tilkomme efter stk. 2, kan egenkapitalen tilføres den manglende forskel eller en del heraf, såfremt dette sammen med den andel, der tildeles egenkapitalen, jf. stk. 3, og de beløb, der fordeles til forsikringsbestanden i overensstemmelse med stk. 1, kan rummes i et positivt realiseret resultat for året, jf. dog § 7. Stk. 7. Livsforsikringsselskabets anmeldelse efter § 4, stk. 2, kan indeholde regler, hvorefter tildelingen af egenkapitalens andel af det realiserede resultat ses over en årrække. Det skal i så fald fremgå af anmeldelsen, hvorledes livsforsikringsselskabet vil forholde sig, såfremt årets realiserede resultat ikke har en størrelse, der muliggør, at egenkapitalen kan få den andel af det realiserede resultat, som principperne tilsiger. Såfremt livsforsikringsselskabet er berettiget til efterfølgende at rette op på fordelingen, skal anmeldelsen indeholde regler for, hvorledes denne genopretning sker, og for hvilken forrentning egenkapitalens tilgodehavende er berettiget til.
selskab
§ 4

(Stk. 7)

Det fordelingsmæssige kontributionsprincip

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Fordelingen af midler til de enkelte forsikringer af den del af de realiserede resultater, der er fordelt til hensættelser til forsikrings- og investeringskontrakter, jf. § 3, skal ske under hensyntagen til, at denne del skal frigives på rimelig vis under forsikringernes løbetid, samt at bonuspotentialerne skal have en passende størrelse i forhold til selskabets forpligtelser og økonomiske situation i øvrigt, herunder egenkapital og aktivsammensætning. Stk. 2. Fordelingen til de enkelte forsikringer skal afspejle, hvorledes de har bidraget til de realiserede resultater, der fordeles, herunder hvorledes forsikringer med forskellige karakteristika har bidraget. Der skal ved denne fordeling tages fornødent hensyn til, hvorledes de realiserede resultater, der fordeles, stammer fra beregningsgrundlagets elementer, samt til de risici, forsikringerne indebærer, herunder forskellige renterisici. Stk. 3. Det fordelingsmæssige kontributionsprincip skal være opfyldt over en årrække, idet fordelingen i det enkelte år skal foretages under fornødent hensyn til de tidligere års fordeling samt de kommende års tilsigtede fordeling af bonus til de enkelte forsikringer. Der kan herved ske en udjævning af fordelingen, jf. stk. 1. Der må ikke ske en omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringerne ud over, hvad der følger af de risikodækninger, der indgår i forsikringerne. Stk. 4. Fordelingen til de enkelte forsikringer kan foretages i løbet af året på baggrund af årets forventede realiserede resultat og størrelsen af kollektivt bonuspotentiale. Livsforsikringsselskabet skal i henhold til § 20, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, i så fald til Finanstilsynet anmelde regler for, hvorledes livsforsikringsselskabet vil forholde sig, såfremt der er tildelt en andel af det realiserede resultat til forsikringstagerne, der overstiger, hvad beregningen efter § 3 giver anledning til.

selskab
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Er bidraget til det realiserede resultat fra forsikringsbestanden eller en del af denne negativt, kan kollektivt bonuspotentiale anvendes til dækning heraf, i det omfang det i forhold til hvorledes forsikringerne har bidraget til kollektivt bonuspotentiale, ikke fører til en omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forsikringerne ud over, hvad der følger af de risikodækninger, der indgår i forsikringerne. Stk. 2. Kan forsikringernes negative bidrag ikke dækkes af kollektivt bonuspotentiale fra de forsikringer, som det negative bidrag stammer fra, kan bonuspotentiale på fripoliceydelser fra disse forsikringer anvendes. Stk. 3. Kan dækning af forsikringernes negative bidrag ikke ske i overensstemmelse med kontributionsprincippet ved anvendelse af kollektivt bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser fra de forsikringer, som har bidraget negativt, eller ved anvendelse af livsforsikringsselskabets egenkapital og særlige bonushensættelser, skal den ansvarshavende aktuar, jf. § 108 i lov om finansiel virksomhed som ikraftsat for Grønland ved kongelig anordning, indberette dette til Finanstilsynet.

Genetablering af bonuspotentiale på fripolice

selskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Har det været nødvendigt at anvende bonuspotentiale på fripoliceydelser, som anført i § 6, stk. 2, skal positive bidrag fra disse forsikringer til et efterfølgende realiseret resultat anvendes til genetablering af bonuspotentiale på fripoliceydelser, før der kan ske anden anvendelse af sådanne positive bidrag ved såvel det beregningsmæssige som det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Livsforsikringsselskaber, der har anvendt bonuspotentiale på fripoliceydelser, jf. § 6, stk. 2, kan uanset stk. 1, fordele bonus i løbet af året, jf. § 5, stk. 4, hvis livsforsikringsselskabets overdækning målt umiddelbart forud for årets begyndelse er positiv i det meget negative markedsscenarie (gult risikoscenarie), jf. »Vejledning til indberetningsskemaer til oplysning af kapitalforhold og risici i livs- og skadesforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og arbejdsskadeselskaber«. Den fordelte bonus skal kunne indeholdes i årets forventede realiserede resultat og størrelsen af kollektivt bonuspotentiale.

Beskatning

skatselskab
§ 8

§ 8. De i §§ 2-7 anførte beregninger af realiseret resultat og bidrag hertil foretages før beskatning, herunder selskabsskat og pensionsafkastbeskatning. Beskatningen fordeles efterfølgende på de relevante andele.

Sanktionsbestemmelser

skatselskab
§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2-8 foranstaltes efter kriminallov for Grønland med bøde. Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktie- eller anpartsselskab, andelsselskab, forening, fond eller lignende kan selskabet, foreningen, fonden m.v. som sådan pålægges bødeansvar.

Ikrafttræden

selskab
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2008 og finder anvendelse på regnskabsår, der begynder 1. januar 2008 eller senere. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 247 af 2. april 2004 om kontributionsprincippet, således som den er sat i kraft for Grønland ved § 375 a, nr. 7, i anordning nr. 1252 af 15. december 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om finansiel virksomhed. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er kundgjort før 1. januar 2008 og findes derfor kun i den trykte udgave af Lovtidende A. Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Finanstilsynet /Henrik Bjerre-Nielsen / Per Plougmand Bærtelsen/

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
21. december 2007