TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om godkendelse af udenlandske pensionsordninger og pensionsinstitutter og regler om den skattefrie del af udbetalinger

DanmarkBekendtgørelse2007

Skatteministeriet

BEK nr 1539 af 12/12/2007 I medfør af § 15 C, stk. 6, § 15 D, stk. 6, § 20, stk. 5, og § 32, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, fastsættes:

skat

Godkendelse af udenlandske pensionsordninger og pensionsinstitutter

§ 1

(Stk. 6)

§ 1. Told- og skatteforvaltningen kan efter pensionsbeskatningslovens § 15 C godkende, at en pensionsordning, som en person har oprettet i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 efter fremgangsmåden i stk. 2-6. Stk. 2. Personen skal ansøge om godkendelse af pensionsordningen til told- og skatteforvaltningen på en blanket, som told- og skatteforvaltningen udarbejder. Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende:

  1. Erklæring fra det udenlandske livsforsikringsselskab mv. om, at det har en gyldig tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed mv. i sit hjemland.
  2. Erklæring fra det udenlandske livsforsikringsselskab mv. om, at det påtager sig følgende forpligtelser: a) Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter de til enhver tid gældende skatteregler og inden for de til enhver tid gældende tidsfrister, herunder månedlig og årlig indberetning om indbetalinger til pensionsordningen, udbetalinger fra pensionsordningen, afkast af ordningen samt om eventuelle ændringer af ordningen, der er afgørende for dens skattemæssige behandling. b) Indeholdelse og indbetaling af skat og afgift af udbetalinger fra pensionsordningen eller af ordningens værdi ved dispositioner over ordningen og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven efter de til enhver tid gældende skatteregler og inden for de til enhver tid gældende tidsfrister. c) Indberetning af adresseændringer og navneskift for personer, der ikke har bopæl i Danmark, i det omfang, selskabet modtager oplysninger herom.
  3. Dokumentation fra livsforsikringsselskabet mv. for pensionsaftalens opbygning og indhold. Dokumentationen kan foreligge som pensionsaftalen og vilkårene for denne eller anden dokumentation. Stk. 4. Personen skal afgive en erklæring om accept af beskatning af udbetalinger som angivet i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3, litra a og b, og accept af, at livsforsikringsselskabet påtager sig forpligtelserne i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 4, som angivet i pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 1, nr. 3, litra c. Told- og skatteforvaltningen udarbejder blanket til brug for erklæringen. Stk. 5. Kan told- og skatteforvaltningen godkende pensionsordningen, udsteder told- og skatteforvaltningen et godkendelsesbevis, der sendes til personen. Godkendelsesbeviset påføres et identifikationsnummer for den godkendte pensionsordning og SE-nr. eller andet relevant identifikationsnummer for livsforsikringsselskabet mv. Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen underretter samtidig livsforsikringsselskabet mv. om godkendte pensionsordninger.
skatselskab
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Told- og skatteforvaltningen kan godkende livsforsikringsselskaber, pensionskasser og kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark til at udbyde pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 efter fremgangsmåden i stk. 2-4. Stk. 2. Livsforsikringsselskabet mv. skal indsende ansøgning om godkendelse af selskabet mv. til told- og skatteforvaltningen på en blanket, som told- og skatteforvaltningen udarbejder. Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende:

  1. Erklæring om, at livsforsikringsselskabet mv. har en gyldig tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed mv. i sit hjemland.
  2. Oplysninger om hver enkelt art af pensionsordninger som angivet i § 2 i bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger, som livsforsikringsselskabet mv. ønsker godkendt.
  3. Erklæring om, at livsforsikringsselskabet mv. påtager sig følgende: a) Indberetning til told- og skatteforvaltningen efter de til enhver tid gældende skatteregler og inden for de til enhver tid gældende tidsfrister, herunder månedlig og årlig indberetning om indbetalinger til pensionsordningen, udbetalinger fra pensionsordningen, afkast af ordningen samt om eventuelle ændringer af ordningen, der er afgørende for dens skattemæssige behandling. b) Indeholdelse og indbetaling af skat og afgift af udbetalinger fra pensionsordningen eller af ordningens værdi ved dispositioner over ordningen og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven efter de til enhver tid gældende skatteregler og inden for de til enhver tid gældende tidsfrister. c) Fremskaffelse af en erklæring som nævnt i § 1, stk. 4, fra personer, der opretter pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 C. d) Indberetning af adresseændringer og navneskift for personer, der ikke har bopæl i Danmark, i det omfang, selskabet modtager oplysninger herom. Stk. 4. Kan told- og skatteforvaltningen godkende selskabet mv., udsteder told- og skatteforvaltningen et godkendelsesbevis, der sendes til livsforsikringsselskabet mv. Godkendelsesbeviset påføres et identifikationsnummer for hver enkelt art godkendt pensionsordning som angivet i § 2 i bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger og et SE-nr. eller andet relevant identifikationsnummer for livsforsikringsselskabet mv.
skatselskab
§ 3

§ 3. Når livsforsikringsselskabet mv. er godkendt efter § 2, og denne godkendelse ikke er tilbagekaldt efter § 4, stk. 3, vil en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 15 C være godkendt for personer fra tidspunktet for oprettelsen, når livsforsikringsselskabet mv. har indsendt en erklæring som nævnt i § 1, stk. 4.

skatselskab
§ 4

(Stk. 6)

§ 4. Hvis et udenlandsk livsforsikringsselskab mv., der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, ikke opfylder sine forpligtelser, retter told- og skatteforvaltningen henvendelse til livsforsikringsselskabet mv. med anmodning om, at livsforsikringsselskabet mv. inden for en frist, som told- og skatteforvaltningen fastsætter, opfylder disse. Fristen kan dog ikke overstige 4 uger regnet fra told- og skatteforvaltningens datering af henvendelsen. Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen meddeler samtidig livsforsikringsselskabet mv., at det ikke kan oprette nye pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Stk. 3. Hvis livsforsikringsselskabet mv. ved udløbet af den frist, som told- og skatteforvaltningen har fastsat efter stk. 1, ikke opfylder sine forpligtelser, tilbagekalder told- og skatteforvaltningen godkendelsen til at oprette nye pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen underretter samtidig de personer, der har oprettet pensionsordninger i livsforsikringsselskabet mv., om, at de inden 1 måned kan overføre pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 41, og om, at hvis ordningen ikke overføres, skal der betales afgift efter pensionsbeskatningslovens § 30. Stk. 5. Pensionsbeskatningslovens § 30 finder anvendelse for pensionsordninger, der ved udløbet af fristen på 1 måned ikke er overført til en anden pensionsordning. Stk. 6. Et livsforsikringsselskab mv., hvis godkendelse er tilbagekaldt efter stk. 3, kan ansøge om godkendelse til at oprette pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Er livsforsikringsselskabets mv. misligholdelse af de forpligtelser, der begrundede tilbagekaldelsen af godkendelsen, sket med forsæt eller groft uagtsomt, kan told- og skatteforvaltningen afvise at imødekomme ansøgningen.

skatselskab
§ 5

(Stk. 7)

§ 5. Told- og skatteforvaltningen kan efter pensionsbeskatningslovens § 15 D godkende, at en pensionsordning, som en person har ved tilflytning her til landet, og som er oprettet i et livsforsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 efter fremgangsmåden i stk. 2-7. Stk. 2. Personen skal indsende ansøgning om godkendelse af pensionsordningen til told- og skatteforvaltningen på en blanket, som told- og skatteforvaltningen udarbejder. Stk. 3. Personen skal dokumentere, at betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er opfyldt. Dokumentationen kan foreligge som en årsopgørelse, erklæring eller lignende fra skattemyndigheden i det land, der har indrømmet fradrag eller bortseelse for indbetalinger til pensionsordningen på oprettelsestidspunktet for pensionsordningen, eller anden dokumentation. Stk. 4. Personen skal dokumentere, at betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Dokumentationen kan foreligge som kvitteringer eller lignende fra livsforsikringsselskabet mv. eller kontoudskrifter mv. fra et pengeinstitut om indbetalinger på pensionsordningen, eller anden dokumentation. Stk. 5. Personen skal dokumentere, at betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, nr. 4 og 5, er opfyldt. Dokumentationen for, at betingelsen i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1, nr. 4, er opfyldt, kan foreligge som pensionsaftalen og vilkårene for denne eller andet, der dokumenterer pensionsordningens opbygning og indhold m.m. Stk. 6. Personen skal dokumentere, at betingelsen i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 4, 3. pkt., er opfyldt. Dokumentationen kan foreligge som en erklæring eller lignende fra skattemyndigheden i det land, der har indrømmet fradrag eller bortseelse for indbetalinger til pensionsordningen på oprettelsestidspunktet, eller anden dokumentation. Stk. 7. Kan told- og skatteforvaltningen godkende pensionsordningen, tildeler told- og skatteforvaltningen pensionsordningen den betegnelse i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger, som pensionsordningen skattemæssigt skal behandles efter.

skatfradragselskab

Den skattefrie del af udbetalinger

skat
§ 6

(Stk. 5)

§ 6. Livsforsikringsselskabet mv. skal indeholde skat eller afgift af udbetalte beløb fra pensionsordningen. Stk. 2. Er den person, som udbetalingen sker til, uenig i grundlaget for indeholdelsen, indsender personen oplysninger til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af udbetalingen og om pensionsordningens værdi på opgørelsestidspunktet inklusiv værditilvæksten som opgjort af livsforsikringsselskabet mv. Stk. 3. Oplysningerne indsendes på en blanket, som told- og skatteforvaltningen udarbejder. Stk. 4. Personen skal på blanketten som nævnt i stk. 3 oplyse,

  1. hvilket land vedkommende har bopæl i på tidspunktet for udbetalingen,
  2. hvilke år vedkommende ikke har været omfattet af nogen fradragsret eller bortseelsesret, og
  3. hvilket land, vedkommende var bosat i på indbetalingstidspunktet. Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen opgør på grundlag af oplysningerne i den indsendte blanket det skatte- eller afgiftspligtige beløb af udbetalingen og meddeler livsforsikringsselskabet mv. beløbet.
skatmomsfradragselskab
§ 7

§ 7. Livsforsikringsselskabet mv. skal ved enhver henvendelse til told- og skatteforvaltningen oplyse identifikationsnummeret for den pensionsordning, som henvendelsen vedrører.

skatselskab

Dokumentation på fremmedsprog

§ 8

§ 8. Al dokumentation, der ikke er på dansk eller engelsk, skal foreligge i autoriseret dansk eller engelsk oversættelse.

Straffebestemmelser

§ 9

§ 9. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter pensionsbeskatningslovens § 57, stk. 2.

skat

Ikrafttræden

§ 10

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008.

Skatteministeriet /Kristian Jensen / Birgitte Christensen/

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
12. februar 2008
Bekendtgørelse om godkendelse af udenlandske pensionsordninger og pensionsinstitutter og regler om den skattefrie del af udbetalinger | TheLawyer.sh