Bekendtgørelse om formueoversigten i uskiftet bo
Justitsministeriet
BEK nr 1554 af 18/12/2007 I medfør af § 22, stk. 6, i arveloven, lov nr. 515 af 6. juni 2007, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. En længstlevende ægtefælle i uskiftet bo skal inden 6 måneder fra den førstafdøde ægtefælles dødsfald indlevere en formueoversigt til skifteretten, der indeholder oplysninger om
- den førstafdøde ægtefælles fællesejemidler,
- den længstlevende ægtefælles fællesejemidler,
- de midler, der er nævnt i arvelovens § 23, stk. 2-6,
- den længstlevende ægtefælles fuldstændige særeje og
- den førstafdøde ægtefælles fuldstændige særeje. Stk. 2. Formueoversigten skal indeholde oplysning om, hvem der skal arve den førstafdøde ægtefælles fuldstændige særejemidler.
§ 2. Hvis en erhvervsvirksomhed, herunder en landbrugsvirksomhed, indgår i det uskiftede bo, skal regnskabet for det seneste regnskabsår vedlægges formueoversigten.
(Stk. 2)
§ 3. Formueoversigten skal indleveres i to eksemplarer. Stk. 2. Skifteretten skal sende et eksemplar af formueoversigten til SKAT.
§ 4. Domstolsstyrelsen udarbejder en blanket, der kan anvendes ved udarbejdelse af formueoversigten.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2008 og finder anvendelse i boer, hvor den førstafdøde ægtefælle er død efter denne dato.
Justitsministeriet /Lene Espersen / Torben Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 31. december 2007