Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen

§ 2. Landbrugere, der ønsker at modtage støtte efter denne ordning, skal hvert år indsende en ansøgning til Direktoratet for FødevareErhverv. Ansøgningen skal indgives på et særligt skema, enten i papirform eller elektronisk. Skemaet fås ved henvendelse i Direktoratet for FødevareErhverv eller via direktoratets hjemmeside. Ansøgningen skal være direktoratet i hænde senest den 21. april, eller i tilfælde, hvor den 21. april er en lørdag, søndag, mandag eller en helligdag, den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter. Stk. 2. Ansøgere skal endvidere indsende markkort, hvorpå alle bedriftens arealer er indtegnet og identificeret med samme nummer som anført i ansøgningen. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ansøgere, som har indsendt det i stk. 1 nævnte skema året før, nøjes med at indsende side 1 i ansøgningen, hvis samtlige oplysninger i ansøgningsskemaet er identiske med oplysningerne året før. Ansøgere, som søger om støtte til energiafgrøder, proteinafgrøder, non-food afgrøder eller stivelsesprodukter skal dog altid indsende en fuldstændig udfyldt ansøgning. Stk. 4. Der kan kun indgives én ansøgning for hver bedrift. Arealer, hvorpå en landbruger har givet græsningsret til andre, skal angives i ansøgningen for den, der ejer eller forpagter arealet.

§ 6. Direktoratet for FødevareErhverv tildeler i 2008 betalingsrettigheder til landbrugere, der den 23. april 2008 råder over en bedrift med et areal, der er beplantet med permanente afgrøder i form af frugt- og grøntafgrøder, eller råder over en planteskole, som opfylder definitionen i art. 2, litra l i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004. Ved permanente frugt og grøntafgrøder forstås permanente afgrøder omfattet af art. 1, stk. 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2200/96. Stk. 2. Arealet, der tildeles betalingsrettigheder for, skal udgøre mindst 0,3 ha. Stk. 3. Der tildeles betalingsrettigheder med den basisværdi pr. hektar, der gælder for betalingsrettigheder tildelt i medfør af § 7, stk. 1, litra 1, jf. § 10, 2. punktum, i bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, som forhøjet jf. § 4.

§ 9. Hvis der søges om betalingsrettigheder for arealer på planteskoler, kan tildeling kun ske for det areal, der pr. 23. april 2008 er tilplantet med planter beregnet til udplantning, og som ikke er beregnet til dækning af bedriftens eget forbrug. Stk. 2. Hvis en del af planteskolens nuværende areal af ansøger eller en anden landbruger blev anvendt til dyrkning af støtteberettigede afgrøder pr. 25. april 2005, kan der ikke søges betalingsrettigheder for et areal af tilsvarende størrelse eller for arealer, der har dannet grundlag for tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve.

§ 10. Tildeling fra den nationale reserve kan ske i form af betalingsrettigheder eller ved forøgelse af værdien af allerede tildelte betalingsrettigheder. Der kan kun ske tildeling fra den nationale reserve, hvis værdien af det tildelte mindst udgør 5.000 kr. Denne minimumsgrænse gælder ikke ved forhøjelse af betalingsrettigheder, jf. § 13, stk. 1, og ved tildeling af betalingsrettigheder for arealer, der den 25. april 2005 var tilplantet med permanente frugt- og grøntafgrøder, jf. § 13, stk. 2, nr. 1.

§ 12. Direktoratet for FødevareErhverv tildeler betalingsrettigheder til landbrugere, der opfylder betingelserne i art. 20-22 i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser til enkeltbetalingsordningen, eller senest den 1. november 2007 har investeret i udvidelse af arealer med permanente frugt- og grøntafgrøder og hvor investeringen ikke er slået igennem inden den 23. april 2008. Stk. 2. Ved langfristede forpagtningsforhold forstås forpagtninger med en varighed på mindst 5 år, jf. artikel 18, stk. 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004.

Tildeling fra den nationale reserve i andre tilfælde

§ 13. Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning forhøje værdien af betalingsrettigheder, der er tildelt i medfør af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen, og hvor værdien af betalingsrettigheden er reduceret som følge af dobbelt støtte. Ansøgning om forhøjelse kan indgives efter udløbet af tilsagnsperioden for det tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der gav anledning til reduktionen. Stk. 2. Direktoratet kan tildele betalingsrettigheder fra den nationale reserve til landbrugere, som den 25. april 2005 rådede over en bedrift med et areal, der

1. var beplantet med permanente afgrøder, og hvor et areal efter rydning opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer, eller
2. blev udnyttet til råstofindvinding ifølge tilladelse efter råstofloven, og hvor arealet efter endt råstofindvinding er retableret til agerjord og opfylder betingelserne for støtteberettigede arealer. Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 1, nævnte rydning af et areal skal være sket inden ansøgerens rådighedsperiode starter. Stk. 4. Tildeling af betalingsrettigheder efter stk. 2 forudsætter, at landbrugeren ikke har solgt tildelte eller erhvervede betalingsrettigheder, uden at der er fulgt et tilsvarende areal med. Stk. 5. Ansøgning om tildeling fra den nationale reserve i henhold til stk. 2, vil i det omfang der er midler til rådighed inden for hver af de nævnte grupper, blive behandlet og tilgodeset i den rækkefølge, ansøgningerne indkommer til direktoratet. Er der et år ikke tilstrækkelige midler, vil ansøgningerne komme i betragtning det følgende år. Stk. 6. Ansøgninger om tildeling efter stk. 2, nr. 2, skal ledsages af dokumentation fra den kompetente myndighed om, at arealet er retableret til landbrugsformål. Stk. 7. Hvis en ansøger, der har fået tildelt betalingsrettigheder efter stk. 2, nr. 1, indenfor en periode på 5 år efter tildelingen udvider bedriftens areal med permanente afgrøder ved tilplantning, sammenlignet med arealet det år betalingsrettighederne fra den nationale reserve blev tildelt, vil de tildelte betalingsrettigheder fra den nationale reserve for et tilsvarende areal blive inddraget til reserven. Der kan maksimalt inddrages det antal betalingsrettigheder, der er tildelt fra den nationale reserve under dette omstruktureringsprogram. Stk. 8. Landbrugeren kan efter stk. 2, nr.1, af en eller flere gange i alt tildeles betalingsrettigheder til et areal, der højst kan svare til bedriftens samlede areal tilplantet med permanente afgrøder, som landbrugeren rådede over den 25. april 2005. Stk. 9. Hvis en landbruger, der er berettiget til at ansøge om betalingsrettigheder efter stk. 2, sælger hele sin bedrift, kan retten til at søge fra reserven samtidig overdrages til den nye ejer.

§ 14. Basisværdien af betalingsrettigheder for arealer, der var med permanent græs den 21. april 2003, blev fastlagt i henhold til § 8, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1514 af 22. december 2004 om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Basisværdien for betalingsrettigheder for omdriftsarealer bliver hvert år i perioden fra 2009 - 2012 beregnet på grundlag af antallet af betalingsrettigheder og Danmarks finansielle loft for enkeltbetalingsordningen fratrukket beløb anvendt til kvægtillæg, mælketillæg, individuelle sukkertillæg, national reserve samt den samlede værdi af betalingsrettigheder tildelt for permanent græs. Ved omdriftsarealer forstås dyrkede, udyrkede og udtagne arealer. Stk. 2. I 2009 vil basisværdien for betalingsrettigheder, der er tildelt for permanent græs, stige til 1.500 kr. samtidig med, at basisværdien af de øvrige betalingsrettigheder vil blive nedsat med ca. 100 kr. Basisværdien for betalingsrettigheder tildelt for permanent græs stiger yderligere til ca. 2.100 kr. i 2010 og ca. 2.200 kr. i 2011. Stk. 3. Fra 2010 til 2012 vil der ske en tilpasning af basisværdien af de øvrige betalingsrettigheder, således at der i 2012 er én basisværdi for alle typer betalingsrettigheder. Stk. 4. Den del af betalingsrettighedens værdi, der i 2005 blev tildelt som tillæg baseret på kvægpræmier samt kvægtillæg tildelt fra den nationale reserve, vil blive reduceret med i alt 56,25 pct. fordelt med lige store andele over perioden 2009-2012. Det herved fremkomne beløb vil indgå i udligningen af basisværdien af rettigheder, jf. stk. 2 og 3.

§ 15. Arealer, der indgår i en ansøgning om støtte, skal mindst være til rådighed som landbrugsareal for ansøgeren i en sammenhængende periode fra den 15. januar til den 15. november i ansøgningsåret. Stk. 2. En landbruger kan vælge en anden 10-måneders rådighedsperiode, end den i stk. 1 nævnte. Rådighedsperioden skal have begyndelsestidspunkt inden for perioden fra den 1. september og frem til ansøgningsfristen. Stk. 3. En landbruger kan vælge at angive to forskellige 10 måneders rådighedsperioder. Begyndelsestidspunktet for de to perioder skal ligge indenfor den i stk. 2, 2. pkt., nævnte periode. Stk. 4. Landbrugere, der benytter sig af muligheden for at vælge to rådighedsperioder, skal i ansøgningen om støtte angive den valgte rådighedsperiode for hver enkelt mark. Stk. 5. Sker der i rådighedsperioden ved ekspropriation eller på ekspropriationslignende vilkår rådighedsberøvelse af arealer, der indgår i en ansøgning efter denne ordning, kan kravet om rådighed i 10 måneder fraviges for disse arealer. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted senest den 1. september i ansøgningsåret, skal Direktoratet for FødevareErhverv have underretning om forholdet senest den 1. oktober samme år. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted efter den 1. september i ansøgnings-året, skal direktoratet senest have meddelelse om forholdet på datoen for udløbet af rådighedsperioden. Hvis rådighedsberøvelsen finder sted senere end 14 dage før udløbet af rådighedsperioden, skal direktoratet dog senest have meddelelse om forholdet inden 4 uger fra rådighedsberøvelsen.

§ 16. Dyrkede arealer skal under normale vejrforhold være sået eller tilplantet senest den 31. maj i ansøgningsåret. For grøntsager, som traditionelt sås eller tilplantes sent, er såfristen den 30. juni, dog for så vidt angår kålafgrøder, porrer, salat, bladselleri, gulerødder, bønner, knoldfennikel og radiser den 15. august. Ved senere såning eller tilplantning betragtes arealerne som landbrugsarealer, som ikke dyrkes, og arealerne skal overholde bestemmelserne i §§ 24-27 om god landbrugs- og miljømæssig stand.

§ 17. Den enkelte mark, hvortil der søges støtte, skal bestå af et sammenhængende areal, der udgør mindst 0,30 ha, medmindre marken på grund af naturlige afgrænsninger eller naboskel ikke kan sammenlægges med andre marker, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For udtagne marker gælder, at en mark skal være mindst 10 meter bred i over halvdelen af sin længde og udgøre et areal på mindst 0,10 ha. Stk. 3. Uanset stk. 2 kan som udtagne arealer medtages randzoner med en størrelse på mindst 0,05 ha og en bredde på mindst 5 meter langs søer, åbne vandløb, kystlinier samt fortidsminder, som er beskyttet i medfør af museumslovens § 29e. Det er en betingelse for medtagelse af sådanne randzoner, at der ikke er dyrkede eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. Stk. 4. Ordningen med dyrkning af udtagne arealer med henblik på fremstilling af produkter, der ikke primært er bestemt til fødevarer eller foderbrug kan ikke anvendes på arealer, der udtages i medfør af stk. 3. Stk. 5. Dyrkning af afgrøder på arealer, hvorpå der i 2008 udnyttes udtagningsrettigheder i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/2007 af 26. september 2007, må ikke ske på arealer, der udtages i medfør af stk. 3.

§ 21. Ved permanente græsarealer forstås arealer, som nævnt i art. 2, litra 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, og hvor plantedækket består af græs og andet grøntfoder, som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden 1. juni til 31. august. Dele af markens overflade, hvor plantedækket overvejende består af andre plantearter end græs og andet grøntfoder, er ikke støtteberettiget.

§ 22. Arealer, der i henhold til en forpligtelse i et tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug i medfør af landdistriktsprogrammet er udlagt som permanente græsarealer, er i perioden fra tilsagnets udløb til den 31. august i det førstkommende kalenderår ikke omfattet af et eventuelt krav om forudgående tilladelse til inddragelse af permanente græsarealer i omdriften, og arealerne vil i denne periode ikke blive omfattet af et påbud om retablering af permanente græsarealer, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bedrifter med tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion og til miljøbetinget tilskud er i tilsagnsperioden og i perioden fra forpligtelsens udløb til det umiddelbart efterfølgende ansøgningstidspunkt for støtte efter enkeltbetalingsordningen ikke omfattet af et eventuelt krav om forudgående tilladelse til inddragelse af permanente græsarealer i omdriften, og arealerne vil i disse perioder ikke blive omfattet af et påbud om retablering af permanente græsarealer.

§ 24. Udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal holdes plantedækket. Stk. 2. Plantedækket skal etableres senest 14 dage efter høst, dog senest den 1. oktober, medmindre der er tilstrækkeligt eksisterende plantedække på arealerne. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt og senest den 31. maj. Etableret plantedække kan retableres i perioden fra den 15. april til den 31. maj under forudsætning af, at reglerne om slåning i § 25, stk. 2, er overholdt. Stk. 3. Plantedækket skal etableres på grundlag af

1. fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsårs landbrugsafgrøder, eller
2. græsmarksplanter, idet afgrøden på udtagne arealer dog ikke i et senere år må anvendes til frøproduktion, eller
3. frøblandinger, herunder blandinger af vildt- og bivenlige planter, som godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv. Stk. 4. Plantedække kan undlades i en bredde af højst to meter rundt om hver enkelt mark. Dette areal kan ved mekanisk bearbejdning holdes plantefrit hele året. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier og de i § 17, stk. 3, nævnte fortidsminder. Endvidere kan der hele året etableres insektvolde på de i stk. 1 nævnte arealer, og der kan efter godkendelse fra direktoratet etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger. Stk. 5. På de i stk. 1 nævnte arealer, herunder arealer, der videreføres som udtagne i det følgende år, skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække.

§ 25. Udtagne arealer, permanente græsarealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal slås mindst en gang hvert andet år i juli eller august. For permanente græsarealers vedkommende kan slåning erstattes af afgræsning. Stk. 2. Plantedækket på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke slås i perioden 1. maj - 30. juni. Hvis arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte frøavler. Endvidere må plantedækket slås i forbindelse med bekæmpelse af flyvehavre, hejrearter, brændenælder, tidsler samt giftige eller aggressive ukrudtsarter, som fastlægges af Direktoratet for FødevareErhverv. Plantedækket må slås hele året, hvis det igennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan slåning undlades, hvis arealet samme år er slået i henhold til stk. 2. Endvidere kan slåning af plantedækket undlades på vildtstriber og insektvolde, dog skal vedplanter holdes nede.

§ 26. Udtagne arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Midlertidige foranstaltninger og arrangementer er dog tilladt, hvis plantedækket retableres straks efter anvendelsen. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan landbrugsarealer, der ikke dyrkes, altid anvendes til midlertidig opbevaring af halm, roer, kartofler og lignende. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan der på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, foretages mekanisk jordbehandling og anvendes gødning og pesticider fra 15. juli med henblik på at etablere en afgrøde til høst i det følgende år.

§ 27. På udtagne arealer og på landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må der ikke

1. anvendes plantebeskyttelsesmidler, jf. lov om kemiske stoffer og produkter, med undtagelse af midler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo og selektiv bekæmpelse af flyvehavre under forudsætning af, at det øvrige plantedække ikke beskadiges,
2. tilføres mineralsk eller organisk gødning, eller
3. kunstvandes. Stk. 2. For udtagne arealer gælder bestemmelsen i stk. 1 fra den 1. oktober forud for ansøgningsfristen til den efterfølgende 31. august. Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2, kan der dog udbringes husdyrgødning på udtagne arealer i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme og zoonotiske infektioner under forudsætning af, at udbringningen forinden er godkendt af fødevareregionen.

§ 29. Udtagne arealer skal forblive ude af produktion i udtagningsperioden fra den 15. januar forud for den årlige ansøgningsfrist til den 31. august samme år. Stk. 2. Udtagne arealer må ikke afgræsses i udtagningsperioden. Plantedække fremvokset efter udtagningsperiodens ophør må i tiden indtil førstkommende 15. januar kun anvendes indenfor bedriften. Det er en betingelse for en sådan anvendelse, at det plantedække, der er fremvokset i udtagningsperioden, bliver slået efter den 1. august i udtagningsperioden og mindst 14 dage før anvendelsen påbegyndes. Stk. 3. Afslået plantedække fremvokset i udtagningsperioden må ikke fjernes fra marken eller presses til baller. Stk. 4. Mekanisk jordbearbejdning kan påbegyndes fra den 20. oktober efter udtagningsperioden. Hvis der efter udtagningsperioden skal etableres en vinterafgrøde, kan mekanisk jordbearbejdning, tilsåning og gødskning dog påbegyndes fra den 15. juli forud for udtagningsperiodens ophør. Plantedække fremvokset i udtagningsperioden må ikke anvendes til landbrugsmæssige formål.

§ 31. Direktoratet for FødevareErhverv kan efter ansøgning tillade, at landbrugsarealer, der ikke kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, alligevel kan danne grundlag for sådanne udbetalinger, hvis

1. bedriftens arealer helt eller delvist omfattes af et offentligt omstruktureringsprogram, der medfører ændringer af bedriftens struktur eller det støtteberettigede areal,
2. det hidtil støtteberettigede areal ikke længere kan danne grundlag for udbetaling af udtagningsrettigheder som følge af offentlige foranstaltninger, og anvendelsen af det nye areal sker for at landbrugeren kan fortsætte sin normale landbrugsmæssige drift, eller
3. landbrugeren som følge af miljømæssige, agronomiske, plantesundhedsmæssige eller driftsøkonomiske forhold ønsker at ombytte arealer, der kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder med sådanne arealer. Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelse efter stk. 1,
4. at der anvises et areal på samme bedrift, der hidtil har kunnet danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, og som efter ombytningen ikke længere kan danne grundlag for sådanne udbetalinger, og
5. at det areal, der opnår status som berettiget til en udtagningsrettighed, ikke er større end det areal, som efter ombytningen ikke længere kan danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder. Stk. 3. Ansøgning om tilladelse i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysning om de i stk. 2 angivne betingelser samt en redegørelse for årsagen til ombytningen. De arealer, der skal danne grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, og de arealer, der ikke længere skal kunne anvendes hertil, skal identificeres ved indtegning på kort og ved angivelse af markbloknummer. Arealernes størrelse skal angives i ha med 2 decimaler. Hvis ombytningen vedrører forpagtede arealer, skal ejere af arealer, der i henhold til stk. 1, ikke længere skal kunne anvendes som grundlag for udbetalinger baseret på udtagningsrettigheder, ved deres underskrift erklære sig indforstået hermed. Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1, skal være direktoratet i hænde senest den 1. januar i det støtteår, hvor ombytningen skal gælde.

§ 32. Overdrages en bedrift i sin helhed, inden samtlige betingelser for udbetaling af den ansøgte støtte efter denne ordning er opfyldt, er det en betingelse for ydelse af støtte, at der indsendes en producentskifteerklæring til Direktoratet for FødevareErhverv, hvori erhverver påtager sig det fulde ansvar for overholdelse af disse forpligtelser. Producentskifteerklæringen skal indgives på en særlig blanket, der fås ved henvendelse til direktoratet. Stk. 2. Hvis producentskiftet finder sted senest den 1. september i ansøgningsåret, skal producentskifteerklæringen være direktoratet i hænde senest den 1. oktober samme år. Hvis producentskiftet finder sted efter den 1. september i ansøgningsåret, skal producentskifteerklæringen være direktoratet i hænde senest ved udløbet af den seneste af de i § 11 nævnte rådighedsperioder. Hvis producentskiftet finder sted senere end 14 dage før udløbet af rådighedsperioden, skal producentskifteerklæringen dog senest være direktoratet i hænde 4 uger efter producentskiftet. Stk. 3. Uanset stk. 2 skal producentskifteerklæringer vedrørende ansøgningsåret 2007 være direktoratet i hænde senest den 1. marts 2008. Stk. 4. Hvis en bedrift overdrages i sin helhed, inden den ansøgte støtte er udbetalt, vil støtten uanset overdragelsen blive udbetalt til overdrageren, medmindre overdrager ved en transport overfører retten til støtten til erhververen. Udbetaling af støtte til erhververen er betinget af, at dette ikke strider mod tredjemands bedre retsstilling i forhold til overdrageren. Stk. 5. Den i stk. 4 nævnte transport kan kun gøres gældende overfor direktoratet, hvis den modtages i direktoratet, inden udbetaling af støtten finder sted.

§ 33. Ved overdragelse af betalingsrettigheder skal overdrager og erhverver underrette Direktoratet for FødevareErhverv. Underretning om overdragelsen skal ske på en særlig blanket, der fås ved henvendelse i direktoratet. Underretningen skal være direktoratet i hænde senest ved udløbet af den i § 2 fastsatte ansøgningsfrist i det kalenderår, hvor erhverver vil benytte de overdragne betalingsrettigheder i en ansøgning efter § 2. Hvis direktoratet modtager underretning om overdragelsen efter udløbet af ansøgningsfristen, men inden udløbet af fristen for at ændre i ansøgningen, kan parterne ved en ændring af ansøgningerne angive, at betalingsrettighederne tilføjes i erhververs ansøgning, og at de slettes i overdragers ansøgning, hvis de var omfattet af denne.

§ 36. En landbruger kan i ansøgningen angive hvilke betalingsrettigheder, der ikke skal anvendes ved udbetaling af støtte. Dette gælder dog ikke eventuelle særlige betalingsrettigheder. Stk. 2. Hvis en landbruger ikke har angivet i ansøgningen, hvilke betalingsrettigheder, der ikke skal udnyttes, bliver betalingsrettighederne anvendt i følgende rækkefølge:

1. Udtagningsrettigheder.
2. Almindelige betalingsrettigheder, hvor hele rettighedens værdi er tildelt fra den nationale reserve.
3. Øvrige betalingsrettigheder. Stk. 3. Inden for hver af grupperne i stk. 2, nr. 1-3 anvendes betalingsrettigheder med den højeste værdi først. Hvis flere rettigheder har samme værdi, vil de betalingsrettigheder, der dannede grundlag for udbetaling af støtte det foregående år, blive anvendt først. Stk. 4. Hvis en landbruger anmelder et større areal end det antal arealbaserede betalingsrettigheder, som landbrugeren råder over, vil eventuelle særlige betalingsrettigheder blive anvendt på det overskydende areal.

§ 37. Hvis en landbruger ikke anmelder et areal til udnyttelse af særlige betalingsrettigheder, skal landbrugeren opretholde en produktion på mindst 50 pct. af det fastsatte krav om storkreaturer (SK) pr. særlig betalingsrettighed, for at støtten kan udbetales. Udnyttelsen målt i storkreaturer beregnes pr. dag, dyret har været i besætningen i kalenderåret multipliceret med følgende faktorer:

1. Handyr (tyre og stude) og kvier fra 24 måneder, ammekøer og malkekøer: 1,0 SK
2. Handyr (tyre og stude) og kvier fra 6 måneder til og med 24 måneder: 0,6 SK
3. Handyr og hundyr under 6 måneder: 0,2 SK.