TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om hjemmesygepleje

DanmarkBekendtgørelse2007

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1601 af 21/12/2007 I medfør af § 139 og §§ 264 og 265 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:

§ 1

§ 1. Den kommunale hjemmesygepleje omfatter personer, der opholder sig i kommunen. Hjemmesygepleje ydes vederlagsfrit efter lægehenvisning.

leje
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Hjemmesygeplejen skal efter nærmere retningslinier fastsat af Sundhedsstyrelsen omfatte:

  1. Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patientens behov.
  2. Vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde, i samarbejde med lægelig og social sagkundskab til personer eller familier, der har særlige behov herfor. Stk. 2. Afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje træffes af kommunalbestyrelsen.
leje
§ 3

§ 3. Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i samarbejde med andre kommuner at ansætte sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andet personale eller ved at indgå aftale med private leverandører om varetagelse af opgaver i hjemmesygeplejen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at tilrettelægge hjemmesygeplejen således, at kommunen både anvender egne ansatte og private leverandører ved udførelse af opgaverne.

leje
§ 4

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer efter Sundhedsstyrelsens nærmere retningslinier.

leje
§ 5

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udøverne af hjemmesygeplejen har adgang til almindeligt anvendte plejehjælpemidler, således at den behandling, som lægen har ordineret, umiddelbart kan iværksættes. Sundhedsstyrelsen fastsætter retningslinier herfor.

leje
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. I tilfælde hvor en kommune yder hjemmesygepleje til en person, som er syge(for)sikret i et andet land, men hvor udgiften til ydelsen ifølge EF-retten eller internationale aftaler skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den udenlandske refusion den kommune, der har afholdt udgiften til hjemmesygepleje. Stk. 2. Ved EF-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og den dertil knyttede forordning (EØF) nr. 574/72 om gennemførelse af forordning nr. 1408/71, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer.

leje
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2008. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 469 af 16. juni 2002 om hjemmesygeplejerskeordninger.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse /Jakob Axel Nielsen / Steen Hartvig Hansen/

leje

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
11. januar 2008