TheLawyer.sh
Tilbage

Skiltningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser på låne- og kredittilbud og valutakurser

BEK nr 193 af 01/03/2007

DanmarkBekendtgørelse2007

Erhvervsministeriet

§ 1

Bekendtgørelsens §§ 2 – 5 gælder for erhvervsdrivende, når de udbyder egne eller andre erhvervsdrivendes låne- eller kredittilbud til forbrugere.

Stk. 2

Bekendtgørelsens § 6 gælder for erhvervsdrivende, der sædvanligvis køber og sælger fremmed valuta.

Stk. 3

Bekendtgørelsen gælder ikke for erhvervsdrivende, der er omfattet af l ov om finansiel virksomhed.

§ 2

De i §§ 3 – 4 anførte oplysninger skal gives på det sted, hvor lånet udbydes med mulighed for bestilling, ved skiltning eller på anden tilsvarende tydelig måde. Oplysningerne skal være frit tilgængelige for forbrugerne.

§ 3

En erhvervsdrivende skal oplyse følgende om de låne- og kredittilbud, der er mest almindeligt forekommende hos den pågældende erhvervsdrivende:

  1. Den nominelle årlige rente, dvs. den årlige rente inklusiv renters rente.
  1. Højeste og laveste nominelle årlige rente, når det pågældende låne- eller kredittilbud udbydes med forskellige rentesatser.
  1. Særlige vilkår knyttet til det enkelte lån eller kredittilbud.
  1. Om renten er fast eller variabel.
  1. De årlige omkostninger i procent (ÅOP).
  1. Andre omkostninger i forbindelse med oprettelse af lånet/kreditten, herunder gebyrer, der ikke er omfattet af ÅOP, jf. stk. 2.
  1. For kontokort (dvs. kredit med variabelt lånebeløb) angives de årlige omkostninger i procent (ÅOP) ved udnyttelsesgrader på 100 %, 50 % og 25 %.
Stk. 2

Ved beregning af de årlige omkostninger i procent (ÅOP), jf. stk. 1, nr. 5, finder § 13 og § 16 i lov om kreditaftaler anvendelse.

Stk. 3

En erhvervsdrivende skal oplyse om de forudsætninger, der er anvendt ved beregningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Forudsætningerne skal være i overensstemmelse med udlånspraksis hos den pågældende erhvervsdrivende.

Stk. 4

Hvis en erhvervsdrivende oplyser om andre end de mest almindeligt forekommende låne- og kredittilbud, jf. stk. 1, finder stk. 1 – 3 tilsvarende anvendelse.

§ 4

I det omfang en erhvervsdrivende udbyder udlånsformerne kontokort (dvs. kredit med variabelt lånebeløb) billån, boliglån eller forbrugslån, skal den erhvervsdrivende for en af hver af de omtalte udlånsformer udover oplysningerne i § 3, stk. 1, anvende standardforudsætningerne i bilag 1, jf. dog stk. 3. Dette gælder, uanset om udlånsformerne udbydes under en anden benævnelse end anført i bilaget.

Stk. 2

Oplysningerne om de i stk. 1 nævnte udlånsformer skal opfylde følgende:

  1. Udlånsformerne skal markeres med litra a-e, svarende til litreringen i bilag 1 for den pågældende udlånsform. Dette gælder, uanset om udlånsformerne udbydes under en anden benævnelse end anført i bilaget.
  1. Udlånsformerne skal indeholde oplysning om de årlige omkostninger i procent (ÅOP) før og efter skat. Ved årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat anvendes skattesatsen for personer med negativ kapitalindkomst i en gennemsnitskommune.
Stk. 3

Hvis en erhvervsdrivende kun udbyder de i stk. 1 nævnte udlånsformer under andre standardforudsætninger end de i bilag 1 nævnte, skal den erhvervsdrivendes almindeligt anvendte standardforudsætninger lægges til grund for beregning af de årlige omkostninger i procent (ÅOP).

§ 5

Hvis der i markedsføringsmateriale oplyses om prisen på låne- eller kredittilbud, herunder renten, månedlig ydelse eller kreditomkostninger, skal den erhvervsdrivende oplyse følgende:

  1. den nominelle årlige rente, jf. § 3, stk. 1 nr. 1, og
  1. de årlige omkostninger i procent (ÅOP).
Stk. 2

De i stk. 1 nævnte oplysninger skal gives på en lige så fremtrædende måde som de øvrige oplysninger.

Stk. 3

Ved beregning af de årlige omkostninger i procent (ÅOP), jf. stk. 1, nr. 2, finder § 13 og § 16 i lov om kreditaftaler anvendelse.

Stk. 4

Ved beregningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP), jf. stk. 1, nr. 2, anvendes et eksempel for den relevante lånetype i bilag 1, jf. § 4.

§ 6

For fremmed valuta i sedler, som Danmarks Nationalbank offentliggør kurser for, og som den erhvervsdrivende handler med, skal følgende oplyses:

  1. Den erhvervsdrivendes købskurs.
  1. Den erhvervsdrivendes salgskurs.
  1. Ekspeditionsgebyret.
Stk. 2

De i stk. 1 nævnte oplysninger skal gives ved skiltning eller på anden tilsvarende tydelig måde. Oplysningerne skal være frit tilgængelige for forbrugerne.

§ 7

Den, som undlader at give oplysninger eller giver urigtige eller vildledende oplysninger i forhold, der er omfattet af bekendtgørelsen, straffes med bøde.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1228 af 21.december1992 om oplysning til forbrugere i ekspeditionslokaler, i annoncer mv. om renter og andre omkostninger, samt § 1, stk. 3 og § 5 i bekendtgørelse nr. 237 af 30. marts 1994 om skiltning med gebyrer og valutakurser i pengeinstitutter mv. med senere ændringer.


Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, den 1. marts 2007, den 1. marts 2007

/Carina Christensen Mogens Hansen/

Bilag 1

Standardforudsætninger

Lånetype

Hovedstol i kr.

Løbetid i år

Afdragsform

ÅOP før skat

ÅOP efter skat

a) Kontokort

50.000

Kredit med variabelt lånebeløb

ÅOP før skat

ÅOP efter skat

b) Billån

200.000

Annuitetslån

ÅOP før skat

ÅOP efter skat

c) Boliglån

250.000

20

Annuitetslån

ÅOP før skat

ÅOP efter skat

d) Forbrugslån

40.000

Annuitetslån

ÅOP før skat

ÅOP efter skat

e) Kontokort

5.000

Kredit med variabelt lånebeløb

ÅOP før skat

ÅOP efter skat

Sikkerhedsstillelse

a) Kontokort

Ingen sikkerhedsstillelse.

b) Billån

Der forudsættes et ny ejerpantebrev (BIL) for hovedstolen og med en udbetalingsprocent på 20 pct.

c) Boliglån

Der forudsættes udstedt et nyt ejerpantebrev dækkende det fulde beløb.

d) Forbrugslån

Ingen sikkerhedsstillelse.

e) Kontokort

Ingen sikkerhedsstillelse.

ÅOP efter skat

Som skattesats anvendes satsen for personer med negativ kapitalindkomst i gennemsnitskommune.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
8. marts 2007