TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om omsætning m.v. af lægemidler m.v.

DanmarkBekendtgørelse2007

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 268 af 21/03/2007 I medfør af § 11, stk. 1, nr. 7, § 58, stk. 4, § 61 d, stk. 2, og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som bl.a. ændret ved lov nr. 493 af 7. juni 2001 og lov nr. 382 af 28. maj 2003 samt § 84, stk. 1, og § 104, stk. 2, i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Apotekere, sygehusapotekere, private sygehusapotekere, Statens Seruminstitut, Danmarks Fødevareforskning, forhandlere af radioaktive lægemidler og indehavere af Lægemiddelstyrelsens tilladelse efter § 39, stk. 1, i lov om lægemidler, til forhandling til brugerne af lægemidler til produktionsdyr skal til Lægemiddelstyrelsen månedsvis inden den 10. i den efterfølgende måned indsende oplysninger i maskinlæsbar stand om omsætning m.v. af lægemidler og frihandelsvarer, jf. stk. 2. Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om indberetning af de i stk. 1 nævnte oplysninger, der kan omfatte:

  1. ekspeditionsdato og ekspeditionstidspunkt,
  2. ekspeditionsnummer,
  3. ekspeditionstype m.v.,
  4. identifikation af indberetteren ,
  5. udleveringssted,
  6. identifikation af modtageren, herunder et eventuelt barns alder,
  7. identifikation af receptudsteder eller rekvirent, herunder eventuelt CPR-nummer i forbindelse med ordination af euforiserende stoffer,
  8. receptens dato,
  9. receptens løbenummer,
  10. varenummer,
  11. antal pakninger,
  12. reiterationsnummer ,
  13. indikation for ordination,
  14. dosering for ordination,
  15. anvendelse af substitution,
  16. ekspeditionsbeløb,
  17. fordeling af ekspeditionsbeløbet mellem patient, offentlige myndigheder og andre,
  18. identifikation af refusions- og tilskudsgivende offentlige myndigheder,
  19. identifikation af de regler, hvorefter der er ydet refusion eller tilskud fra offentlige myndigheder,
  20. identifikation af ikke offentlige refusions- eller tilskudsgivere samt øvrige oplysninger, der kan karakterisere apotekets salg og distribution af lægemidler og frihandelsvarer, og
  21. identifikation af dyreart, aldersgruppe og ordinationsgruppe.
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Med bøde straffes den, der overtræder § 1. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed og efter § 104, stk. 2, i lov om lægemidler pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune, et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, en region eller et regionalt samarbejde, jf. § 78, stk. 3, i sundhedsloven, kan der efter § 104, stk. 2, i lov om lægemidler pålægges staten, kommunen, regionen, det kommunale fællesskab eller det regionale samarbejde bødeansvar.

selskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 275 af 21. april 2004 om indberetning af oplysninger om omsætning m.v. af lægemidler m.v. ophæves.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 21. marts 2007, den 21. marts 2007 /Lars Løkke Rasmussen Paul Schüder/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
29. marts 2007
Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om omsætning m.v. af lægemidler m.v. | TheLawyer.sh