Bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold
Digitaliseringsministeriet
BEK nr 27 af 10/01/2007 I medfør af § 2, stk. 2, § 5, stk. 5, § 6, stk. 2, § 6a, stk. 3, § 7, § 8, stk. 2, § 10, stk. 4, § 11, stk. 2, § 13, stk. 5, § 27, stk. 2 og 3, og § 28, stk. 5-7, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 5. november 2002 om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, som ændret ved lov nr. 545 af 8. juni 2006 og lov nr. 1225 af 6. december 2006, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter regler for markedsføring, overensstemmelsesvurdering, erklæring om overensstemmelse, mærkning og brug af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg samt maksimumgrænser for elektromagnetisk udstråling fra faste elektroniske kommunikationsnet. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på det i bilag 1, nævnte radioudstyr, teleterminaludstyr, elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forsvarets brug af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg.
§ 2. Ved faste elektroniske kommunikationsnet forstås net med en samlet kabellængde på mere end 30 meter, som bruges til envejs overførsel eller tovejs overførsel af signaler af enhver art, hvor kommunikationen foregår helt eller delvist ved hjælp af kabler baseret på elektriske ledere og omfatter signalledninger og –kabler, herunder nettermineringspunkter og deres kabelforbindelser til tilsluttede terminaler, samt alt udstyr, der er fast placeret i nettet.
§ 3. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal ved m arkedsføring af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater sikre,
- at der er foretaget en vurdering af overholdelsen af de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav for det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, jf. §§ 7-9,
- at den foretagne vurdering er dokumenteret i den tekniske dokumentation, jf. § 10,
- at der er udarbejdet en erklæring om, at der foreligger overensstemmelse med de væsentlige krav vedrørende det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, jf. §§ 11-13,
- at det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater er forsynet med overensstemmelsesmærkning og øvrig mærkning, jf. §§ 14-16,
- at det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater ved markedsføringen er ledsaget af brugsanvisning og øvrige nødvendige oplysninger, jf. bilag 2.
(Stk. 2)
§ 4. Underretning til IT- og Telestyrelsen om påtænkt markedsføring af radioudstyr, der benytter radiofrekvensbånd, som ikke er harmoniseret inden for Det Europæiske Fællesskab, skal gives mindst 4 uger før markedsføringen påbegyndes. Kriterier, for hvornår radioudstyr antages at benytte radiofrekvensbånd, som er harmoniseret i Fællesskabet, fremgår af bilag 3. Stk. 2. Underretningen, jf. stk. 1, skal indeholde oplysninger om de i bilag 4 nævnte forhold.
§ 5. Fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller den ansvarlige for installationen skal ved markedsføring og installation af faste anlæg sikre,
- at det faste anlæg overholder de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, og
- at der er udarbejdet skriftlig dokumentation, jf. bilag 2, pkt. 8.
§ 6. Fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller for installationen af elektriske eller elektroniske a pparater, der er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg, og som ikke handles separat, skal sikre,
- at de pågældende elektriske og elektroniske apparater ledsages af informationsmateriale, jf. bilag 2, pkt. 9, og
- at de pågældende elektriske og elektroniske apparater er forsynet med de i bilag 2, pkt. 1-2, nævnte oplysninger.
(Stk. 2)
§ 7. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen kan ved vurdering af, om radioudstyr er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, hvis der er anvendt harmoniserede standarder, vælge mellem procedurerne:
- Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger, jf. bilag 6.
- Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger og dokumentation vedrørende den tekniske konstruktion, jf. bilag 7.
- Fuld kvalitetssikring, jf. bilag 8. Stk. 2. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen kan, hvis der ikke eller kun delvis er anvendt harmoniserede standarder, vælge mellem procedurerne:
- Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger og dokumentation vedrørende den tekniske konstruktion, jf. bilag 7.
- Fuld kvalitetssikring, jf. bilag 8.
§ 8. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen kan, ved vurdering af om teleterminaludstyr er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, vælge mellem procedurerne:
- Intern fabrikationskontrol, jf. bilag 5.
- Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger og dokumentation vedrørende den tekniske konstruktion, jf. bilag 7.
- Fuld kvalitetssikring, jf. bilag 8.
(Stk. 2)
§ 9. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen kan ved vurdering af, om elektriske og elektroniske apparater er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, hvis der er anvendt harmoniserede standarder, følge proceduren i bilag 9, pkt. 1-9. Stk. 2. Proceduren nævnt i stk. 1 kan anvendes, selvom der ikke eller kun delvis er anvendt harmoniserede standarder. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen kan, hvis han vælger det, anvende et bemyndiget organ i overensstemmelsesvurderingen. I så fald kan proceduren i bilag 9, pkt. 1-12 følges.
§ 10. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal sikre, at overensstemmelsesvurderingerne som nævnt i §§ 7-9 beskrives i den tekniske dokumentation. Kravene til den tekniske dokumentation fremgår af bilag 10.
(Stk. 4)
§ 11. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal bekræfte overensstemmelsesvurderingen ved udstedelse af en EF-overensstemmelseserklæring. EF-overensstemmelseserklæringens indhold fremgår af bilag 11. Stk. 2. For radioudstyr og teleterminaludstyr skal overensstemmelseserklæringen medfølge udstyret ved markedsføringen. Stk. 3. For radioudstyr og teleterminaludstyr skal f abrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen på forlangende af IT- og Telestyrelsen i en periode på 10 år efter det tidspunkt, hvor produktionen er ophørt kunne fremlægge d en tekniske dokumentation indenfor 10 arbejdsdage. Stk. 4. For elektriske og elektroniske apparater skal fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen på forlangende af IT- og Telestyrelsen i en periode på 10 år efter det tidspunkt, hvor produktionen er ophørt kunne fremlægge den tekniske dokumentation for elektriske og elektroniske apparater indenfor 10 arbejdsdage.
(Stk. 2)
§ 12. Fabrikanten, den ansvarlige for markedsføringen eller installationen skal ved markedsføring og installering af faste anlæg gennem teknisk dokumentation kunne godtgøre, at det faste anlæg overholder de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, jf. bilag 2. Stk. 2. Den ansvarlige for markedsføringen eller installationen skal på forlangende af IT- og Telestyrelsen, så længe det faste anlæg er i drift, kunne fremlægge den tekniske dokumentation, jf. stk. 1, indenfor 10 arbejdsdage.
(Stk. 2)
§ 13. Dokumenter og korrespondance vedrørende procedurer for overensstemmelsesvurdering, jf. §§ 7-9, skal udfærdiges på et officielt sprog i det land indenfor Det Europæiske Fællesskab, hvor proceduren gennemføres, eller på et nordisk sprog, færøsk eller grønlandsk. Stk. 2. Dokumenter og korrespondance vedrørende erklæring om overensstemmelse, jf. § 11, stk. 2, eller vedrørende underretning om påtænkt markedsføring, jf. § 4, skal ved henvendelse til IT- og Telestyrelsen være affattet på et nordisk sprog, færøsk, grønlandsk eller engelsk.
(Stk. 3)
§ 14. Radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater må kun markedsføres, hvis der er påsat CE-mærkning. CE-mærkets udformning fremgår af bilag 12. Stk. 2. Hvis erklæring om overensstemmelse er udstedt på en af de i bilag 6 og 7 angivne måder, skal identifikationsnummeret på det eventuelt involverede bemyndigede organ ligeledes påføres. Stk. 3. Radioudstyr, som anvender radiofrekvensbånd, hvis anvendelse ikke er blevet harmoniseret i Det Europæiske Fællesskab, jf. bilag 3, må kun markedsføres, hvis det pågældende radioudstyr er påført advarselsmærkning. Advarselsmærkets udformning fremgår af bilag 12.
(Stk. 3)
§ 15. På radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater skal mærkning, jf. § 14, anbringes på udstyret eller dettes dataskilt, på udstyrets emballage, hvis der er en sådan, og på de ledsagende dokumenter. Stk. 2. Mærkningen skal anbringes synligt samt være let læselig og uudslettelig. Stk. 3. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at anbringe mærkningen på selve udstyret, skal mærkning anbringes på emballagen, brugsanvisningen eller garantibeviset.
(Stk. 3)
§ 16. Der må ikke på radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater anbringes mærkning, der kan vildlede med hensyn til CE-mærkningens betydning og udformning. Stk. 2. Anden mærkning kan dog anbringes på radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, hvis dette ikke gør CE-mærkningen mindre synlig eller læsbar. Stk. 3. Hvis radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater udover at være omfattet af direktiverne 2004/10/EF og 99/5/EF tillige er omfattet af andre direktiver, som vedrører andre aspekter, og som foreskriver CE-mærkning, angiver CE-mærkning i henhold til denne bekendtgørelse, at det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater også formodes at opfylde bestemmelserne i andre direktiver.
§ 17. For følgende radioudstyr gælder, at det skal være konstrueret således, at det ud over at overholde de i § 5, stk. 1-4, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav, tillige skal opfylde de nedenfor nævnte specifikke væsentlige krav:
- Radioudstyr, som skal anvendes i den maritime mobile tjeneste eller i den maritime mobile satellittjeneste, som er beregnet til at blive installeret i søgående ikke-SOLAS skibe, (skibe, som ikke er omfattet af kapitel IV i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) af 1974 som ændret i 1988), og som skal deltage i det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS), skal konstrueres således, at det sikres, at det fungerer korrekt, når det udsættes for et maritimt miljø, opfylder alle GMDSS’ operationelle krav i nødsituationer og muliggør tydelig og pålidelig kommunikation med en høj grad af nøjagtighed for analoge eller digitale kommunikationsforbindelser.
- Radioudstyr, lavinesendere/-søgere, som fungerer på 457 kHz, og som er bestemt til at lokalisere mennesker, der er begravet i sne som følge af en lavine, skal konstrueres således, at de kan fungere korrekt både sammen med nye sendere/søgere og med sendere/søgere, som allerede er i brug, og som er godkendt i henhold til nationale godkendelsesbestemmelser baseret på EN 300 718. Lavinesendere/-søgere skal udformes således, at de fungerer pålideligt efter en lavine og fortsat fungerer, når de er begravet i sne i en længere periode som følge af en lavine.
§ 18. Radioudstyr og teleterminaludstyr må kun bruges, hvis udstyret bruges i overensstemmelse med de radiogrænseflader, som gælder for brugen af det pågældende radioudstyr og de grænseflader, som teleterminaludstyret er beregnet til at blive brugt til eller tilsluttet.
§ 19. For brug af f aste elektroniske kommunikationsnet gælder følgende vedrørende den maksimalt tilladte udstråling:
- I frekvensområderne 108,0 - 137,0 MHz, 242,95 - 243,05 MHz, 328,6 ‑ 335,4 MHz og 406,0 - 406,1 MHz må den maksimale elektriske feltstyrke af udstråling fra et fast kommunikationsnet intet sted overstige 27 dBµV/m målt i 9 kHz båndbredde med quasi-peak detektor i henhold til CISPR 16 i en afstand af 3 m fra det faste kommunikationsnet.
- I frekvensområderne 121,45 – 121,55 MHz, 242,95 - 243,05 MHz og 406,0 - 406,1 MHz må der ikke benyttes bærefrekvenser eller clockfrekvenser.
(Stk. 2)
§ 20. Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller kommunikationstjenester skal til IT- og Telestyrelsen indsende ajourførte præcise og fyldestgørende tekniske specifikationer for de grænseflader, de stiller til rådighed, inden de tjenester, der udbydes via disse grænseflader, stilles til rådighed for offentligheden. Stk. 2. Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller kommunikationstjenester skal offentliggøre præcise og fyldestgørende tekniske specifikationer for de grænseflader, de stiller til rådighed, inden de tjenester, der udbydes via disse grænseflader, stilles til rådighed for offentligheden. Disse specifikationer skal være så detaljerede, at der på basis heraf kan konstrueres teleterminaludstyr, som vil være i stand til at udnytte de tjenester, der udbydes via den pågældende grænseflade, og at der kan gennemføres relevante prøvninger med henblik på teleterminaludstyrets overholdelse af de væsentlige krav.
(Stk. 2)
§ 21. Med bøde straffes
- den, der markedsfører radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater i strid med reglerne i §§ 3, 4 og 6,
- den, der markedsfører eller installerer faste anlæg i strid med reglerne i § 5,
- den, der ikke på opfordring fra IT- og Telestyrelsen fremsender dokumentation i henhold til §§ 11, stk. 3 og 4, og 12, stk. 2,
- den, der markedsfører radioudstyr i strid med reglerne i § 17,
- den, der bruger radioudstyr eller teleterminaludstyr i strid med reglerne i § 18,
- den, der ejer et fast kommunikationsnet eller dele deraf, hvorfra den elektromagnetiske udstråling overskrider grænserne i § 19, nr. 1, eller, som benyttes i strid med § 19, nr. 2,
- den, der ikke indsender grænsefladespecifikationer til IT- og Telestyrelsen som anført i § 20, stk. 1, eller undlader at offentliggøre grænsefladespecifikationer, jf. § 20, stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 5)
§ 22. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juli 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 132 af 4. marts 2003 om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold ophæves. Stk. 3. Radioudstyr og teleterminaludstyr, der er godkendt før den 8. april 2000, og som er produceret og markedsført inden den 8. april 2001, kan fortsat sælges og bruges, indtil bestående lager er solgt. Stk. 4. Elektriske og elektroniske apparater, som er overensstemmelsesvurderet til at overholde de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav før den 20. juli 2007, kan fortsat markedsføres og bruges, hvis de bliver markedsført første gang inden den 20. juli 2009. Stk. 5. R adioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater uden CE-mærke, der er taget i brug før den 1. januar 1997, og som efter hidtil gældende regler lovligt har kunnet bruges, vil også fremover kunne bruges, hvis de overholder de grænseværdier for elektromagnetisk udstråling, som var gældende for det pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, da de blev taget i brug.
IT- og Telestyrelsen, den 10. januar 2007, den 10. januar 2007 /Jørgen Abild Andersen Henrik Findahl Brodersen/
Radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg, som bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på, jf. § 1, stk. 2
Bilag 1 Radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg som er undtaget fra samtlige bekendtgørelsens bestemmelser:
- Radioudstyr, der anvendes af radioamatører i henhold til definitionerne 1.56 og 1.57 i Den Internationale Telekommunikationsunions radioreglement, medmindre udstyret handles frit.
- Byggesæt til radioamatørbrug.
- Udstyr i henhold til Rådets direktiv 96/98/EF af 20. december 1996 om udstyr på skibe.
- Kabler og ledninger.
- Elektriske og elektroniske apparater : a) der ikke kan frembringe eller bidrage til kraftigere elektromagnetiske udstråling, end at radioudstyr, teleterminaludstyr, elektriske og elektroniske apparater og faste anlæg kan fungere efter hensigten, og b) som har en immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser der gør, at deres funktion ikke forringes i uacceptabel grad.
- Elektriske og elektroniske apparater, som er køretøjer og udstyr til køretøjer, der er omfattet af Rådets direktiv 70/156/EØF (biler og påhængs-køretøjer dertil), Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF (knallerter, motorcykler og lette biler) eller Rådets direktiv 74/150/EØF (landbrugs- og skovbrugstraktorer).
- Elektriske og elektroniske apparater, som er luftfartsmateriel som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur.
- Produkter, udstyr og komponenter i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 3922/91 af 16. december 1991 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart.
(Stk. 5)
- Radioudstyr, som udelukkende er beregnet til modtagelse af radiofoni- og tv-udsendelser, er kun omfattet af reglerne om elektriske og elektroniske apparater.
Brugsanvisning og andre oplysninger og informationer, jf. § 3, § 5, nr. 2, og § 6
Bilag 2
- Radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, herunder elektriske og elektroniske apparater der er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg, og som ikke handles separat, skal ved markedsføringen være forsynet med angivelse af type, parti, serienummer eller andre oplysninger, der gør det muligt at identificere det.
- Radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske apparater, herunder elektriske og elektroniske apparater der er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg, og som ikke handles separat, skal være ledsaget af fabrikantens eller den ansvarlige for markedsføringens navn og adresse og, hvis fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen ikke er etableret i Det Europæiske Fællesskab, af navn og adresse på dennes bemyndigede repræsentant eller den person i Fællesskabet, der er ansvarlig for markedsføringen af apparatet i Fællesskabet.
- Ved markedsføring af radioudstyr skal oplysninger om, til hvilken brug udstyret er bestemt, være anbragt på en fremtrædende plads, og det skal på pakningen og i brugsanvisningen for udstyret angives, hvor det pågældende udstyr er bestemt til at bruges. Eventuelle begrænsninger i anvendelsesområdet, og om der er krav om tilladelse til radiofrekvensanvendelse i forbindelse med brug af udstyret, skal være angivet.
- Ved markedsføring skal t eleterminaludstyr være ledsaget af en brugsanvisning, som skal indeholde oplysninger om, til hvilken brug udstyret er bestemt, der er tilstrækkelige til at identificere de grænseflader i det offentlige kommunikationsnet, hvor udstyret skal tilsluttes.
- Ved markedsføring af elektriske og elektroniske apparater skal fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen oplyse eventuelle særlige forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med det elektriske og elektroniske apparats samling, installering, vedligeholdelse og anvendelse for at sikre, at det — når det tages i brug — er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav.
- Elektriske og elektroniske apparater, der ikke opfylder beskyttelseskravene for boligområder, skal være ledsaget af en klar angivelse af denne begrænsning for anvendelsen, om nødvendigt også på emballagen.
- De oplysninger, der er nødvendige, for at det elektriske og elektroniske apparat kan bruges efter hensigten, skal være angivet i den brugsanvisning, der ledsager apparatet.
- Ved markedsføring og installation af faste anlæg skal der foreligge en skriftlig dokumentation, der godtgør, hvorledes det faste anlæg er installeret i overensstemmelse med god teknisk praksis, der tager hensyn til de enkelte komponenters anvendelse og fysiske egenskaber med henblik på at sikre, at det samlede faste anlæg overholder de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav.
(Stk. 5)
- Elektriske og elektroniske apparater, der er bestemt til indbygning i et bestemt fast anlæg, og som ikke handles separat, skal ledsages af informationsmateriale, der identificerer det faste anlæg og dets karakteristika med hensyn til elektromagnetisk kompatibilitet, og som giver oplysninger om, hvilke forholdsregler der skal træffes med henblik på indbygning af det elektriske eller elektroniske apparat i det faste anlæg for at sikre, at det pågældende faste anlægs overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav ikke forringes.
Kriterier for hvornår radioudstyr antages at benytte radiofrekvensbånd, som er harmoniseret i Det Europæiske Fællesskab, jf. § 4, stk. 1
Bilag 3
- Udstyret kan ikke sende eller kun sende under kontrol af et net.
- Udstyret anvender radiofrekvensbånd, hvor der i alle medlemsstaterne anvendes samme radiogrænseflade på følgende betingelser: a) Der eksisterer en fælles radiofrekvensallokering. b) Inden for den i litra a nævnte radiofrekvensallokering er der tale om samme kanalafstand eller kanalplan. c) Radioudstyret har de samme fælles tekniske karakteristika med hensyn til radiofrekvensområde, sendeeffekt, duty cycle, båndbredde m.m. Radioudstyr, som falder under en af kategorierne i pkt. 1 eller pkt. 2, antages at anvende harmoniserede radiofrekvensbånd.
Oplysninger, som skal afgives i forbindelse med markedsføring af radioudstyr, der benytter radiofrekvensbånd, som ikke er harmoniseret i hele Det Europæiske Fællesskab, jf. § 4, stk. 2
Bilag 4 Følgende oplysninger skal afgives til IT- og Telestyrelsen:
- Navn og adresse på det for markedsføringen ansvarlige selskab.
- Radioudstyrets typebetegnelse.
- Udstyrets anvendelsesområde.
- Evt. navn på bemyndigede organer, som har medvirket ved overenstemmelsesvurderingen.
- Radiofrekvensområde.
- Henvisning til anvendte tekniske standarder.
- Modulationstype.
- Kanalseparation og betegnelse på udsendelsestype i ITU-format, medmindre dette fremgår af de anvendte tekniske standarder.
- Maksimal sendeeffekt, med mindre dette fremgår af de anvendte tekniske standarder.
- Duty cycle og eventuel kommunikationsprotokol, medmindre dette fremgår af de anvendte tekniske standarder.
- Eventuel duplexafstand og -retning.
- Antennetype.
Overensstemmelsesvurdering vedrørende radioudstyr og teleterminaludstyr Intern fabrikationskontrol, jf. § 8, stk. 1
Bilag 5 Intern fabrikationskontrol
- Dette bilag beskriver en procedure, hvorved fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen sikrer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de krav i lovens § 5, der gælder for dem.
- Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om produkterne opfylder de væsentlige krav. Dokumentationen skal omfatte konstruktion og fremstilling af produktet samt produktets funktion, herunder navnlig: a) En generel beskrivelse af produktet. b) Konstruktions- og produktionstegninger samt lister over komponenter, delmontager, kredsløb o.s.v.
(Stk. 5)
c) De beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for forståelse af ovennævnte tegninger og lister samt produktets funktion. d) En liste over, hvilke af de standarder, jf. § 7, der er anvendt helt eller delvist, samt beskrivelser og forklaringer af de løsninger, der er brugt for at opfylde kravene i lovens § 5, hvis sådanne standarder ikke er anvendt eller ikke findes. e) Resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser m.v. f) Prøvningsrapporter. 3) Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen træffer alle nødvendige foranstaltninger til, at fremstillingsprocessen sikrer, at det fremstillede produkt er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, som er nævnt i punkt 2, og med kravene i lovens § 5, der vedrører det pågældende produkt.
Overensstemmelsesvurdering vedrørende radioudstyr og teleterminaludstyr Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger, jf. § 7, stk. 1
Bilag 6 Intern fabrikationskontrol
- Dette bilag beskriver en procedure, hvorved fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen sikrer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder kravene i lovens § 5, der gælder for dem.
- Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om produkterne opfylder de væsentlige krav. Dokumentationen skal omfatte konstruktion og fremstilling af produktet samt produktets funktion, herunder navnlig: a) En generel beskrivelse af produktet. b) Konstruktions- og produktionstegninger samt lister over komponenter, delmontager, kredsløb o.s.v. c) De beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for forståelse af ovennævnte tegninger og lister samt produktets funktion. d) En liste over, hvilke af de standarder, jf. § 7, der er anvendt helt eller delvist, samt beskrivelser og forklaringer af de løsninger, der er brugt for at opfylde de væsentlige krav i lovens § 5, hvis sådanne standarder ikke er anvendt eller ikke findes. e) Resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser m.v. f) Prøvningsrapporter.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen træffer alle nødvendige foranstaltninger til, at fremstillingsprocessen sikrer, at det fremstillede produkt er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, som er nævnt i punkt 2, og med de krav i direktivet, der vedrører det pågældende produkt. Særlige apparaturprøvninger
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal sikre, at der for hver type radioudstyr gennemføres alle væsentlige apparaturprøvninger. Et bemyndiget organ, som fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen selv vælger, fastlægger, hvilke apparaturprøvninger, der betragtes som væsentlige, medmindre det i de harmoniserede standarder er fastlagt, hvilke apparaturprøvninger, der skal gennemføres. Det bemyndigede organ tager behørigt hensyn til tidligere afgørelser, som bemyndigede organer har truffet i fællesskab.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen erklærer, at disse prøvninger er blevet gennemført, og at apparaturet opfylder de væsentlige krav, og anbringer under fremstillingsprocessen det bemyndigede organs identifikationsnummer på apparaturet.
(Stk. 5)
Overensstemmelsesvurdering vedrørende radioudstyr og teleterminaludstyr Intern fabrikationskontrol samt særlige apparaturprøvninger og dokumentation vedrørende den tekniske konstruktion, jf. §§ 7 og 8
Bilag 7 Intern fabrikationskontrol
- Dette bilag beskriver en procedure, hvorved fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen sikrer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder kravene i lovens § 5, der gælder for dem.
- Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om produkterne opfylder de væsentlige krav. Dokumentationen skal omfatte konstruktion og fremstilling af produktet samt produktets funktion, herunder navnlig: a) En generel beskrivelse af produktet. b) Konstruktions- og produktionstegninger samt lister over komponenter, delmontager, kredsløb o.s.v. c) De beskrivelser og forklaringer, der er nødvendige for forståelse af ovennævnte tegninger og lister samt produktets funktion. d) En liste over, hvilke af de standarder, jf. § 7, der er anvendt helt eller delvist, samt beskrivelser og forklaringer af de løsninger, der er brugt for at opfylde kravene i lovens § 5, hvis sådanne standarder ikke er anvendt eller ikke findes. e) Resultater af konstruktionsberegninger, kontrolundersøgelser m.v. f) Prøvningsrapporter.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen træffer alle nødvendige foranstaltninger til, at fremstillingsprocessen sikrer, at det fremstillede produkt er i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, som er nævnt i punkt 2, og med kravene i lovens § 5, der vedrører det pågældende produkt. Særlige apparaturprøvninger
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal sikre, at der for hver type radioudstyr gennemføres alle væsentlige apparaturprøvninger. Et bemyndiget organ, som fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen selv vælger, fastlægger, hvilke apparaturprøvninger der betragtes som væsentlige, medmindre det i de harmoniserede standarder er fastlagt, hvilke apparaturprøvninger, der skal gennemføres. Det bemyndigede organ tager behørigt hensyn til tidligere afgørelser, som bemyndigede organer har truffet i fællesskab.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen, erklærer, at disse prøvninger er blevet gennemført, og at apparaturet opfylder de væsentlige krav, og anbringer under fremstillingsprocessen det bemyndigede organs identifikationsnummer på apparaturet. Dokumentation vedrørende den tekniske konstruktion Den tekniske dokumentation, der er beskrevet i punkt 2, 4 og 5 udgør dokumentationen vedrørende den tekniske konstruktion.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen forelægger dokumentationen for et eller flere bemyndigede organer; hvert enkelt af de bemyndigede organer underrettes om andre, som har modtaget dokumentationen.
- Det bemyndigede organ gennemgår dokumentationen, og hvis det vurderes, at den ikke på tilfredsstillende vis godtgør, at lovens § 5 er opfyldt, kan det bemyndigede organ sende en udtalelse til fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen og underrette de øvrige bemyndigede organer, der har modtaget dokumentationen, herom. En sådan udtalelse skal afgives inden fire uger efter det bemyndigede organs modtagelse af dokumentationen. Apparaturet kan markedsføres, når anmærkningsfri udtalelse er modtaget eller efter udløbet af de fire uger.
(Stk. 5)
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen opbevarer dokumentationen i en periode, der udløber mindst ti år efter det tidspunkt, hvor produktionen af apparaturet er ophørt, således at den er til rådighed for de relevante nationale myndigheder i enhver medlemsstat med henblik på inspektion.
Fuld kvalitetssikring, jf. §§ 7 og 8
Bilag 8
- Fuld kvalitetssikring er den procedure, hvorved en fabrikant eller en ansvarlig for markedsføringen, der opfylder bestemmelserne i punkt 2, garanterer og erklærer, at de pågældende produkter opfylder de krav i lovens § 5, der gælder for dem.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen anvender et godkendt kvalitetssystem for konstruktion, fremstilling, endelig produktionskontrol og prøvning, svarende til den harmoniserede standard EN ISO 9001, som beskrevet i punkt 3. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen er underlagt den i punkt 4 omhandlede kontrol.
- Kvalitetssystem 3.1. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen indsender en ansøgning om vurdering af kvalitetssystemet til et bemyndiget organ. Ansøgningen skal indeholde: a) Alle relevante oplysninger om de planlagte produkter. b) Dokumentation vedrørende kvalitetssystemet. 3.2. Kvalitetssystemet skal sikre, at produkterne opfylder de krav i lovens § 5, der gælder for dem. Alle de forhold, krav og bestemmelser, som fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen har taget hensyn til, skal dokumenteres på systematisk og overskuelig måde i en skriftlig redegørelse for forholdsregler og instruktioner. Denne dokumentation vedrørende kvalitetssystemet skal sikre, at kvalitetspolitik og -procedurer, såsom kvalitetsprogrammer, -planer, -manualer og registre fortolkes ens. Redegørelsen skal navnlig indeholde en fyldestgørende beskrivelse af: a) Kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsens ansvar og beføjelser med hensyn til konstruktions- og produktionskvalitet. b) De tekniske specifikationer, herunder de harmoniserede standarder og tekniske forskrifter samt relevante prøvningsspecifikationer, der vil blive anvendt, samt hvis de i § 5, omhandlede standarder ikke anvendes fuldt ud, hvordan det sikres, at de væsentligste krav i lovens § 5, der gælder for produkterne, vil blive opfyldt. c) De teknikker til konstruktionskontrol og -verifikation samt de processer og systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt ved konstruktionen af produkterne, for så vidt angår den pågældende produktkategori. d) De tilsvarende teknikker for fremstilling, kvalitetskontrol og kvalitetssikring samt de fremgangsmåder og systematiske foranstaltninger, der vil blive anvendt. e) De undersøgelser og prøvninger, der skal udføres før, under og efter produktionen, og den hyppighed, hvormed dette sker, samt resultaterne af de prøvninger, der er udført før produktionen, når det er relevant. f) Hvordan det sikres, at prøvnings- og undersøgelsesfaciliteterne er i overensstemmelse med de relevante krav for gennemførelse af den nødvendige prøvning.
(Stk. 5)
g) Kvalitetsregistreringer, herunder kontrolrapporter og prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer mv. h) Hvordan det verificeres, at den krævede konstruktions- og produktkvalitet er opnået, og at kvalitetssystemet fungerer effektivt. 3.3. Det bemyndigede organ vurderer kvalitetssystemet for at fastslå, om det opfylder kravene i punkt 3.2. Organet skal antage, at disse krav er opfyldt, hvis kvalitetssystemerne anvender den relevante harmoniserede standard. Det bemyndigede organ vurderer navnlig, om kvalitetskontrolsystemet sikrer produkternes overensstemmelse med kravene i lovens § 5 på baggrund af den relevante dokumentation, der leveres i henhold til punkt 3.1 og 3.2, herunder, når det er relevant, prøvningsresultater leveret af fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen. Vurderingsholdet skal mindst omfatte ét medlem, som har erfaring med at vurdere den pågældende produktteknologi. Vurderingsproceduren skal omfatte et besøg på fabrikantens eller den ansvarlige for markedsføringens anlæg. Afgørelsen skal meddeles til fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. 3.4. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen forpligter sig til at opfylde sine forpligtelser i henhold til kvalitetssystemet, således som det er godkendt, og til at vedligeholde det, således at det forbliver hensigtsmæssigt og effektivt. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen underretter det bemyndigede organ, som har godkendt kvalitetssystemet, om enhver påtænkt ændring af dette. Det bemyndigede organ vurderer de foreslåede ændringer og afgør, om det ændrede kvalitetssystem stadig opfylder de i punkt 3.2 omhandlede krav, eller om en fornyet vurdering er nødvendig. Det bemyndigede organ meddeler fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen afgørelsen. Meddelelsen skal indeholde resultaterne af undersøgelsen og den begrundede vurderingsafgørelse. 4. EF-kontrol på det bemyndigede organs ansvar 4.1. Formålet med EF-kontrollen er at sikre, at fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen fuldt ud opfylder sine forpligtelser i henhold til det godkendte kvalitetssystem. 4.2. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal give det bemyndigede organ adgang til at kontrollere konstruktions-, produktions-, kontrol- og prøvnings- samt oplagringsfaciliteterne og skal give det alle nødvendige oplysninger, herunder: a) Dokumentation vedrørende kvalitetssystemet. b) Kvalitetsregistreringer i henhold til konstruktionsdelen i kvalitetssystemet, såsom resultater af analyser, beregninger, prøvninger mv. c) Kvalitetsregistreringer i henhold til produktionsdelen i kvalitetssystemet, såsom kontrolrapporter samt prøvnings- og kalibreringsdata, rapporter om personalets kvalifikationer mv. 4.3. Det bemyndigede organ skal gennemføre kontrolbesøg med rimelige mellemrum for at sikre, at fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen vedligeholder og anvender kvalitetssystemet, og udarbejde en kontrolrapport til fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen.
(Stk. 5)
4.4. Det bemyndigede organ kan desuden aflægge uanmeldte besøg hos fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen. Under disse besøg kan det bemyndigede organ om nødvendigt foretage eller få foretaget prøvninger for at kontrollere, om kvalitetssystemet fungerer tilfredsstillende. Det udsteder en besøgsrapport og i givet fald en prøvningsrapport til fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen. 5. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal i et tidsrum på mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af produktet kunne forelægge de nationale myndigheder: a) Den i punkt 3.1, andet led, omhandlede dokumentation. b) De i punkt 3.4, andet afsnit, omhandlede meddelelser om ændringer. c) De i sidste afsnit i punkt 3.4 og i punkt 4.3 og 4.4 omhandlede afgørelser og rapporter fra det bemyndigede organ. 6. Hvert af de bemyndigede organer stiller relevante oplysninger om udstedte eller tilbagekaldte godkendelser af kvalitetssystemer, herunder henvisninger til de(t) pågældende produkt(er), til rådighed for de øvrige bemyndigede organer.
Proceduren for overensstemmelsesvurdering vedrørende elektriske og elektroniske apparater (Intern produktionskontrol), jf. § 9
Bilag 9
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen skal gennemføre en vurdering af det elektriske eller elektroniske apparats elektromagnetiske kompatibilitet baseret på relevante fænomener med henblik på at dokumentere opfyldelsen af de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav. Korrekt anvendelse af alle relevante harmoniserede standarder svarer til gennemførelse af vurderingen af elektromagnetisk kompatibilitet.
- Ved vurderingen af den elektromagnetiske kompatibilitet skal der tages hensyn til alle normale tilsigtede driftsforhold. Hvis apparatet kan konfigureres på forskellige måder, skal vurderingen af dets elektromagnetiske kompatibilitet bekræfte, at apparatet opfylder kravene i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold i alle mulige konfigurationer, der af fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen er angivet som repræsentative for dets tilsigtede brug.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen udarbejder teknisk dokumentation, der godtgør, at apparatet er i overensstemmelse med de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen stiller den tekniske dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder i en periode på mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af apparatet.
- Et apparats overensstemmelse med alle de i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold nævnte krav attesteres ved en EF-overensstemmelseserklæring, der udstedes af fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen stiller EF-overensstemmelseserklæringen til rådighed for de kompetente myndigheder i en periode på mindst ti år fra datoen for ophøret af fremstillingen af apparatet.
(Stk. 5)
- Hvis hverken fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen er etableret i Det Europæiske Fællesskab, påhviler pligten til at stille EF-overensstemmelseserklæringen og den tekniske dokumentation til rådighed for de kompetente myndigheder den person, der markedsfører apparatet i Fællesskabet.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at produktet fremstilles i overensstemmelse med den tekniske dokumentation, som er nævnt i punkt 3, og med de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF (EMC-direktivet), der vedrører det pågældende produkt.
- Den tekniske dokumentation og EF-overensstemmelseserklæringen udarbejdes efter bestemmelserne i bilag 10 og 11. Hvis fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen vælger at bruge et bemyndiget organ i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen, kan følgende procedureskridt følges:
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen forelægger den tekniske dokumentation for et bemyndiget organ og anmode det om en vurdering. Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen præciserer over for det bemyndigede organ, hvilke aspekter af de væsentlige krav det skal vurdere.
- Det bemyndigede organ gennemgår den tekniske dokumentation og vurderer, om den på tilfredsstillende vis godtgør, at de krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/108/EF (EMC-direktivet), som det skal vurdere, er opfyldt. Hvis apparatets overensstemmelse med kravene bekræftes, udarbejder det bemyndigede organ en erklæring til fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen med bekræftelse af overensstemmelsen. Denne erklæring begrænses til de aspekter af de væsentlige krav, som det har vurderet.
- Fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen føjer det bemyndigede organs erklæring til den tekniske dokumentation.
Bilag 10
- Teknisk dokumentation vedrørende radioudstyrs og teleterminaludstyrs overensstemmelse, jf. § 10 Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at forstå, hvorledes apparatet er konstrueret, fremstillet og fungerer, og at vurdere, om det er i overensstemmelse med kravene i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Dokumentationen skal, i den udstrækning det er relevant for vurderingen, navnlig indeholde følgende oplysninger: a) En teknisk beskrivelse af apparatet med angivelse af, i hvilket miljø apparatet skal anvendes. b) En liste over de harmoniserede standarder, som helt eller delvis er anvendt, og beskrivelse af de metoder, der er anvendt for at sikre overholdelse af beskyttelseskravene, når de omhandlede standarder ikke er anvendt. c) Teknisk rapport eller certifikat fra et bemyndiget organ, herunder resultater af beregninger, målinger, undersøgelser m.v.
- Teknisk dokumentation vedrørende elektriske og elektroniske apparaters overensstemmelse, jf. § 10 Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere det elektriske og elektroniske apparats overensstemmelse med kravene i § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Den skal gøre rede for det elektriske og elektroniske apparats udformning og fremstilling og skal bl.a. indeholde:
(Stk. 5)
a) En generel beskrivelse af det elektriske og elektroniske apparatet. b) Bevis for overensstemmelse med de i givet fald helt eller delvist anvendte harmoniserede standarder. c) Hvis fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen ikke eller kun delvist har anvendt harmoniserede standarder, en redegørelse for de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i lovens § 5, herunder en beskrivelse af vurderingen af den elektromagnetiske kompatibilitet i henhold til § 5, stk. 1, i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, resultaterne af konstruktionsberegninger, undersøgelser, prøverapporter osv. d) En erklæring fra det bemyndigede organ, når proceduren i bilag 9, pkt. 10-12 er fulgt.
Erklæring om overensstemmelse, jf. § 11
Bilag 11 EF-overensstemmelseserklæring EF-overensstemmelseserklæringen skal mindst indeholde følgende elementer: a) En henvisning til hvilket direktiv der erklæres overensstemmelse med. b) Identificering af det apparat erklæringen vedrører. c) Fabrikantens eller den ansvarlige for markedsføringens navn og adresse og, hvis det er relevant, navn og adresse på dennes bemyndigede repræsentant i Det Europæiske Fællesskab eller på den ansvarlige for markedsføringen. d) En dateret henvisning til de specifikationer, som apparatet er i overensstemmelse med, og som ligger til grund for erklæringen om overensstemmelse. e) Erklæringens dato. f) Identitet og underskrift af fabrikanten eller den ansvarlige for markedsføringen.
Mærkning, jf. § 14
Bilag 12
- CE-mærkning CE-mærkningen består af bogstaverne CE i følgende udformning: CE-mærkningen skal være mindst 5 mm høj. Hvis CE-mærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold som anført ovenfor overholdes. CE-mærkningen anbringes på apparatet eller på mærkepladen.
- Advarselsmærkning Radioudstyr, der anvender radiofrekvensbånd, hvis anvendelse ikke er blevet harmoniseret, skal tillige forsynes med advarselsmærke. Advarselsmærkningen består af tegnet ! i følgende udformning: Advarselsmærkningens højde skal være mindst 5 mm, medmindre dette ikke er muligt på grund af radioudstyrets karakter. Hvis advarselsmærkningen formindskes eller forstørres, skal modellens størrelsesforhold som vist ovenfor overholdes.
- Identifikationsnummer for det bemyndigede organ På radioudstyr, der ikke eller kun delvis er konstrueret i overensstemmelse med de relevante harmoniserede standarder, skal der - udover CE-mærkning og anden eventuel mærkning - påføres radioudstyret mærke med identifikationsnummeret for det bemyndigede organ, der har medvirket i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. juli 2007