TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til reduktion af partikeludslip fra tunge køretøjer

DanmarkBekendtgørelse2007

Miljø- og Ligestillingsministeriet

BEK nr 312 af 28/03/2007 I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til § 23 på finansloven fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Tilskud kan gives til montering af partikelfilter på tunge køretøjer inden for den i finansloven fastsatte ramme. Stk. 2. Overskrider ansøgningerne den fastsatte ramme, gives tilsagn om tilskud til de først modtagne ansøgninger, som opfylder denne bekendtgørelses krav.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om tilskud efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan bemyndige Center for Koncernforvaltning eller en ekstern virksomhed til at bistå styrelsen i forbindelse med meddelelse af tilsagn efter § 5 samt kontrol med dokumentation og udbetaling af tilskud efter § 7.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Der kan efter ansøgning ydes tilskud til den, som er registreret som bruger af biler, der er drevet af en motor med kompressionstænding, og er indregistreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg enten som lastbil med anvendelsen godstransport eller som stor personbil med anvendelsen buskørsel, hvis

  1. bilen er registreret her i landet efter færdselslovens § 72, stk. 1, og
  2. bilen efter modtagelse af tilsagn om tilskud efter denne bekendtgørelse får monteret partikelfilter. Stk. 2. Partikelfilteret skal være godkendt af Færdselsstyrelsen eller en af Færdselsstyrelsen bemyndiget organisation i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens principgodkendelsesordning for partikelfiltre . Stk. 3. Der kan kun udbetales ét tilskud pr. bil omfattet af stk. 1. Stk. 4. Der kan ydes tilskud til op til 100 biler registreret af samme bruger. Er brugeren ansat i en virksomhed, som ejer eller på anden måde råder over bilerne, gælder maksimumsgrænsen dog for virksomheden. Miljøstyrelsen kan ud fra omfanget af indkomne og forventede ansøgninger dispensere fra maksimumgrænsen.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Ansøgning om tilskud skal ske på et særligt ansøgningsskema, der kan rekvireres hos Miljøstyrelsen, via www.mst.dk eller via www.virk.dk. Stk. 2. Ansøgning om tilskud sendes til Miljøstyrelsen.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Hvis betingelserne i § 3 kan antages at blive opfyldt, gives tilsagn om tilskud, jf. dog § 1, stk. 2. Der kan i tilsagnsskrivelsen fastsættes vilkår for tilskuddet. Stk. 2. Tilsagn bortfalder, hvis Miljøstyrelsen ikke har modtaget dokumentation som angivet i § 7, stk. 2 og 3, inden 4 måneder fra datoen for tilsagnets meddelelse. Stk. 3. Hvis tilsagnet er bortfaldet, jf. stk. 2, kan der dog uden brug af ansøgningsskema genansøges om tilskud, hvis der samtidig fremsendes dokumentation, jf. § 7, stk. 2 og 3. Ved anvendelsen af § 1, stk. 2, gælder datoen for Miljøstyrelsens modtagelse af den nye ansøgning.

§ 6

§ 6. Tilskuddet udgør 30 % af prisen ekskl. moms for det pågældende partikelfilter incl. montering, dog højst 15.000 kr. ekskl. moms.

moms
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Tilskuddet udbetales til den, der er registreret som bruger af bilen på udbetalingstidspunktet. Er brugeren ansat i en virksomhed, som ejer eller på anden måde råder over bilen, udbetales tilskuddet dog til virksomheden. Til brug for udbetalingen anviser modtageren en konto i en bank eller et andet pengeinstitut. Stk. 2. Udbetaling af tilskud finder sted, når det er dokumenteret, at betingelserne for udbetaling af tilskud, jf. § 3, er opfyldt. Som dokumentation skal fremsendes:

  1. kopi af bilens registreringsattest,
  2. en erklæring fra indehaveren af en principgodkendelse eller dennes repræsentant om eftermontering af et principgodkendt partikelfilter, jf. stk. 3, og
  3. dokumentation for afholdte udgifter til filter og montering heraf. Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 2, nævnte erklæring skal afgives på et skema, der kan rekvireres hos Miljøstyrelsen, via www.mst.dk eller via www.fstyr.dk.
§ 8

§ 8. Tilskudsmodtageren er forpligtet til at underrette Miljøstyrelsen om ethvert forhold, der har betydning for meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud eller for Miljøstyrelsens kontrol med, at fastsatte vilkår overholdes.

§ 9

§ 9. Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse om, at et tilsagn om tilskud helt eller delvist bortfalder, eller at et tilskud, der er udbetalt, helt eller delvist skal tilbagebetales, hvis ansøgeren ikke har opfyldt vilkårene for tilsagnet eller de forhold, hvorpå tilsagnet er givet, ændres.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. april 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1434 af 14. december 2005 om tilskud til reduktion af partikeludslip fra tunge køretøjer ophæves, jf. dog § 11.

§ 11

§ 11. Ansøgninger indsendt inden den 8. april 2007 behandles efter bekendtgørelse nr. 1434 af 14. december 2005 om tilskud til reduktion af partikeludslip fra tunge køretøjer.

Miljøministeriet, den 28. marts 2007, den 28. marts 2007 /Connie Hedegaard Karsten Skov/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
18. maj 2007
Bekendtgørelse om tilskud til reduktion af partikeludslip fra tunge køretøjer | TheLawyer.sh