TheLawyer.sh
Tilbage

Ernæringsmærkebekendtgørelsen

Bekendtgørelse om Ernæringsmærket

BEK nr 330 af 03/04/2007

DanmarkBekendtgørelse2007

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

Denne bekendtgørelse vedrører den frivillige anvendelse af et mærke til ernæringsoplysning i forbindelse med markedsføring af fødevarer. Mærket benævnes Ernæringsmærket.

Ernæringsmærket

Ernæringsmærket

§ 2

Ernæringsmærket oplyser grafisk om en fødevares ernæringsmæssige egenskaber.

Stk. 2

Der er udformet tre varianter af Ernæringsmærket, der ud fra en overordnet ernæringsmæssig betragtning afspejler, om den pågældende fødevare bør indgå i kosten i større eller mindre omfang. Ernæringsmærket angiver, om der af den pågældende fødevare bør indtages:

  1. Mest
  1. Mindre
  1. Mindst.
Stk. 3

Ernæringsmærkets grafiske udformning fremgår af bilag 1.

§ 3

Gradueringen af Ernæringsmærket bestemmes af specifikke kriterier fastsat for forskellige fødevaregrupper på baggrund af deres ernæringsmæssige karakteristika. Kriterierne fremgår af bilag 2.

Betingelser for anvendelse af Ernæringsmærket

Betingelser for anvendelse af Ernæringsmærket

§ 4

Ernæringsmærket kan benyttes i markedsføringen af alle fødevarer, der er omfattet af de i bilag 2 angivne fødevaregrupper og som opfylder de i bilag 2 relevante kriterier, jf. § 5.

Stk. 2

Ernæringsmærket kan ikke anvendes på fødevarer med et alkoholindhold på over 1,2 volumen-pct. Ernæringsmærket kan endvidere ikke anvendes på kosttilskud samt fødevarer bestemt til særlig ernæring.

§ 5

En fødevare kan kun påføres én af de tre varianter af Ernæringsmærket: SPIS mest, SPIS mindre eller SPIS mindst. Fødevarens ernæringsmæssige egenskaber set i forhold til de relevante kriterier i bilag 2 bestemmer, hvilken variant af Ernæringsmærket der kan anvendes i markedsføringen af fødevaren. Fødevaren skal opfylde samtlige kriterier for alle de næringsstoffer, der relaterer sig til den pågældende variant af Ernæringsmærket, jf. bilag 2.

§ 6

Når Ernæringsmærket benyttes på en fødevares emballage, skal dette ske på forsiden. Ernæringsmærket kan enten benyttes i farver eller i sort/hvid, som vist i bilag 1.

Stk. 2

Færdigpakkede fødevarer skal benytte Ernæringsmærket på emballagen, når Ernæringsmærket tillige ønskes benyttet i anden form for markedsføring i forbindelse med disse fødevarer.

Stk. 3

Ernæringsmærket kan anvendes ved markedsføring af uemballeret frugt og grønt, kartofler samt fersk fisk.

Ansvar og kontrol

Ansvar og kontrol

§ 7

Erhvervsdrivende, der anvender Ernæringsmærket i markedsføringen af fødevarer, skal sikre, at anvendelsen af Ernæringsmærket sker i overensstemmelse med de i bilag 2 fastsatte specifikke kriterier.

Stk. 2

Før Ernæringsmærket tages i brug i markedsføringen, skal den ansvarlige for markedsføringen orientere den lokale fødevareregion om, hvilke fødevarer der tilsluttes ordningen.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8

Med bøde straffes den, der overtræder §§ 4- 6 og § 7, stk. 1 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  1. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
  1. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kap. 5.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. april 2007.


Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, den 3. april 2007, den 3. april 2007

/Per Henriksen Gundula Maria Kjær/

Bilag 1

Ernæringsmærket. Figuren viser det samlede grafiske udtryk for ernæringsmærket. Den kategori, som produktet er placeret i - fx mest - skal fremhæves tydeligt i forhold til de to øvrige. Mærket kan anvendes i sort eller farve. Producenten kan selv afgøre, hvilken farve der eventuelt skal anvendes i mærket.

Definitioner og undtagelser vedrørende produktgrupper

Bilag 2

Generelt

Produkter med sødestoffer kan ikke mærkes med kategori 1 uanset om kriterierne for kategori 1 i øvrigt overholdes.

Mejeriprodukter undtagen ost

Gruppen omfatter mælk, syrnede mælkeprodukter, drikkeyoghurt, kvark, fromage fraiche, fløde, mælkedesserter mv. Der skelnes ikke mellem faste og flydende produkter.

Ost

Gruppen omfatter alle former for oste - hårde og bløde oste, frisk oste, smelteoste og dessertoste.

Kød, fjerkræ, æg, charcuterivarer o. lign

Gruppen omfatter fersk og forarbejdet kød og kødprodukter, fersk fjerkræ og fjerkræprodukter, charcuterivarer, mayonnaisesalater og æg. Forarbejdede kød- og fjerkræprodukter, som ikke udgør et måltid i sig selv, er omfattet af denne produktgruppe, fx frikadeller, kødboller, kylling udskåret mv.

Fisk og fiskeprodukter

Gruppen omfatter ferske fisk og forarbejde fiskeprodukter. Forarbejdede fiskeprodukter skal indeholde mindst 70% fisk af hele produktet for at kunne mærkes med kategori 1.

Undtagelser

  • Alle fisk uforarbejdet og forarbejdet kan mærkes med kategori 1 uanset indholdet af fedt, hvis der ikke er tilsat anden olie end fiskeolie.
  • Røgede fisk kan uanset indholdet af fedt ikke mærkes med kategori 1.

Bagværk, mel, gryn og cerealier

Gruppen omfatter brød, knækbrød, ris, pasta, mel, gryn, cerealier, kiks, kager, müslibarer, frugttærter mv. Omfatter ikke kokosmel eller nødde- og mandelflager.

Undtagelser

  • Produkter, der overskrider kriterierne for totalt fedt og mættet fedt i kategori 1, kan mærkes med kategori 1, hvis fedtet udelukkende stammer fra cerealier og frø. Overskrides kriterierne for totalt fedt eller mættet fedt for kategori 3, gælder undtagelsen ikke, og produktet mærkes med kategori 3.
  • Ris og pasta (almindelig) mærkes med kategori 2 uanset indholdet af næringsstoffer.

Frugt og grønt, kartofler og kartoffelprodukter

Gruppen omfatter kartofler, al frugt og grønt, frisk og forarbejdet, herunder frugtgrød, marmelade, syltetøj, kokosmel, nødde- og mandelflager.

Undtagelser

  • Alt uforarbejdet (må være rensede, snittede, kølede, frosne) frugt og grønt kan mærkes med kategori 1 uanset indholdet af næringsstoffer.
  • Tørrede frugt og nødder kan mærkes med kategori 2 uanset indholdet af næringsstoffer (kan ikke mærkes med kategori 1).
  • Krydderier er ikke omfattet af mærkningsordningen.3.

Færdigretter

Gruppen omfatter sammensatte/forarbejdede produkter, der kan spises som et helt måltid fx suppe, pizza og forårsrulle. Produkter, der mærkes med kategori 1 skal indeholde mindst en tredjedel frugt og grønt (w/w). Kartofler medregnes ikke som grønsager.

Fedtstoffer

Gruppen omfatter alle fedtstoffer, dressinger, saucer, mayonnaise og remoulade.

Undtagelser

  • Rene fedtstoffer er ikke omfattet af kriteriet for totalt fedt.

Drikkevarer (ikke alkoholiske på under 1,2 volumenprocent alkohol)

Gruppen omfatter vand, juice, saft, sodavand, iste, cider o. lign.

Undtagelser

  • Kaffe og te er ikke omfattet af mærkningsordningen.
  • Juice uden tilsat sukker mærkes med kategori 2.

Desserter, snacks og slik

Gruppen omfatter slik, herunder chokolade, marcipan, honning og sirup, desserter, pandekager, is, popcorn, chips, saltstænger, salte nødder, ekstruderede nødder mv.

Kriterier for anvendelse af ernæringsmærket fordelt på produktgrupper

1 Fiberindhold kun relevant for bagværk- og cerealiegruppen.

2 I henhold til Bekendtgørelse 392 af 16 august 1985 om kvalitetsmæssige krav m.m. til kødprodukter er der for visse kødprodukter krav til saltindholdet.

3 Forarbejdede fiskeprodukter skal som minimum indeholde 70% fisk af hele produktet for at kunne mærkes med kategori 1.

4 Uforarbejdede produkter (må være rensede, snittede, kølede, frosne) mærkes med kategori 1. Tørret frugt og nødder mærkes med kategori 2.

5 Tilsat sukker, dvs. ikke medregnet naturligt forekommende sukker frugt og grønt.

6 Frugt eller grønt skal udgøre mindst 1/3 af hele retten (w/w).

7 Fedtstoffer (olie, plantemargariner, smør, smørbare blandingsprodukter o.lign.) er undtaget grænsen for totalfedt.

8 Juice uden tilsat sukker mærkes med kategori 2.

Produkt-gruppe

Fedt g/100g

Mættet fedt g/100 g

Sukker g/100g

Fibre 1 g/100 g

Natrium mg/100g

Kategori

Mejeripro-dukter undtagen ost

< 1,5

≤2,5

2,5

< 1

≤2

2

≤5

≤10

10

Ikke tilsat natrium

Ost

< 17

≤20

20

< 11

≤14

14

Ingen grænse

Kød, fjerkræ, charcuterivarer o.lign.

≤10

≤20

20

≤4

≤7

7

Ingen grænse 2

Fisk og fiskeprodukter 3

< 10 eller natur-ligt ind-hold fra fisk

£ 20

20

≤4

£ 7

7

Ingen grænse

Bagværk (brød, kiks, kager), mel, gryn, cerealier

< 5 eller natur-ligt ind-hold fra cere-alier og frø

≤10

10

< 1,5 eller natur-ligt indhold fra cerea-lier og frø

≤4

4

≤5

≤10

10

≥6

≥3

<3

< 600 mg

  • mel og gryn

Ikke tilsat natrium

  • morgen-madspro-dukter

≤10

≤15

15

< 400 mg

Frugt og grønt, kartofler og kartoffel-produkter 4

natur-ligt indhold fra frugt eller grønt

≤5

5

naturligt indhold fra frugt eller grønt

≤4

4

0 5

≤10

10

Ikke tilsat natrium

  • forkogte kartofler

< 100 mg

Færdig-retter 6

≤5

≤10

10

≤1,5

≤4

4

≤5

≤10

10

< 500 mg

Fedtstoffer, saucer, dressinger mv. 7

≤5

≤10

10

≤1,5

1,5 og ≤20% af to-tal-fedt

20% af to-tal-fedt

< 500 mg

Drikkevarer (ikke-alkoholiske på under 1,2 volumen-procent alkohol) 8

≤2,5

2,5

≤2

2

≤5

5

Ikke tilsat natrium

Desserter, snacks og slik

≤5

≤10

10

≤1,5

≤4

4

≤5

≤10

10

< 500 mg

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
24. april 2007
Bekendtgørelse om Ernæringsmærket | TheLawyer.sh