Bekendtgørelse om bekæmpelse af skadegørere hos honningbier
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 356 af 18/04/2007 I medfør af § 3, § 4, § 5, § 6, § 16, § 18, § 19, § 20 og § 21, i lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 29. juni 2006 og efter bemyndigelse fastsættes:
§ 1. Angreb på honningbier af ondartet bipest (forårsaget af bakterienPaenibacillus larvae), stenyngel (forårsaget afAspergillus-svampe ), den lille stadebille (Aethina tumida) eller Tropilaelaps-mider skal bekæmpes.
§ 2. For at begrænse spredningen af skadegørere hos honningbier er det ikke tilladt
- at fodre bier i det fri,
- at anbringe honning, tavler og andet materiale, hvorfra smitte kan ske, så bier kan få adgang hertil,
- at flytte ubeboede bihuse eller lade dem stå på en sådan måde, at bier kan få adgang hertil, med mindre bihusene er desinficeret med en passende desinfektionsmetode,
- at opbevare brugte tavler, uafsmeltet voks, foder eller honning så bier kan få adgang hertil, og
- at anvende foder, der indeholder honning, ved forsendelse af dronninger.
§ 3. En bigård, der er opstillet uden for ejerens ejendom, skal være mærket synligt med ejerens navn, samt adresse eller telefonnummer.
(Stk. 2)
§ 4. En biavler kan registreres i Plantedirektoratet som kyndig biavler med beføjelse til at udstede flytteattester, jf. § 6, hvis biavleren kan dokumentere
- at have haft honningbier i mindst 3 år og
- ved deltagelse i et kursus arrangeret af Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (herefter DJF) at have
- a) opnået tilstrækkelig viden om skadegørere hos honningbier til at kunne konstatere tegn på disse i en bifamilie, og
- b) har opnået viden om gældende lovgivning om biavl. Stk. 2. Registrering som kyndig biavler meddeles for en periode på 5 år. Registrering for en ny periode er betinget af, at biavleren deltager i et efteruddannelsesforløb arrangeret af DJF.
- § 5. Plantedirektoratet kan ophæve en kyndig biavlers registrering, hvis det konstateres, at biavleren har overtrådt bestemmelserne i § 1, § 2, § 3, § 7, stk. 1 og 3, § 8, § 9, § 10, § 13, stk. 1 og § 14, stk. 1. Stk. 2. For at opnå genregistrering som kyndig biavler, skal biavleren gennemgå det i § 4, stk. 1, nr. 2, nævnte kursus på ny.
(Stk. 2)
§ 6. En kyndig biavler kan udstede en sundhedsattest, når den kyndige biavler ved et eftersyn har konstateret at der ikke er tegn på angreb af ondartet bipest, stenyngel, den lille stadebille eller Tropilaelaps-mider, i nogen af familierne i bigården eller i brugte tavler fra bigården. Stk. 2. Hvis der ikke er tilstrækkelig yngel til at gennemføre et eftersyn som nævnt i stk.1, kan den kyndige biavler udstede en »blank sundhedsattest«. I så fald skal der udstedes en »endelig sundhedsattest«, så snart der er tilstrækkelig yngel til at foretage eftersynet. Den endelige attest skal udstedes senest den først følgende 1. maj.
(Stk. 4)
§ 7. Flytning af bifamilier til anden ejendom eller ud over 1 km fra den hidtidige stadeplads må kun finde sted, når en kyndig biavler, jf. § 4, på grundlag af et eftersyn foretaget tidligst 14 dage før flytningen har udstedt sundhedsattest, jf. dog §§ 13 og 14. Stk. 2. Kravet om sundhedsattest gælder ikke
- ved forsendelse til og fra en parringsstation af småfamilier, der ved afsendelse til parringsstationen højst udgør 3 dl bier anbragt på kunsttavler og ved forsendelse af dronninger i bur med op til 20 følgebier uden honning,
- når flytningen sker af en vild sværm uden tavlebygning, og sværmen sættes i hus på kunsttavler,
- for vedhængende bier og biyngel i begrænset omfang, når der flyttes tavler eller andet biavlsmateriel mellem en biavlers udflyttede bigårde og bopæl, lagerplads eller det sted, hvor honningen slynges. Stk. 3. Er der i forbindelse med flytning af en bifamilie udstedt en »blank« sundhedsattest jf. § 6, stk. 2, skal biavleren sikre at bifamilierne synes på ny, med henblik på udstedelse af endelig flytteattest. Endelig sundhedsattest skal være udstedt inden 1. juni i det pågældende kalenderår. Stk. 4. Ved flytning af bier og biavlsprodukter, der skal anvendes til biavl, ind i og ud af landet skal endvidere bestemmelserne i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr og visse produkter være overholdt.
(Stk. 2)
§ 8. Overdragelse af bifamilier må kun finde sted når en kyndig biavler, jf. § 4, på grundlag af et eftersyn foretaget tidligst 14 dage før overdragelsen har udstedt sundhedsattest. Stk. 2. Det påhviler overdrageren at rekvirere en kyndig biavler med henblik på udstedelse af sundhedsattest.
§ 9. Den der erhverver en bifamilie eller brugt biavlsmateriale, skal snarest muligt efter erhvervelsen lade udbyggede tavler, der ikke er i brug, omsmelte.
(Stk. 2)
§ 10. Den, der ejer eller har tilsyn med en bifamilie, der er eller mistænkes for at være angrebet af de i nr. 1-6 nævnte skadegørere skal straks anmelde dette til den lokale biinspektør eller til DJF.
- Ondartet bipest (forårsaget af bakterien Paenibacillus larvae).
- Stenyngel (forårsaget af Aspergillus- svampe ).
- Lille stadebille ( Aethina tumida ).
- Tropilaelaps-mider.
- Europæisk bipest (forårsaget af bakterien Melissococcus plutonius ).
- Trakémiden ( Acarapis woodi ). Stk. 2. Den der ejer eller har tilsyn med bifamilier placeret på Anholt, der udviser tegn på eller mistænkes for at være angrebet af miden Varroa destructor, skal straks anmelde dette til den lokale biinspektør eller til DJF.
(Stk. 2)
§ 11. Bekræfter en undersøgelse ved DJF angreb af en af de i § 10, stk. 1, nr. 1-4, nævnte skadegørere skal biinspektøren sikre tilintetgørelse af bifamilierne og destruktion eller desinfektion af brugt biavlsmateriale. Biinspektøren kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om behandling af bifamilierne i stedet for tilintetgørelse. Stk. 2. Bekræfter en undersøgelse ved DJF, at bifamilierne er angrebet af en eller flere af de i § 10, stk. 1, nr. 5-6, eller § 10, stk. 2, nævnte skadegørere, vejleder biinspektøren om behandling og forebyggelse.
(Stk. 3)
§ 12. Det er ikke tilladt at flytte bier, honning og brugt biavlsmateriale fra en bigård, der er eller er mistænkt for at være angrebet af de i § 10, stk. 1, nr. 1-4, nævnte skadegørere før mistanken er afkræftet eller behandlingen er afsluttet. Stk. 2. Det er ikke tilladt at flytte bier, honning og brugt biavlsmateriel, der er mistænkt for at være angrebet af den i § 10, stk. 1, nr. 5, nævnte skadegører, før en undersøgelse ved DJF er afsluttet og meddelt biavleren. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2, må tavler og voks sendes direkte til vokssmelteri.
(Stk. 2)
§ 13. Den der ejer eller har tilsyn med en bifamilie, der flyttes ud af en zone på 3 km omkring en bigård, hvor angreb af ondartet bipest eller stenyngel forekommer eller har forekommet inden for de seneste 14 dage forud for flytningen skal lade bifamilierne syne igen senest 4 uger efter flytningen. Stk. 2. Oplysninger om sæsonens forekomst af de nævnte skadegørere kan fås hos DJF eller ses på www.planteinfo.dk.
(Stk. 2)
§ 14. Efter § 16, i lov om biavl, kan Plantedirektoratet meddele de forbud og påbud der anses for nødvendige for overholdelse af loven eller af bestemmelser fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Udgifterne til påbud og forbud meddelt efter stk. 1 påhviler den som foranstaltningerne er rettet imod. Efterkommes et påbud ikke inden en nærmere fastsat frist, kan Plantedirektoratet lade foranstaltningerne udføre for den ansvarliges regning.
(Stk. 4)
§ 15. Efter § 6, i lov om biavl ydes erstatning for tab i forbindelse med foranstaltninger gennemført som led i den offentlige bekæmpelse af de i § 10, stk. 1, nr. 1-4, nævnte skadegørere. Erstatning udbetales efter følgende satser:
-
- 000 kr. pr. tilintetgjort ikke-angrebet bifamilie.
- 630 kr. pr. dobbelt omsat ikke-angrebet bifamilie.
- 300 kr. pr. tilintetgjort angrebet bifamilie.
- 120 kr. pr. dobbelt omsat bifamilie angrebet af ondartet bipest. Stk. 2. De i stk. 1 anførte satser reguleres pr. 1. januar med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent for det pågældende finansår. Beløbet afrundes til nærmest hele kronebeløb der kan deles med 10. Stk. 3. Dækkes tabet helt eller delvist af en forsikringsydelse eller andre ydelser der har karakter af skadeserstatning, reduceres erstatning efter stk. 1 tilsvarende. Stk. 4. Efter lovens § 6, stk. 1, kan erstatningen nedsættes og efter omstændighederne bortfalde, hvis den pågældende forsætligt eller uagtsomt har medvirket til angrebet af skadegørere.
§ 16. Erstatningsmodtageren skal afgive en erklæring om hvorvidt, og i givet fald i hvilket omfang, der indenfor de seneste 3 år er modtaget eller modtages statsstøtte der af Det Europæiske Fællesskab henregnes tilde minimisstøtte.
§ 17. DJF kan i fornødent omfang fravige bestemmelserne i § 1, § 2, § 7, §§ 11-13 og § 15, i forbindelse med gennemførelse af forskning og forsøg vedrørende bekæmpelse af skadegørere hos honningbier.
§ 18. DJF ansætter et antal kyndige biavlere som biinspektører med ansvar for bekæmpelse af skadegørere hos honningbier.
§ 19. Plantedirektoratet, DJF og biinspektørerne fører kontrol med at bestemmelserne i bekendtgørelsen overholdes.
(Stk. 2)
§ 20. Med bøde straffes den, der
- overtræder § 1, § 2, § 3, § 7, stk. 1 og 3, § 8, § 9, § 10, § 12, stk. 1 og § 13, stk. 1.
- undlader at efterkomme forbud og påbud meddelt efter § 14, stk. 1. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 21. Plantedirektoratet kan tilkendegive, at en sag kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den der har begået overtrædelsen, erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
(Stk. 2)
§ 22. Afgørelser truffet af DJF efter denne bekendtgørelse kan påklages til Plantedirektoratet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Klage over Plantedirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indgives til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen skal stiles til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet, og sendes til Plantedirektoratet.
(Stk. 2)
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. april 2007. Stk. 2. samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 894 af 23. november 1995 om sygdomme hos honningbier.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 26. april 2007