Bekendtgørelse om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 37 af 12/01/2007 I medfør af §§ 170-174 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes:
Befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandling i praksissektoren
Befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandling i praksissektoren
§ 1. Kommunalbestyrelserne yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nødvendig befordring efter reglerne i dette kapitel til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og som modtager behandling for regionens regning efter sundhedsloven. Personkreds m.v.
§ 2. Personer har ret til godtgørelse for befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge, hvis personens tilstand gør det nødvendigt.
§ 3. Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til godtgørelse for befordring til og fra alment praktiserende læge.
(Stk. 2)
§ 4. Personer, der modtager pension efter de sociale pensionslove, har ret til godtgørelse for befordring til og fra speciallæge, hvis personen modtager behandling efter henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller behandlingen ydes af speciallæge i oftalmologi (øjensygdomme) eller i oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme), jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ved speciallægebesøg efter stk. 1, ydes befordringsgodtgørelse kun i forbindelse med besøg hos den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultation nærmest ved patientens opholdssted. Hvis denne speciallæge er forhindret i at yde lægehjælp, ydes der befordringsgodtgørelse til den nærmeste, som ikke er forhindret. Søger patienten fjernere beliggende speciallæge, kan der ydes befordringsgodtgørelse med det beløb, patienten havde ret til, hvis denne havde søgt den nærmest beliggende speciallæge.
(Stk. 2)
§ 5. Personer har ret til godtgørelse for befordring ved besøg hos speciallæge, hvis afstanden mellem den sikredes bopæl eller faste opholdssted og speciallægens konsultationssted overstiger 50 km. Stk. 2. Ved speciallægebesøg efter stk. 1, ydes befordringsgodtgørelse kun i forbindelse med besøg hos den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultation nærmest ved patientens opholdssted. Hvis denne speciallæge er forhindret i at yde lægehjælp, ydes der befordringsgodtgørelse til den nærmeste, som ikke er forhindret. Søger patienten fjernere beliggende speciallæge, kan der ydes befordringsgodtgørelse med det beløb, patienten havde ret til, hvis denne havde søgt den nærmest beliggende speciallæge. Kommunalbestyrelsernes forpligtelser
§ 6. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor patienten opholder sig, når befordringen rekvireres, yder befordringsgodtgørelse efter §§ 1-5, jf. §§ 24-25.
Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling
Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med sygehusbehandling
§ 7. Regionsrådene yder befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i dette kapitel til personer, som har ret til sygehusbehandling. Personkreds m.v.
§ 8. Personer har ret til befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra sygehus, hvis personens tilstand gør det nødvendigt.
§ 9. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra sygehus m.v., hvis:
- Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
- Personen i forbindelse med udskrivning fra sygehus indkaldes til ambulant efterbehandling, og personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge.
- Personen er indlagt til behandling en del af døgnet, og personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge.
- Personen hjemsendes af sygehuset på weekendophold, kortere ferie eller lignende, og personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge.
§ 10. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis afstanden til eller fra sygehuset m.v., hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter regionsrådets visitationspraksis, overstiger 50 km.
§ 11. Personer, der vælger at blive behandlet på et sygehus m.v. efter reglerne om frit eller udvidet frit sygehusvalg, jf. §§ 86-87 i sundhedsloven, har, hvis betingelserne i §§ 8-10 er opfyldt, ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter regionsrådets visitationspraksis. Godtgørelsen kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter.
§ 12. Følgende personer, der forventes at opholde sig i en region i mere end 3 måneder:
- Elever på kostskole eller efterskole.
- Personer, der er anbragt uden for hjemmet på døgninstitution, i plejefamilie eller godkendt opholdssted og lignende.
- Personer, der er værnepligtige på en kaserne.
- Personer, der er indsat i kriminalforsorgens fængsler.
- Personer, der er anbragt på psykiatrisk afdeling, har ophold i boform for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, eller er anbragt i forvaring m.v. efter rettens eller Justitsministeriets bestemmelse.
§ 13. Personer, der har bopæl i et andet nordisk land og er sikret behandling m.v. dér, har ret til dækning af merudgifter, som følge af, at personen på grund af sygdommen må benytte en dyrere rejseform end ellers ved hjemrejse til bopælslandet efter udskrivning fra sygehus. Regionsrådenes forpligtelser
(Stk. 3)
§ 14. Den region, som patienten opholder sig i ved tilkald af ambulance eller særligt sygekøretøj, yder befordringen efter § 8. Stk. 2. Bopælsregionen yder befordring eller befordringsgodtgørelse ved befordring mellem patientens bopæl og sygehuset m.v. efter §§ 9-13, jf. §§ 24-25. Stk. 3. Opholdsregionen yder befordring eller befordringsgodtgørelse ved befordring mellem patientens midlertidige opholdssted i regionen og sygehuset, når patienten har behov for akut behandling m.v. efter §§ 8-13, jf. §§ 24-25.
§ 15. Regionsrådet afgør, om patienten efter reglerne i §§ 9-10 og § 12 skal tilbydes befordring eller befordringsgodtgørelse.
Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning
Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning
§ 16. Kommunalbestyrelserne yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning efter reglerne i dette kapitel til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus. Personkreds m.v.
§ 17. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra genoptræningsstedet, hvis:
- Personen modtager pension efter de sociale pensionslove.
- Personen i forbindelse med udskrivningen af sygehuset har fået udarbejdet en genoptræningsplan, og personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, herunder bus, tog og færge.
§ 18. Personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis afstanden til eller fra genoptræningsstedet overstiger 50 km.
(Stk. 2)
§ 19. Personer, der vælger at blive genoptrænet et andet sted end det genoptræningssted, som kommunalbestyrelsen visiterer til, har, hvis betingelserne i §§ 17-18 er opfyldt, ret til godtgørelse af deres befordringsudgifter som minimum svarende til afstanden til det genoptræningssted, hvor genoptræningen ville have fundet sted efter kommunalbestyrelsens visitationspraksis. Godtgørelsen kan ikke overstige personens faktiske befordringsudgifter. Stk. 2. § 11 finder anvendelse ved genoptræning på sygehus. Kommunalbestyrelsernes forpligtelser
(Stk. 2)
§ 20. Bopælskommunen yder befordring eller befordringsgodtgørelse ved befordring mellem patientens bopæl og genoptræningsstedet. Stk. 2. Bopælskommunen kan aftale med regionen, at befordring til specialiseret genoptræning, der efter udskrivningen skal finde sted på sygehus, varetages af regionen for bopælskommunens regning.
Ophold og ledsagelse
Ophold og ledsagelse
§ 21. En patient, der har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1-3, har ved rejser i forbindelse med ambulant behandling, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet, også ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v.
(Stk. 3)
§ 22. En ledsager til en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter reglerne i kapitel 1-3, har ret til befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand. Stk. 2. Nødvendiggør ledsagelsen mere end 12 timers fravær fra hjemmet, har ledsageren også ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til ud- eller hjemrejse uden ledsagelse af patienten. Stk. 3. En ledsager, der har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, har ved rejser, der nødvendiggør, at ledsageren overnatter uden for hjemmet, også ret til overnatning eller overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets cirkulære om time- og dagpenge m.v.
§ 23. Regionsrådet afgør, om patienten og ledsageren efter reglerne i §§ 21 og 22 skal tilbydes overnatning eller overnatningsgodtgørelse.
Fælles regler
Fælles regler
§ 24. Befordring omhandlet af denne bekendtgørelse skal ske med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.
(Stk. 2)
§ 25. Befordringsgodtgørelse efter § 3, § 4, § 9, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1, nr. 1, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 25 kr. i alt. Stk. 2. Befordringsgodtgørelse efter § 5, § 9, stk. 1, nr. 2-4, §§ 10-11, § 17, stk. 1, nr. 2, §§ 18-19 og § 22, stk. 1 og 2, ydes kun, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt.
§ 26. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen kan aftale, at kommunalbestyrelserne skal varetage udbetaling af befordringsgodtgørelse og løsning af andre befordringsopgaver.
(Stk. 2)
§ 27. Et regionsråd eller en kommunalbestyrelse kan anvende private virksomheder m.v. til varetagelsen af deres befordringsopgaver. Stk. 2. Virksomheder m.v., der udfører befordringsopgaver for regionsrådet eller kommunalbestyrelsen, kan til det brug foretage nødvendig registrering af oplysninger om patienters helbredsforhold, behandling i forbindelse med befordring og personnumre m.v.
Ikrafttrædelsesbestemmelse
Ikrafttrædelsesbestemmelse
(Stk. 2)
§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1338 af 8. december 2006 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 12. januar 2007, den 12. januar 2007 /Lars Løkke Rasmussen Lene Paikjær Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 7. maj 2007