TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om praktikpladsordning ved uddannelse til fører af trækkraftenheder indenfor jernbanedrift (lokomotivfører)

DanmarkBekendtgørelse2007

Transportministeriet

BEK nr 426 af 09/05/2007 I medfør af § 6, stk. 1, § 24, stk. 4 og § 24 a, stk. 1, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes:

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser om en praktikpladsordning ved uddannelse af lokomotivførere, samt jernbanevirksomhedernes forpligtelse til at medvirke til denne ordning.

§ 2

§ 2. Jernbanevirksomhederne skal mindst en gang årligt give meddelelse til Trafikstyrelsen om virksomhedens uddannelsesbehov.

§ 3

§ 3. Jernbanevirksomhederne er forpligtet til at koordinere en praktikpladsordning med hinanden og til at varetage tilrettelæggelsen heraf i egen virksomhed.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Trafikstyrelsen kan pålægge jernbanevirksomheder, der er godkendt i henhold til lov om jernbane, mod betaling og på lige og ikke-diskriminerende vilkår at stille praktikplads til rådighed for andre jernbanevirksomheder, der har elever under uddannelse til lokomotivførere. Forpligtelsen gælder dels praktik i uddannelsens grundforløb til opnåelse af lokomotivførerlicens og– certifikat, dels praktik i forbindelse med den videre uddannelse i infrastruktur- og materielkendskab (litra) i overensstemmelse med de af Trafikstyrelsen fastsatte regler om krav til lokomotivførere. Stk. 2. Jernbanevirksomheder, som modtager elever i praktik, kan hos den jernbanevirksomhed, der har elever under uddannelse, opkræve et beløb i forbindelse med afholdelse af praktikpladser svarende til de gennemsnitlige dokumenterede omkostninger tillagt avance på 5 pct.

§ 5

§ 5. Trafikstyrelsen offentliggør en vejledning om praktikpladsordningens nærmere indhold.

§ 6

§ 6. Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transport- og energiministeren. Disse afgørelser kan påklages til Jernbaneklagenævnet. Afgørelser, der kan påklages til Jernbaneklagenævnet, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Jernbaneklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. maj 2007.

Transport- og Energiministeriet, den 9. maj 2007, den 9. maj 2007 /Flemming Hansen Dorthe Nøhr Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
17. maj 2007
Bekendtgørelse om praktikpladsordning ved uddannelse til fører af trækkraftenheder indenfor jernbanedrift (lokomotivfører) | TheLawyer.sh