Læsevejlederuddannelsen
Bekendtgørelse om uddannelsen til læsevejleder
BEK nr 473 af 10/05/2007
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 1
Formålet med læsevejlederuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere som vejleder i grundskolen inden for læsning og skrivning i dansk samt læsning i skolens øvrige fag på alle klassetrin.
De studerende skal kvalificere sig til at:
- Vejlede lærere om indhold, metoder og materialevalg inden for læsning og skrivning.
- Fortolke og formidle testresultater til skoleledelse, lærere og forældre.
- Udvikle, koordinere og evaluere skolens læseundervisning.
- Udrede elevers individuelle læsebehov.
Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.
§ 2
Uddannelsen udbydes af institutioner, der er godkendt hertil af Undervisningsministeriet efter lov om åben uddannelse. Uddannelsens moduler er på niveau med en diplomuddannelses moduler.
Uddannelsen er normeret til at halvt studenterårsværk svarende til 30 ECTS-point. Et studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Dette lægges til grund for planlægningen af uddannelsen.
Uddannelsen er en deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse, og tilrettelægges under hensyntagen til, at de studerende er i beskæftigelse. Uddannelsen kan dog tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. § 2, stk. 7, i lov om åben uddannelse. Uddannelsen tilrettelægges, så den studerende har mulighed for at færdiggøre uddannelsen på 2 år.
Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler, jf. § 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse.
Uddannelsen skal være afsluttet senest 3 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan ved usædvanlige forhold dispensere herfra.
Uddannelsen kan indgå i en pædagogisk diplomuddannelse, jf. reglerne herom.
§ 3
Institutionen bestemmer, hvor mange studerende den vil optage, medmindre Undervisningsministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.
Uddannelsesinstitutionen fastsætter kvalifikationskriterierne for udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Uddannelsesinstitutionen må dog ikke anvende lodtrækning, alder eller køn som udvælgelseskriterium. Kriterierne skal offentliggøres.
Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt.
Adgang
Adgang
§ 4
Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en uddannelse, der giver generel undervisningskompetence i grundskolen.
Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.
Uddannelsens indhold
Uddannelsens indhold
§ 5
Uddannelsen består af følgende 3 moduler, hver på 10 ECTS-point:
- Indsigt i børns sproglige udvikling, læsning og skrivning, herunder læse- og skrivevanskeligheder: Love, bekendtgørelser og undersøgelser vedrørende læsning og skrivning, læseproces, læseudvikling, skriveudvikling og staveudvikling, tidlig skriftsprogsstimulering, læseforståelse i begynderundervisningen og den fortsatte læsning af skøn- og faglitteratur, læsning og skrivning i en tosproglig sammenhæng, læsevanskelighedernes fremtrædelsesformer, herunder afvigelser i den normale læseudvikling, samt læseforståelsesvanskeligheder.
- Læse- og skriveundervisning: Grundlæggende fagdidaktisk teori i den almindelige differentierede undervisning samt undervisningsdifferentiering som princip for skriftsprogstilegnelsen med særlig vægt på fagdidaktisk indsigt, sammenhængen mellem sproglig udvikling og læsning, skrivning og stavning, viden om sprog, herunder fonetik, morfologi, syntaks, semantik og pragmatik, viden om tekster, herunder faglige og skønlitterære genrer, faglige registre, tekststrukturer, tekstbinding, anvendelse af læseforståelsesstrategier ved læsning af skøn- og faglitteratur, betydningen af læseforberedende tiltag i børnehave og børnehaveklasse, forebyggelse af læsevanskeligheder og brug af IT som kompenserende hjælpemiddel, målsætning og evaluering, vurdering af materialer og metoder, herunder lærebogsmaterialer og it-baserede materialer.
- Evaluering og vejledning: Forskellige undersøgelses- og testformer, anvendelsesområder, fordele og ulemper, analyser, undersøgelser og test af sproglige forudsætninger for skriftsprog og skriftsproglige vanskeligheder med henblik på forslag til undervisning, evalueringer, herunder løbende evaluering og screeninger af klasser, observation af undervisning og elevforudsætninger, vejlederrollen i forhold til kolleger, vejlederfunktioner, samt vejledningsteori, herunder grundlæggende principper i vejledning, vejledningssamtalen og vejledningsprocessen.
Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for modulerne, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.
Nærmere regler om uddannelsens tilrettelæggelse og indhold fastsættes i studieordningen, jf. § 7, stk. 2, nr. 1.
Bedømmelse
Bedømmelse
§ 6
Hvert af de tre moduler afsluttes med en prøve, hvoraf mindst to moduler skal være med ekstern censur. Nærmere regler om prøverne fastsættes i studieordningen, jf. § 7, stk. 2, nr. 2.
I øvrigt gælder bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Der anvendes samme censorkorps, som censorkorpset for de pædagogiske diplomuddannelser.
Andre regler
Andre regler
§ 7
De institutioner, der udbyder denne uddannelse, udarbejder i fællesskab inden for bekendtgørelsens rammer de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.
Studieordningen skal indeholde regler om: a) mål og indhold, b) undervisnings- og arbejdsformer og c) tidsmæssig placering, herunder tilrettelæggelse på heltid og deltid.
- De enkelte moduler, jf. § 5, stk. 3,
- Bedømmelser, jf. § 6, stk. 1.
- Overgangsordninger, jf. § 8, stk. 3.
- Merit, jf. § 9, stk. 2.
Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til prøvebekendtgørelsen.
Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionerne.
§ 8
Ændringer i studieordningen sker i samarbejde mellem de udbydende institutioner.
Ved væsentlige ændringer af studieordningen indhenter institutionerne udtalelse fra aftagerrepræsentanter og censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen.
Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger.
Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionernes hjemmesider.
§ 9
Følgende gennemførte moduler i diplomuddannelsen i læsning og skrivning, jf. bekendtgørelsen om de pædagogiske diplomuddannelser, erstatter følgende moduler i uddannelsen efter denne bekendtgørelse:
- Teorier og forskning om læsning og skrivning erstatter denne uddannelses modul 1: Indsigt i børns sproglige udvikling, læsning og skrivning, herunder læse- og skrivevanskeligheder.
- Læsningens og skrivningens didaktik og metodik erstatter denne uddannelses modul 2: Læse – og skriveundervisning.
- Evaluering, testning og vurdering erstatter denne uddannelses modul 3: Evaluering og vejledning.
Institutionen kan i øvrigt i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat i studieordningen, jf. § 7, stk. 2, nr. 4, godkende, at allerede gennemførte uddannelseselementer, kan erstatte dele af uddannelsen efter denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en individuel, faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.
§ 10
Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra § 2, stk. 5.
§ 11
Klager over u ddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet, jf. dog § 6, stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse, som klageren har haft lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Kommentarerne medsendes til ministeriet.
Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ikrafttrædelse
Ikrafttrædelse
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.
Undervisningsministeriet, den 10. maj 2007, den 10. maj 2007
/Bertel Haarder Christian Steener Eriksen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 10. juli 2007