Bekendtgørelse om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven (Delårsrapportbekendtgørelsen)\n
Erhvervsministeriet
BEK nr 475 af 30/05/2007 I medfør af § 134 a og § 164, stk. 4 og 5, i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006, som ændret ved lov nr. 108 af 7. februar 2007, fastsættes:
Pligt til at udarbejde halvårsrapport
Pligt til at udarbejde halvårsrapport
(Stk. 6)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på børsnoterede virksomheder, som er omfattet af årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 4, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Børsnoterede virksomheder, hvis halvårsrapport skal indeholde et koncernregnskab, skal udarbejde en delårsrapport for de første seks måneder af hvert regnskabsår (halvårsrapport) efter reglerne i denne bekendtgørelses kapitel 2. Stk. 3. Børsnoterede virksomheder, hvis halvårsrapport ikke skal indeholde et koncernregnskab, skal udarbejde en delårsrapport for de første seks måneder af hvert regnskabsår (halvårsrapport) efter reglerne i denne bekendtgørelses kapitel 3, jf. dog § 17. Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på børsnoterede virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller tilsvarende regulerede markeder i et EU/EØS-land og hvis pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro, jf. årsregnskabslovens § 134 a, stk. 3. Stk. 6. Vælger en virksomhed, der er omfattet af stk. 4 eller 5, at udarbejde en halvårsrapport, som ikke udelukkende er beregnet til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne i denne bekendtgørelse dog anvendelse.
Udarbejdelse af halvårsrapport for virksomheder, der udarbejder koncernregnskab
Udarbejdelse af halvårsrapport for virksomheder, der udarbejder koncernregnskab
§ 2. Halvårsrapporten for virksomheder omfattet § 1, stk. 2, skal bestå af følgende: Udarbejdelse af halvårskoncernregnskab
- et halvårskoncernregnskab for en af virksomheden ledet koncern (halvårskoncernregnskab) jf. § 3,
- en ledelsesberetning for en af virksomheden ledet koncern, jf. § 9 og
- en ledelsespåtegning i tilknytning til underskriften fra medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer, jf. § 10.
§ 3. Ved udarbejdelsen af halvårskoncernregnskabet, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, skal virksomheden anvende den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber (IAS 34), som er vedtaget efter proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002. Udarbejdelse af halvårsregnskab for modervirksomheder
§ 4. Vælger en virksomhed at udarbejde et halvårsregnskab for modervirksomheden, jf. § 2, stk. 2, skal halvårsregnskabet enten udarbejdes efter den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber (IAS 34), som er vedtaget efter proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002, eller som minimum indeholde en balance i sammendrag og en resultatopgørelse i sammendrag, jf. § 5.
§ 5. Balancen i sammendrag og resultatopgørelsen i sammendrag, jf. § 4, nr. 2, skal vise hver af de hovedposter og mellemresultater, der er indeholdt i virksomhedens seneste årsregnskab. Der skal medtages yderligere poster, hvis halvårsregnskabet som følge af deres udeladelse ville give et misvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat.
Udarbejdelse af halvårsrapport for virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab
Udarbejdelse af halvårsrapport for virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab
§ 6. Halvårsrapporten for virksomheder omfattet af § 1, stk. 3, skal bestå af følgende:
- et halvårsregnskab for virksomheden jf. §§ 7-8,
- en ledelsesberetning for virksomheden, jf. § 9 og
- en ledelsespåtegning i tilknytning til underskriften fra medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer, jf. § 10.
(Stk. 5)
§ 7. Ved udarbejdelsen af halvårsregnskabet, jf. § 6, nr. 1, kan virksomheder omfattet af § 1, stk. 3, anvende den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber (IAS 34), som er vedtaget efter proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002. Stk. 2. Hvis virksomheden ikke anvender den i stk. 1 nævnte standard ved udarbejdelsen af halvårsregnskabet, skal halvårsregnskabet indeholde en balance i sammendrag, en resultatopgørelse i sammendrag samt forklarende noter, jf. § 8. Stk. 3. Balancen i sammendrag og resultatopgørelsen i sammendrag skal vise hver af de hovedposter og mellemresultater, der er indeholdt i virksomhedens seneste årsregnskab. Der skal medtages yderligere poster, hvis halvårsregnskabet som følge af deres udeladelse ville give et misvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Stk. 4. Ved udarbejdelsen af halvårsregnskabet efter stk. 2 og 3 skal virksomheden anvende den samme regnskabspraksis for indregning og måling som i årsregnskabet. Hvis virksomheden i halvårsregnskabet ændrer regnskabspraksis i forhold til det sidst offentliggjorte årsregnskab, finder bestemmelserne om ændring af regnskabspraksis i årsregnskabslovens § 51 tilsvarende anvendelse på halvårsregnskabet. Stk. 5. Ved hver post i balancen anføres beløb pr. udgangen af de første seks måneder af det igangværende regnskabsår samt de tilsvarende beløb pr. udgangen af det foregående regnskabsår. Ved hver post i resultatopgørelsen anføres beløb for de første seks måneder af det igangværende regnskabsår. Endvidere anføres de tilsvarende beløb for samme periode for det foregående regnskabsår.
§ 8. Halvårsregnskabet skal indeholde forklarende noter. De forklarende noter skal indeholde følgende:
- tilstrækkelige oplysninger til at sikre sammenlignelighed mellem halvårsregnskabet i sammendrag og årsregnskabet, og
- tilstrækkelige oplysninger og redegørelser til at sikre en brugers korrekte forståelse af eventuelle væsentlige beløbsmæssige ændringer og eventuelle begivenheder i den pågældende halvårsperiode, som afspejles i balancen og resultatopgørelsen.
Øvrigt indhold i en halvårsrapport
Øvrigt indhold i en halvårsrapport
(Stk. 3)
§ 9. Ledelsesberetningen, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, og § 6, nr. 2, skal som minimum indeholde omtale af udviklingen i koncernens eller virksomhedens aktiviteter, resultat og egenkapital samt angivelse af særlige forhold, der har påvirket koncernens eller virksomhedens aktiviteter, resultat og egenkapital i den pågældende periode. Desuden skal ledelsesberetningen indeholde en beskrivelse af den forventede udvikling samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerheder for den resterende del af regnskabsåret. Stk. 2. I ledelsesberetningen, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, for en virksomhed, der skal aflægge koncernregnskab, skal børsnoterede virksomheder, som har aktier optaget til handel eller notering på et reguleret marked i et EU/EØS-land, udover de i stk. 1 anførte oplysninger, mindst offentliggøre følgende om større transaktioner foretaget med nærtstående parter, dog jf. stk. 3:
- nærtstående parters transaktioner, som er foretaget i de første seks måneder af det igangværende regnskabsår, og som i væsentlig grad har påvirket virksomhedens finansielle stilling eller resultater i den periode
- eventuelle ændringer i de transaktioner foretaget med nærtstående parter, som blev beskrevet i den sidste årsrapport, og som kunne have en væsentlig indvirkning på virksomhedens finansielle stilling eller resultater i de første seks måneder af det igangværende regnskabsår. Stk. 3. I ledelsesberetningen jf. § 6, nr. 2, for en virksomhed, der ikke skal udarbejde koncernregnskab, skal børsnoterede virksomheder, som har aktier optaget til handel eller notering på et reguleret marked i et EU/EØS-land, udover de i stk. 1 anførte oplysninger, mindst offentliggøre de transaktioner, som virksomheden har indgået med nærtstående parter, herunder beløbet for sådanne transaktioner, karakteren af forholdet til den nærtstående part og andre oplysninger om transaktionerne, som er nødvendige for at forstå virksomhedens finansielle stilling, hvis sådanne transaktioner er væsentlige og ikke er indgået på normale markedsvilkår. Oplysninger om individuelle transaktioner kan grupperes efter deres karakter, medmindre særskilte oplysninger er nødvendige for at forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter for virksomhedens finansielle stilling. Ledelsespåtegning
§ 10. Bestemmelserne i årsregnskabslovens §§ 8-10 samt i § 102, stk. 3 og 4, om underskrift og ledelsespåtegning på årsrapporter finder tilsvarende anvendelse på halvårsrapporter, som er omfattet af denne bekendtgørelse. Revision m.v.
(Stk. 2)
§ 11. Er en halvårsrapport revideret af en statsautoriseret revisor, eller har en statsautoriseret revisor foretaget en gennemgang (review) af halvårsrapporten, skal revisors erklæring indgå i halvårsrapporten. Stk. 2. Er halvårsrapporten ikke revideret eller gennemgået af en statsautoriseret revisor, skal der gives oplysning herom i halvårsrapporten.
Udarbejdelse af delårsrapport for en periode forskellig fra seks måneder
Udarbejdelse af delårsrapport for en periode forskellig fra seks måneder
§ 12. Vælger en virksomhed, som er omfattet af § 1, at udarbejde en delårsrapport for en periode forskellig fra seks måneder, herunder en kvartalsrapport, som ikke udelukkende er beregnet til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om halvårsrapporter i henholdsvis kapitel 2 eller 3 tilsvarende anvendelse på sådanne delårsrapporter med de fornødne tilpasninger.
Offentliggørelse af redegørelser for virksomhedens økonomiske forhold
Offentliggørelse af redegørelser for virksomhedens økonomiske forhold
§ 13. Hvis en virksomhed, som er omfattet af § 1, offentliggør en redegørelse om virksomhedens økonomiske forhold, der ikke er en delårsrapport efter denne bekendtgørelse, må redegørelsen ikke betegnes som delårsrapport, halvårsrapport, kvartalsrapport eller lignende.
Generelle bestemmelser
Generelle bestemmelser
§ 14. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Fondsrådet i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Straf
(Stk. 2)
§ 15. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden
(Stk. 4)
§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2007 og har virkning for regnskabsår, der starter 1. juni 2007 eller senere, jf. dog stk. 2 og 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1330 af 14. december 2004 om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, jf. dog § 17. Stk. 2. § 9, stk. 2 og 3, træder i kraft den 1. april 2008 og har virkning for regnskabsår, der starter 1. april 2008 eller senere. Stk. 3. § 5, stk. 4, 3. pkt. og § 7, stk. 5, 3. pkt., om oplysninger om de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår i resultatopgørelsen, træder først i kraft 1. april 2009 og har virkning for regnskabsår, der starter 1. april 2009 eller senere. Stk. 4. Bekendtgørelsen kan endvidere anvendes på halvårsrapporter, hvis regnskabsår er startet før 1. juni 2007, men som aflægges efter denne dato. Overgangsbestemmelser
§ 17. Børsnoterede virksomheder, som er omfattet af § 1, stk. 3, kan for halvårsrapporter, hvis regnskaber starter før 1. april 2008 vælge, om de vil udarbejde halvårsrapporten efter reglerne i kapitel 3 i denne bekendtgørelse eller efter reglerne i §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1330 af 14. december 2004 om udarbejdelse af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, den 30. maj 2007, den 30. maj 2007 /Ole Blöndal Mikkel Andersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. maj 2007