Bekendtgørelse om partikelfiltre, kontrol og mærkning af lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
BEK nr 478 af 15/05/2007 I medfør af § 15 b, stk. 3, 5 og 6, § 15 c, stk. 2, § 15 d, stk. 1 og 3, § 80, stk. 2, og § 110, stk. 3 og 4 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, fastsættes:
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Køretøj: Lastbil eller bus, der er drevet af en motor med kompressionstænding, og som er registreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg.
- Bruger af et køretøj: En person, som har varig rådighed over et køretøj.
- Miljøzone: Et område omfattet af lovens § 15 a, stk. 1.
- Dansk veterankøretøj: Dansk registreret lastbil eller bus, der er registreret til veterankørsel, er drevet af en motor med kompressionstænding og er registreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg.
- Udenlandsk veterankøretøj: Udenlandsk registreret lastbil eller bus, der er drevet af en motor med kompressionstænding, er registreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg og er registreret første gang mindst 30 år før det tidspunkt, hvor køretøjet anvendes i en miljøzone.
(Stk. 3)
§ 2. Kravet om montering af et effektivt partikelfilter, jf. lovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 eller 2, anses for køretøjer, der er registreret her i landet, for overholdt, når
- et monteret partikelfilter er godkendt af Færdselsstyrelsen eller af en af Færdselsstyrelsen bemyndiget organisation i overensstemmelse med Færdselsstyrelsens principgodkendelsesordning for partikelfiltre og
- røggastætheden efter filteret målt ved fri acceleration ikke overstiger en K-værdi på 0,2 m -1 . Stk. 2. Kravet om montering af et effektivt partikelfilter, jf. lovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 eller 2, anses for køretøjer, der er registreret i udlandet, for overholdt, når filteret opfylder enten kravene nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2 eller følgende krav:
- Partikelfilteret maksimalt yder et modtryk på 20 kPa ved motorens maksimale effekt.
- Partikelfilteret reducerer mindst 80 % af partikelemissionen målt ifølge anerkendte EU-metoder.
- Partikelfilteret skal ved løbende drift sikre, at røggastætheden efter filteret målt ved fri acceleration ikke overstiger en K-værdi på 0,2 m -1 . Stk. 3. Det forudsættes i stk. 2, nr. 1 – 3, at der anvendes brændstof med et svovlindhold på maksimalt 50 ppm. Såfremt et filtersystem kræver tilsætning af særlige hjælpestoffer i brændstoffet, skal disse tilsættes automatisk under køretøjets normale drift. Dette gælder dog ikke for køretøjer, som er omfattet af en vognpark, hvor brændstofpåfyldning alene sker fra eget tankanlæg.
(Stk. 2)
§ 3. De opgaver vedrørende miljøzonekontrol og miljøzonemærkeadministration, som er fastlagt for en synsvirksomhed i §§ 4 – 7 i denne bekendtgørelse, udføres af synsvirksomheder, der har tilladelse til at foretage syn af køretøjer i kategori 2 eller 4, jf. § 1, stk. 4, i bekendtgørelse om virksomheder, der foretager syn af køretøjer. Stk. 2. En synsvirksomhed, jf. stk. 1, modtager fra Miljøstyrelsen efter anmodning i fornødent omfang og vederlagsfrit de miljøzonemærker, som skal udstedes efter § 4, stk. 2, nr. 2, og § 6, stk. 1, i denne bekendtgørelse.
(Stk. 4)
§ 4. En synsvirksomhed skal i forbindelse med syn af et køretøj efter anmodning fra fremstilleren, jf. § 30 i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, gennemføre en miljøzonekontrol. Stk. 2. Ved en miljøzonekontrol skal synsvirksomheden
- kontrollere, om et køretøj opfylder de i lovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte krav, herunder om der er monteret et effektivt partikelfilter, jf. § 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse, og
- såfremt synsvirksomheden kan konstatere, at et køretøj opfylder disse krav, udstede et miljøzonemærke til køretøjet. Stk. 3. Fremstilleren skal ved en miljøzonekontrol, jf. stk. 2, dokumentere opfyldelsen af § 2, stk. 1, nr. 1, i denne bekendtgørelse ved fremlæggelse af en af filterproducenten eller dennes repræsentant underskrevet erklæring om, at der er monteret et af Færdselsstyrelsen eller en af Færdselsstyrelsen bemyndiget organisation principgodkendt partikelfilter. Blanket til brug for denne erklæring kan rekvireres via www.fstyr.dk. Stk. 4. Synsvirksomheden skal anbringe mærket indvendigt nederst i forrudens venstre side.
(Stk. 4)
§ 5. Ved ethvert syn af et køretøj, der har et miljøzonemærke, skal synsvirksomheden af egen drift kontrollere, at køretøjet overholder kravet i § 2, stk. 1, nr. 2 i denne bekendtgørelse, med mindre fremstilleren af køretøjet anmoder synsvirksomheden om at fjerne mærket. Stk. 2. Hvis synsvirksomheden ved en kontrol i medfør af stk. 1 konstaterer, at et køretøj ikke opfylder kravet i § 2, stk. 1, nr. 2, i denne bekendtgørelse, skal synsvirksomheden fjerne miljøzonemærket fra køretøjet eller give synsresultatet ”Kan godkendes efter omsyn”, jf. § 37 i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder dog ikke for køretøjer med miljøzonemærker, der er udstedt i medfør af § 10, stk. 1. Stk. 4. Ejeren eller brugeren af et køretøj, der har et miljøzonemærke med tidsbegrænsning skal aftage miljøzonemærket, når dette ikke længere er gældende. Miljøzonemærker med tidsbegrænsning omfatter
- mærker, der er udstedt til køretøjer omfattet af lovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 (Euro 3), og som alle gælder indtil 1. juli 2010, samt
- mærker, der er udstedt til køretøjer omfattet af dispensation, og som indeholder en tidsbegrænsning i medfør af § 9, stk. 3, nr. 3, i denne bekendtgørelse.
(Stk. 3)
§ 6. En synsvirksomhed skal uden syn udstede et miljøzonemærke til et køretøj, såfremt fremstilleren
- kan dokumentere, herunder ved fremlæggelse af synsrapport, at der tidligere er udstedt et miljøzonemærke til køretøjet,
- afleverer det tidligere udstedte miljøzonemærke, og
- det tidligere udstedte miljøzonemærke ikke er væsentligt beskadiget, jf. § 7. Stk. 2. Synsvirksomheden skal anbringe mærket indvendigt nederst i forrudens venstre side. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder dog ikke for køretøjer med miljøzonemærker, der er udstedt i medfør af § 10, stk. 1.
(Stk. 2)
§ 7. Ejeren eller brugeren af et køretøj, der har et miljøzonemærke, som er væsentligt beskadiget, skal snarest fjerne mærket. Dette kan ske ved at ejeren eller brugeren enten selv fjerner mærket eller anmoder en synsvirksomhed om at fjerne mærket fra køretøjet. Stk. 2. Såfremt fremstilleren af et køretøj, der har et væsentligt beskadiget miljøzonemærke, i forbindelse med et syn af køretøjet ikke anmoder om udstedelse af et nyt miljøzonemærke eller om fjernelse af mærket, så skal synsvirksomheden af egen drift fjerne mærket fra køretøjet.
(Stk. 2)
§ 8. Føreren af et køretøj, som ikke er indregistreret i Danmark, skal ved anvendelse af køretøjet i en miljøzone kunne fremvise
- enten en erklæring fra en sagkyndig virksomhed eller myndighed om, at der på køretøjet er monteret et partikelfilter, der opfylder kravene i § 2, stk. 2, i denne bekendtgørelse,
- eller en erklæring fra en sagkyndig virksomhed om, at køretøjet opfylder de udstødningsnormer, der er nævnt i lovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 eller 2. Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte erklæringer
- skal være udstedt mindre end 18 måneder før køretøjets anvendelse i en miljøzone, og
- skal kunne fremvises på enten dansk, svensk, engelsk, tysk eller fransk.
(Stk. 4)
§ 9. Miljøstyrelsen kan efter ansøgning fra ejeren eller brugeren af et køretøj meddele dispensation fra de i lovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte krav i følgende situationer:
- Såfremt montering af et partikelfilter på et køretøj vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt.
- Såfremt der foreligger særlige omstændigheder og en dispensation vil være af miljø- og sundhedsmæssig underordnet betydning. Stk. 2. Miljøstyrelsen skal efter ansøgning fra ejeren eller brugeren af et køretøj meddele dispensation fra de i lovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte krav, såfremt kravet om montering af partikelfilter ved kørsel i en miljøzone rammer en virksomhed på en sådan måde, at kravet får karakter af et ekspropriativt indgreb. Stk. 3. Dispensation efter stk. 1 og stk. 2, jf. lovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, kan indeholde et eller flere vilkår, herunder om at dispensationen kun giver adgang til kørsel
- i en eller flere af de etablerede miljøzoner,
- i bestemte tidsrum,
- i en afgrænset periode,
- i geografisk afgrænsede områder,
- på bestemte ruter,
- med et eller flere af virksomhedens køretøjer eller
- dispensationen skal medbringes, når køretøjet anvendes indenfor en miljøzone. Stk. 4. En ansøgning om dispensation skal indeholde den fornødne dokumentation, herunder eksempelvis oplysninger om:
- begrundelse for ansøgningen
- køretøjets udstødningsnorm,
- køretøjets alder og tekniske indretning,
- oplysninger om en virksomheds eventuelle øvrige køretøjer, og
- såfremt der søges dispensation under henvisning til stk. 2 oplysninger om omkostninger forbundet med partikelfiltermontering, årsregnskab for de foregående fem år samt beskrivelse af forretningsområde, herunder om primære kørselsområde, geografisk udstrækning og art.
(Stk. 3)
§ 10. Såfremt der meddeles dispensation efter § 9, stk. 1 eller 2, udsteder Miljøstyrelsen et miljøzonemærke til det køretøj, der er omfattet af dispensationen. Stk. 2. Den, der modtager et miljøzonemærke i tilknytning til en dispensation, jf. stk. 1, skal anbringe mærket indvendigt nederst i forrudens venstre side. Stk. 3. Såfremt et miljøzonemærke, der er udstedt efter stk. 1, bliver væsentligt beskadiget og fjernes i medfør af § 7, så kan Miljøstyrelsen efter ansøgning fra ejeren eller brugeren af køretøjet udstede et nyt miljøzonemærke.
(Stk. 3)
§ 11. Føreren af et dansk veterankøretøj skal ved anvendelse af køretøjet i en miljøzone kunne fremvise dokumentation for, at køretøjet opfylder § 1, nr. 4. Stk. 2. Føreren af et udenlandsk veterankøretøj skal ved anvendelse af køretøjet i en miljøzone kunne fremvise dokumentation for, at køretøjet opfylder § 1, nr. 5. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte dokumenter skal kunne forevises på enten dansk, svensk, engelsk, tysk eller fransk.
§ 12. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af § 2, stk. 1-3, § 5, stk. 4, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1 og 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 1-3, samt overholdelsen af vilkår fastsat i medfør af § 9, stk. 3.
(Stk. 2)
§ 13. Beføjelsen til at træffe afgørelse i klager, der er omfattet af lovens § 15 d, stk. 3, delegeres til Færdselsstyrelsen. Stk. 2. Færdselsstyrelsens afgørelser, jf. stk. 1, kan ikke påklages til miljøministeren.
(Stk. 3)
§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelserne i § 2, stk. 1 eller 2, § 5, stk. 4, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1 eller 2, § 10, stk. 2, § 11, stk. 1-3, og den, der tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 9, stk. 3. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 2)
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 3, stk. 2, træder i kraft den 11. juni 2007.
Miljøministeriet, den 15. maj 2007, den 15. maj 2007 /Connie Hedegaard Karsten Skov/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 7. juni 2007