Bekendtgørelse om tilskud til Folketingets partier og danske bevægelser indvalgt i Europa-parlamentet til fremme af debat og oplysning i Danmark om Den Europæiske Union
Kulturministeriet
BEK nr 493 af 01/06/2007 I medfør af tekstanmærkning nr. 126 ad finanslov 2007 § 20.71.41 om tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om Den Europæiske Union, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati, fastsættes:
Ansøgning og tilskud
Ansøgning og tilskud
(Stk. 2)
§ 1. Det er formålet med bevillingen at yde støtte til fremme af debat og oplysning i Danmark om Den Europæiske Union, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Stk. 2. Inden for den del af bevillingen, der i medfør af tekstanmærkning nr. 126, stk. 2, efter ansøgning til Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (nævnet) er afsat til alle partier i Folketinget og til danske bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet, yder nævnet tilskud. Tilskuddet ydes med 1/3 som grundtilskud i lige store portioner til alle partier i Folketinget og til danske bevægelser indvalgt i Europa-Parlamentet. 1/3 fordeles til partierne efter antal mandater i Folketinget og 1/3 til partierne og bevægelserne efter antal mandater i Europa-Parlamentet.
§ 2. Et partis og en bevægelses ansøgning om tilskud skal indeholde en beskrivelse af et tre-årigt aktivitetsprogram, der nærmere angiver de enkelte aktiviteter, der gennemføres med henblik på fremme af debatten og oplysningen i Danmark om Den Europæiske Union, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Ansøgningen skal indeholde angivelse af budgetforslag for de enkelte aktiviteter.
§ 3. Ansøgning indsendes til Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa, Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K, tlf. 33 92 54 55.
§ 4. Når nævnet har godkendt en ansøgning, udbetaler nævnet tilskud kvartalsvis forud. For ansøgninger, der godkendes i løbet af et finansår, vil nævnet herudover kunne udbetale tilskud for allerede gennemførte aktiviteter i finansåret, hvis de indgår i det af nævnet godkendte aktivitetsprogram.
(Stk. 2)
§ 5. Til aflønning af egne medarbejdere kan et parti og en bevægelse af sit tilskud årligt højst anvende et beløb, der svarer til det årlige grundtilskud, jf. § 1, stk. 2. Stk. 2. Mindst halvdelen af tilskud efter tekstanmærkning nr. 126 ad finanslov 2007 § 20.71.41, skal årligt anvendes til lokale EU-debataktiviteter. Stk. 2. Rapporterne fra Folketingets partier, skal tillige indgå i regnskabs- og rapportaflæggelsen til Folketinget vedrørende de generelle partitilskud.
Regnskab
Regnskab
(Stk. 6)
§ 7. Tilskudsmodtager skal aflægge regnskab for det modtagne tilskud. Regnskabets indhold og opstilling skal følge principperne i årsregnskabsloven og regler udstedt i henhold til denne lov. Stk. 2. Regnskabsåret er kalenderåret. Stk. 3. Regnskabsaflæggelsen skal omfatte hele det tilskudsudløsende projekt eller hele den tilskudsudløsende aktivitet. Tilskud m.v. fra anden side til samme projekt eller aktivitet skal specificeres i regnskabet. Stk. 4. Til de enkelte regnskabsposter kan knyttes noter med supplerende oplysninger om regnskabsposternes indhold. Stk. 5. Modregning i regnskabet (nettopostering) må kun finde sted, dersom modregningen medvirker til at øge regnskabets informationsværdi. Modregnede poster i regnskabet skal oplyses i noterne. Stk. 6. Regnskabet skal indeholde oplysning om den anvendte regnskabspraksis. Foretages ændringer i regnskabsprincipperne, skal regnskabet indeholde oplysning om begrundelse herfor og virkning heraf.
(Stk. 2)
§ 8. Regnskabet og revisionsberetningen skal underskrives af alle medlemmer af tilskudsmodtagerens bestyrelse. Hvis tilskudsmodtager ikke har en bestyrelse, underskrives regnskab og revisionsberetning af alle medlemmer af tilskudsmodtagers ansvarlige ledelse. Stk. 2. Tilskudsmodtager er ansvarlig for, at revideret og originalt underskrevet regnskab og revisionsberetning sendes til nævnet inden den 15. marts i året efter regnskabsåret.
Revision
Revision
(Stk. 2)
§ 9. Revision af regnskabet udføres af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Stk. 2. Ved revisorskift skal tilskudsmodtager snarest muligt underrette nævnet om navn og adresse på den nye revisor samt oplyse årsagen til skiftet.
(Stk. 2)
§ 10. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og nærmere præciseret i stk. 2 og §§ 11-16. Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt tilskudsmodtagers oplysninger om resultater og aktiviteter er dokumenterede, og hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet.
§ 11. Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets størrelse betydning for revisionens omfang.
(Stk. 2)
§ 12. Ved revisionen skal revisor efterprøve:
- Om projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
- Om tilskudsbetingelserne er opfyldt, herunder bestemmelserne i nævnets tilsagnsskrivelse.
- Om tilskuddet er anvendt til formålet.
- Om tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed.
- Om de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt tilskudsyder om opfyldelsen af resultatkravene, er dokumenterede. Stk. 2. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
§ 13. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor finder nødvendige for udførelsen af sit hverv.
(Stk. 2)
§ 14. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give tilskudsmodtager meddelelse herom, samt at påse, at tilskudsmodtagers ledelse inden 3 uger giver nævnet meddelelse herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere nævnet. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre grunde.
§ 15. Det reviderede regnskab forsynes med en revisionspåtegning med høj grad af sikkerhed efter den for revisor gældende erklæringsbekendtgørelse, og det skal fremgå, at revisionen er foretaget i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.
(Stk. 4)
§ 16. Revisor skal afgive en revisionsberetning med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision, jf. § 12. I beretningen indføres oplysning om, hvilket revisionsarbejde der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger, herunder om
- revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,
- tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og
- tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler. Stk. 2. Det skal fremgå af revisionsberetningen, om tilskudsmodtagerens dispositioner er sket i overensstemmelse med bevillingsskrivelsen, jf. § 5. Stk. 3. Beretningen kan afgives i tilslutning til påtegningen eller i en revisionsprotokol. Stk. 4. Revisionsberetningen eller revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til nævnet sammen med det påtegnede regnskab.
Ikrafttræden
Ikrafttræden
(Stk. 3)
§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juni 2007 og har virkning for tilskudsmodtagere, der modtager tilsagn om tilskud efter denne dato. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 230 af 4. april 2005 om tilskud til Folketingets partier og danske bevægelser indvalgt i Europa-parlamentet til fremme af debat og oplysning i Danmark om Den Europæiske Union ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder anvendelse på regnskabsaflæggelse og revision af tilskud, der er ydet efter bekendtgørelse nr. 230 af 4. april 2005.
Undervisningsministeriet, den 1. juni 2007, den 1. juni 2007 /P.M.V/e.b.Lars MortensenStyrelseschef Otto Simonsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 11. juni 2007