Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om social service på Socialministeriets område
Social- og Boligministeriet
BEK nr 57 af 18/01/2007 I medfør af § 184 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006, fastsættes:
(Stk. 5)
§ 1. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning i Roskilde Kommune, hvorefter kommunalbestyrelsen etablerer et behandlingstilbud til mænd over 18 år, som har volds- eller aggressionsproblemer i forhold til deres samlivspartner. Stk. 2. Personer med bopæl i Region Sjælland kan benytte behandlingstilbuddet. Stk. 3. Benyttelse af behandlingstilbuddet kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 4. Socialministeriet afholder udgiften til etablering og drift af behandlingstilbudet. Stk. 5. Forsøgsgodkendelsen gælder for Roskilde Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2010.
(Stk. 5)
§ 2. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning i Ishøj Kommune, hvorefter kommunalbestyrelsen etablerer en boform for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der modsætter sig tvangsægteskab, og som i den forbindelse har behov for hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Stk. 3. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at § 163, stk. 2, i lov om social service om betaling for ophold i boformer efter §§ 107 – 110 ikke finder anvendelse. Stk. 4. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration afholder udgifterne til etablering og drift af botilbuddet. Stk. 5. Forsøgsgodkendelsen gælder for Ishøj Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2007.
(Stk. 3)
§ 3. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning for kommunerne nævnt i stk. 3, hvorefter kommunerne har mulighed for i en forsøgsperiode at give støtte til forældre, der giver deres barn med hjerneskade en intensiv optræning i hjemmet. Personkredsen omfatter forældre, der har børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne på grund af en medfødt eller erhvervet hjerneskade. Stk. 2. Forsøgsgodkendelsen indebærer, at kommunerne kan fravige bestemmelserne om, at der ikke kan ydes hjælp til dækning af udgifter i forbindelse med et genoptræningsprogram, som forældrene gennemfører. Dette medfører fravigelse af bestemmelserne om merudgifter i forbindelse med forsørgelsen efter servicelovens § 41 og kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 samt bestemmelserne om hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 112 og 113. Stk. 3. Forsøgsgodkendelsen gælder for:
- Fredensborg Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2008,
- Frederiksværk-Hundested Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2008,
- Furesø Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2007,
- Gladsaxe Kommune fra 11. april 2003 til 15. august 2007,
- Glostrup Kommune fra 1. juni 2003 til 31. december 2008,
- Gribskov Kommune fra 1. januar 2007 til 15. oktober 2007,
- Hedensted Kommune fra 1. januar 2007 til 30. juni 2008,
- Lejre Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2008,
- Lolland Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2008,
- Lyngby Taarbæk Kommune fra 15. marts 2006 til 31. juli 2007,
- Mariagerfjord Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2008,
- Middelfart Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2008,
- Odense Kommune fra 6. december 2002 til 31. december 2008,
- Rudersdal Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2008,
- Rødovre Kommune fra 19. juni 2003 til 31. december 2008,
- Syddjurs Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2008,
- Sønderborg Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2007,
- Varde Kommune fra 1. januar 2007 til 15. august 2007,
- Vordingborg Kommune fra 1. januar 2007 til 31. december 2008.
(Stk. 3)
§ 4. Socialministeren har godkendt en række forskellige forsøgsordninger for kommunerne nævnt i stk. 3, hvorefter personer, der er berettiget til at modtage personlig og praktisk hjælp mv. efter serviceloven, afhængig af ordningens nærmere udformning i den enkelte kommune, gives en generel mulighed for at vælge, at få et personligt budget i form af at få udbetalt et kontant beløb eller få et klippekort i stedet for at få den nødvendige hjælp leveret som naturaliehjælp. Kommunalbestyrelsen har fortsat det overordnede ansvar for, at modtagerne af hjælpen får den nødvendige hjælp. Stk. 2. Forsøgsgodkendelserne indebærer, at kommunalbestyrelsen, afhængig af godkendelsens nærmere indhold i den enkelte kommune, jf. § 7, stk. 1, kan fravige en eller flere af følgende bestemmelser i lov om social service:
- § 79 om generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte,
- § 87 om døgnberedskab i forbindelse med personlig og praktisk hjælp mv.
- §§ 88 – 91 om afgørelser m.v. om personlig og praktisk hjælp samt tilrettelæggelse og levering af hjælpen,
- § 166, stk. 2 om behandling af klager over afgørelser om personlig og praktisk hjælp i klagerådet,
- § 94 om ret til at vælge en helt eller delvis anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om,
- § 112 om hjælpemidler,
- § 148, stk. 2 om løbende opfølgning på de enkelte sager. Stk. 3. Forsøgsgodkendelserne gælder for kommunerne Greve og Horsens og har virkning fra 1. januar 2007 til 31. december 2007.
(Stk. 4)
§ 5. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning i Jammerbugt og Århus kommuner, hvorefter kommunen betaler for fritidstilbud til børn og unge under 18 år, hvis forældre har en årlig indtægt på under 130.501 kr. (i 2006-priser). Er der mere end ét barn i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænsen med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første. Stk. 2. Kommunens betaling kan højest udgøre 1.000 kr. årligt til hvert enkelt barn. Stk. 3. Socialministeriet afholder udgiften til forsøgsordningen. Stk. 4. Forsøgsgodkendelsen gælder fra 1. januar 2007 til 31. december 2008.
(Stk. 5)
§ 6. Socialministeren har godkendt en forsøgsordning, hvorefter kommunen ansætter fritidsvejledere og hvorefter kommunen kan betale for fritidstilbud til børn og unge under 18 år, hvis
- fritidstilbud fremmer integration af barnet eller den unge under 18 år med anden etnisk baggrund end dansk,
- hvis fritidstilbudet fremmer barnets eller den unges sociale integration, eller
- hvis fritidstilbuddet er gavnligt for at forhindre, at barnet eller den unge begår kriminalitet. Stk. 2. Forsøgsordningen omfatter børn og unge under 18 år, hvis forældre har en årlig indtægt på under 130.501 kr. (i 2006-priser) og som ikke kan deltage i fritidstilbud på grund af forældrenes økonomi. Er der mere end ét barn i hjemmet, forhøjes indtægtsgrænsen med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første. Stk. 3. Kommunens betaling kan højest udgøre 1.000 kr. årligt til hvert enkelt barn. Stk. 4. Socialministeriet afholder udgiften til forsøgsordningen. Stk. 5. Forsøgsordningen gælder for kommunerne Ballerup, Brønderslev – Dronninglund, Fredericia, Helsingør, Horsens, Høje Tåstrup, Ishøj, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Langeland, Odense, Silkeborg, og Slagelse fra 1. januar 2007 til 31. december 2008.
(Stk. 3)
§ 7. Det nærmere indhold af hver enkelt godkendelse fremgår af en skrivelse til pågældende kommunalbestyrelse. Skrivelsen kan rekvireres i Socialministeriet, Holmens Kanal 22, 1060 København K, tlf. 33 92 93 00, e-post sm@sm.dk. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at forsøgsordningerne efter §§ 1 -2 evalueres. Socialministeriet sørger for, at der foretages en samlet evaluering af forsøgsordningerne efter § 5-6. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen informerer borgerne om tilladelsen og om en eventuel forpligtelse til at deltage i en undersøgelse eller en evaluering af forsøgsordningen.
(Stk. 2)
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. februar 2007 og har virkning fra den 1. januar 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 611 af 21. juni 2005 om forsøgsordninger efter lov om social service bortfaldt den 1. januar 2007.
Socialministeriet, den 18. januar 2007, den 18. januar 2007 /P.M.V.Thomas Børner Aksel Meyer/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 31. januar 2007