TheLawyer.sh
Tilbage

Vinbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om tilvirkning af vin

BEK nr 582 af 06/06/2007

DanmarkBekendtgørelse2007

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter fødevarevirksomheder, som tilvirker vin.

Tilvirkning af vin

Tilvirkning af vin

§ 2

Virksomheder, som ønsker at anvende følgende behandlingsmetoder i forbindelse med tilvirkning af vin, skal ansøge fødevareregionen om godkendelse hertil:

  1. Behandling med ionbyttende harpikser,
  1. behandling med kaliumferrocyanid,
  1. behandling med calciumphytat,
  1. behandling med DL vinsyre og
  1. behandling med elektrodialyse.
Stk. 2

Ansøgning, jf. stk. 1, skal være fødevareregionen i hænde senest 3 måneder før, behandlingsmetoden påtænkes anvendt.

Stk. 3

Fødevareregionen kan i forbindelse med godkendelsen fastsætte særlige vilkår for anvendelse af behandlingsmetoderne.

§ 3

Følgende behandlinger skal anmeldes til fødevareregionen forud for påbegyndelsen:

  1. Tilsætning med henblik på forhøjelse af alkoholindholdet,
  1. koncentrering af druemost, bordvin eller vin, der er egnet til fremstilling af bordvin,
  1. delvis afsyring og
  1. sødning.
Stk. 2

Anmeldelsen i henhold til stk. 1 skal være fødevareregionen i hænde senest 24 timer før, behandlingen påbegyndes.

Stk. 3

Virksomheden kan vælge at indgive en samlet anmeldelse for flere behandlinger foretaget indenfor samme produktionsår. En sådan anmeldelse skal være fødevareregionen i hænde senest 24 timer før påbegyndelsen af den første behandling.

Bordvin med geografisk betegnelse

Bordvin med geografisk betegnelse

§ 4

I varebetegnelsen for bordvin, der opfylder betingelserne i § 5, kan det angives, at vinen har oprindelse i et af følgende geografiske områder: a) Bornholm, b) Fyn, c) Jylland eller d) Sjælland.

Stk. 2

Områderne inkluderer omkringliggende øer naturligt henhørende til et af de i stk. 1, litra a)-d) angivne områder.

Stk. 3

En bordvin, der opfylder betingelserne i § 5, kan tillige mærkes med varebetegnelsen ”regional vin”.

§ 5

Et parti vin kan mærkes med de i § 4, stk. 1, nævnte geografiske betegnelser, hvis vinen

  1. er produceret udelukkende af druer, der er høstet indenfor ét af de geografiske områder, der er nævnt i § 4, stk. 1,
  1. har et naturligt alkoholindhold på mindst 6 %,
  1. har et syreindhold på minimum 4 g/l og
  1. er vurderet at være af en tilfredsstillende organoleptisk kvalitet, jf. § 6.

§ 6

En vins organoleptiske kvalitet vurderes på baggrund af en bedømmelse udført af et panel. Panelet godkendes af fødevareregionen ud fra de vilkår, der fremgår af bilag 1.

Stk. 2

Bedømmelsen af vinens organoleptiske kvalitet kan ske i forbindelse med bedømmelse af vinen i en vinkonkurrence, der er godkendt efter § 7.

Stk. 3

Den i stk. 1 nævnte bedømmelse kan tillige foretages af et panel i et andet EU-land under forudsætning af, at bedømmelsen sker i overensstemmelse med nationale bestemmelser i det pågældende EU-land, og at panelets virke er under kontrol af de nationale myndigheder i EU-landet.

§ 7

Fødevareregionerne godkender vinkonkurrencer på de betingelser, der fremgår af bilag 2.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 8

Med bøde straffes den, der:

  1. overtræder § 2, stk. 1 og 2, § 3 og § 5, eller
  1. tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 2, stk. 3.
Stk. 2

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

  1. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
  1. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Stk. 4

Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 skal der ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til virksomhedernes omsætning.

Ikrafttrædelsesbestemmelser og overgangsordning

Ikrafttrædelsesbestemmelser og overgangsordning

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juni 2007.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelsen nr. 721 af 21. juli 2000 om tilvirkning af vin.

Stk. 3

Vin, der er tilvirket af druer høstet i vækstsæsonen 2005 og 2006, hvor betingelserne i § 5, nr. 1-3 er opfyldt, og hvor der er foretaget en vurdering af vinens organoleptiske kvalitet i forbindelse med en vinkonkurrence godkendt af fødevareregionen, kan mærkes som regional vin.


Fødevarestyrelsen, den 6. juni 2007, den 6. juni 2007

/Anders Munk Jensen Nina Læssø Jakobsen/

Betingelser for godkendelse af et panel til bedømmelse af den organoleptiske kvalitet af vin

  1. Et panel til bedømmelse af den organoleptiske kvalitet af vin godkendes på følgende betingelser:

a) Panelet arbejder efter dokumenterede, systematiske procedurer, der er internationalt anerkendte, og som udelukker enhver forskelsbehandling,

b) panelets leder skal kunne dokumentere de nødvendige kompetencer til at varetage ansvaret for et bedømmelsespanel, og

c) panelets medlemmer skal have tilstrækkelig kompetence til bedømmelse af den organoleptiske kvalitet af vin.

  1. Ansøgning om godkendelse af et panel til bedømmelse af den organoleptiske kvalitet af vin fremsendes til fødevareregionen bilagt den nødvendige dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder:

a) En beskrivelse af panelets arbejdsprocedurer, herunder oplysninger om:

1)Det anvendte bedømmelsessystem,

2)panelets størrelse og procedure for udvælgelse af panelmedlemmer,

3)procedurer til sikring af, at der ikke sker forskelsbehandling,

4)krav til panelmedlemmernes uddannelse, samt

5)oplysning om hvilken dokumentation, der anvendes for bedømmelsen.

b) dokumentation for, at det anvendte bedømmelsessystem er internationalt anerkendt,

c) dokumentation for, at panelets leder har de nødvendige kompetencer til at varetage ansvaret for et bedømmelsespanel, samt

d) en arbejdsplan for panelet der sikrer, at fødevareregionen har mulighed for at kontrollere panelets virke.

Betingelser for godkendelse af vinkonkurrencer

  1. En vinkonkurrence godkendes på følgende betingelser:

a) Konkurrencen skal gennemføres efter en objektiv procedure, der udelukker enhver forskelsbehandling, og

b) konkurrencens dommerpanel skal opfylde betingelserne i bilag 1.

  1. Ansøgning om godkendelse af en vinkonkurrence indsendes til fødevareregionen bilagt følgende oplysninger:

a) Navn og adresse på arrangøren,

b) betingelser for deltagelse i vinkonkurrencen, samt

c) dokumentation for opfyldelse af betingelserne i stk. 1.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
14. juni 2007