Bekendtgørelse om plasmacytose hos pelsdyr
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 593 af 01/06/2007 I medfør af §§ 29-30, § 33, § 34, stk.1, § 35, § 53, stk.1 og § 70, stk. 3 og 5, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret ved lov nr. 105 af 20. februar 2006, fastsættes :
§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- »Pelsdyr«: Dyr af arterne mink, ilder og finnraccoon.
- »Pelsdyrhold«: En besætning bestående af pelsdyr, for hvilke der er pligt til at lade sig registrere i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).
- »Avlsdyrbestand«: Det i CHR registrerede antal dyr, der indgår i avlen.
- »Pelsdyrhold med plasmacytosefri status«: Pelsdyrhold, som er dokumenteret fri for plasmacytose, og hvor den fri status efterfølgende er bekræftet i henhold til denne bekendtgørelse.
- »Pelsdyr med ikke plasmacytosefri status«: Pelsdyrhold, der ikke har status som plasmacytosefri.
- »Reagent«: Pelsdyr, som ved en blodprøveundersøgelse har vist antistof-reaktion for plasmacytose.
- »Kontrolzone«: Område med en radius på 5 km fra en farm med et plasmacytose smittet pelsdyrhold.
- »Bekæmpelseszone«: Et geografisk område, hvis afgrænsning fastsættes af Fødevarestyrelsen på baggrund af den epidemiologiske situation med hensyn til plasmacytose for den samlede population af pelsdyr i området.
- »Godkendt laboratorium«: Veterinærinstituttet samt laboratorier, som er godkendt af Fødevarestyrelsen til at foretage undersøgelser for plasmacytose i henhold til bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med diagnostiske laboratorier.
- »Ejeren eller den ansvarlige«: Den eller de fysiske personer, der ejer ét eller flere pelsdyr eller har til opgave at passe det eller dem med eller uden vederlag.
(Stk. 2)
§ 2. Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold, skal ved mistanke om, at dyr i pelsdyrholdet er eller kan være angrebet af plasmacytose, straks tilkalde en dyrlæge. Stk. 2. Anmeldelse efter stk. 1 skal ske, hvis der:
- blandt avlsdyr og/eller hvalpene optræder åndedrætsbesvær og forøget dødelighed,
- hos ét eller flere pelsdyr optræder nedsat ædelyst og afmagring med tilspidsning af hovedet, samt glansløs pels med hvide stikkelhår,
- hos ét eller flere pelsdyr optræder stærkt forøget tørst og eventuelt samtidig blødning fra næse og/eller mund,
- i pelsdyrholdet optræder væsentligt forøget dødelighed, eller
- hos avlsdyrene ses et forøget antal aborter samt nedsat reproduktionsresultat.
(Stk. 4)
§ 3. Tilkaldes en dyrlæge på grund af mistanke om plasmacytose, jf. § 2, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde med pelsdyr mistanke om smitte med plasmacytose, skal dyrlægen straks foretage en undersøgelse af pelsdyrholdet. Stk. 2. Kan mistanken ikke afvises, skal dyrlægen indsende diagnostisk materiale fra pelsdyrholdet til undersøgelse på et godkendt laboratorium. Materialet indsendes med angivelse af pelsdyrholdets CHR-nummer og efter retningslinier givet af det godkendte laboratorium. Stk. 3. Når dyrlægen har modtaget meddelelse om resultatet af undersøgelsen, jf. stk. 2, skal dyrlægen underrette ejeren eller den ansvarlige for pelsdyrholdet herom. Viser undersøgelsen, at pelsdyrholdet er smittet med plasmacytose, skal dyrlægen give meddelelse herom til fødevareregionen. Stk. 4. Resultater af laboratorieundersøgelser foretaget i henhold til stk. 2 skal meddeles af det godkendte laboratorium til Dansk Pelsdyr Laboratorium.
(Stk. 2)
§ 4. Fødevareregionen kan påbyde ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold at lade udtage blodprøver eller andet diagnostisk materiale fra hele eller dele af pelsdyrholdet til undersøgelse på et godkendt laboratorium i forbindelse med opklaring af smittespredning, områdeundersøgelser eller lignende med henblik på undersøgelse for forekomst af plasmacytose. Stk. 2. Fødevareregionen påbyder i forbindelse med undersøgelsen, at ejeren eller den ansvarlige ikke må til- eller fraføre pelsdyr, før resultatet af undersøgelsen foreligger.
(Stk. 5)
§ 5. Et pelsdyrhold anses som mistænkt for at være at smittet med plasmacytose;
- Når pelsdyrholdet udviser symptomer, som beskrevet i § 2.
- Når der er ved en blodprøveundersøgelse fra pelsdyrholdet, som er udført på et godkendt laboratorium, er påvist 1-3 reagenter.
- Når pelsdyrholdet ikke har foretaget statusundersøgelse rettidigt, jf. §§ 14-15. Stk. 2. Alle reagenter skal straks aflives. Stk. 3. Hvis et pelsdyrhold er mistænkt for at være smittet med plasmacytose ved en blodprøveundersøgelse, der ikke har omfattet alle avlsdyr i pelsdyrholdet, jf. stk. 1, skal de øvrige avlsdyr i pelsdyrholdet blodprøveundersøges senest 14 dage efter fundet af den/de første reagenter. Stk. 4. Et mistænkt pelsdyrhold, jf. stk. 1, opnår plasmacytosefri status, når der ved en blodprøveundersøgelse af samtlige avlsdyr ikke påvises reaktion for plasmacytose. Undersøgelsen kan tidligst foretages 3 måneder og senest 6 måneder efter fjernelsen af den sidste reagent fra pelsdyrholdet. Stk. 5. Hvis prøver, jf. stk. 3-4 ikke tages rettidigt, finder restriktionerne i § 9 anvendelse.
(Stk. 2)
§ 6. Mistænkte bedrifter må ikke til-eller fraføres pelsdyr. Stk. 2. Fødevareregionen kan give tilladelse til mistænkte bedrifter til indlevering af upelsede dyr og skind til pelserier og udlevering af skind fra pelserier.
(Stk. 3)
§ 7. Et pelsdyrhold anses for at være smittet med plasmacytose, når der
- ved en blodprøveundersøgelse af pelsdyrholdet på et godkendt laboratorium er påvist mere end 3 reagenter, eller
- ved laboratoriemæssig undersøgelse af andet materiale end blod, plasma eller serum fra pelsdyrholdet udført på et godkendt laboratorium er diagnosticeret plasmacytose. Stk. 2. Alle reagenter skal straks aflives. Stk. 3. Et pelsdyrhold, der er fundet smittet med plasmacytose, opnår plasmacytosefri status, hvis der ved 2 blodprøveundersøgelser af samtlige avlsdyr med mindst 9 måneders mellemrum ikke påvises reaktion for plasmacytose. Den første blodprøveundersøgelse kan tidligst foretages 3 måneder efter, at alle dyr, som kan anses for at være smittede, er fjernet fra pelsdyrholdet.
(Stk. 2)
§ 8. Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold, der er mistænkt for at være eller er smittet med plasmacytose, skal give meddelelse til fødevareregionen om alle forhold, der har betydning for afklaring af mulige smitteveje. Stk. 2. Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold, der er mistænkt for at være eller er smittet med plasmacytose, skal give meddelelse til alle, der efterfølgende kommer i kontakt med pelsdyrholdet.
(Stk. 2)
§ 9. Når et pelsdyrhold er smittet med plasmacytose, pålægger fødevareregionen pelsdyrholdet et offentligt tilsyn, der omfatter:
- forbud mod at fjerne dyr fra pelsdyrholdet,
- forbud mod at tilføre dyr, som er modtagelige for plasmacytose,
- ejeren eller den ansvarlige skal sikre adskillelse af hanner og hunner, således at parring undgås,
- ejeren eller den ansvarlige skal lade pelsdyrholdet eller dele af dette blodprøveundersøge eller på anden måde undersøge for plasmacytose,
- særlig håndtering af selvdøde eller aflivede dyr, samt af skind og kroppe af dyr pelset på ejendommen,
- særlig håndtering af maskiner og materiel, herunder bure, redekasser, haller, transportkasser og lignende,
- særlig håndtering af foder og gødning, herunder hygiejnisering af gødning og gylle, og
- rengøring og desinfektion. Stk. 2. Undtaget fra stk. 1, nr. 1, er pelsdyr, der indsendes til laboratorieundersøgelse.
(Stk. 3)
§ 10. Aflives et pelsdyrhold, der er mistænkt for at være smittet med plasmacytose, skal ejeren eller den ansvarlige for pelsdyrholdet sørge for, at den pågældende farm efter aflivningen af pelsdyrholdet rengøres og desinficeres. Stk. 2. Aflives et pelsdyrhold smittet med plasmacytose, skal ejeren eller den ansvarlige for pelsdyrholdet sørge for, at den pågældende farm efter aflivningen af pelsdyrholdet rengøres og derefter desinficeres. Farmen skal desinficeres 2 gange med mindst 1 uges mellemrum. Rengøring og desinfektion skal godkendes af fødevareregionen. Der skal foreligge dokumentation for hvilket middel, der er benyttet til desinfektionen, udetemperaturen den dag, der blev desinficeret, påføringsmetode, samt navn på de personer, der udførte denne. Stk. 3. Nye pelsdyr må ikke indsættes på farmen før rengøring og desinfektion er afsluttet. Ved udsætning efter smitte, jf. stk. 2, skal der foreligge en godkendelse af rengøringen og desinfektionen fra fødevareregionen.
(Stk. 2)
§ 11. Pelsdyr indfanget uden for en pelsdyrfarms område må ikke indsættes i pelsdyrholdet. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan fødevareregionen tillade, at pelsdyr kan genindsættes i pelsdyrholdet, hvis et væsentligt antal pelsdyr samtidig undslipper fra en pelsdyrfarm.
(Stk. 3)
§ 12. Fødevarestyrelsen opretter en kontrolzone omkring en farm med plasmacytosesmittet pelsdyrhold. Stk. 2. Farme, der omfattes af kontrolzonen, underrettes herom af fødevareregionen. Stk. 3. Ophævelse af kontrolzonen kan ske:
- hvis det smittede pelsdyrhold ikke aflives, men har opnået plasmacytosefri status, jf. § 7, stk. 2, og der i tilslutning hertil inden for en testperiode, jf. bilag 2, er foretaget blodprøveundersøgelse af samtlige avlsdyr i kontrolzonen, eller
- hvis det smittede pelsdyrhold aflives, og der inden for en testperiode, jf. bilag 2, er foretaget blodprøveundersøgelse af samtlige avlsdyr i kontrolzonen. Blodprøveundersøgelsen må tidligst foretages 9 måneder efter udsætningen af det smittede pelsdyrhold.
(Stk. 4)
§ 13. Fødevarestyrelsen kan oprette en bekæmpelseszone i en tidsbegrænset periode. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan træffe beslutning om, at foranstaltninger i §§ 5 -11 tilsvarende skal finde anvendelse på bedrifter beliggende i bekæmpelseszonen. Stk. 3. Farme, der omfattes af bekæmpelseszonen, underrettes herom af fødevareregionen. Stk. 4. Bekæmpelseszonen ophæves af fødevareregionen.
(Stk. 3)
§ 14. Ejeren eller den ansvarlige for et pelsdyrhold skal sørge for at udtage blodprøver til undersøgelse for plasmacytose med henblik på afklaring og kontrol af pelsdyrholdets plasmacytose status. Stk. 2. Blodprøver skal indsendes til undersøgelse på et godkendt laboratorium med angivelse af pelsdyrholdets besætningsnummer Stk. 3. Det godkendte laboratorium underretter ejeren eller den ansvarlige for pelsdyrholdet eller dennes praktiserende dyrlæge om undersøgelsens resultat. Laboratoriet meddeler ligeledes resultatet til Dansk Pelsdyr Laboratorium.
(Stk. 2)
§ 15. Alle pelsdyrhold med plasmacytosefri status skal årligt blodprøveundersøges efter retningslinierne i bilag 1. Stk. 2. Er et pelsdyrhold ikke blodprøveundersøgt senest 14 dage efter de i bilag 1 givne retningslinier, mister pelsdyrholdet sin plasmacytosefri status og får status som mistænkt for at være smittet med plasmacytose. Generhvervelse af plasmacytosefri status kan ske efter blodprøveundersøgelse af samtlige avlsdyr uden fund af reagenter, jf. § 5, stk. 3.
§ 16. Alle pelsdyrhold med ikke plasmacytosefri status skal årligt blodprøveundersøges efter retningslinierne i bilag 2.
§ 17. Dispensation fra §§ 14 -16 gives kun i særlige tilfælde og kun efter udtalelse fra Dansk Pelsdyr Laboratorium. Dispensationen gives af fødevareregionen.
(Stk. 2)
§ 18. Levende pelsdyr må kun flyttes, omsættes eller eksporteres, hvis de kommer fra et pelsdyrhold med plasmacytosefri status, som ikke er beliggende i en kontrol- eller bekæmpelseszone. Stk. 2. Ejeren eller den ansvarlige for pelsdyrhold med plasmacytosefri status, som er beliggende i en kontrol- eller bekæmpelseszone, kan efter skriftlig ansøgning få tilladelse af fødevareregionen til flytning af levende pelsdyr.
(Stk. 4)
§ 19. Ved enhver flytning af levende pelsdyr mellem pelsdyrhold, skal afsenderen og modtageren sørge for, at dyrene ledsages af en dateret og underskrevet erklæring fra afsenderen, hvoraf det fremgår, at dyrene:
- stammer fra et pelsdyrhold med plasmacytosefri status,
- ikke er mistænkt for at være smittet med plasmacytose, og
- er blodprøveundersøgt på et godkendt laboratorium inden for de seneste 3 måneder inden flytningen, uden at der er påvist reagenter. For hvalpe, som flyttes i perioden frem til 15. august skal kun moderdyret være blodprøveundersøgt. Stk. 2. Erklæringen skal afgives på en af Fødevarestyrelsen godkendt formular og kan rekvireres hos Dansk Pelsdyr Laboratorium. Stk. 3. Erklæringen gælder kun for én flytning og skal på dato for flytningen underskrives af såvel afsenderen som modtageren af dyrene. Stk. 4. Erklæringen skal opbevares af såvel afsenderen som modtageren i mindst 2 år og på forlangende forvises Fødevarestyrelsen.
(Stk. 2)
§ 20. Hanner anvendt til parring må ikke omsættes i perioden 10. marts til 15. april. Stk. 2. Dyrene, nævnt i stk. 1, skal efter den 15. april blodprøves forud for en flytning.
§ 21. Enhver, der omsætter pelsdyr, skal føre optegnelser over de omsatte dyr med angivelse af afsenderens og modtagerens besætningsnumre samt antallet af dyr. Optegnelserne skal opbevares i 2 år og på forlangende forevises fødevareregionen.
(Stk. 3)
§ 22. Etablering af et pelsdyrhold må kun ske med dyr fra pelsdyrhold med plasmacytosefri status, som ikke er beliggende i en kontrol- eller bekæmpelseszone. Stk. 2. Nyetablerede pelsdyrhold har status som ikke-plasmacytosefri. Stk. 3. Fødevareregionen kan i særlige tilfælde og efter anbefaling fra Dansk Pelsdyr Laboratorium tillade, at der til etablering af et pelsdyrhold indsættes dyr fra pelsdyrhold med plasmacytosefri status, som ikke opfylder de øvrige betingelser i stk. 1.
(Stk. 4)
§ 23. Etableres et pelsdyrhold på et sted, hvor der ikke tidligere har været pelsdyrhold, eller på en farm hvor det seneste pelsdyrhold havde plasmacytosefri status ved udsættelsen, kan plasmacytosefri status opnås, når samtlige avlsdyr er blodprøveundersøgt uden fund af reagenter. Undersøgelsen kan tidligst foretages 3 måneder efter og senest 8 måneder efter indsættelse af dyrene. Stk. 2. Etableres et pelsdyrhold på en farm, hvor det seneste pelsdyrhold ikke havde plasmacytosefri status på udsættelsestidspunktet, kan plasmacytosefri status opnås, hvis der ved 2 blodprøveundersøgelser af samtlige avlsdyr med mindst 9 og højst 15 måneders mellemrum ikke påvises reagenter. Den første undersøgelse kan tidligst foretages 3 måneder efter og senest 8 måneder efter indsættelse af dyrene. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, skal der i et nyetableret pelsdyrhold foretages blodprøveundersøgelser af minimum 15% af dyrene senest 15. oktober i det år pelsdyrholdet etableres. Stk. 4. Tages prøverne ikke rettidigt jf. stk. 1-3, får bedriften status som mistænkt, og restriktionerne i § 6 finder tilsvarende anvendelse.
§ 24. Hvis den ansvarlige for et nyetableret pelsdyrhold skriftligt forpligter sig overfor fødevareregionen til at nedpelse hele pelsdyrholdet i etableringsåret, samt efterfølgende at rengøre og desinficere farmen, før nye pelsdyr indsættes, bortfalder kravet om den i § 23, stk. 3, nævnte blodprøveundersøgelse.
§ 25. Vaccination mod plasmacytose er ikke tilladt.
(Stk. 2)
§ 26. Udgifterne til de i § 3, stk. 2 nævnte prøver afholdes af fødevareregionen. Stk. 2. Øvrige udgifter i forbindelse med denne bekendtgørelse er det offentlige uvedkommende.
(Stk. 2)
§ 27. Med bøde straffes den, der overtræder;
- §§ 2-3, § 5, stk. 2, § 6, stk. 1, § 7, stk. 2, § 8, § 9, stk. 1, § 10, § 11, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2, §§ 15-16, § 18, stk. 1, §§ 19-21, § 22, § 25, eller
- tilsidesætter vilkår fast i tilladelser givet i henhold til § 6, stk. 2 og § 18, stk. 2.
- tilsidesætter påbud givet i henhold til § 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber og juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
(Stk. 3)
§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 312 af 19. maj 1999 om plasmacytose hos mink, ilder og finnraccoon. Stk. 3. Dog finder bekendtgørelse nr. 312 af 19. maj 1999 anvendelse for så vidt angår sommerfarme indtil 1. november 2007.
Fødevarestyrelsen, den 1. juni 2007, den 1. juni 2007 /P.S.V.Preben Willeberg Birgit Hendriksen/
Retningslinier for blodprøveundersøgelse af plasmacytosefri pelsdyrhold
Bilag 1 Der skal udtages prøver fra alle goldtæver og fra tæver som har mistet afkommet – ”goldtævetest”. Hvis antallet udgør mindre end 10% af den samlede avlsdyrbestand på tidspunktet for prøveudtagning, skal tillige udtages prøver fra et antal avlstæver svarende til forskellen op til 10%. Prøverne skal fortrinsvis udtages fra avlshanner – ”hantest”. Hvis antallet af hanner på tidspunktet for prøveudtagning udgør mindre end 15% af den samlede avlsdyrbestand, skal tillige undersøges blodprøver fra et antal avlstæver svarende til forskellen op til 15%. Der skal udtages prøver fra alle ungdyr, dvs. dyr under 1 år, som agtes indsat til avl – ”ungdyrtest”. Hvis de indsatte ungdyr udgør mindre end 60% af den samlede avlsdyrbestand på tidspunktet for prøveudtagning, skal tillige undersøges blodprøver fra et antal ældre avlsdyr svarende til forskellen op til 60%. Minkfarme beliggende uden for en kontrolzone/bekæmpelseszone Prøvningsperiode Omfang Dyregruppe Andel
- maj – 30. juni Avlsdyr1 10%
- november – 15. januar Avlsdyr2 15% Minkfarme beliggende i en kontrol- og / eller bekæmpelseszone
- maj – 30. juni Avlsdyr1 10%
- august – 15. oktober Avlsdyr Alle
- oktober – 15. december Ungdyr Alle3 Februar Avlsdyr Alle
Regningslinier for blodprøveundersøgelse af ikke plasmacytosefri pelsdyrhold
Bilag 2 Der skal udtages prøver fra alle goldtæver og fra tæver som har mistet afkommet – ”goldtævetest”. Hvis antallet udgør mindre end 10% af den samlede avlsdyrbestand på tidspunktet for prøveudtagning, skal tillige udtages prøver fra et antal avlstæver svarende til forskellen op til 10%. Der skal udtages prøver fra alle ungdyr, dvs. dyr under 1 år, som agtes indsat til avl – ”ungdyrtest”. Hvis de indsatte ungdyr udgør mindre end 60% af den samlede avlsdyrbestand på tidspunktet for prøveudtagning, skal tillige undersøges blodprøver fra et antal ældre avlsdyr svarende til forskellen op til 60%. Prøveperiode Pelsdyrhold Omfang Dyregruppe Andel
- maj – 30. juni Smittede Avlsdyr Alle Øvrige Avlsdyr1 10%
- august – 15. oktober Alle Avlsdyr Alle
- oktober – 15. december Alle Ungdyr Alle2 Februar Alle Avlsdyr Alle
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. juni 2007