Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

§ 1. Det samlede medlemsbidrag, jf. lovens § 77, består af medlemsbidraget og det frivillige efterlønsbidrag. Medlemsbidraget består af 3 dele:

1. et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,
2. et bidrag til ATP og
3. et administrationsbidrag. Stk. 2. A-kassen fastsætter selv størrelsen af administrationsbidraget, jf. dog stk. 3-6. Stk. 3. Der kan ikke kræves højere administrationsbidrag af medlemmer, der ikke er medlem af en faglig organisation, end af de øvrige medlemmer. Stk. 4. Der kan ikke opkræves højere administrationsbidrag af medlemmer, der modtager ydelser fra a-kassen, end af de øvrige medlemmer, som tilhører samme kategori, afdeling, faggruppe e.l. Stk. 5. Tværfaglige a-kasser kan ikke fastsætte forskellige administrationsbidrag for særlige faggrupper eller brancher. Stk. 6. I a-kasser, hvor administrationen betales af en faglig organisation, kan det årlige administrationsbidrag for medlemmer, der ikke er medlem af den faglige organisation, højst fastsættes til 1,5 gange højeste dagpengesats. Stk. 7. Fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen sker efter reglerne i § 8.

§ 2. A-kassen skal opkræve efterlønsbidrag af ethvert medlem fra det fyldte 30. år, medmindre medlemmet

1. har givet a-kassen skriftlig besked om, at medlemmet ikke ønsker at betale efterlønsbidrag, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1,
2. har betalt efterlønsbidrag før det fyldte 30. år, jf. stk. 2, og er frameldt betaling af bidraget, jf. § 14, eller
3. er omfattet af lovens § 77, stk. 6. Stk. 2. A-kassen skal opkræve efterlønsbidrag af et medlem under 30 år fra den dag, hvor medlemmets skriftlige besked om, at medlemmet vil betale efterlønsbidrag, er modtaget i a-kassen. Fra- og tilvalg af efterlønsbidraget

§ 3. Man kan altid vælge efterlønsbidraget fra. Fravalget har virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked om, at man vælger bidraget fra. Stk. 2. A-kassen opkræver bidrag med virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked om, at man igen vil betale bidrag. Man kan ikke efterbetale bidraget for den periode, hvor man har valgt bidraget fra, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Indtil 3 måneder efter, at a-kassen har modtaget besked om fravalget, kan man vælge at efterbetale efterlønsbidrag for perioden. Stk. 4. Betaler man ikke efterlønsbidraget til tiden, træffer a-kassen afgørelse om, at man frameldes betaling af efterlønsbidrag, jf. § 14. Fra- og tilvalg af efterlønsordningen, herunder fortrydelsesordningen

§ 4. Man kan altid vælge efterlønsordningen fra. Fravalget har virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked om, at man vælger ordningen fra. Stk. 2. Man kan tilmelde sig efterlønsordningen igen, medmindre man er omfattet af lovens § 77, stk. 6, nr. 3. Stk. 3. A-kassen opkræver efterlønsbidrag fra den dato, hvor den skriftlige tilmelding er modtaget i a-kassen. Man kan ikke efterbetale bidrag for den periode, hvor man har valgt ordningen fra. Stk. 4. Den periode fra 1. april 1999, hvor man tidligere har betalt efterlønsbidrag, som ikke er betalt tilbage, jf. kap. 8, kan medregnes til den periode, hvori man har betalt efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1-4, og stk. 6, og § 75, stk. 1, nr. 3. Det gælder dog ikke for den periode, som man har efterbetalt efterlønsbidrag i efter lovens § 74 a, stk. 7. Tilmelding til fortrydelsesordningen

§ 6. A-kassen bestemmer, hvornår man skal betale medlems- og efterlønsbidrag. A-kassen kan bestemme, at der skal betales for en uge, en måned eller et kvartal ad gangen. Det kan enten være forud eller bagud. Det skal fremgå af opkrævningen, hvilken periode man betaler for. Stk. 2. Man skal betale bidraget, når det forfalder. Bidraget kan tidligst forfalde den første dag i den periode, bidraget gælder for. Stk. 3. Det skal tydeligt fremgå af opkrævningen, hvad man skal betale i bidrag til henholdsvis arbejdsløshedsforsikringen, ATP, administrationsudgifter og efterløn. Hvis a-kassen ikke sender en opkrævning, skal den sende et brev om, hvad man skal betale i bidrag. Brevet skal sendes hvert år inden udgangen af januar måned. A-kassen skal sende et nyt brev, hvis bidragene ændres i løbet af året. Stk. 4. Hvis der sker samlet opkrævning af medlemsbidrag til a-kassen og kontingent til den faglige organisation, skal det fremgå af opkrævningen, hvad der skal betales til a-kassen alene. Stk. 5. Hvis man ikke betaler hele det opkrævede beløb, afskrives indbetalingen først på medlemsbidraget og derefter på efterlønsbidraget. Det gælder dog ikke, hvis man har meddelt a-kassen, hvordan beløbet skal fordeles på de enkelte bidrag. Man kan kun betale efterlønsbidrag, hvis man også betaler medlemsbidrag. Dette gælder dog ikke, hvis man er omfattet af § 8 eller § 27. Modregning

§ 8. Man kan blive fritaget for at betale medlemsbidraget, bortset fra administrationsbidraget, jf. stk. 2, hvis man: a) er omfattet af en uddannelsesaftale, der er indgået i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, eller, b) er omfattet af en elevkontrakt, der er indgået i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om tilskud til regioner og kommuner, der indgår elevkontrakt med voksne i henhold til lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

1. Er blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage jf. dog § 2, 3. pkt.
2. Er ledig, registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og retten til dagpenge er ophørt, jf. dog stk. 3, 5, 6 og 7.
3. Er voksenlærling, fyldt 30 år, betaler efterlønsbidrag, jf. dog § 9, og
4. Er fyldt 30 år, følger en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til at blive optaget i en a-kasse efter lovens § 41, og betaler efterlønsbidrag, jf. dog § 9. Stk. 2. Man skal skriftligt anmode a-kassen om fritagelse. Man bliver fritaget fra den dato, hvor a-kassen har modtaget anmodningen. Er man blevet frihedsberøvet i Danmark, gælder fritagelsen fra frihedsberøvelsens start. Medlemmer, der under frihedsberøvelsen arbejder uden for Kriminalforsorgens institutioner, kan ikke blive fritaget. Stk. 3. Er man ledig, jf. stk. 1, nr. 2, kan man højst blive fritaget for 6 måneder ad gangen. Stk. 4. For uddannelsessøgende, jf. stk. 1, nr. 4, gives fritagelse for 1 år ad gangen. Fritagelsen er betinget af, at
5. de samlede indtægter fra beskæftigelse, SU, SVU eller lignende under uddannelsen ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen, og
6. beskæftigelseskravet ved uddannelsens start enten er opfyldt eller har været opfyldt på grundlag af beskæftigelse, jf. lovens § 53, stk. 2 og 6, og dagpengeretten består, jf. lovens § 55, stk. 1. Stk. 5. Man kan ikke blive fritaget, hvis man modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende lovgivning. Stk. 6. Man kan ikke blive fritaget, hvis man ønsker at gøre brug af muligheden for efterløn, selv om dagpengeretten er udløbet, jf. lovens § 74 a, stk. 8. Stk. 7. Man kan ikke få ydelser fra a-kassen i den periode, hvor man er fritaget for at betale bidrag. Stk. 8. Man skal efterbetale medlemsbidraget for fritagelsesperioden, hvis det efterfølgende viser sig, at man ikke opfyldte betingelserne for at være fritaget. Hvis man er fritaget efter stk. 1, nr. 2, skal man dog kun efterbetale for de dage eller den periode, hvor man havde arbejde. A-kassen skal opkræve det skyldige medlemsbidrag efter proceduren i lovens § 78.

Efterlønsbidragsfri perioder

Efterlønsbidragsfri perioder

§ 9. Et medlem kan, jf. lovens § 74 a, stk. 5, få en efterlønsbidragsfri periode, hvis medlemmet

1. er født senest den 31. december 1975 og inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag før det fyldte 35. år, der ikke er betalt tilbage, eller
2. er født den 1. juli 1962 eller senere og efter det fyldte 35. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden 1. januar 2007 til og med 31. december 2007, der ikke er betalt tilbage. Stk. 2. Perioden med indbetalt efterlønsbidrag skal dog udgøre mindst 25 år, jf. lovens § 74 a, stk. 4, 2. pkt. Bidragsfri perioder kan ikke medregnes som perioder med indbetalt efterlønsbidrag. Stk. 3. Medlemmet skal skriftligt bede a-kassen om at få en bidragsfri periode. Medlemmet får den bidragsfri periode fra den dato, hvor a-kassen modtager anmodningen. Stk. 4. Den bidragsfri periode svarer til den periode, som medlemmet uanset forsikringsstatus inden den 1. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag i, jf. stk. 1, nr. 1 og 2. Den bidragsfri periode ophører, når perioden er udløbet. Stk. 5. Den bidragsfri periode, jf. stk. 3, kan deles op i flere perioder. Medlemmet skal give a-kassen skriftlig besked, hvis medlemmet ønsker at afbryde den bidragsfri periode. Afbrydelsen har virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager anmodningen.

Rykker- og sletteproceduren for medlemsbidraget

Rykker- og sletteproceduren for medlemsbidraget

§ 10. Betaler man ikke medlemsbidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev, jf. lovens § 78, stk. 3. Stk. 2. Opkræver a-kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt bidraget, inden brevet sendes. Restancegebyret må ikke fremstå som en del af medlemsbidraget. Stk. 3. Det skal fremgå af brevet, at man vil blive slettet, hvis medlemsbidraget til a-kassen ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at brevet er sendt. Stk. 4. Betaler man medlemsbidraget til a-kassen, kan man ikke slettes som medlem af denne, selvom man ikke betaler det faglige kontingent. Stk. 5. A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt. Hvis a-kassen ikke har en kopi af brevet, skal dokumentationen bestå af en edb-udskrift, der viser afsendelsesdagen, og et standardrykkerbrev. Stk. 6. Stk. 1-5 gælder også, selv om der verserer en sag om ret til ydelser fra a-kassen. Slettelse og genoprettelse af medlemskabet

§ 11. Betaler man ikke medlemsbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 10, stk. 3, skal a-kassen straks sende et brev om, at man er slettet som medlem af a-kassen. Man er slettet fra den dato, hvortil man har betalt. Stk. 2. Det skal fremgå af slettebrevet, at medlemskabet bliver genoprettet, hvis man senest 4 uger efter , at brevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag, samt de bidrag, der senere skulle have været betalt. Stk. 3. Hvis slettebrevet kommer retur til a-kassen med postvæsenets oplysning om, at medlemmet er ukendt på adressen, skal a-kassen forsøge at finde medlemmets adresse og sende slettebrevet på ny. Der skal sættes en ny 4-ugers frist, jf. stk. 2, hvis a-kassen sender brevet på ny. Stk. 4. Hvis slettebrevet, jf. stk. 1, er sendt anbefalet og kommer retur til a-kassen med postvæsenets oplysning om, at brevet ikke er afhentet, har a-kassen ikke pligt til at foretage sig yderligere. Stk. 5. Betaler man, hvad man skylder i medlemsbidrag senest 4 uger efter, at a-kassen har sendt brevet, genoprettes medlemskabet. Betaler man det opkrævede bidrag senest den dag, brevet sendes, genoprettes medlemskabet. Stk. 6. Betaler man bidraget efter udløbet af betalingsfristen på 3 uger i rykkerbrevet, og får man sit medlemskab genoprettet, får man en karantæne, jf. § 12, stk. 1. Stk. 7. A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt. Hvis brevet ikke er sendt anbefalet, skal dokumentationen bestå af en kvittering for indlevering til afsendelse. Stk. 8. Stk. 1-7 gælder også, selv om der verserer en sag om ret til ydelser fra a-kassen. Karantæne ved for sen betaling

§ 12. Hvis man har betalt efter udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 11, stk. 1, får man en effektiv karantæne på 7,4 timer. Karantænen omfatter ikke feriedagpenge og godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk. 2. Karantænen løber fra dagen efter, at betalingsfristen på 3 uger er udløbet. Den falder bort, hvis den ikke er udstået senest 2 år fra denne dato, eller man udmelder sig af a-kassen.

Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget

Rykker- og frameldeproceduren for efterlønsbidraget

§ 13. Betaler man ikke efterlønsbidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev. Stk. 2. A-kassen skal sende brevet, når den konstaterer, at man ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt hele det bidrag, der skulle betales i denne måned. Opkræver a-kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt bidraget, inden brevet sendes. Omfatter brevet også det almindelige medlemsbidrag, skal det stå i brevet, hvad der skal betales henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag. Stk. 3. Det skal fremgå af brevet, at man bliver frameldt betaling af efterlønsbidrag, hvis det opkrævede bidrag ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at brevet er sendt, og at man kan risikere at miste sin ret til efterløn. Stk. 4. A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt. Hvis a-kassen ikke har en kopi af brevet, skal dokumentationen bestå af en edb-udskrift, der viser afsendelsesdagen, og et standardrykkerbrev. Stk. 5. Stk. 1-4 gælder også, selv om der verserer en sag om ret til ydelser fra a-kassen. Framelding af efterlønsbidraget

§ 14. Betaler man ikke efterlønsbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 13, stk. 3, skal a-kassen straks sende et brev om, at man er blevet frameldt betaling af bidraget. Man frameldes fra den dato, hvortil man har betalt. Stk. 2. Det skal fremgå af frameldebrevet, at man ikke får nogen afbrydelse i sin betaling af efterlønsbidrag, hvis man senest 4 uger efter, at brevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag samt de bidrag, der senere skulle have været betalt. Det skal endvidere fremgå af brevet, at man kan vælge igen at betale efterlønsbidrag, jf. § 3, stk. 2, og § 4, stk. 3. Er frameldebrevet også et slettebrev, skal det stå i brevet, hvad der skal betales henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag. Stk. 3. Hvis frameldebrevet kommer retur til a-kassen med postvæsenets oplysning om, at medlemmet er ukendt på adressen, skal a-kassen forsøge at finde medlemmets adresse og sende frameldebrevet på ny. Der skal sættes en ny 4-ugers frist, jf. stk. 2, hvis a-kassen sender brevet på ny. Stk. 4. Hvis frameldebrevet, jf. stk. 1, er sendt anbefalet og kommer retur til a-kassen med postvæsenets oplysning om, at brevet ikke er afhentet, har a-kassen ikke pligt til at foretage sig yderligere. Stk. 5. Betaler man, hvad man skylder i efterlønsbidrag senest 4 uger efter, at a-kassen har sendt brevet, får man ikke nogen afbrydelse i sin anciennitet, når det drejer sig om efterlønsbidraget. Stk. 6. A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt. Hvis brevet ikke er sendt anbefalet, skal dokumentationen bestå af en kvittering for indlevering til afsendelse. Stk. 7. Stk. 1-6 gælder også, selv om der verserer en sag om ret til ydelser fra a-kassen.

Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag

Tilbagebetaling af medlems- og efterlønsbidrag

§ 15. Medlemsbidraget og efterlønsbidraget, bortset fra administrationsbidraget, skal betales tilbage, hvis man:

1. Slettes på grund af svig med tilbagevirkende kraft.
2. Får annulleret sit medlemskab, fordi man ikke opfylder betingelserne for at blive optaget i en a-kasse, jf. lovens § 41.
3. Uretmæssigt har været forsikret i en dansk a-kasse, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland og bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

§ 16. A-kassen betaler efterlønsbidraget tilbage efter reglerne i lovens § 77 a, stk. 1-2, hvis man skriftligt anmoder om det. Stk. 2. Det er tilbagebetalingstidspunktet, der afgør, om man er omfattet af lovens § 77 a, stk. 1, eller lovens § 77 a, stk. 2. Stk. 3. A-kassen betaler af egen drift efterlønsbidraget tilbage efter reglerne i lovens § 77 a, stk. 3-4. Stk. 4. Når man har fået efterlønsbidraget tilbage, kan man ikke medregne den tid, som man har betalt efterlønsbidrag i, til at opfylde anciennitetskravene for ret til efterløn i lovens § 74 a og § 75. Overførsel til en pensionsordning, jf. lovens § 77 a, stk. 1

§ 17. Det er en betingelse for at få efterlønsbidraget overført til en pensionsordning, at a-kassen har modtaget et skriftligt fravalg af efterlønsordningen, jf. § 4, stk. 1. Stk. 2. Man skal over for a-kassen dokumentere, at den danske pensionsordning, man ønsker bidraget overført til, er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1. Stk. 3. Efterlønsbidraget kan ikke overføres til en pensionsordning, hvis man skal have det kontant tilbage, jf. lovens § 77 a, stk. 2-4. Kontant tilbagebetaling, jf. lovens § 77 a, stk. 2-4 Efterlønsalderen er nået, jf. lovens § 77 a, stk. 2, nr. 2

§ 24. Det beløb, som a-kassen skal betale tilbage, jf. §§ 16-22, skal opgøres efter lovens § 77 a, stk. 5-7. Stk. 2. A-kassen skal trække skat eller afgift af beløbet efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2-9, jf. lovens § 77 a, stk. 5, 2. pkt. Stk. 3. Skylder man en a-kasse penge, skal den a-kasse, der tilbagebetaler beløbet kontant, modregne gælden, efter at der er foretaget fradrag for skat eller afgift.

A-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget før pensionsalderen, selvom man ikke har anmodet om det

A-kassens tilbagebetaling af efterlønsbidraget før pensionsalderen, selvom man ikke har anmodet om det

§ 25. Når a-kassen har afgjort, at et medlem, der er omfattet af §§ 3-4 i bekendtgørelse nr. 669 af 9. juli 2001 om dokumentation for medlemsanciennitet og indbetaling af efterlønsbidrag m.v., ikke kan opnå ret til efterløn, skal a-kassen betale efterlønsbidraget tilbage efter reglerne i § 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001. Stk. 2. Hvis medlemmet har gæld til en a-kasse, skal a-kassen modregne gælden, efter at der er foretaget fradrag for afgiften. Stk. 3. Klager medlemmet over a-kassens afgørelse, skal a-kassen vente med at udbetale beløbet, til Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke kan opnå ret til efterløn.

Dispensationsbestemmelse

Dispensationsbestemmelse

§ 27. Har man været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne, kan man efterbetale efterlønsbidrag, når man på ny er blevet medlem af en dansk a-kasse. Efterbetalingen sker for perioder fra den 1. april 1999, hvor man har været forsikret i et andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne. Stk. 2. Efterbetalingsbeløbet udgør det antal dagpengesatser efter lovens § 47 og § 70, som man skulle have betalt i efterlønsbidrag, hvis man havde været forsikret i Danmark. Beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på det tidspunkt, hvor man bliver optaget i a-kassen. Stk. 3. Efterbetaling af bidraget skal ske senest 3 måneder efter, at man har fået en opkrævning fra a-kassen, jf. stk. 1 og 2.

Vejledningspligt

Vejledningspligt

§ 28. A-kassen skal, når den første gang opkræver efterlønsbidrag fra et medlem, vejlede om:

1. hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for muligheden for at opnå ret til efterløn,
2. betingelserne for at gøre brug af fortrydelsesordningen i lovens § 75,
3. muligheden for at vælge efterlønsbidraget fra, jf. § 3, og
4. muligheden for at få eventuelt indbetalte bidrag betalt tilbage, jf. §§ 16-20, og § 23. Stk. 2. Når man skriftligt har anmodet om (på ny) at betale efterlønsbidrag, og man kan opfylde lovens § 74 a, men ikke ved efterlønsalderen, skal a-kassen informere om muligheden for i stedet at opnå ret til efterløn ved efterlønsalderen efter lovens § 75 og om konsekvenserne af valget. Vejledning skal dog kun ske, hvis medlemmet kan opfylde lovens § 75. Stk. 3. Når man vælger efterlønsbidraget fra, jf. § 3, stk. 1, skal a-kassen vejlede om:
5. konsekvenserne for retten til efterløn, retten til forlængede dagpenge for medlemmer, der er fyldt 54 år før 1. januar 2007, og fleksydelse, når man ikke betaler bidraget,
6. at man kan fortryde sit fravalg, jf. § 3, stk. 3,
7. muligheden for at få det indbetalte efterlønsbidrag betalt tilbage, jf. §§ 16-20 og § 23, og
8. betingelserne for at gøre brug af fortrydelsesordningen i lovens § 75. Stk. 4. Når man vælger efterlønsordningen fra, jf. § 4, skal a-kassen vejlede om: A-kassen skal også vejlede om, at man, når efterlønsbidraget er betalt tilbage, kun kan opnå ret til efterløn, hvis anciennitetskravet på ny kan opfyldes, jf. § 16, stk. 4.
9. konsekvenserne for retten til efterløn, retten til forlængede dagpenge for medlemmer, der er fyldt 54 år før 1. januar 2007, og fleksydelse, når man vælger efterlønsordningen fra,
10. muligheden for at få det indbetalte efterlønsbidrag betalt tilbage, jf. §§ 16-20 og § 23, og
11. betingelserne for at gøre brug af fortrydelsesordningen i lovens § 75. Stk. 5. Bliver man optaget i en a-kasse, før man er fyldt 30 år, skal a-kassen vejlede om muligheden for at betale efterlønsbidrag forud for det fyldte 30. år, jf. § 2, stk. 2. Stk. 6. Bliver man optaget i en a-kasse, efter at man er fyldt 24 år, skal a-kassen vejlede om, at man ikke kan opnå ret til efterløn efter lovens § 75. Stk. 7. Bliver man optaget i en a-kasse, efter man er fyldt 30 år, skal a-kassen før opkrævning af efterlønsbidrag undersøge, om man kan opnå ret til efterløn, jf. lovens § 77, stk. 6, nr. 3. Kan man opnå ret til efterløn, skal a-kassen senest, når den sender en opkrævning, informere om kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter lovens § 74 a. Stk. 8. Bliver man genoptaget i en dansk a-kasse efter ophold i et andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne, skal a-kassen vejlede om, at det er muligt at efterbetale efterlønsbidrag, jf. § 27. Stk. 9. Bliver a-kassen bekendt med, at man får tilkendt førtidspension skal a-kassen vejlede om, at man kan få indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt. Stk. 10. A-kassen skal pr. 31. december 2007 undersøge, om medlemmer, der er omfattet af lovens § 74 a, stk. 4, har mulighed for efterlønsbidragsfri perioder, jf. § 9. A-kassen skal inden udgangen af 2008 informere de pågældende medlemmer om muligheden for at få bidragsfri periode efter § 9, om længden af den bidragsfri periode, og om at perioden kan deles op i flere bidragsfri perioder.