TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne

DanmarkBekendtgørelse2007

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 601 af 13/06/2007 I medfør af § 68, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Arbejdsgivere, der indgår en aftale om uddannelse med voksne inden for områder, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft, eller hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, kan efter reglerne i denne bekendtgørelse få tilskud til den løn, som arbejdsgiveren betaler personen i praktiktiden i virksomheden. Stk. 2. Når eleven kommer fra ledighed, kan der som udgangspunkt ikke gives støtte til uddannelser, hvor der i beskæftigelsesregionen er en bestand af elever i skolepraktik, jf. kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser. Jobcentrene kan i enkelttilfælde, når særlige geografiske forhold taler herfor, se bort fra 1. pkt.

ansættelse
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter retningslinier for vurdering af fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft, eller hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter retningslinier for, hvorledes der skal tages hensyn til elever i skolepraktik i forhold til elever, der kommer fra ledighed. Stk. 2. Regionsdirektøren udarbejder ud fra retningslinierne efter stk. 1, en liste over fagområder eller stillingsbetegnelser, hvor der er eller forventes mangel på arbejdskraft, eller hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder i beskæftigelsesregionen. På dette grundlag fastsættes, hvilke uddannelser arbejdsgivere kan få tilskud til. Stk. 3. Beskæftigelsesregionen offentliggør to gange om året senest den 30. juni og 31. december en oversigt over de uddannelser, der i det følgende år berettiger til tilskud efter § 1.

ansættelse
§ 3

§ 3. For at arbejdsgiveren kan få tilskud, skal betingelserne i §§ 4-6 være opfyldt.

ansættelse
§ 4

§ 4. Uddannelsen skal på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indgår aftale om uddannelse med personen, være omfattet af de områder, der jf. § 2, stk. 3, er berettiget til støtte.

ansættelse
§ 5

§ 5. Uddannelsesaftalen skal opfylde betingelserne, der er fastsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser og lov om maritime uddannelser § 2 nr. 5).

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Uddannelsesaftalen skal indgås med en person, der ved aftalens indgåelse er fyldt 25 år. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal betale en løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst, og lønnen skal mindst svare til den laveste løn, en ikke-faglært lønmodtager er berettiget til inden for det pågældende område. På ikke-overenskomstdækkede områder skal arbejdsgiveren betale en løn, der mindst svarer til, hvad der er gældende inden for beslægtede overenskomstområder.

ansættelse
§ 7

§ 7. Arbejdsgiverens ret til tilskud i forbindelse med aftale om uddannelse med en person, der er i beskæftigelse, er betinget af, at udgiften til tilskuddet på ansøgningstidspunktet kan afholdes inden for den bevilling, der på finansloven er afsat til at yde tilskud til personer, der er beskæftiget.

ansættelse
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Tilskuddet udgør 35 kr. pr. time under praktikopholdet hos arbejdsgiveren. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 gives i de første 2 ½ år af uddannelsesaftaleperioden.

ansættelse
§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Ansøgning om tilskud indgives af arbejdsgiveren til staten i jobcenteret i den kommune, hvor praktikstedet er beliggende. Staten i jobcenteret påser, at betingelserne for tilskud er opfyldt. Stk. 2. Ansøgningen indgives på en blanket, der kan hentes elektronisk i jobcentret eller på www.jobnet.dk, og skal indeholde en erklæring fra virksomheden om, at betingelserne er opfyldt. Stk. 3. Ansøgningen skal indgives senest 1 måned efter, at uddannelsesaftalen er påbegyndt. Stk. 4. Hvis ansøgningen indgives på et senere tidspunkt, vil afgørelsen om ydelse af tilskud blive truffet på baggrund af, om betingelserne for ydelse af tilskud jf. § 3, var opfyldt på det tidspunkt, hvor uddannelsesaftalen blev underskrevet, og tilskud vil kun kunne ydes for den resterende tilskudsperiode.

ansættelse
§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Staten i jobcenteret udbetaler tilskuddet månedsvis bagud på grundlag af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskuddet. Anmodningen skal indgives på en blanket, der kan hentes elektronisk i jobcenteret eller på www.jobnet.dk. Tilskud kan udbetales for fuld overenskomstmæssig arbejdstid, sædvanligvis 37 ugentlige timer. Stk. 2. Anmodningen om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens navn, cvr-nummer, adresse og telefonnummer på praktikstedet, kontonummer i et pengeinstitut, praktikantens navn og cpr-nummer, og det antal arbejdstimer, for hvilke der er udbetalt løn m.v. Stk. 3. Hvis anmodningen er modtaget af staten i jobcenteret senest den 15. i en måned, udbetales tilskuddet til arbejdsgiveren inden den 15. i den følgende måned. Stk. 4. Arbejdsgiveren skal erklære, at virksomheden til samme praktikpladsophold ikke har modtaget eller vil modtage offentlig støtte efter andre regler. Dog har modtagelse af en økonomisk præmie for merbeskæftigelse i praktikpladser efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion ikke betydning for modtagelse af tilskud efter denne bekendtgørelse.

ansættelse
§ 11

§ 11. Tilskud efter denne bekendtgørelse ydes inden for rammerne af EU's de minimis-støtteordning.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Klage over Staten i jobcenterets afgørelser kan af virksomheden indbringes for beskæftigelsesankenævnet inden 4 uger. Stk. 2. Beskæftigelsesankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007 og har virkning for ansøgninger om tilskud, der indgives fra denne dato. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1705 af 20.december 2006 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne ophæves. Virksomheder, som har ansøgt om eller har fået bevilget tilskud inden den 1. juli 2007, kan få bevilget eller modtage tilskud efter de hidtil gældende regler.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 13. juni 2007, den 13. juni 2007 /Marie Hansen Kim Svendsen-Tune/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
17. september 2007
Bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne | TheLawyer.sh