TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til anlæg af vådområder

DanmarkBekendtgørelse2007

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 604 af 14/06/2007 I medfør af § 3, jf. § 2, nr. 4, litra e, § 5, § 7, stk. 4, § 11, stk. 1, 2 og 4, § 12 og § 13, stk. 1, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven) fastsættes efter bemyndigelse:

Ordningens indhold

Ordningens indhold

§ 1

§ 1. Direktoratet for FødevareErhverv kan inden for de af direktoratet afsatte rammer

  1. give tilsagn om tilskud til anlæg af vådområder til private og offentlige virksomheder, fonde, foreninger, organisationer, offentlige institutioner og kommunale fællesskaber, og
  2. for de ansøgte projekter reservere rammer for ansøgning om tilsagn om tilskud i medfør af direktoratets bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder.

Administration

Administration

leje
§ 2

§ 2. Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelse efter denne bekendtgørelse.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Direktoratet for FødevareErhverv foretager kontrol i forbindelse med administrationen efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Direktoratet for FødevareErhverv forestår den fysiske kontrol og den efterfølgende regnskabskontrol. Stk. 3. Plantedirektoratet kan efter bemyndigelse forestå den fysiske kontrol og den efterfølgende regnskabskontrol. Stk. 4. Til brug for kontrollen indhentes oplysninger fra andre myndigheder i fornødent omfang. Ansøgning om tilskud

regnskab
§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Ansøgning om tilskud til anlæg af vådområdet indgives til Direktoratet for FødevareErhverv på et særligt ansøgningsskema, hvor der samtidig skal ansøges om reservation til projektet af en ramme for ansøgninger om tilsagn om tilskud i medfør af direktoratets bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder. Det særlige ansøgningsskema fås ved henvendelse til direktoratet eller via direktoratets hjemmeside. Stk. 2. I 2007 kan ansøgning indgives fra den 27. juni og skal være direktoratet i hænde senest den 1. august 2007 og fra den 1. oktober og skal være direktoratet i hænde senest den 1. november 2007. Ansøgning kan herefter indgives

  1. fra den 1. januar og skal være direktoratet i hænde senest den 1. marts samme år,
  2. fra den 1. maj og skal være direktoratet i hænde senest den 1. juli samme år og
  3. fra den 1. september og skal være direktoratet i hænde senest den 1. november samme år. Stk. 3. I tilfælde, hvor sidste dag af ansøgningsfristen efter stk. 2 er en lørdag, søndag, mandag eller en helligdag, udløber ansøgningsfristen den anden hverdag (lørdag ikke medregnet), der følger herefter. Stk. 4. Direktoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra de i stk. 2 anførte ansøgningsperioder. Stk. 5. Direktoratet kvitterer for ansøgningens modtagelse og kan i forbindelse hermed give tilladelse til at iværksætte projektet. Afgørelse og prioritering
leje
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Efter udløb af ansøgningsfristen træffer Direktoratet for FødevareErhverv afgørelse om tilsagn eller afslag på ansøgningen. For projekter, der omfattes af tilsagn om tilskud til anlæg af vådområder, reserverer direktoratet en ramme for ansøgninger om tilsagn om tilskud i medfør af direktoratets bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder og fastsætter størrelsen på reservationen. Stk. 2. Afgørelse træffes på grundlag af en prioritering af ansøgningerne ud fra bl.a. en vurdering af projektets opfyldelse af formålet med ordningen og af projektets samlede udgifter samt ud fra eventuelle eksterne, faglige vurderinger af ansøgningerne. Der kan gives afslag på ansøgninger med henvisning til en prioritering af den afsatte ramme. Stk. 3. Direktoratet kan anvende den afsatte ramme i én ansøgningsperiode eller fordelt på flere ansøgningsperioder.

Tilskudsberettigede projekter

Tilskudsberettigede projekter

leje
§ 6

§ 6. Der kan ydes tilskud til projekter, der er beliggende inden for særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder), der er udpeget i medfør af en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, og som er gældende den 31. december 2006. Tilskud ydes i første række til projekter, hvor størstedelen af projektområdet tillige ligger inden for de arealer, der i medfør af planlægningsloven er udpeget som potentielt egnede vådområder. En mindre del af projektområdet kan være beliggende uden for de nævnte SFL-områder, når særlige forhold taler derfor.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Tilskud til anlæg af vådområder og reservation af de i § 1, nr. 2, anførte rammer kan omfatte projekter, hvis formål er anlæg af vådområder, der medvirker til at forbedre vandmiljøet og naturen, og som opfylder følgende kriterier:

  1. Ansøger godtgør, at projektet vil medføre, at der netto fjernes mindst 100 kg kvælstof pr. ha pr. år inden for projektområdet, beregnet som den gennemsnitlige forøgede denitrifikation pr. ha inden for projektområdet plus den reduktion i kvælstofudvaskningen fra projektområdet, der følger af, at den jordbrugsmæssige anvendelse ændres eller ophører.
  2. Ansøger godtgør, at projektet bidrager til at reducere fosfortilførslen til vandmiljøet.
  3. Ansøger godtgør, at projektet vil få en positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv i projektområdet.
  4. Ansøger godtgør, at projektet gennemføres ved etablering af naturlige hydrologiske processer.
  5. Ansøger godtgør, at projektet ikke medfører en nettoudvaskning af okker fra projektområdet. Stk. 2. Tilskud til anlæg af vådområder og reservation af de i § 1, nr. 2, anførte rammer kan endvidere omfatte projekter, hvor et eller flere af kriterierne i stk. 1, nr. 1-4, ikke er opfyldt, når dette efter Direktoratet for FødevareErhvervs vurdering opvejes af projektets effekt i forhold til de øvrige kriterier. Projektet skal dog medføre kvælstoffjernelse og må ikke have negativ effekt i forhold til fosfor, og projektets samlede effekt på det vilde plante- og dyreliv må ikke være negativ.

Betingelser for tilskud

Betingelser for tilskud

§ 8

§ 8. Det er en betingelse for tilskud til et projekt, Servitutter m.m.

  1. at de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder opnås,
  2. at projektet afsluttes inden en dato, der fastsættes af Direktoratet for FødevareErhverv i tilsagn om tilskud, og som efter ansøgning kan ændres,
  3. at tilsagnshaver indsender udbetalingsanmodninger og projektrapport rettidigt til direktoratet, jf. § 18, stk. 2,
  4. at projektet opretholdes i en periode på mindst 5 år fra projektets afslutning, og
  5. at tilsagnshaver i mindst 5 år fra projektets afslutning opbevarer projektregnskab og bilag.
regnskab
§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Det er en betingelse for tilskud til et projekt, at tilsagnshaver sikrer, at de i stk. 2 anførte bestemmelser og eventuelle bestemmelser i medfør af § 10 bliver tinglyst som servitut på samtlige ejendomme med arealer inden for projektområdet, herunder ejendomme, der ejes af tilsagnshaver. I servitutterne skal Direktoratet for FødevareErhverv være anført som påtaleberettiget. Stk. 2. Efter projektets gennemførelse skal arealer inden for projektområdet permanent henligge som vådområde og fastholdes som græs- eller naturarealer. Skov, der er etableret forud for indgivelse af ansøgning om tilskud, kan dog opretholdes, hvis arealerne med skov ikke omfattes af tilsagn om tilskud i medfør af direktoratets bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder. For arealer inden for projektområdet gælder følgende:

  1. Arealerne må ikke anvendes til etablering af skov eller af energiskov.
  2. Arealerne må ikke anvendes til dyrkning af afgrøder, herunder ikke anvendes til frøproduktion og til dyrkning af energiafgrøder, prydvækster, pyntegrønt og juletræer, hvilket dog ikke er til hinder for, at græs og anden plantevækst på arealerne kan anvendes til græsning, slæt, rørskær eller lignende.
  3. Areal erne må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler. Direktoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler.
  4. Areal erne må ikke tilføres gødning, bortset fra den gødning, der efterlades af græssende husdyr.
  5. Areal erne må ikke tilføres jordforbedringsmidler.
  6. Areal erne må ikke omlægges.
  7. Der må ikke tilskudsfodres på arealerne. Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder. Direktoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod at tilskudsfodre på arealerne.
  8. Aktiviteter, som ejere og forpagtere iværksætter eller tillader på den del af arealerne, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m² og kystlinier, skal udføres på en måde, der ikke medfører erosion af nævnte del af arealerne. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller for så vidt angår kystlinier fra årets normale højeste vandstandslinie. Direktoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i 1. pkt.
  9. Kontrolmyndigheden skal have adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol.
  10. Der skal være den adgang til projektområdet, der er nødvendig for at kunne opfylde betingelser vedrørende vedligeholdelse af anlæg.
  11. Direktoratet skal have adgang til projektområdet i forbindelse med evaluering af projektets miljø- og naturmæssige effekter, herunder adgang til at tage jord- og vandprøver.
  12. Den naturtype og tilstand, der dannes som følge af de bestemmelser, der tinglyses i medfør af nærværende bekendtgørelse, er ikke omfattet af undtagelsesreglen (1års-reglen) i Miljøministeriets bekendtgørelse om beskyttede naturtyper, jf. § 2, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 1172 af 20. november 2006. Stk. 3. Biodynamiske præparater, der skal anvendes på jordbrugsbedrifter, der er autoriseret af Demeterforbundet, betragtes i denne bekendtgørelse ikke som plantebeskyttelsesmidler, gødning eller jordforbedringsmidler.
leje
§ 10

§ 10. Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet og til at offentliggøre oplysninger om projektet i relevante dagblade og tidsskrifter. Direktoratet kan i tilsagnet fastsætte yderligere betingelser, herunder at servitutter for projektområdet skal indeholde nærmere anførte bestemmelser udover de bestemmelser, der er anført i § 9, stk. 2, herunder bestemmelser om afvandingsforholdene, vedligeholdelse af anlæg, adgangsforhold, plantedækket, udsætning af andefugle, jagtforhold m.m. Underskrivelse af tilsagnet

§ 11

§ 11. Det er en betingelse for tilskud til et projekt, at ansøger underskriver tilsagnet og indgiver det underskrevne tilsagn til Direktoratet for FødevareErhverv. Ansøger kan benytte digital signatur ved indsendelse af underskrevet tilsagn. Det underskrevne tilsagn skal være direktoratet i hænde senest 4 uger efter ansøgers modtagelse af tilsagnet. Direktoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra denne frist.

Tilskudsberettigede projektudgifter

Tilskudsberettigede projektudgifter

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. De tilskudsberettigede projektudgifter kan omfatte

  1. udgifter til forundersøgelser, der er nødvendige for projektets gennemførelse,
  2. udgifter til arkæologiske undersøgelser,
  3. udgifter til undersøgelser og lignende, der er nødvendige for projektets gennemførelse, og som ikke kunne forudses på ansøgningstidspunktet,
  4. udgifter til køb af varer og af serviceydelser til brug for projektering og for anlægsarbejder, herunder konsulentbistand og maskinstationsydelser,
  5. indirekte udgifter ved brug af egne maskiner og lignende,
  6. udgifter til løn til personale, der er beskæftiget med projektet, herunder løn til tilsagnshavers eget arbejde, for så vidt disse udgifter ikke normalt finansieres af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber,
  7. udgifter til leje af udstyr, der er direkte relateret til projektet,
  8. udgifter til attestation af afholdte udgifter,
  9. udgifter til projektrapportering,
  10. udgifter, der afholdes af tilsagnshaver til tinglysning og matrikulær berigtigelse, og
  11. udgifter til rydning af bevoksninger på arealerne. Stk. 2. Opgørelse af indirekte udgifter ved brug af egne maskiner og lignende opgøres med udgangspunkt i de relevante lokale maskinstations- og entreprenørtakster og skal godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv. Stk. 3. Direktoratet kan efter ansøgning godkende andre udgifter end de i stk. 1 anførte som tilskudsberettigede. Det er en betingelse for godkendelse, at udgifterne er af væsentlig betydning for projektets gennemførelse.
leje
§ 13

§ 13. De tilskudsberettigede projektudgifter kan ikke omfatte

  1. udgifter, som tilsagnshaver har betalt inden Direktoratet for FødevareErhverv har givet tilladelse til at iværksætte projektet, jf. § 4, stk. 5, dog hvis en sådan tilladelse ikke er givet udgifter, som tilsagnshaver har betalt inden tilsagnshavers underskrivelse af tilsagnet, bortset fra de i § 12, stk. 1, nr. 1, anførte udgifter,
  2. udgifter vedrørende projekter, som ansøger er forpligtet til at gennemføre efter anden lovgivning,
  3. udgifter, hvortil der ydes støtte efter anden lovgivning,
  4. finansierings- og pengeinstitutomkostninger, medmindre disse skyldes krav fra tilsagnsgivende myndighed,
  5. moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, og
  6. udgifter til forskning og teknologisk udvikling.

Ændring af projektet og indtræden i tilsagn

Ændring af projektet og indtræden i tilsagn

moms
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Ændring af et projekt kan godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv på betingelse af, at ændringen efter direktoratets vurdering er i overensstemmelse med projektets formål. Ansøgning om ændring af et projekt skal godkendes af direktoratet, inden ændringen iværksættes. Stk. 2. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændringer i projektet.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Direktoratet kan efter ansøgning tillade, at en anden, der ifølge § 1 kan være tilsagnshaver, indtræder i et tilsagn om tilskud. Den, der indtræder i tilsagnet, indtræder i rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Stk. 2. Ansøgning efter stk. 1 skal indgives på et særligt skema, der fås ved henvendelse til direktoratet eller via direktoratets hjemmeside.

Beregning af tilskud

Beregning af tilskud

§ 16

§ 16. Tilskud kan ydes med op til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. De tilskudsberettigede udgifter kan kun omfatte udgifter, der er nødvendige for gennemførelse af projektet. Tilsagn om tilskud kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. ha inden for projektområdet. Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde fastsætte et højere tilsagnsbeløb. Tilsagnsbeløbet fastsættes i tilsagnet.

Udbetaling af tilskud

Udbetaling af tilskud

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Udbetaling af tilskud sker på grundlag af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede projektudgifter, der skal kunne dokumenteres. Anmodning om udbetaling af tilskud skal udfærdiges på et særligt skema og vedlægges en erklæring fra en statsautoriseret eller registreret revisor eller fra Kommunernes Revisionsafdeling. For statsinstitutioner gælder dog, at erklæringen afgives af projektlederen og den ansvarlige ledelse. Skema og formular til erklæring fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv eller via direktoratets hjemmeside. Stk. 2. Udbetaling af tilskud kan tidligst ske, når der er tinglyst servitut på samtlige ejendomme med arealer inden for projektområdet, som omhandlet i § 9.

regnskab
§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Tilskud kan udbetales i rater. De enkelte rater skal udgøre mindst 20 pct. af tilsagnsbeløbet eller mindst 1 million kr. Stk. 2. Anmodning om slutudbetaling, vedlagt projektrapport, skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest 6 måneder efter, at projektet er afsluttet. Direktoratet kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra denne frist. Stk. 3. Tilskuddet overføres til tilsagnshavers Nemkonto.

Underretningspligt

Underretningspligt

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Tilsagnshaver skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes, på forlangende afgive erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat opfyldes. Stk. 2. Tilsagnshaver er i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes, forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at give Direktoratet for FødevareErhverv meddelelse om forhold, der kan medføre bortfald af tilsagn om tilskud eller tilbagebetaling af tilskud efter § 20.

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Tilsagn om tilskud bortfalder, hvis

  1. tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  2. tilsagnshaver tilsidesætter sine pligter efter landdistriktslovens § 11, stk. 2,
  3. tilsagnshaver ikke opfylder sin underretningspligt efter § 19,
  4. projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning, eller
  5. betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde træffer Direktoratet for FødevareErhverv afgørelse om tilbagebetaling af tilskud. Stk. 3. Hvis projektet ikke gennemføres, aflyser Direktoratet for FødevareErhverv de servitutter, der er tinglyst i medfør af § 9.
§ 21

§ 21. Indtræder en anden i et tilsagn om tilskud, jf. § 15, og træffer Direktoratet for FødevareErhverv herefter afgørelse om bortfald af tilsagn om tilskud som følge af den nye tilsagnshavers forhold, kan direktoratet bestemme, at tilskud, der er udbetalt til tidligere tilsagnshavere, skal tilbagebetales af den nye tilsagnshaver.

§ 22

§ 22. Ved opgørelse af tilbagebetalingskrav tillægges der renter. Rentetillægget beregnes fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling sker og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Rentetillægget udgør dog mindst 50 kr.

Force majeure

Force majeure

§ 23

(Stk. 3)

§ 23. Direktoratet for FødevareErhverv anerkender følgende begivenheder som force majeure:

  1. Tilsagnshavers død.
  2. Tilsagnshavers uarbejdsdygtighed i længere tid.
  3. Ekspropriation, hvis en sådan ekspropriation ikke kunne forudses på tidspunktet for ansøgers underskrivelse af tilsagnet.
  4. En alvorlig naturkatastrofe, som i væsentlig grad berører arealer inden for projektområdet. Stk. 2. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer opfyldelse af de forpligtelser, i forhold til hvilke der påberåbes force majeure, og at den forpligtede ikke uden uforholdsmæssige opofrelser kunne have sikret sig herimod. Stk. 3. Direktoratet kan i ganske særlige tilfælde anerkende andre begivenheder som force majeure end de, der er nævnt i stk. 1.
§ 24

§ 24. Hvis tilsagnshaver eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure, skal dette meddeles Direktoratet for FødevareErhverv skriftligt senest 10 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnshaver eller dennes dødsbo er i stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale.

Klageadgang

Klageadgang

§ 25

(Stk. 3)

§ 25. Afgørelser truffet af Direktoratet for FødevareErhverv i medfør af denne bekendtgørelse kan påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Stk. 2. Klagen skal indgives gennem Direktoratet for FødevareErhverv. Klagen skal være direktoratet i hænde senest 4 uger efter modtagelsen af den afgørelse, klagen vedrører. Stk. 3. Direktoratet for FødevareErhverv kan genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Efter landdistriktslovens § 14 straffes med bøde den, der

  1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler,
  2. handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler,
  3. undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,
  4. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,
  5. undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter lovens § 11, stk. 1, eller
  6. undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 11, stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

selskab
§ 27

(Stk. 2)

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. juni 2007. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om ændringer m.m., der vedrører tilsagn givet i medfør af bekendtgørelser under landdistriktsprogrammerne fra før 2007.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
21. juni 2007
Bekendtgørelse om tilskud til anlæg af vådområder | TheLawyer.sh