Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for produktion\n(produktionsteknolog AK)

§ 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for konstruktion, produktudvikling og produktion i erhvervsvirksomheder. Stk. 2. Den uddannede skal kunne

1. kombinere dybere viden om konstruktion, produktudvikling og produktion med viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske samt kvalitets- og miljømæssige forhold,
2. arbejde nationalt og internationalt med problemstillinger i virksomheden og i forbindelse med rådgivning inden for produktionsområdet og
3. varetage opgaver i et bredt perspektiv og i samarbejde med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra. Stk. 3. Op til 15 ECTS-point af de i § 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb kan efter institutionens bestemmelse gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder. Stk. 4. Erhvervsakademiuddannelsen inden for produktion giver ret til at anvende betegnelsen produktionsteknolog AK.

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 3. Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 90 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 30 ECTS-point. Stk. 2. Den obligatoriske del består af følgende emneområder:

1. Metode , der skal kvalificere den studerende til at kunne foretage analytisk problemløsning. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: teknologiforståelse, internationalisering, analytisk problemløsning samt IT. Emneområdet skal have et omfang svarende til 5 ECTS-point.
2. Produktudvikling, der skal kvalificere den studerende til at kunne anvende produktudviklingens metoder. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: produktudvikling samt livscyklusanalyse. Emneområdet skal have et omfang svarende til 9 ECTS-point.
3. Konstruktion, der skal kvalificere den studerende til at kunne realisere enkle konstruktioner ved anvendelse af metoder og informationsteknologi. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: statik og styrkelære, konstruktionselementer, strømningsteknik, termodynamik samt konstruktionsmetodik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 23 ECTS-point.
4. Teknisk dokumentation , der skal kvalificere den studerende til at kunne udarbejde og vurdere teknisk dokumentation. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: teknisk tegning, tegningssystemer samt teknisk marketing. Emneområdet skal have et omfang svarende til 9 ECTS-point.
5. Materiale- og fremstillingsteknologi, der skal kvalificere den studerende til at kunne vurdere materialer og fremstillingsprocesser i forhold til en given konstruktion samt til at kunne sikre produktets kvalitet fra ide til levering. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: materialer, fremstillingsprocesser, materialeprøvning samt måleteknik og udstyr. Emneområdet skal have et omfang svarende til 13 ECTS-point.
6. Automatisering, der skal kvalificere den studerende til at kunne vurdere anvendelse af automatiske anlæg og enheder. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: styring og regulering samt automatiske anlæg. Emneområdet skal have et omfang svarende til 9 ECTS-point.
7. Virksomhedsteknik, der skal kvalificere den studerende til at kunne inddrage organisatoriske, økonomiske samt kvalitets- og miljømæssige forhold inden for konstruktion og produktion. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: ledelse og samarbejde, organisation, virksomhedsøkonomi, projektstyring, kvalitetsstyring, miljøstyring samt salg og service. Emneområdet skal have et omfang svarende til 13 ECTS-point.
8. Driftsteknik, der skal kvalificere den studerende til at kunne medvirke ved løsning af opgaver i forbindelse med produktion. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: produktionssystemer, metodestyring samt logistik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 9 ECTS-point. Stk. 3. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af:
9. Specialeforløb , der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til produktionsområdet. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 18 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger forløbet ved at fastsætte og udbyde et antal specialefag inden for uddannelsens overordnede formål.

§ 4. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag. Stk. 3. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Stk. 4. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Stk. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Lærerkvalifikationer

Lærerkvalifikationer

§ 7. Uddannelsen indeholder følgende 4 eksterne prøver:

1. 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning.
2. 2 prøver i 2. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen.
3. Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 2 prøver i 2. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået. Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter. Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen.

Andre regler

Andre regler

§ 8. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 3.
2. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold og disses tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af studieophold fastsættes i ECTS-point, jf. § 2, stk. 3.
3. Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer.
4. Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet.
5. Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. § 7, stk. 5.
6. Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 5.
7. Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 7, stk. 3.
8. Regler om meritoverførsel.
9. Angivelse af indgåede meritaftaler.
10. Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse. Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen. Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner, censorerne og Undervisningsministeriet skal orienteres om studieordningen og ændringer heraf. Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være tilgængelig for studerende og andre interesserede senest ved et studieårs begyndelse.

§ 9. Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende. Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 11. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 638 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for produktion (produktionsteknolog AK).

Undervisningsministeriet, den 18. juni 2007, den 18. juni 2007 /P.M.V.Steffen Jensenkst. uddannelsesdirektør Jens Nielsen/

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for produktion (produktionsteknolog AK)

Bilag 1 Juni 2000 Obligatoriske emner Emneområde: Metode Teknologiforståelse Målet er, at den studerende kan forstå den teknologiske udvikling og sammenhængen mellem teknik, viden og samfund. Internationalisering Målet er, at den studerende

1. kan indsamle, bearbejde og formidle tekniske informationer på dansk, engelsk og tysk og
2. har indsigt i forskellige kulturers indflydelse på produktudformning, organisationskultur og kommunikation. Analytisk problemløsning Målet er, at den studerende
3. har indsigt i fysiske love og sammenhænge og
4. kan anvende matematiske, geometriske og fysiske modeller. IT Målet er, at den studerende
5. kan anvende relevant applikationsprogrammel,
6. har indsigt i netværk og operativsystemer og
7. kan foretage målrettet informationssøgning. Emneområde: Produktudvikling Produktudvikling Målet er, at den studerende
8. har indsigt i samspillet mellem samfundsudviklingen og produktet,
9. har indsigt i samspillet mellem designets, processens, materialernes og funktionens betydning for produktet,
10. kan anvende udviklings- og problemløsningsmetoder, herunder 3D-modellering, og
11. kan analysere samspillet mellem mennesker og maskiner. Livscyklusanalyse Målet er, at den studerende
12. har indsigt i miljøvurdering af et produkt,
13. har indsigt i sammenhængen mellem materialevalg og miljøpåvirkning og
14. kan vurdere miljømæssige konsekvenser af ændringer i produktet. Emneområde: Konstruktion Statik og styrkelære Målet er, at den studerende
15. har indsigt i det enkelte elements påvirkning i en konstruktion,
16. kan vurdere materialespændinger og deformationer i kritiske konstruktionsafsnit og
17. kan løse styrkeberegnings- og dimensioneringsopgaver i statiske konstruktioner. Konstruktionselementer Målet er, at den studerende
18. har indsigt i påvirkninger og kritiske parametre for elementer i en konstruktion,
19. kan dimensionere konstruktionselementer og
20. kan vælge materialer og konstruktionselementer til en konstruktion. Strømningsteknik Målet er, at den studerende
21. har indsigt i praktisk anvendelse af strømningstekniske principper,
22. kan anvende leverandørspecifikationer og
23. kan vælge komponenter til strømnings- og trykbærende systemer. Termodynamik Målet er, at den studerende
24. har indsigt i materialers fysiske ændringer ved termiske påvirkninger i konstruktioner og
25. kan vurdere varmetransmission. Konstruktionsmetodik Målet er, at den studerende
26. har indsigt i montageteknik og
27. kan anvende en systematisk arbejdsform i konstruktionsprocessen. Emneområde: Teknisk dokumentation Teknisk tegning Målet er, at den studerende

1. kan kommunikere idegenerering,
2. kan afbilde emner i 2D og 3D og
3. kan fremstille og vurdere en arbejdstegning. Tegningssystemer Målet er, at den studerende
4. kan nedbryde et produkt i tegningstyper og
5. kan anvende standardiserede tegningssystemer og klassificeringssystemer. Teknisk marketing Målet er, at den studerende har indsigt i værktøjer og systemer til opbygning af manualer, kataloger og brochurer. Emneområde: Materiale- og fremstillingsteknologi Materialer Målet er, at den studerende
6. har indsigt i materialers struktur og egenskaber samt ændringer ved behandling,
7. kan anvende normer, standarder og handelsbetegnelser,
8. har indsigt i sammenhængen mellem bearbejdningsmetoder og materialers struktur og egenskaber og
9. kan vurdere materialevalg, herunder miljøpåvirkning. Fremstillingsprocesser Målet er, at den studerende
10. har indsigt i sammenhængen mellem kvalitet, miljø og økonomi og
11. kan vurdere industrielle fremstillingsprocesser. Materialeprøvning Målet er, at den studerende
12. har indsigt i normer og standarder og
13. kan anvende materialeprøvningsmetoder og materialeparametre i konstruktions- og produktionsprocesser. Måleteknik og udstyr Målet er, at den studerende
14. har indsigt i kalibrering af prøvningsudstyr og usikkerhedsbudgetter,
15. har indsigt i sammenhængen mellem tolerancer, produktionskababilitet, kvalitet samt økonomiske og konkurrencemæssige krav og
16. kan vælge prøvningsmetoder ud fra krav til produkt, proces og miljø. Emneområde: Automatisering Styring og regulering Målet er, at den studerende
17. har indsigt i enheder, komponenter og styringssystemer i industrielle anlæg,
18. kan anvende styrings- og reguleringsteoriens beskrivelsesværktøjer og
19. kan designe enkle styrings- og reguleringssystemer. Automatiske anlæg Målet er, at den studerende
20. kan vurdere grundspecifikationer for automatiske anlæg og
21. kan udføre dokumentation af brugerflade, funktionsdiagrammer og layout. Emneområde: Virksomhedsteknik Ledelse og samarbejde Målet er, at den studerende
22. har indsigt i sender- og modtagerroller ved kommunikation og
23. kan anvende forhandlingsteknikker i forbindelse med mødeledelse. Organisation Målet er, at den studerende
24. har indsigt i virksomhedens organisatoriske opbygning og styring og
25. har indsigt i ledelsesformer og -principper. Virksomhedsøkonomi Målet er, at den studerende
26. kan analysere rentabilitet,
27. har indsigt i omkostningsstrukturen,
28. kan anvende kalkulationsprincipper og -metoder, herunder ved investeringer, og
29. har indsigt i driftsbudgetter. Projektstyring Målet er, at den studerende
30. kan planlægge et projektforløb og
31. kan gennemføre projektstyring og foretage opfølgning. Kvalitetsstyring Målet er, at den studerende
32. har indsigt i det totale kvalitetsstyringssystem,
33. kan udføre produktkvalitetsrevision og
34. kan anvende statistiske principper og metoder ved analyse og vurdering af statistiske data. Miljøstyring Målet er, at den studerende
35. kan foretage arbejds-, sikkerheds- og miljømæssige vurderinger,

1. kan opstille forslag til miljøstyring og
2. har indsigt i certificerbare miljøstyringssystemer. Salg og service Målet er, at den studerende
3. kan anvende salgs- og serviceparametre og
4. har indsigt i kvalitets- og miljøaspektet som salgs- og serviceparameter. Emneområde: Driftsteknik Produktionssystemer Målet er, at den studerende
5. har indsigt i principper for produktionsstyring og produktionslayout,
6. kan anvende tidssvarende produktionsstyringssystemer,
7. kan foretage produktionsplanlægning,
8. kan vurdere indkøbsdisponering og
9. kan vurdere anvendelsen af produktionssystemer og robotteknologi. Metodestyring Målet er, at den studerende
10. kan udarbejde et produktionsteknisk grundlag og foretage metodevalg,
11. kan vurdere tidsanvendelse og lønfastsættelse,
12. kan anvende metoder til produktudvikling og
13. har indsigt i sammenhængen mellem produktionssystemer og metodestyringen. Logistik Målet er, at den studerende
14. har indsigt i logistikstyringens delsystemer og
15. har indsigt i logistikstyringen som en integreret del af virksomhedens totale styring.