TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for jordbrug\n(jordbrugsteknolog AK)

DanmarkBekendtgørelse2007

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 623 af 18/06/2007 (jordbrugsteknolog AK) I medfør af § 1, stk. 2 og 4, og § 11 i lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) fastsættes:

Uddannelsens formål og varighed

Uddannelsens formål og varighed

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver i forbindelse med formidling, rådgivning, produktion og ledelse inden for jordbrug. Stk. 2. Den uddannede skal kunne

  1. arbejde nationalt og internationalt med problemstillinger i virksomheden og i forbindelse med rådgivning inden for jordbrug og
  2. varetage opgaver i et bredt perspektiv og i samarbejde med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.
§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System ( ECTS-point ). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra. Stk. 3. Op til 15 ECTS-point af de i § 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb kan efter institutionens bestemmelse gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder. Stk. 4. Erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug giver ret til at anvende betegnelsen jordbrugsteknolog AK.

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 90 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 30 ECTS-point. Stk. 2. Den obligatoriske del består af emneområder og bundne valgemner. Stk. 3. Emneområderne består af:

  1. Internationale samfundsforhold , der skal kvalificere den studerende til at kunne inddrage og anvende relevante samfundsmæssige forhold af national og international karakter vedrørende jordbrug. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: internationalisering, samfundsfag, branchekendskab samt sprog. Emneområdet skal have et omfang svarende til 8 ECTS-point.
  2. Erhvervs- og virksomhedslære, der skal kvalificere den studerende til at kunne forstå jordbrugets placering i samfundet samt til at kunne inddrage relevante forhold vedrørende virksomhedens økonomi, organisation og markedsføring. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: jordbrugets struktur og udvikling, virksomhedsøkonomi, virksomhedsorganisation samt markedsføring. Emneområdet skal have et omfang svarende til 11 ECTS-point.
  3. Ledelse og kommunikation, der skal kvalificere den studerende til at kunne inddrage relevante forhold vedrørende arbejdsmiljø samt ledelse. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: kommunikation, metodelære, ledelse og samarbejde, formidling og IT samt arbejdsmiljø. Emneområdet skal have et omfang svarende til 11 ECTS-point.
  4. Jordbrugsproduktion, der skal kvalificere den studerende til at kunne analysere produktion og service i jordbruget under hensyn til nationale og internationale regler. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: praktisk jordbrugsproduktion, teoretisk jordbrugsproduktion, produktionsmetoder samt lovgivning. Emneområdet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point.
  5. Jordbrugets styringssystemer, der skal kvalificere den studerende til at kunne anvende IT-baserede styringssystemer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: projektstyring, produktions- og økonomistyring, kvalitets- og miljøstyring samt logistik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Stk. 4. De bundne valgemner skal kvalificere den studerende til at kunne anvende relevante teorier, metoder og værktøjer samt til at kunne analysere og vurdere erhvervsnære problemstillinger. Stk. 5. De bundne valgemner, der hver for sig har et omfang svarende til 30 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger et område, består af:
  6. Jordbrugsøkonomi, hvori indgår følgende emner i henhold til bilag: etablering og skat, markedsføring og nationaløkonomi samt jordbrugsøkonomisk regnskab og analyse.
  7. Teknik og bygninger, hvori indgår følgende emner i henhold til bilag: grundlæggende jordbrugsteknik, anvendt jordbrugsmekanisering, grundlæggende byggeteknik, anvendelse af jordbrugsbyggeri samt markedsføring og salg.
  8. Landbrug, hvori indgår følgende emner i henhold til bilag: landbrugsbiologi, landbrugsproduktion samt produktionsøkonomi.
  9. Gartneri, hvori indgår følgende emner i henhold til bilag: anvendt biologi, plantelære, plantedyrkning og kulturforhold samt produktionsapparat og produktionssystemer.
skatregnskab
§ 3

(Stk. 6)

  1. Landskab og anlæg, hvori indgår følgende emner i henhold til bilag: jord og planter, landskab og natur, forvaltning, pleje- og driftsstyring samt konstruktion og projektering.
  2. Miljø og natur, hvori indgår følgende emner i henhold til bilag: landskab, vandmiljø, forvaltning samt drift. Stk. 6. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af:
  3. Specialeforløb , der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til jordbrugsområdet. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 18 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger forløbet ved at fastsætte og udbyde et antal specialefag inden for uddannelsens overordnede formål.
  4. Afsluttende eksamensprojekt , hvor den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for jordbrugsområdet. Projektet skal have et omfang svarende til 12 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. Den studerendes specialeforløb skal indgå.
leje
§ 4

(Stk. 6)

§ 4. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag. Stk. 3. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Stk. 4. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Stk. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Lærerkvalifikationer

Lærerkvalifikationer

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring. Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

Eksamen og bedømmelse

Eksamen og bedømmelse

§ 6

§ 6. For prøver og eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

§ 7

(Stk. 5)

§ 7. Uddannelsen indeholder følgende 4 eksterne prøver:

  1. 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning.
  2. 2 prøver i 2. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen.
  3. Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 2 prøver i 2. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået. Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter. Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen.

Andre regler

Andre regler

§ 8

(Stk. 8)

§ 8. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

  1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 3.
  2. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold og disses tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af studieophold fastsættes i ECTS-point, jf. § 2, stk. 3.
  3. Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer.
  4. Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet.
  5. Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. § 7, stk. 5.
  6. Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 5.
  7. Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 7, stk. 3.
  8. Regler om meritoverførsel.
  9. Angivelse af indgåede meritaftaler.
  10. Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse. Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen. Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner, censorerne og Undervisningsministeriet skal orienteres om studieordningen og ændringer heraf. Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være tilgængelig for studerende og andre interesserede senest ved et studieårs begyndelse.
§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende. Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 2, stk. 2.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 640 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK).

Undervisningsministeriet, den 18. juni 2007, den 18. juni 2007 /P.M.V.Steffen Jensenkast. uddannelsesdirektør Jens Nielsen/

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for jordbrug (jordbrugsteknolog AK)

Bilag Juni 2000 Obligatoriske emner Emneområde: Internationale samfundsforhold Internationalisering Målet er, at den studerende

  1. har indsigt i praktiske forhold og politik i forbindelse med international handel,
  2. har indsigt i den internationale erhvervsudvikling,
  3. har indsigt i relevante internationale organisationer og
  4. har indsigt i egen og andres kultur. Samfundsfag Målet er, at den studerende har indsigt i samfundsmæssige og politiske sammenhænge og udviklingstendenser. Branchekendskab Målet er, at den studerende har indsigt i jordbrugserhvervet og kan formidle kendskabet. Sprog Målet er, at den studerende
  5. har indsigt i fagtekster på et fremmedsprog og
  6. kan kommunikere fagligt på et fremmedsprog . Emneområde: Erhvervs- og virksomhedslære Jordbrugets struktur og udvikling Målet er, at den studerende
  7. har indsigt i jordbrugets struktur og udvikling,
  8. kan placere jordbruget i en samfundsmæssig sammenhæng og
  9. har indsigt i relationer mellem jordbrug og andre erhverv. Virksomhedsøkonomi Målet er, at den studerende
  10. kan anvende og formidle basisviden om virksomhedens økonomi, herunder køb og salg,
  11. har indsigt i et regnskab, kan beregne enkle nøgletal og analysere et regnskab og
  12. har indsigt i optimeringsprincipper i virksomheden. Virksomhedsorganisation Målet er, at den studerende
  13. kan opstille en virksomheds idegrundlag på baggrund af interne og eksterne forhold og
  14. kan anvende og formidle basisviden om virksomhedens organisation, styring, tilpasning og udvikling. Markedsføring Målet er, at den studerende
  15. kan anvende grundlæggende principper for markedsføring og
  16. kan opstille og vurdere forslag til markedsføring. Emneområde: Ledelse og kommunikation Kommunikation Målet er, at den studerende kan anvende og formidle faglige tekster på dansk og et fremmedsprog. Metodelære Målet er, at den studerende
  17. har indsigt i forskellige problemløsningsmetoder og
  18. har indsigt i informationssøgning og bearbejdning. Ledelse og samarbejde Målet er, at den studerende
  19. kan varetage ledelsesfunktioner og
  20. kan vurdere samarbejdsrelationer. Formidling og IT Målet er, at den studerende kan kommunikere med forskellige målgrupper ved anvendelse af IT. Arbejdsmiljø Målet er, at den studerende kan tilrettelægge og anvise arbejdsprocesser under hensyn til gældende regler om arbejdsmiljø. Emneområde: Jordbrugsproduktion Praktisk jordbrugsproduktion Målet er, at den studerende har indsigt i og kan formidle viden om praktisk jordbrug og anvise løsninger på praktiske arbejdsopgaver. Teoretisk jordbrugsproduktion Målet er, at den studerende
regnskab
§ 12

(Stk. 2)

har indsigt i og kan formidle grundlæggende teorier om jordbrugsproduktion. Produktionsmetoder Målet er, at den studerende kan opstille, vurdere og formidle forslag til forskellige produktionsmetoder og kan vurdere de miljømæssige konsekvenser. Lovgivning Målet er, at den studerende har indsigt i juridiske forhold i relation til jordbrugsproduktion. Emneområde: Jordbrugets styringssystemer Projektstyring Målet er, at den studerende kan anvende relevante teorier og metoder til projektstyring. Produktions- og økonomistyring Målet er, at den studerende

  1. kan anvende metoder til analyse af produktions- og økonomistyring og
  2. kan planlægge og vurdere produktions- og økonomistyring. Kvalitets- og miljøstyring Målet er, at den studerende
  3. kan anvende og vurdere kvalitetsstyringssystemer og
  4. kan anvende og vurdere miljøstyringssystemer. Logistik Målet er, at den studerende
  5. kan vurdere logistisk effektivitet og
  6. kan planlægge og styre logistiksystemer. Bundne valgemner (1-6)
  7. Jordbrugsøkonomi Etablering og skat Målet er, at den studerende
  8. kan vurdere relevante faktorer ved etablering af virksomhed,
  9. kan opstille og vurdere finansieringstilbud og foretage investeringskalkuler,
  10. kan planlægge generationsskifte og vurdere konsekvenserne af forskellige ejerformer og
  11. kan anvende relevant skattelovgivning. Markedsføring og nationaløkonomi Målet er, at den studerende
  12. kan opstille og vurdere markedsføringsstrategier,
  13. kan udarbejde og vurdere købs- og salgstilbud,
  14. kan kommunikere med andre med anden sproglig baggrund og
  15. har indsigt i nationaløkonomiske sammenhænge. Jordbrugsøkonomisk regnskab og analyse Målet er, at den studerende
  16. kan opstille årsregnskab for en jordbrugsvirksomhed,
  17. kan foretage regnskabsanalyse,
  18. kan udarbejde strategiske og taktiske likviditets- og driftsbudgetter og foretage budgetkontrol og
  19. kan vurdere produktionsøkonomien i virksomheden.
  20. Teknik og bygninger Grundlæggende jordbrugsteknik Målet er, at den studerende
  21. har indsigt i tekniske komponenters overordnede opbygning, funktion, ydeevne og samspil og
  22. kan anvende og implementere fysiske modeller i forhold til mekanisering. Anvendt jordbrugsmekanisering Målet er, at den studerende
  23. kan anvende biologisk viden i forbindelse med mekanisering,
  24. kan vurdere miljømæssige og økologiske problemstillinger og
  25. kan analysere og vurdere investeringers rentabilitet. Grundlæggende byggeteknik Målet er, at den studerende
  26. kan vurdere anvendelsen af byggematerialer og
  27. kan udarbejde tegningsmaterialer og anvende teorier om byggematerialers egenskaber. Anvendelse af jordbrugsbyggeri Målet er, at den studerende
  28. kan vurdere anvendelsen af jordbrugsbyggeri i forhold til gældende lovgivning og
  29. kan vurdere miljømæssige forhold i jordbrugets bygninger. Markedsføring og salg Målet er, at den studerende
  30. kan gennemføre markedsføringsanalyser,
  31. kan opstille og vurdere markedsføringsstrategier og markedsføringsplaner,
  32. kan anvende salgsteknikker samt udarbejde og vurdere købs- og salgstilbud og
skatregnskab
§ 12

(Stk. 2)

  1. har indsigt i det lovgivningsmæssige grundlag for markedsføring og salg.
  2. Landbrug Landbrugsbiologi Målet er, at den studerende
  3. har indsigt i opbygning og funktion af planteceller, dyreceller, bakterier, vira og svampe,
  4. har indsigt i sammenhængen mellem arv og kvalitative og kvantitative egenskaber samt kan vurdere bioteknologiske muligheder, perspektiver og risici,
  5. har indsigt i nærings- og stofomsætning i landbruget og
  6. har indsigt i økosystemer og populationsdynamikker. Landbrugsproduktion Målet er, at den studerende
  7. har indsigt i principper for forsøgsplanlægning, kan gennemføre forsøg og vurdere forsøgsresultater inden for landbruget,
  8. kan indsamle informationer og kommunikere faglig viden på dansk og et fremmedsprog,
  9. har indsigt i sammenhænge mellem næringsstoftilførsel, vækst og produktion,
  10. har indsigt i mål og metoder for avl og forædling,
  11. har indsigt i de almindelige sygdomme og skadegøreres biologi, kan planlægge og udføre bekæmpelse og forebyggelse og
  12. kan udarbejde gødnings- og fodringsplaner. Produktionsøkonomi Målet er, at den studerende
  13. kan vurdere et driftsregnskab,
  14. kan vurdere investeringer og finansiering i relation til produktion,
  15. kan analysere produktionsresultater og forestå fejlfinding og
  16. kan analysere de produktionsøkonomiske sammenhænge og vurdere produktionen på et biologisk grundlag.
  17. Gartneri Anvendt biologi Målet er, at den studerende
  18. kan anvende viden om vækstfysiologiske processer og moderne bioteknologiske metoder,
  19. har indsigt i jordbundens kemiske, fysiske og biologiske forhold og kan vurdere jordbundens egnethed til plantedyrkning,
  20. har indsigt i næringsstoffers fordeling i planter og substrater,
  21. har indsigt i økosystemer, energistrømme og stofomsætning og
  22. kan udarbejde gødningsplaner og gødningsblandinger. Plantelære Målet er, at den studerende
  23. kan anvende morfologiske grundbegreber,
  24. har indsigt i plantelivets systematik og navngivningsregler og
  25. har indsigt i mål og metodikker inden for planteforædling. Plantedyrkning og kulturforhold Målet er, at den studerende
  26. kan anvende viden om klimaforholds indflydelse på plantedyrkning,
  27. kan vurdere anvendelse og dyrkning af produktionsplanter,
  28. kan identificere, forebygge og bekæmpe planteskadegørere og
  29. kan anvende og forstå de midler og metoder, der benyttes i forbindelse med styring af vækst, blomstring og efterbehandling. Produktionsapparat og produktionssystemer Målet er, at den studerende
  30. kan kombinere viden inden for vækstfysiologi, planteernæring, kulturforhold, teknik og kulturkendskab,
  31. kan vurdere dyrkningssystemer og
  32. har indsigt i valg, vedligeholdelse og betjening af driftsbygninger, tekniske installationer samt styrings- og reguleringsudstyr.
  33. Landskab og anlæg Jord og planter Målet er, at den studerende
  34. kan vurdere de fysiske, kemiske, økologiske og biologiske forhold i jorden, herunder jordbehandlingens betydning for planteetablering,
  35. kan vurdere planternes behov for næringsstoffer og indflydelse på vækst og udvikling,
regnskab
§ 12

(Stk. 2)

  1. har et grundlæggende kendskab til planternes fysiologi, morfologi, systematik og identifikation,
  2. kan vælge og sammensætte planter til landskabelige, funktionelle og arkitektoniske helheder og
  3. kan vurdere planternes krav til voksested, anvendelsesmuligheder og etablering. Landskab og natur Målet er, at den studerende
  4. har indsigt i og kan skelne mellem natur- og kulturlandskaber,
  5. har indsigt i og kan forstå forskellige naturtyper og deres udvikling og
  6. har indsigt i plantesamfund. Forvaltning Målet er, at den studerende
  7. har indsigt i forvaltning, organisering og styring af projekter,
  8. kan tilrettelægge drift ud fra krav, mål og ressourcer,
  9. har indsigt i økologiske sammenhænge og konsekvenser af forskellige indgreb,
  10. har indsigt i gældende lovgivning og offentlige reguleringer i relation til det åbne land og
  11. kan afveje miljøhensyn i forhold til økonomi. Pleje- og driftsstyring Målet er, at den studerende
  12. kan beskrive og planlægge pleje og drift af et område under hensyn til ide, anvendelse og ressourcer,
  13. kan vurdere og anvise materiel og arbejdsmetoder ved forskellige opgaver,
  14. kan vurdere resultatet af anvendte plejemetoder og
  15. har indsigt i affaldshåndtering og genanvendelse. Konstruktion og projektering Målet er, at den studerende
  16. kan udføre tegninger i plan og snit, herunder anvise relevante materialer og konstruktioner,
  17. har indsigt i metoder i projekterings- og planlægningsarbejde,
  18. kan udføre opmåling, nivellering og afsætning som grundlag for registrering, projektering og anlæg,
  19. kan vurdere forskellige materialers egnethed til indbygning i en given konstruktion,
  20. kan anvise relevante konstruktioner under hensyn til lokale forhold, normer og standarder og
  21. kan vurdere, planlægge og anvise metoder og processer i forhold til formål og omgivelser.
  22. Miljø og natur Landskab Målet er, at den studerende
  23. har indsigt i natur- og kulturlandskaber,
  24. har indsigt i kulturlandskabets udvikling og
  25. kan vurdere det økologisk samspil mellem flora og fauna i det åbne land. Vandmiljø Målet er, at den studerende
  26. har indsigt i hydrologi og afstrømningssystemer,
  27. har indsigt i grundvandets kvalitet og beskyttelse,
  28. kan anvise metoder til afledning og rensning af spildevand og
  29. kan vurdere søer og vandløbs kvalitet, udformning og pleje. Forvaltning Målet er, at den studerende
  30. kan anvende relevant lovgivning,
  31. kan anvise aktuelle tilskudsmuligheder,
  32. kan afveje miljøhensyn i forhold til økonomi og
  33. kan foretage miljøovervågning af vandkvalitet, planter og dyr. Drift Målet er, at den studerende
  34. kan anvise metoder til bæredygtig jordbrugsdrift og naturpleje,
  35. kan foretage styring af ressourcer,
  36. kan opstille grønne regnskaber,
  37. kan vurdere miljøpåvirkninger og
  38. kan anvise metoder til forebyggelse af forurening.
regnskableje

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
10. juli 2007
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for jordbrug\n(jordbrugsteknolog AK) | TheLawyer.sh