Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for tekstil, beklædning og design\n(designteknolog AK)

§ 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for tekstil, beklædning og design er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for tekstil, beklædning og design i forbindelse med formgivning, produktion og handel. Stk. 2. Den uddannede skal kunne

1. arbejde nationalt og internationalt i forbindelse med styring og gennemførelse af designprocessen fra ide til salg og distribution og
2. varetage opgaver i et bredt perspektiv og i samarbejde med andre med anden kulturel, sproglig og uddannelsesmæssig baggrund.

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System ( ECTS-point ). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra. Stk. 3. Op til 15 ECTS-point af de i § 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb kan efter institutionens bestemmelse gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder. Stk. 4. Erhvervsakademiuddannelsen inden for tekstil, beklædning og design giver ret til at anvende betegnelsen designteknolog AK.

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 3. Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 90 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 30 ECTS-point. Stk. 2. Den obligatoriske del består af emneområder og bundne valgemner. Stk. 3. Emneområderne består af:

1. Designprocessen , der skal kvalificere den studerende til at kunne forstå designprocessen i en forretningsmæssig, teknologisk og værdibaseret sammenhæng samt give den studerende forståelse af forskellige aktørers rolle i den integrerede designproces. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: designmetodik, projektstyring og ledelse samt værdianalyse. Emneområdet skal have et omfang svarende til 6 ECTS-point.
2. Værdifilosofi , der skal kvalificere den studerende til at kunne forstå sammenhængen mellem værdigrundlag og samfundsudviklingen samt sammenhængen mellem virksomhedens værdigrundlag og markedets værdipræferencer. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: kultur-, ide- og branchehistorie samt værdipræferencer. Emneområdet skal have et omfang svarende til 6 ECTS-point.
3. Virksomheden , der skal kvalificere den studerende til at kunne planlægge og styre virksomhedens materiale- og varestrømme under hensyn til rammerne for virksomhedens organisation og økonomi. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: logistik, organisation samt økonomi. Emneområdet skal have et omfang svarende til 9 ECTS-point.
4. Æstetik , der skal kvalificere den studerende til at kunne forstå kvalitet som en helhed af form, farve, struktur og materiale samt give den studerende forståelse af sammenhænge mellem de æstetiske, funktionelle og tekniske kvaliteter i forhold til prisfastsættelse. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: grafik og mønster, materiale- og varekundskab samt æstetikanalyse. Emneområdet skal have et omfang svarende til 3 ECTS-point.
5. Teknologi, der skal kvalificere den studerende til at kunne vælge materiale, konstruktion og proces i overensstemmelse med designets ide og kvalitetsmål. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: processer og produktionsteknik samt tekniske miljøregler. Emneområdet skal have et omfang svarende til 12 ECTS-point.
6. Menneske og miljø, der skal kvalificere den studerende til at kunne forstå menneske og miljø i sammenhæng med design- og fremstillingsproces samt til at kunne inddrage denne sammenhæng i løsningen af konkrete opgaver. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: anatomi, psykologi og antroprometri samt ergonomi og miljø. Emneområdet skal have et omfang svarende til 6 ECTS-point.
7. Handel, der skal kvalificere den studerende til at kunne forstå virksomhedens idegrundlag og strategi i en national og international markedsmæssig sammenhæng. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: indkøb, salg og markedsføring samt erhvervsjura. Emneområdet skal have et omfang svarende til 6 ECTS-point.
8. Kommunikation, der skal kvalificere den studerende til at kunne formidle ideer og viden i designprocessens faser. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: informationsteknologi, sprog samt forhandlings- og præsentationsteknik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 12 ECTS-point.

Stk. 4. De bundne valgemner skal kvalificere den studerende til at kunne anvende relevante teorier, metoder og værktøjer samt til at kunne analysere og vurdere erhvervsnære problemstillinger. Stk. 5. De bundne valgemner, der hver for sig har et omfang svarende til 30 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger et, består af:

1. Formgivning, hvori indgår følgende emner i henhold til bilag: design og konstruktion samt teknologi.
2. Produktion, hvori indgår følgende emner i henhold til bilag: produktion samt teknologi.
3. Handel, hvori indgår følgende emner i henhold til bilag: handel samt teknologi. Stk. 6. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af:
4. Specialeforløb , der skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til tekstil, beklædning og design. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 18 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger forløbet ved at fastsætte og udbyde et antal specialefag inden for uddannelsens overordnede formål.
5. Afsluttende eksamensprojekt , hvor den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for tekstil, beklædning og design. Projektet skal have et omfang svarende til 12 ECTS-point. Den studerende skal gennemføre det afsluttende eksamensprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen. Den studerendes specialeforløb skal indgå.

§ 4. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag. Stk. 3. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Stk. 4. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Stk. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Lærerkvalifikationer

Lærerkvalifikationer

§ 7. Uddannelsen indeholder følgende 4 eksterne prøver:

1. 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning.
2. 2 prøver i 2. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen.
3. Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 2 prøver i 2. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået. Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter. Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen.

Andre regler

Andre regler

§ 8. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde:

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 3.
2. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold og disses tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af studieophold fastsættes i ECTS-point, jf. § 2, stk. 3.
3. Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer.
4. Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet.
5. Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. § 7, stk. 5.
6. Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 5.
7. Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 7, stk. 3.
8. Regler om meritoverførsel.
9. Angivelse af indgåede meritaftaler.
10. Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse. Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen. Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner, censorerne og Undervisningsministeriet skal orienteres om studieordningen og ændringer heraf. Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være tilgængelig for studerende og andre interesserede senest ved et studieårs begyndelse.

§ 9. Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende. Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 11. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. § 12. Fra den 10. august 2002 kan institutioner, der er godkendt hertil af Undervisningsministeriet som forsøg udbyde en overbygning til den i § 1 nævnte uddannelse. Stk. 2. Forsøgsuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen industriel designer. Stk. 3. Forsøgsuddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 1,5 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System ( ECTS-point ). Stk. 4. Undervisningsministeriet godkender studieordningen, som bl.a. skal indeholde regler om adgang og optag til forsøgsuddannelsen, herunder tidspunkt for sidste optag til forsøgsuddannelsen, forsøgsuddannelsens indhold og rapporteringsform i forbindelse med evaluering, jf. § 10.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 648 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for tekstil, beklædning og design (designteknolog AK).

Undervisningsministeriet, den 18. juni 2007, den 18. juni 2007 /P.M.V.Steffen Jensenkst. uddannelsesdirektør Jens Nielsen/

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for tekstil, beklædning og design (designteknolog AK)

Bilag Juni 2000 Obligatoriske emner Emneområde: Designprocessen Designmetodik Målet er, at den studerende

1. kan anvende designmetode i processens faser fra ide til distribution og salg,
2. kan integrere formgivning i designprocessen og
3. kan integrere produktudvikling i designprocessen. Projektstyring og ledelse Målet er, at den studerende
4. kan anvende den projektbaserede arbejdsform,
5. har indsigt i og kan styre designprocessen som en integrerende proces og
6. kan beskrive og forstå forskellige funktioners betydning for helheden. Værdianalyse Målet er, at den studerende kan gennemføre en værdianalyse. Emneområde: Værdifilosofi Kultur-, ide- og branchehistorie Målet er, at den studerende
7. har indsigt i kulturens betydning for samspillet mellem mennesker,
8. har indsigt i kulturens betydning for samspillet mellem mennesker og produkter,
9. har indsigt i branchens historie og udvikling nationalt og internationalt og
10. har indsigt i samspillet mellem den globale, regionale og lokale udvikling. Værdipræferencer Målet er, at den studerende kan anvende værdipræferencer ved fastsættelse af målgrupper. Emneområde: Virksomheden Logistik Målet er, at den studerende
11. har indsigt i værdikæden og virksomhedens placering i denne,
12. kan anvende teorier og metoder til kvalitets- og miljøstyring og
13. kan anvende teorier og metoder til produktionsstyring. Organisation Målet er, at den studerende
14. har indsigt i interne og eksterne faktorers indflydelse ved fastlæggelse af virksomhedens strategi og
15. kan anvende redskaber til at omsætte strategier til aktiviteter. Økonomi Målet er, at den studerende har indsigt i principper for regnskab, budget og kalkulation. Emneområde: Æstetik Grafik og mønster Målet er, at den studerende
16. har indsigt i stilhistorie,
17. har indsigt i samspillet mellem grundlæggende designprincipper og æstetikkens grundprincipper og
18. har indsigt i de grundlæggende principper og begreber inden for farve, mønster og grafik. Materiale- og varekundskab Målet er, at den studerende
19. har indsigt i materialers æstetiske egenskaber,
20. har indsigt i sammenhængen mellem æstetik og produktets budskab og
21. har indsigt i samspillet mellem æstetik og produktets kvalitet. Æstetikanalyse Målet er, at den studerende kan gennemføre en æstetikanalyse. Emneområde: Teknologi Processer og produktionsteknik Målet er, at den studerende
22. kan vælge materialer til en produktionsproces,
23. har indsigt i produktionsprocessernes sammenhæng,
24. har indsigt i maskinteknik,
25. har indsigt i produktionsapparatets kapacitet i forhold til gennemførelse af en produktion og

1. kan vælge materialer og processer til produktudvikling og konstruktion. Tekniske miljøregler Målet er, at den studerende kan anvende tekniske miljøregler ved en produktion. Emneområde: Menneske og miljø Anatomi, psykologi og antroprometri Målet er, at den studerende
2. har indsigt i sammenhængen mellem krop og arbejdsopgave,
3. har indsigt i psykiske processer i forhold til en given arbejdsopgave,
4. kan anvende læren om menneskelige mål i forhold til en arbejdsopgave og
5. har indsigt i samspillet mellem krop og klæder. Ergonomi og miljø Målet er, at den studerende
6. har indsigt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads,
7. har indsigt i design- og fremstillingsprocesser i sammenhæng med miljøet og
8. kan anvende viden om menneske og arbejdsmiljø ved løsning af konkrete opgaver. Emneområde: Handel Indkøb Målet er, at den studerende
9. kan anvende teorier og metoder ved indkøb af produktionsmidler og
10. har indsigt i indkøbsmæssige konsekvenser af virksomhedens ide og strategi. Salg og markedsføring Målet er, at den studerende
11. kan anvende teorier og metoder ved markedsføring af produkter,
12. har indsigt i afsætningsmæssige konsekvenser af virksomhedens ide og strategi og
13. har indsigt i globale handelsmæssige sammenhænge. Erhvervsjura Målet er, at den studerende har indsigt i international erhvervsret i forbindelse med handel. Emneområde: Kommunikation Informationsteknologi Målet er, at den studerende kan anvende IT. Sprog Målet er, at den studerende kan kommunikere fagligt på dansk og mindst et fremmedsprog. Forhandlings- og præsentationsteknik Målet er, at den studerende kan anvende forhandlings- og præsentationsteknik. Bundne valgemner (1-3)
14. Formgivning Design og konstruktion Målet er, at den studerende kan vurdere formgivning i en bred sammenhæng. Teknologi Målet er, at den studerende kan anvende IT i design- og konstruktionsprocesser.
15. Produktion Produktion Målet er, at den studerende kan vurdere styringen af logistik, produktion, miljø og kvalitet. Teknologi Målet er, at den studerende kan anvende IT til styring af logistik, produktion, kvalitet og miljø.
16. Handel Handel Målet er, at den studerende kan vurdere virksomhedens indkøb og markedsføring i en bred forretningsmæssig sammenhæng. Teknologi Målet er, at den studerende kan anvende IT ved vurdering af virksomhedens indkøb og markedsføring.