TheLawyer.sh
Tilbage

Farligt gods-bekendtgørelsen

Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe og indberetning af forurening af havet

BEK nr 639 af 11/06/2007

DanmarkBekendtgørelse2007

Miljø- og Ligestillingsministeriet

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for skibe uanset størrelse.

Stk. 2

Bekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse på:

  1. orlogsskibe og andre skibe, som ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste, jf. lovens § 2, stk. 2, og
  1. fiskerfartøjer, traditionelle skibe, og fritidsfartøjer med en længde på mindre end 45 m.

Definitioner

Definitioner

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved: a) Gods, der er opført i IMDG-koden. b) Flydende farlige stoffer, der er opført i kapitel 17 i IBC-koden. c) Flydende gas, der er opført i kapitel 19 i IGC-koden. d) Faste stoffer, der er opført i tillæg 1 gruppe B til BC-koden. e) Gods, for hvis transport der er fastsat forhåndsbetingelser i overensstemmelse med punkt 1.1.3 i IBC-koden eller punkt 1.1.6 i IGC-koden. a) Olie som defineret i MARPOL-konventionen, bilag I. b) Skadelige flydende stoffer som defineret i IBC kodens kapitel 17. c) Skadelige stoffer som defineret i IMDG-koden.

  1. MARPOL: Den internationale konvention af 1973/78 om forebyggelse af forurening fra skibe, inklusiv protokoller og senere ændringer.
  1. SOLAS: Den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen, inklusiv protokoller og senere ændringer.
  1. ISM-koden: Den internationale kode for sikker drift af skibe.
  1. IMDG-koden: Den internationale kode for transport af farligt gods i emballeret form.
  1. IBC-koden: Den internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af farlige kemiske produkter i bulk, vedtaget ved Resolution MEPC 19(22), med senere ændringer.
  1. IGC-koden: Den internationale kode for bygning og udrustning af skibe til transport af flydende gas i bulk.
  1. BC-koden: Den internationale kode for transport af farligt gods i fast form i bulk.
  1. INF-koden: Den internationale kode for sikker transport af bestrålet nukleart brændsel, plutonium og højradioaktivt affald i beholdere om bord i skibe.
  1. IMO-resolution A.851 (20): Den Internationale Søfartsorganisations resolution A.851 (20) med titlen: »General Principles for Ship Reporting Systems and Ship Reporting Requirements, including Guidelines for Reporting Incidents involving Dangerous Goods, Harmful Substances and/or Marine Pollutants«.
  1. Operatør: Et skibs reder eller den, der forestår dets drift.
  1. Agent: En person, der er bemyndiget til at udlevere oplysninger på vegne af et skibs operatør.
  1. Afskiber: Enhver person, der indgår eller tilbyder en kontrakt med en transportvirksomhed om søtransport af gods, eller i hvis navn eller på hvis vegne der indgås en sådan kontrakt.
  1. Rederi: Rederi som defineret i kapitel IX, regel 1, punkt 2, i SOLAS-konventionen.
  1. Skib: Ethvert søgående fartøj.
  1. Traditionelle skibe: Alle typer historiske skibe og kopier heraf, herunder dem, der er bygget med henblik på at støtte og fremme traditionelle færdigheder og sømandskab, og som tilsammen er levende kulturskatte, der drives i henhold til traditionelt sømandskabs traditionelle teknikker.
  1. Farligt gods:
  1. Forurenende gods:
  1. Adresse: Navn og kommunikationsforbindelse, hvormed der om nødvendigt kan etableres kontakt med operatør, agent, havnemyndighed, kompetent myndighed eller enhver anden bemyndiget person eller organisation, der er i besiddelse af detaljerede oplysninger om skibets last.
  1. SafeSeaNet: EU's system for automatisk indberetning af havneanløb samt indberetning af information vedrørende transport af farligt og forurenende gods.

Erklæring om farligt og forurenende gods m.v.

Erklæring om farligt og forurenende gods m.v.

§ 3

Ingen må indgå aftale om eller tilbyde aftale om at transportere eller laste farligt eller forurenende gods, medmindre der er afgivet en erklæring til skibsføreren eller operatøren med de oplysninger, der kræves ifølge listen i bilag 1.

Stk. 2

Det er afskiberens ansvar at afgive erklæring i overensstemmelse med denne bekendtgørelse til skibsføreren eller til operatøren og at sikre, at den forsendelse, der ønskes transporteret, er identisk med den, der er omfattet af erklæringen, jf. stk. 1.

Indberetning af farligt eller forurenende gods om bord

Indberetning af farligt eller forurenende gods om bord

§ 4

Når et skib med farligt eller forurenende gods forlader en dansk havn, skal operatøren, agenten eller føreren af skibet inden afgang indberette de oplysninger, der kræves ifølge listen i bilag 2 til Søværnets Operative Kommando.

Stk. 2

Operatøren, agenten eller føreren af et skib, der kommer fra en havn uden for EU med farligt eller forurenende gods ombord og som er på vej til en dansk havn eller en ankerplads inden for det danske søterritorium, skal senest ved afgang fra lastehavnen indberette de oplysninger, der kræves ifølge listen i bilag 2, til Søværnets Operative Kommando. Såfremt bestemmelseshavnen ikke er kendt ved afgang fra lasthavnen, skal oplysningerne indberettes, senest når bestemmelseshavnen eller ankerpladsen er kendt.

Stk. 3

Oplysningerne skal så vidt muligt indgives elektronisk, herunder ved hjælp af SafeSeaNet, til Søværnets Operative Kommando.

Indberetning af forurening af havet

Indberetning af forurening af havet

§ 5

Føreren af et skib skal straks indberette, hvis der indtræder en situation på havet, som kan føre til forurening af danske kyster eller havområder, herunder udslip eller risiko for udslip af forurenende stoffer i havet.

Stk. 2

Føreren af et skib skal straks indberette, hvis der iagttages forurenende udslip på havoverfladen eller drivgods på havet.

Stk. 3

Indberetning efter stk. 1 og 2 skal ske til Søværnets Operative Kommando.

Stk. 4

Indberetning efter stk. 1 og 2 skal mindst oplyse skibets identitet, dets position, dets lastehavn, dets bestemmelseshavn, en adresse, hvorfra der kan fremskaffes oplysninger om det farlige eller forurenende gods, der transporteres om bord, antallet af ombordværende, nærmere oplysninger om hændelsen og andre relevante oplysninger, som omhandlet i IMO-resolution A.851 (20).

Dispensation og tilsyn

Dispensation og tilsyn

§ 6

Miljøstyrelsen kan for skibe, som sejler i rutefart mellem danske havne, dispensere fra bestemmelserne i § 4, stk. 1 og 2, hvis følgende betingelser opfyldes:

  1. Det pågældende rederi fører en liste over de pågældende skibe og sender den til Søværnets Operative Kommando.
  1. For hver enkelt rejse stilles de i bilag 2 omhandlede oplysninger til rådighed for Søværnets Operative Kommando på dennes forlangende. Rederiet skal oprette et sådant internt system, at det døgnet rundt kan sende de nævnte oplysninger til Søværnets Operative Kommando i elektronisk form, herunder ved hjælp af SafeSeaNet, straks efter at der er modtaget anmodning herom.
Stk. 2

For skibe, som sejler i international rutefart mellem Danmark og et eller flere andre lande, hvoraf mindst et er en medlemsstat i EU, kan Miljøstyrelsen dispensere i overensstemmelse med betingelserne i stk. 1. Miljøstyrelsen skal dispensere i overensstemmelse med betingelserne i stk. 1, hvis en af de involverede medlemsstater kræver dette for den berørte rutefart.

Stk. 3

Ansøgning om dispensation i henhold til stk. 1 og 2, skal fremsendes til Miljøstyrelsen.

Stk. 4

Miljøstyrelsen sender en liste til Søværnets Operative Kommando over de rederier og skibe, der er omfattet af dispensation efter stk. 1 og 2, samt alle ajourføringer af listen.

Stk. 5

Dispensation efter stk. 1 og 2, bortfalder med øjeblikkelig virkning, hvis blot én af betingelserne for dispensationen ikke længere er opfyldt.

§ 7

Miljøstyrelsen fører tilsyn med, at reglerne fastsat i denne bekendtgørelse overholdes.

Stk. 2

Miljøstyrelsen kontrollerer regelmæssigt, at betingelserne i § 6, stk. 1 og 2, er opfyldt.

Klage

Klage

§ 8

Miljøstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Straf

Straf

§ 9

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. i strid med § 3, stk. 1, indgår aftale om eller tilbyder aftale om at transportere eller laste farligt eller forurenende gods,
  1. afgiver erklæring efter § 3, stk. 2, uden at sikre, at den forsendelse, der ønskes transporteret, er identisk med den, der er omfattet af erklæringen,
  1. undlader at indberette oplysninger efter § 4, stk. 1 og 2, eller
  1. undlader at indberette efter § 5.
Stk. 2

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
  1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4

Stk. 2 finder ikke anvendelse på overtrædelser begået fra udenlandske skibe, medmindre overtrædelsen er begået i indre territorialt farvand. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe i ydre territorialt farvand kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der er tale om forsætlig og alvorlig forurening af havmiljøet.

Ikrafttrædelse og overgangsregler

Ikrafttrædelse og overgangsregler

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 258 af 1. maj 1999 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe ophæves.

Stk. 3

Dispensationer meddelt efter § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 258 af 1. maj 1999 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe, er fortsat gyldige.

Stk. 4

Ansøgninger om dispensation indgivet i henhold til § 4, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 258 af 1. maj 1999 om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe, der ikke er færdigbehandlet, behandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.


Miljøministeriet, den 11. juni 2007, den 11. juni 2007

/Connie Hedegaard Karsten Skov/

Oplysninger, der kræves indeholdt i en erklæring efter § 3

Bilag 1

  1. De nøjagtige tekniske betegnelser for det farlige eller forurenende gods.
  1. Eventuelle UN-numre.
  1. IMO-fareklasser i henhold til IMDG-koden, IBC-koden og IGC-koden.
  1. Skibets kategori ifølge INF-ladninger som defineret i regel VII/14.2.
  1. For stoffer nævnt i MARPOL-konventionen, bilag I, et sikkerhedsdatakort beskrivende produkternes fysiske og kemiske karakteristika, herunder disses viskositet udtrykt i cSt ved 50° C og disses massefylde ved 15° C.
  1. Nødopkaldsnumre til afskiberen eller enhver anden person, der har information om produkternes fysiske og kemiske karakteristika og de fornødne forholdsregler ved en nødsituation.
  1. Godsets mængde.
  1. Hvis der er tale om andre enheder til transport af ladningen end tanke, deres identifikationsnumre.
  1. Adresse, hvor der kan indhentes detaljerede oplysninger om ladningen.

Oplysninger, der skal indberettes efter § 4

Bilag 2

I. Generelle oplysninger:

  1. Identifikation af skibet (navn, kaldesignal, IMO-identifikationsnummer eller MMSI-nummer).
  1. Bestemmelseshavn.
  1. Samlet antal personer ombord.
  1. Ved afgang fra en EU-havn: Forventet tidspunkt for afsejling fra afgangshavnen eller lodsstationen.
  1. Skibe som kommer fra en havn uden for EU og er på vej til en EU-havn: Forventet ankomst til bestemmelseshavnen eller lodsstationen.

II. Oplysninger om lasten:

  1. De nøjagtige tekniske betegnelser for det farlige eller forurenende gods, eventuelle UN-numre, IMO-fareklasser i henhold til IMDG-koden, IBC-koden og IGC-koden, skibets kategori ifølge INF-koden, godsets mængde og godsets placering i skibet samt, hvis der er tale om andre enheder til transport af ladningen end tanke, deres identifikationsnumre.
  1. Bekræftelse af, at der om bord findes en liste, et ladningsmanifest eller en passende ladeplan over det farlige og forurenende gods, som skibet transportere, med angivelse af godsets placering.
  1. Adresse, hvor der kan indhentes detaljerede oplysninger om ladningen.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
28. juni 2007