TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indlevering af betalingspåkrav m.v. efter retsplejelovens kapitel 44 a (forenklet inkassoproces)

DanmarkBekendtgørelse2007

Justitsministeriet

BEK nr 646 af 18/06/2007 I medfør af § 477 b, stk. 5, i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 5. oktober 2006, fastsættes:

leje
§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Betalingspåkrav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a skal udfærdiges på Domstolsstyrelsens betalingspåkravsblanket, jf. bilag 1. Stk. 2. Når betalingspåkravet forkyndes for skyldneren, skal Domstolsstyrelsens Vejledning til skyldner vedhæftes, jf. bilag 2.

leje
§ 2

§ 2. Ved indlevering af betalingspåkrav til fogedretten skal der ud over originalen vedlægges 2 kopier af betalingspåkravet. Hvis der er mere end én skyldner angivet i betalingspåkravet, skal der vedlægges én yderligere kopi af betalingspåkravet for hver skyldner ud over den første.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Ved indlevering af betalingspåkravet skal der ikke vedlægges dokumentation for kravet. Stk. 2. Bilag til betalingspåkravet skal vedlægges i samme antal eksemplarer som betalingspåkravet, jf. § 2.

§ 4

§ 4. Forpligtelsen til at angive oplysninger i betalingspåkravet kan ikke opfyldes ved at henvise til bilag, som vedlægges betalingspåkravet. Oplysninger i bilag vedlagt betalingspåkravet kan alene supplere de pligtmæssige oplysninger i betalingspåkravet.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1194 af 7. december 2004 om indlevering af betalingspåkrav m.v. efter retsplejelovens kapitel 44 a (forenklet inkassoproces) ophæves.

Domstolsstyrelsen, den 18. juni 2007, den 18. juni 2007 /Adam Wolf/

Betalingspåkrav

Bilag 1 Kreditor skal udfylde og bruge denne blanket som betalingspåkrav ved indledningen af en forenklet inkassoproces, jf. retsplejelovens kap. 44 a. Det samlede krav må højst være på 50.000 kr. eksklusiv renter og omkostninger. kræver betaling fra Betalingspåkravet bliver indleveret til Kreditor (og eventuel advokat): Rubrik 1 Skriv kreditors/advokatens navn, adresse, telefonnummer, telefaxnummer og sagsnummer. Hvis adressen er udenlandsk, skal du også skrive en dansk postadresse, hvortil meddelelser om sagen sendes. Kreditor: Eventuel advokat: Er kreditor momsregistreret? Ja: Nej: Skyldner: Rubrik 2 Skriv skyldners navn, adresse og eventuelle opholdsadresse eller lignende. Skyldner: Fogedretten i: Rubrik 3 Kravets størrelse: Rubrik 4 Du skal specificere kravets størrelse i hovedstol (gældens størrelse uden renter og omkostninger) og eventuelle renter, gebyrer og andre udenretlige omkostninger: Hovedstol: kr. Renter: Procesrente fra indleveringen af betalingspåkravet eller fra dato: Sæt kryds Med % Pr. fra indleveringen af betalingspåkravet eller fra dato: Påløbne renter frem til betalingspåkravets indlevering kr. Eventuelle udenretlige omkostninger Rykkergebyr(er) kr. Inkassogebyr kr. Andre omkostninger (f.eks. omkostninger til egen-inkasso og/eller fremmedinkasso) kr. I alt: kr. Sagsfremstilling: Rubrik 5 Betalingspåkravet skal indeholde en kort beskrivelse af de faktiske og retlige omstændigheder, som kravet er begrundet med. Du skal skrive, hvad beløbene i rubrik 4 skyldes for og begrunde renter, udenretlige omkostninger mv. Kreditor skal oplyse, om inkassolovens krav om rykkerbrev er opfyldt: Rubrik 6 Inden indleveringen af betalingspåkravet skal du sende et rykkerbrev (en påkravsskrivelse) til skyldner. Rykkerbrevet skal opfylde betingelserne i inkassolovens § 10, jf. dog § 11. Rykkerbrev er sendt den: Kreditor skal oplyse, hvordan sagen skal forløbe i følgende situationer: Rubrik 7 Ja Nej Ønsker du betalingspåkravet forkyndt, hvis skyldner har afgivet insolvenserklæring i fogedretten, eller er under betalingsstandsning, konkurs, tvangsakkord eller gældssanering og derfor er beskyttet mod udlæg? Ønsker du, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg, hvis skyldner ikke kommer med indsigelser (protester) mod dit krav? Ønsker du, at retssag automatisk skal indledes i civilretten på grundlag af betalingspåkravet, hvis skyldner kommer med indsigelser (protester) mod dit krav? Retsafgift: Rubrik 8 Skriv den samlede indbetalte retsafgift: kr. Skriv, hvordan retsafgiften er indbetalt til fogedretten – for eksempel via check, kontant eller ved overførsel til fogedrettens kontonummer: Skriv registrerings- og kontonummer til brug for eventuel tilbagebetaling af retsafgift:

momsleje
§ 5

(Stk. 2)

Reg.nr.: Kontonr.: Dato og underskrift (kreditor eller kreditors advokat) Rubrik 9

Vejledning til skyldner

Bilag 2 Betalingspåkrav Du har fået et betalingspåkrav forkyndt i en såkaldt forenklet inkassosag. Kreditor har i blanketten opgjort det beløb, som kreditor mener, at du skylder. Fogedretten har fastsat omkostningerne i forbindelse med sagen. Opgørelsen er vedhæftet betalingspåkravet. Hvis du ikke har indsigelser (protester) mod kravet, vil fogedretten give betalingspåkravet en påtegning. Påtegningen medfører, at betalingspåkravet får samme bindende virkning som en dom. Du kan standse sagen i fogedretten ved at betale kreditor det beløb, som du skylder. Beløbets størrelse fremgår af fogedrettens opgørelse. Der kan dog være påløbet yderligere renter. Hvis du ønsker at standse sagen, skal du kontakte kreditor eller kreditors advokat og få oplyst kravets præcise størrelse. Indsigelser Hvis du ikke er enig i kreditors krav, skal du skriftligt give fogedretten besked. Den vedlagte blanket til eventuelle indsigelser er ment som en hjælp, og du kan bruge den, hvis du vil. Indsigelsen skal være modtaget i fogedretten senest 14 dage efter, at betalingspåkravet er forkyndt for dig. Hvis forkyndelsen er sket i udlandet, Færøerne eller Grønland, er fristen dog 4 uger efter forkyndelsen. Konsekvensen af, at du kommer med indsigelser mod kreditors krav, afhænger af, hvad kreditor har bedt fogedretten om at gøre. Du kan i rubrik 7 se, om kreditor ønsker, at der skal indledes en retssag i civilretten, hvis du kommer med indsigelser mod kravet. Hvis kreditor har svaret ”ja”, vil en civil retssag automatisk blive indledt, og du vil modtage nærmere besked fra retten om sagens videre behandling. Hvis kreditor har svaret ”nej”, vil betalingspåkravet blive sendt tilbage til kreditor. Fogedsagen vil herefter være slut, men kreditor kan vælge senere at anlægge en almindelig civil retssag mod dig. Du skal være opmærksom på, at en civil retssag kan medføre yderligere omkostninger. Hvis du taber sagen, skal du som udgangspunkt betale sagens omkostninger. Hvis dine indsigelser ikke er modtaget i fogedretten inden fristen på 14 dage, vil fogedretten give betalingspåkravet påtegning om, at du ikke rettidigt er kommet med indsigelser. Sagen vil herefter blive behandlet, som om du er enig i kreditors krav, med mindre du beder fogedretten genoptage sagen (se nedenfor). Ingen indsigelser Hvis du er enig i kreditors krav, behøver du ikke foretage dig noget. Fogedretten giver betalingspåkravet påtegning om, at du ikke er kommet med indsigelser. Betalingspåkravet får herefter samme bindende virkning som en dom og kan danne grundlag for udlæg hos dig. Du skal betale et beløb i sagsomkostninger til kreditor. Beløbets størrelse fremgår af fogedrettens opgørelse af kravet. Opgørelsen er vedhæftet betalingspåkravet. Opgørelsen dækker de omkostninger, der er løbet på indtil nu. Hvis sagen fortsætter i fogedretten, vil der løbe yderligere omkostninger på. Hvis kreditor i betalingspåkravets rubrik 7 har svaret ”ja” til, at fogedretten automatisk skal iværksætte et udlæg, hvis du ikke kommer med indsigelser, vil fogedretten indkalde dig til et møde i fogedretten. På mødet skal du oplyse om dine og din husstands økonomiske forhold.

§ 5

(Stk. 2)

Hvis kreditor har svaret ”nej” i rubrik 7, vil fogedretten sende betalingspåkravet tilbage til kreditor, hvorefter fogedsagen er slut. Kreditor kan senere bede fogedretten om at iværksætte udlæg på grundlag af det påtegnede betalingspåkrav. Forældelsesfristen for kreditors krav er 20 år. Genoptagelse Hvis du har indsigelser mod kravet, men har overskredet fristen på de 14 dage, kan du bede fogedretten om at genoptage sagen. Det kræver, at du inden 4 uger efter, at fogedretten har givet betalingspåkravet en påtegning, skriftligt anmoder fogedretten om genoptagelse. Sagen kan undtagelsesvis også blive genoptaget, hvis din anmodning kommer senere end 4 uger efter, men inden 1 år. Fogedretten kan betinge en genoptagelse af, at du betaler eller stiller sikkerhed for de pålagte sagsomkostninger. Yderligere oplysninger Du er velkommen til at henvende dig personligt eller telefonisk til fogedretten, hvis du har spørgsmål. Du kan også læse mere på www.domstol.dk.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
28. juni 2007