TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om genoptagelse efter slettelse som medlem af a-kassen på grund af svig eller gæld

DanmarkBekendtgørelse2007

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 689 af 21/06/2007 I medfør af § 86, stk. 9, § 87, stk. 8, og § 87 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005 som ændret ved lov nr. 1384 af 21. december 2005, fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet:

§ 1

§ 1. Et tidligere medlem af en a-kasse (medlem), der er slettet på grund af svig, jf. lovens § 87, stk. 1, og som ønsker at blive genoptaget, er omfattet af §§ 3-6 i denne bekendtgørelse. §§ 3-6 gælder også for et medlem, der er slettet på grund af misligholdelse af betalingspligt over for en a-kasse, jf. § 7 i bekendtgørelse om a-kassernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb og slettelse af medlemskab på grund af gæld (opkrævningsbekendtgørelsen).

§ 2

§ 2. Et medlem, der er slettet på grund af svig, jf. lovens § 87 a, stk. 1, og som ønsker at blive genoptaget, er omfattet af § 7 i denne bekendtgørelse.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Betingelserne for optagelse, jf. § 41 i loven, skal være opfyldt, før der kan gives tilladelse til genoptagelse. Stk. 2. Ingen kan genoptages, før hele gælden til a-kassen er indfriet, eller der er indgået et skriftligt, frivilligt forlig med a-kassen om afvikling af gælden. Forliget skal omfatte de uberettigede ydelser, påløbne renter og omkostninger ved inddrivelsen. Gælden skal være afviklet, inden medlemmet bliver folkepensionist. Stk. 3. Giver gælden mulighed for at få skat tilbage, er det et krav for genoptagelse, at a-kassen får fuldmagt til at søge skatteansættelsen for de berørte år ændret og får transport på overskydende skat.

ansættelseskat
§ 4

(Stk. 8)

§ 4. A-kassen kan give tilladelse til genoptagelse, hvis betingelserne i stk. 2-7 er opfyldt. Stk. 2. A-kassen kan give tilladelse til genoptagelse, hvis medlemmet fuldt ud har betalt gælden til a-kassen. Stk. 3. Hvis medlemmet fortsat har gæld til a-kassen, er det en betingelse, at medlemmet har indgået et skriftligt, frivilligt forlig med a-kassen. Videre er det en betingelse, at gælden kan afvikles inden for de tidsrammer, der er nævnt i stk. 4-6. Stk. 4. Hvis gælden på optagelsestidspunktet højst er 10 x dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47, skal gælden kunne afvikles inden for 3 år. Stk. 5. Hvis gælden på optagelsestidspunktet højst er 15 x dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47, skal gælden kunne afvikles inden for 4 år. Stk. 6. Hvis gælden på optagelsestidspunktet er mere end 15 x dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47, skal gælden kunne afvikles inden for 5 år. Stk. 7. Afviklingsperioden efter stk. 4-6 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet genoptages. Stk. 8. Hvis medlemmet ikke kan afvikle gælden inden for de tidsrammer, der fremgår af stk. 4-6, kan Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen i særlige tilfælde give tilladelse til genoptagelse.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Genoptagelse kan tidligst ske fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget medlemmets skriftlige ansøgning om genoptagelse. Stk. 2. Hvis medlemmet har indgået et skriftligt, frivilligt forlig med a-kassen, kan genoptagelsen tidligst ske fra det tidspunkt, hvor a-kassen både har modtaget medlemmets ansøgning, og medlemmet har underskrevet forliget.

§ 6

§ 6. Hvis medlemmet ikke overholder det indgåede forlig, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal slettes som medlem af a-kassen, jf. reglerne i opkrævningsbekendtgørelsens § 7.

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Et medlem, som er omfattet af § 2, kan genoptages som nyt medlem i en a-kasse, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt. Stk. 2. Lovens almindelige betingelser for optagelse skal være opfyldt på genoptagelsestidspunktet. Stk. 3. Genoptagelsen er videre betinget af,

  1. at de dagpenge, som er modtaget med urette efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, med tillæg af renter og omkostninger, er tilbagebetalt fuldt ud af medlemmet, eller
  2. at medlemmet har indgået et skriftligt, frivilligt forlig med direktoratet om afvikling af gælden, hvorefter gælden kan afvikles inden for højst 3 år. Stk. 4. Tilladelse til genoptagelse kan efter indstilling fra a-kassen gives af direktoratet.
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007. Bekendtgørelsen har virkning for sager, hvor ansøgningen om genoptagelse er modtaget i a-kassen den 1. juli 2007 eller senere. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 503 af 7. juni 2000 om genoptagelse efter slettelse på grund af svig m.v. Stk. 3. vejledning nr. 82 af 7. juni 2000 om genoptagelse efter slettelse på grund af svig m.v. bortfalder.

§ 6

§ 6. Hvis medlemmet ikke overholder det indgåede forlig, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal slettes som medlem af a-kassen, jf. reglerne i opkrævningsbekendtgørelsens § 7. Dagpenge modtaget med urette under ophold i et EØS-land

Arbejdsdirektoratet, den 21. juni 2007 Eje Juul Jacobsen /Birgitte Kjelgaard Andersen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
20. august 2007
Bekendtgørelse om genoptagelse efter slettelse som medlem af a-kassen på grund af svig eller gæld | TheLawyer.sh