Bekendtgørelse om refusion af offentlige sundhedsudgifter og udgifter til visse sociale ydelser i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 704 af 21/06/2007 I medfør af § 264, stk. 2 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005 og § 180 a, stk. 2 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, som ændret ved lov nr. 293 af 27. marts 2007, og § 55, stk. 2 i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 og efter forhandling med socialministeren fastsættes:
(Stk. 4)
§ 1. Regionernes og kommunernes udgifter til sundhedsydelser, der er ydet her i landet til sikrede fra andre lande, og som i medfør af overenskomster med andre stater om koordinering af offentlige sundhedsordninger eller EF-retten skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den region/kommune, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører. Stk. 2. Kommunernes udgifter til ydelser efter lov om social service og til helbredstillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., der er omfattet af EF-rettens regler om mellemstatslig refusion af udgifter til naturalydelser, tilfalder den kommune, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører. Stk. 3. Bekendtgørelsens regler gælder for Den Sociale Sikringsstyrelse, når styrelsen er handlekommune i sager om helbredstillæg efter stk. 2. Stk. 4. Stk. 1 og 2 omfatter ikke udgifter, der er undtaget fra mellemstatslig refusion ifølge aftaler med andre lande, eller udgifter, der refunderes ved særlige fikserede gennemsnitsbeløb, jf. overenskomsten af 18. november 1998 mellem Danmark og Italien om refusion af udgifter til social sikring.
(Stk. 6)
§ 2. Udgifter omfattet af § 1, stk. 1 og 2, som regioner eller kommuner ønsker refunderet, skal indberettes elektronisk af regionerne/kommunerne til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i det såkaldte E 125-system. Indenrigs- og Sundhedsministeriet forestår tilslutning af regionerne/kommunerne til dette edb-system. Stk. 2. En kommunes tilslutning til edb-systemet etableres første gang, kommunen har en udgift, der ønskes refunderet. Stk. 3. Regionerne/kommunerne kan løbende foretage indberetning af udgifter i E 125-systemet. Udgifter afholdt i første halvår af et kalenderår, skal indberettes og frigives til behandling i Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden den 1. september samme år. Udgifter afholdt i andet halvår af et kalenderår skal indberettes og frigives inden den 1. marts i det efterfølgende år. Stk. 4. Berørte regioner/kommuner modtager en gang årligt (inden den 1. april) data fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om sikrede fra andre EU-lande, der har bopæl/fast ophold i Danmark, og som har ret til offentlige sundhedsydelser og ydelser efter § 1, stk. 2 her i landet til udgift for et andet EU-lands syge(for)sikring. Regionernes/kommunernes eventuelle udgifter til sundhedsydelser og ydelser efter § 1, stk. 2 til disse sikrede skal indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden den 1. september i samme år. Stk. 5. Enkeltstående udgiftskrav kan undtagelsesvis indberettes og frigives senere. Regionerne/kommunerne skal særskilt orientere Indenrigs- og Sundhedsministeriet om indberetningen og frigivelsen af ældre udgiftskrav. Stk. 6. Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager en umiddelbar kontrol af regionernes/kommunernes indberetninger til E 125-systemet, bl.a. for dobbeltregninger. Derefter fremsender ministeriet regningerne til debitorlandets kontaktorgan.
§ 3. Når en region/kommune indberetter udgiftskrav, der relaterer sig til behandling ydet til en patient, der har fået en tilladelse (henvisning) af sin syge(for)sikring til at modtage behandling i Danmark efter EF-retten, skal regionen/kommunen fremsende tilladelsen (blanket E 112) til Indenrigs- og Sundhedsministeriet samtidig med frigivelsen af kravet overfor ministeriet.
(Stk. 2)
§ 4. Hver region, der indberetter udgifter i E 125-systemet, skal overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse navn, telefonnummer og mailadresse for én kontaktperson (og én suppleant) i regionen, der kan besvare forespørgsler vedrørende de indberettede krav, jf. § 5. Stk. 2. Hver kommune, der indberetter udgifter i E 125-systemet, enten vedrørende kommunale sundhedsydelser eller ydelser efter lov om social service eller helbredstillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v . skal overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse navn, telefonnummer og mailadresse for maksimalt to kontaktpersoner (og maksimalt to suppleanter), én for sundhedsydelser og én for ydelser efter lov om social service og helbredstillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v . i kommunen, der kan besvare forespørgsler vedrørende de indberettede krav, jf. § 5.
§ 5. Indenrigs- og Sundhedsministeriet forelægger en kontaktperson spørgsmål og indsigelser modtaget fra debitorlandene vedrørende regionens/kommunens indberetninger. Snarest muligt derefter skal kontaktpersonen tilsende Indenrigs- og Sundhedsministeriet regionens/kommunens svar på de rejste spørgsmål og indsigelser, herunder eventuelle efterspurgte bilag. Regionens/kommunens svar skal foreligge senest 2 måneder efter regionens/kommunens modtagelse af en henvendelse fra ministeriet. Kontaktpersonen informerer endvidere ministeriet om regionens/kommunens eventuelle afskrivning af indberettede krav.
§ 6. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler a conto beløb til dækning af regionens/kommunes udgiftskrav, i takt med at ministeriet modtager a conto indbetalinger fra debitorlandene. A conto udbetaling til regionen/kommunen foretages senest 30 dage efter modtagelse af debitorlandenes indbetaling i ministeriet.
(Stk. 2)
§ 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet yder rådgivning og vejledning til regioner og kommuner om anvendelsen af overenskomster med andre stater eller EF-retten i forbindelse med afgørelse af omdiskuterede udgiftskrav fra regionerne/kommunerne vedrørende offentlige sundhedsydelser. Stk. 2. Socialministeriet yder rådgivning og vejledning til kommunerne om anvendelsen af EF-retten i forbindelse med afgørelsen af omdiskuterede udgiftskrav fra kommunerne vedrørende ydelser efter lov om social service eller vedrørende helbredstillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
(Stk. 2)
§ 8. Til dækning af statens udgifter til administration i forbindelse med indhentelse af refusion fra andre stater opkræver Indenrigs- og Sundhedsministeriet regionerne/kommunerne et gebyr på 61 kr. (grundbeløb 2007) pr. udgiftskrav, som regionen/kommunen har indberettet og frigivet overfor ministeriet, jf. § 2. Gebyret opkræves én gang årligt og inden den 1. marts for de udgiftskrav, der er indberettet og frigivet i det foregående kalenderår. Stk. 2. Gebyret reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
(Stk. 2)
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007. Stk. 2. Cirkulære nr. 81 af 23. november 2006 om refusion af offentlige sundhedsudgifter i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten ophæves.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 21. juni 2007, den 21. juni 2007 /Lars Løkke Rasmussen Vibeke B. Lemche/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. juni 2007