Tilbage
Bekendtgørelse om overtrædelser omfattet af dyreværnslovens § 29 b, stk. 1.
DanmarkBekendtgørelse2007
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 706 af 21/06/2007 I medfør af § 29 b, stk. 2, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 13. maj 2005, som ændret senest ved lov nr. 530 af 6. juni 2007, fastsættes:
§ 1
§ 1. Overtrædelser af følgende bestemmelser i lovgivningen om transport af dyr er omfattet af dyreværnslovens § 29 b, stk. 1:
- Reglerne om arealkrav ved transport af dyr med lastbil inkl. påhængskøretøj, jf. bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, hvis arealet er mindre end 90 procent af det i bilaget til bekendtgørelsen fastsatte.
- Reglerne om indvendig højde af køretøjet ved transport af svin på 40 kg og derover, jf. § 9, stk. 1-2 og stk. 5, samt § 36, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport, hvis den indvendige højde er mindre end 95 procent af det fastsatte.
- Reglerne om ventilation, jf. kapitel VI, pkt. 3.1.-3.4., i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter mv. samt § 9, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport.
- Reglerne om vanding og fodring, jf. kapitel III, pkt. 2.7., kapitel V, pkt. 1.4., jf. pkt. 1.1., pkt. 2.1., og kapitel VI, pkt. 1.3.-1.5. og pkt. 2.1.-2.3, i bilag I til Rådets forordning nr. 1/2005 (EF) af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter mv.
- Reglerne om hviletid, jf. kapitel V, pkt. 1.1.-1.5., i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter mv.
- Reglerne om strøelse, jf. kapitel II, pkt. 1.5., og kapitel VI, pkt. 1.2., i bilag I til Rådets forordning nr. 1/2005 (EF) af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter mv. samt § 25 i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport.
- Reglerne om transportegnethed, jf. kapitel I, pkt. 1-3, jf. pkt. 7, og kapitel VI, pkt. 1.9., i bilag I til Rådets forordning nr. 1/2005 (EF) af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter mv. samt §§ 7-8 og §§ 17-18 i bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport.
§ 2
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.
Justitsministeriet, den 21. juni 2007, den 21. juni 2007 /Lene Espersen Torben Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. juni 2007