Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2008

§ 1. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 6, 11 og 12, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, til brug for beregningen af landsudligningen, hovedstadsudligningen og tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet beregnes udskrivningsgrundlaget for kommuner som den beregnede skat for kommunen i tilskudsåret divideret med udskrivningsprocenten i tilskudsåret. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for en kommune indgår endvidere de af Danmarks Statistik opgjorte afgiftspligtige grundværdier, af hvilke der efter lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme er udskrevet grundskyld til kommunen i tilskudsåret. De afgiftspligtige grundværdier indgår for kommunerne i beregningen med 9,4 pct. Stk. 3. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens § 24, stk. 2, anvendes de af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat, samt et skøn over de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret. Til grund for skønnet over de afgiftspligtige grundværdier lægges grundværdierne pr. 1. oktober i året før beregningsåret i henhold til vurderingsloven.

§ 2. Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter §§ 6 og 12, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, til brug for beregningen af landsudligningen og tilskud til ugunstigt stillede kommuner beregnes som summen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget for tilskudsåret. Stk. 2. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens § 24, stk. 2, beregnes det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau som summen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget for beregningsåret.

§ 3. Ved opgørelsen af overudligningen efter § 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, anvendes de efter § 1, stk. 1-2 opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i tilskudsåret. Stk. 2. Ved den foreløbige beregning af overudligningen efter § 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, anvendes de efter § 1, stk. 3 opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i beregningsåret. Stk. 3. Det faktiske beskatningsniveau for en kommune, jf. § 13, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, beregnes som summen af den beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.

§ 4. For de kommuner, hvor der efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen, skal beregningen af det beskatningsgrundlag, der anvendes i den foreløbige afregning, ske på grundlag af det budgetterede provenu af indkomstskat for tilskudsåret, de budgetterede afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret og et af kommunen skønnet folketal pr. 1. januar i tilskudsåret opgjort i henhold til § 5, stk. 1.

§ 5. Ved opgørelse af tilskud og udligning foretages opgørelsen over befolkningen i de enkelte kommuner og i de enkelte alderstrin m.m. på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner pr. 1. januar i det pågældende år. Ved befolkningsopgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9 c, stk. 2-5 og stk. 10, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen. Stk. 2. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens § 24, stk. 2, anvendes en opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner og i de enkelte alderstrin m.m. pr. 1. januar i beregningsåret opgjort i henhold til stk. 1, tillagt et af Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregnet skøn på baggrund af prognoser udarbejdet af Danmarks Statistik over udviklingen i befolkningstallet.

§ 6. Ved opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov og socioøkonomiske udgiftsbehov i henhold til §§ 3-5 og 9-10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres aldersgrupper og kriterier på følgende måde:

1. Antallet af indbyggere i de enkelte aldersgrupper, jf. bilag 1, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner fordelt efter alder pr. 1. januar i tilskudsåret henholdsvis prognosefolketallet og det faktiske folketal, jf. § 5. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.
2. Den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, ganget med kommunens indbyggertal foretages på grundlag af en beregning fortaget i 2006 af Center for Skov og Landskab. Den gennemsnitlige rejsetid for en borger i en kommune opgøres som borgerens rejsetid til de målt i tid 2.000 nærmeste medborgere i og uden for kommunen. Rejsetiderne opgøres ved at gange den gennemsnitlige rejsetid til et område med 2. 000 medborgere med kommunens indbyggertal pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen af indbyggertal henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Beregningerne af rejsetider bygger på adresser på geografiske koordinater fra Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor Danmarks Statistik efterfølgende har tilknyttet et antal personer på hvert adressekoordinat. I den anvendte GIS-model indgår indbyggere fordelt på de geografiske koordinater for hver 100 kvm. og vejnettet. Rejsetiden er opgjort som kørsel i bil, hvor det antages, at hastigheden følger hastighedsbegrænsningerne. Ved færgeovergang anvendes en sejltid.
3. Antal 20-59-årige, der er uden beskæftigelse, ud over 5 procent af antallet af 20-59-årige i kommunen, opgøres ud fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik som det største antal enten pr. 1. januar i det senest opgjorte år eller pr. 1. januar 3 år forud for dette år. I opgørelsen indgår antal 20-59-årige, som på optællingstidspunktet var arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. I kategorien uden for arbejdsstyrken indgår de uddannelsessøgende ikke. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
4. Antallet af personer uden erhvervsuddannelse opgøres som antallet af 25-49-årige, der på optællingstidspunktet ikke har afsluttet længerevarende uddannelse end grundskole eller har uoplyst uddannelse. Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar et år forud for beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
5. Beregnet boligstøtteudgift opgøres på grundlag af en af Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretaget standardberegning. I opgørelsen indgår antallet af udlejede egentlige beboelseslejligheder samt kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder, opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i året før beregningsåret, opdelt i grupper efter opførelsesår. Hver gruppe indgår i standardberegningen med en vægt, der fastlægges på grundlag af Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse.

1. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen, opgøres på grundlag af data fra Afdeling for Psykiatrisk Demografi, Institut for psykiatrisk Grundforskning. Kriteriet omfatter personer, der i perioden 1997-2006 har været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen. Dette er defineret ved diagnosekoderne F00-29. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
2. Antallet af familier i visse boligtyper, opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal familier, der den 1. januar i året før beregningsåret bor i almene boliger, privat udlejning fra før 1920, øvrig privat udlejning med mangler og sommerhuse. Ved opgørelsen henregnes familier, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
3. Antallet af børn i familier med lav uddannelse i kommunen, opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal børn mellem 0 og 16 år pr. 1. januar i året før beregningsåret i familier, hvor den højeste fuldførte uddannelse på optællingstidspunktet for de voksne er grundskole eller uoplyst. Ved opgørelsen henregnes børn, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
4. Antallet af enlige over 65 år som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.
5. Antallet af personer med lav indkomst opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antal 18-64 årige i kommunen pr. 1. januar i året før beregningsåret, der i året to år før beregningsåret og i mindst to af de foregående tre år har haft en disponibel indkomst på mindre end 60 procent af medianindkomsten på landsplan samt en formue på under 10.000 kr. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
6. Antallet af handicappede uden for arbejdsstyrken opgøres på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Kriteriet er opgjort som antallet af 20-59-årige uden for arbejdsstyrken, som inden for en fem-årig periode fra 2001-2005 er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet med en diagnose, som vil kunne medføre et fysisk eller psykisk handicap. Ved opgørelsen henregnes personer, der i det første diagnoseår inden for perioden er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
7. Antallet af indvandrere og efterkommere opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
8. Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den kommune, hvis indbyggere har den højeste middellevetid, opgøres på grundlag af data fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. Kriteriet er opgjort som antallet af tabte leveår i forhold til den kommune, som over en tiårig periode har haft den højeste middellevetid hos indbyggerne. Antallet af tabte leveår for en given kommune opgøres som middellevetiden i den kommune med den højeste middellevetid fratrukket middellevetiden i den pågældende kommune ganget med antallet af indbyggere i kommunen. Forskellen i middellevetider mellem kommuner opgøres med to decimaler. Ved opgørelse af indbyggertallet henregnes personer for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Middellevetiden er beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for en 0-årig med bopæl i kommunen, beregnet ud fra de aldersbetingede dødshyppigheder.

§ 7. Antal indvandrere, flygtninge og efterkommere som nævnt i § 22, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. Stk. 2. Antallet af flygtninge i hver kommune, som indgår i beregningen af tilskud efter § 22, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres på grundlag af antallet af udenlandske statsborgere, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, fra de i bilag 2 nævnte lande. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. Stk. 3. De beregnede tilskud pr. flygtning med opholdstid mellem 8½-9½ år og 9½-10½ år opgøres på grundlag af antallet af flygtninge, der pr. 1. januar i året før tilskudsåret har opholdt sig i landet mellem 7½-8½ år og 8½-9½ år.

§ 9. Tilskuddet i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fordeles til kommuner, som modtager tilskud efter lovens § 20, stk. 2, efter følgende kriterier:

1. 44,7 mio. kr. fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne for årene 1998-2002.
2. 11,2 mio. kr. fordeles således, at Kalundborg Kommune modtager 2,5 mio. kr., Slagelse Kommune modtager 1,5 mio. kr., Lolland Kommune modtager 3,2 mio. kr., Faaborg-Midtfyn Kommune modtager 0,9 mio. kr., Langeland Kommune modtager 0,4 mio. kr. og Skive Kommune modtager 2,7 mio. kr.
3. 5,7 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager 150.000 kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager 250.000 kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager 300.000 kr.
4. Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal.

§ 10. For de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen, skal beregningen af tilskud og udligning foretages på baggrund af et af indenrigs- og sundhedsministeren udsendt beregningsskema og de i tilknytning hertil angivne beregningsforudsætninger. Beregnede tilskud og udligning opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet til et med 12 deleligt beløb. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan korrigere en kommunes beregning af tilskud og udligning efter stk. 1, såfremt beregningen ikke er foretaget korrekt.

§ 11. Tilskud og bidrag efter §§ 2, 7, 12-16, 18-23 og 38, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres i hele 1.000 kroner og afrundes til et med 12 deleligt beløb. Stk. 2. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning af tilskud og udligning, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indgår de af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat, omregnet til indkomstskatteprovenu, som afrundet til hele 1.000 kr.

§ 13. Afregningen, dog bortset fra afregning i medfør af stk. 2 og 3, sker ved, at 1/12 af de beløb, der efter de bestemmelser, som er nævnt i § 11, på årsbasis tilkommer (tilskud) eller påhviler (bidrag) vedkommende kommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af SKAT efter § 15 i lov om kommunal indkomstskat. Stk. 2. Afregning af midtvejsregulering sker ved, at 1/3 af de beløb, der tilkommer (tilskud) eller påhviler (bidrag) vedkommende kommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af SKAT i månederne oktober-december i tilskudsåret. Stk. 3. Efterregulering af forskellen mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og bidrag og de endeligt beregnede beløb efter §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22, jf. § 24, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, afregnes med en tredjedel i månederne januar-marts i året tre år efter tilskudsåret.

§ 14. Ved opgørelsen af det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau til den foreløbige beregning af tilskud og udligning for tilskudsåret 2008 anvendes ved beregningen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld samt ved den foreløbige beregning af overudligningen for tilskudsåret 2008 udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller for 2007. Stk. 2. For de kommuner, der deles som led i kommunalreformen, foretages en opdeling af kriterierne efter § 6 på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007. Stk. 3. Ved efterreguleringen af boligstøtteudligningen, jf. § 37, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indgår den nye Stevns Kommune til finansieringen med en andel af kommunens beskatningsgrundlag svarende til den gamle Vallø Kommunes andel af indbyggertallet baseret på folketal pr. 1. januar 2007. For de kommuner, der deles som led i kommunalreformen, foretages en opdeling en opdeling af tilskudsbeløb til efterreguleringen på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007. Stk. 4. Efterreguleringen af boligstøtteudligningen indgår ikke ved kommunernes selvbudgettering af tilskud og udligning efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Stk. 5. For de kommuner, der deles som led i kommunalreformen, foretages en opdeling af kommunens provenu af selskabsskat på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007.

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007 og har virkning for beregning af tilskud og bidrag fra og med tilskudsåret 2008, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bilag 3 har virkning for beregning af den endelige opgørelse af de udgifter, kommunerne har afholdt for regnskabsåret 2005.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 27. juni 2007, den 27. juni 2007 /Lars Løkke Rasmussen Niels Jørgen Mau/

Enhedsbeløb ved opgørelse af aldersbestemt udgiftsbehov

Bilag 1 Enhedsbeløb for kommunerne for tilskudsåret 2008 (Beløbene er angivet med to decimaler. I Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning indgår de beregnede enhedsbeløb uafrundet) Beløb i kr. pr. person Landsudligning Hovedstads- Udligning

1. 0-6-årige 49.533,56 56.878,12
2. 7-16-årige 74.474,08 83.658,88
3. 17-19-årige 20.272,90 23.536,72
4. 20-24-årige 14.270,35 14.158,96
5. 25-34-årige 17.232,42 15.848,39
6. 35-39-årige 16.825,74 16.378,08
7. 40-64-årige 20.019,89 21.003,62
8. 65-74-årige 22.623,76 25.220,01
9. 75-84-årige 48.714,16 54.777,30
10. 85+årige 108.637,86 113.263,14
11. Rejsetid 347,90 795,07

I opgørelsen af antallet af flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, med opholdstid indtil 10½ år i tilskudsåret, indgår følgende nationaliteter med tidspunkt for opholdstilladelse:

Bilag 2 Vietnam Iran Irak Sri Lanka Afghanistan Somalia Statsløse Bosnien-Hercegovina Rest-Jugoslavien

Udgifter som for regnskabsåret 2005 indgår i opgørelsen af boligstøtteudligning i hovedstadsområdet i henhold til § 37, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

Bilag 3

1. Lov om individuel boligstøtte

1. Kommunens andel af udgifter til boligstøtte i henhold til lov om individuel boligstøtte.

1. Lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv.

1. Halvdelen af kommunens udgifter efter § 96 f, stk. 1, til tilskud og lån til almene boligafdelinger.
2. Halvdelen af kommunens udgifter efter § 97 til lån, der ydes til boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer, herunder evt. renter og afdrag.
3. Halvdelen af kommunens udgifter efter § 97 a til tilskud, der ydes til boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller problemer af anden karakter.
4. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtte efter § 100, stk. 4.
5. Halvdelen af kommunens tilskud til ungdomsboliger efter § 101.
6. Halvdelen af kommunens udgifter efter § 117, stk. 2.
7. Halvdelen af kommunens udgifter efter § 118 a, jf. §§ 120 og 121.
8. Halvdelen af kommunens udgifter til kommunens andel af ungdomsboligbidrag efter § 139.
9. Halvdelen af kommunens udgifter til selvejende institutioner efter § 143 a, stk. 2 og § 143 c, stk. 2.
10. Halvdelen af kommunens udgifter efter § 143 l, stk. 3 til det negative udligningsbeløb.

1. Lov om byfornyelse og udvikling af byer m.fl.

1. Halvdelen af kommunens udgifter efter § 19 og 34, § 37, stk. 2, § 38, stk. 2, §§ 48, 57, 73 og 82.
2. Halvdelen af kommunens udgifter efter § 88, § 95, stk. 4 og § 137 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003.

1. Halvdelen af kommunens udgifter efter § 2, stk. 4, jf. lov om ændring af lov om byfornyelse nr. 279 af 12. maj 1999.
2. Halvdelen af kommunens udgifter efter § 66, stk. 2 og stk. 3, i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. marts 1994 med senere ændringer.

1. Tidligere lovgivning (overgangsregler mv.)

1. Halvdelen af kommunens udgifter til tilskud til visse almennyttige byggerier efter § 7 i den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier.
2. Halvdelen af kommunens udgifter til tilskud til visse kollegier efter § 12 i den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier.
3. Halvdelen af kommunens udgifter til tilskud til visse kollegier og til enkeltværelser i almennyttigt byggeri efter § 14 i den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri og statsstøttede kollegier.
4. Halvdelen af kommunens tilskud til ungdomsboliger efter § 76 a i den tidligere lov om boligbyggeri (tilskud vedr. grundskyld).
5. Halvdelen af kommunens udgifter til ydelsesstøtte til ældreboliger, efter § 9, stk. 2, i den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.
6. Halvdelen af kommunens udgifter til kommunens andel af ydelsesstøtte efter § 130, stk. 4, i den tidligere lov om almene boliger mv.
7. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtte til almene boligorganisationer efter § 49 i den tidligere lov om boligbyggeri.
8. Halvdelen af kommunens andel af renter samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslån vedr. opførelse af andelsboliger, jf. § 63 i den tidligere lov om boligbyggeri.
9. Halvdelen af kommunens andel af ydelsesstøtte efter § 72, stk. 4, og § 73 b, stk. 4 i den tidligere lov om boligbyggeri.
10. Halvdelen af kommunens andel af renter samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslån vedr. opgørelse af andelsboliger efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. § 160 b, jf. § 160 c, stk. 7, som bestemmelsen var affattet indtil den 1. januar 1999.
11. Halvdelen af kommunens udgifter til kommunens andel af ydelsesstøtte efter § 160 c, stk. 7 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001 om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv.
12. Halvdelen af kommunens udgifter til indfrielse af det lån, der i henhold til saneringslovens § 50, stk. 2, svarer til kommunens andel af saneringstabet, for så vidt lånet angår saneringsplaner vedtaget efter 31.12.1982, jf. bekendtgørelse af lov om byfornyelse og boligforbedring nr. 820 af 15. september 1994, § 90, stk. 4.