Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2008
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 743 af 27/06/2007 I medfør af § 7, stk. 4, i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006, fastsættes:
§ 1. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2008 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2005 korrigeret for den skønnede virkning af overførslen af provenuet af aktieindkomstskat og skat af begrænset skattepligtige til staten, som beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2008 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2005 med 10,2 procent.
§ 2. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2008 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2005 korrigeret for den skønnede virkning af overførslen af provenuet af aktieindkomstskat og skat af begrænset skattepligtige til staten, som beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2008 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2005 med 10,2 procent.
§ 3. For sammenlagte kommuner vil det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2008, jf. §§ 1 og 2, blive beregnet på grundlag af et beregnet skatteprovenu og en beregnet udskrivningsprocent for de kommuner, der indgår i sammenlægningen. I beregningen indgår i forbindelse med kommuner, der deles som led i kommunalreformen, en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 27. juni 2007, den 27. juni 2007 /Lars Løkke Rasmussen Niels Jørgen Mau/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. april 2014